Atuagagdliutit - 05.12.1984, Page 41

telse af læretiden. Danmark gjorde
det efter det økonomiske krak i
1813. Og i nyere tid helt op til mid-
ten af 1960’erne blev danske lærer-
studerende sendt et halvt år i skole-
tjeneste.
Lige efter 2. verdenskrig opleve-
de England en stor lærermangel —
og nedsatte læreruddannelsen til 1
år!
Således set i større geografisk
sammenhæng kan man næppe kal-
de en forkortelse af den grønland-
ske læreruddannelse for en kata-
strofe.
Naturligvis er det beklageligt,
når man skal beskære en uddannel-
se, og det er da givet at en tre-årig
læreruddannelse ikke kan være lige
så god som en fire-årig (lige så lidt
som en fire-årig uddannelse kan
være lige så god som en fem-årig).
Imidlertid er den betænkning,
som dannede baggrund for tingets
forkortelse af læreruddannelsen,
en rimelig mild beskæring af ud-
dannelsen, idet det totale timetal
kun sænkes med ialt 346 timer fra
2394 i den fire-årige uddannelse til
2048 timer i en tre-årig uddannelse.
En lidt mere effektiv udnyttelse
af uddannelsen betyder at den kan
forkortes med et helt år, og kun
blive reduceret med 346 timer eller
14%, og det uden at bebyrde de læ-
rerstuderende mere end andre ele-
ver inden for erhvervsuddannelser-
ne. I øjeblikket læser en lærerstude-
rende 28 Vi time om ugen i gennem-
snit. Det er dette tal, der er foreslået
til 32 timer om ugen. Bortset fra
studierne ved præsteuddannelsen
og ved Ilisimatusarfik ligger de an-
dre erhvervsuddannelser i Grøn-
land for samme aldersgruppe som
de lærerstuderende mellem 32 og 36
timer om ugen.
Tillige kan man forlænge studie-
året med 4 uger i læreruddannelsen
pr. år og derved gøre arbejdsåret li-
ge så langt som det er i folkeskolen
og i andre erhvervsuddannelser.
Denne stramning i timetallet
(som vel at mærke ikke overstiger
det andre elever »udsættes for«) er
en ringe pris at betale, og måske li-
gefrem et gode, for der skal en god
fysik til det at være lærer.
Andre lande går langt langt vide-
re end vi gør, når det drejer sig om
at »hærde« den lærerstuderende.
Det gælder da navnlig de socialisti-
ske lande, hvor man kan finde man-
ge nuancer lige fra moralsk og soci-
al støtte til egentlige hærdningspro-
grammer. Det hårdeste hærdning-
sprogram, jeg er stødt på, findes på
Cuba. I midten af 1960’erne grund-
lagde Castro et seminarium i Sierra
Maestro bjergkæden i den sydlige
del af landet. I det første uddannel-
sesår begyndte arbejdsdagen kl.
6.30 om morgenen og sluttede kl.
22.30 med både teoretisk og fysisk
arbejde. Den fysiske prøve for op-
rykningen til næste klasse var en
bjergbestigningsprøve. Eleven
skulle ganske enkelt bestige Pico de
Turguino, Cubas højeste bjerg.
Nu mener jeg ikke, vi skal indfø-
re så hårde hærdningsprogrammer,
men den foreslåede strømning med
stigningen i timetallet er en meget
ringe pris at betale, hvis det kan for-
øge produktionen af lærere. Om
det kan det på længere sigt kan man
naturligvis ikke vide med sikker-
hed. Men eet er givet, og det er, at
der i 1988, når der skal dimitteres
lærere både fra den 4-årige og den
tre-årige uddannelse, vil kunne an-
sættes ca. 70 nye grønlandskspro-
gede lærere i skolen.
Så mange er aldrig før dimitteret
på een gang. Og det vil formentlig
betyde, at der ikke det år skal an-
sættes lærere fra Danmark.
For den der står med en HF-
eksamen i sommeren 1985 kan så
vælge:
en 2-årig uddannelse ved Ilisima-
tusarfik
en 2-årig erhvervsfaglig vide-
reuddannelse
en 3-årig læreruddannelse
en 3-årig socialrådgiveruddan-
nelse
en 3-årig socialpædagoguddan-
nelse
en 3 ‘/2-årig journalistuddannelse
og
en 5-årig teologisk uddannelse
Man kan så håbe på, at den tre-
årige læreruddannelse i dette sel-
skab vil være mere attraktiv end til-
fældet har været de sidste fire år.
Man må også håbe på at fagene i
den kommende 3-årige lærerud-
dannelse ikke blot beskæres med
14% i takt med at det totale timetal
er faldet med 14%, men at man gen-
vurderer fagenes og aktiviteternes
vægtning. Tillige må man håbe, at
de gode erfaringer, der er indhøstet
i forbindelse med den fire-årige ud-
dannelse, kan vinde gehør i det
størst mulige omfang i den tre-årige
uddannelse. Det gælder bl.a helårs-
praktikken.
Helårspraktikken er meget vigtig
i uddannelsen. Her foregår en væ-
sentlig både faglig og pædagogisk
indlæring sammen med en erken-
delse og forståelse af skolen som ar-
bejdsplads.
Soorunalimi ilinniarneq suna-
luunniit sivikillineqassatillugu a-
juusaarnartarpoq, qularnanngillu-
innarporlu ilinniartitsisunngorni-
arneq ukiunik pingasunik sivisus-
susilik ilinniartitsisunngorniarner-
tut ukiunik sisamanik sivisussusilit-
tut pitsaatiginavianngitsoq (soorlu-
mi aamma ilinniarneq ukiunik sisa-
manik sivisussusilik ilinniarnertut
ukiunik tallimanik sivisussusilittut
pitsaatiginavianngitsoq).
Isumaliutissiissulli ilinniartitsi-
sunngorniartarnerup sivikilline-
qarnissaanut tunngavissiisoq ilinni-
arnerup sakkortunngitsumik sivi-
killineqarnissaanut tunngavissii-
voq, tassami ukiuni sisamani ilinni-
arneq nalunaaquttat akunnerinik
2394-inik sivisussuseqartoq nalu-
naaquttat akunnerinik 346-innar-
nik sivikillillugu ukiuni pingasuni
ilinniarneq nalunaaquttat akunne-
rinik 2048-inik sivisussuseqartus-
sanngortinneqarsimammat.
Piffissaq ilinniarfiusoq atorluar-
neqarnerulermat ilinniarneq ukiu-
mik ataatsimik sivikillineqarpoq,
nalunaaquttallu akunnerinik 346-i-
nik imaluunniit 14%-imik sivikilli-
neqarluni ilinniartitsisunngornialli
inuutissarsiutinik ilinniagaqartunit
allanit annerusunik nammakkerne-
qanngillat.
Ilinniartitsisunngorniat ullumik-
kut sapaatip akunneranut agguaqa-
tigiissillugu nalunaaquttat akunne-
ri 28‘/2-it atortarpaat. Palasinngor-
niat Ilisimatusarfimmi ilinniartut
eqqaassanngikkaanni Kalaallit Nu-
naanni inuutissarsiutinik ilinniaga-
qartut allat ilinniartitsisunngornia-
tullu utoqqaassuseqartut sapaatip
akunneranut nalunaaquttat akun-
neri 32-it 36-illu akornanniittut
atortarpaat.
Ilinniartitsisunngorniartarner-
missaaq ukiut tamarmik sapaatit
akunnerinik sisamanik sivitsorne-
qartarsinnaagaluarput, taamaalil-
luni ukioq suliffiusoq meeqqat atu-
arfianni ukiutut aammalu inuutis-
sarsiutinik ilinniarfinni ukiutut al-
latuulli sivisutigilersillugu.
Nalunaaquttat akunnerisa taa-
matut amerlineqarnerat (ilinniartu-
nut allanut atugassarititaasartunit
ingasannerunngitsoq) immaqa a-
jortuinnaanngilaq, naluneqan-
ngimmammi ilinniartitsisut timik-
kuttaaq pisinnaalluartuusariaqar-
tartut.
Ilinniartitsisummi »sukasarne-
qarnissaat« eqqarsaatigalugu nu-
nani allani suli sakkortunerusumik
iliuuseqartoqartarpoq. Pingaartu-
millu nunani socialistiskiusuni taa-
maaliortoqartarpoq ileqqorissaar-
nissakkut nammaqatigiinnikkullu
maattusaaniutivinnik iliuuseqarto-
qartarluni. Maattusaaniutit sak-
kortunersaat Cuba-mi naammat-
toorsimavara. 1960-ikkut qiteq-
qunneranni Castro seminarialior-
titsivoq qaqqani Sierra Maestroni
nunap kujasinnerusortaaniittuni.
Ilinniartut ukiumi siullermi ullaak-
kut arfineq-marlup qeqqanut aal-
lartittarput soraartarlutillu unnuk-
kut aqqarngup qeqqanut atuagar-
sorlutik sulillutillu ilinniartarlutik.
Ilinniarnermi ingerlaqqinnissamut
timikkut misilitsissutissaavoq qaq-
qamut majuarneq. Tassa ilinniar-
tut qaqqaq Pico de Turguino, Cu-
bami qaqqat portunersaat majuar-
taramikku.
Soorunalimi isumaqanngilanga
maattusaatinik taama sakkortutigi-
sunik atulersitsissasugut, nalunaa-
quttalli akunnerisa siunnersuutigi-
neqartutut amerlineqarnissami-
ninnguat ilinniartitsisunik amerla-
nerusunik pissarsiniarnermi akis-
saavoq ingasagisassaanngitsoq.
Soorunalimi siunissaq ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu qanoq ilua-
qutaatigiumaarnersoq oqaatige-
reerneq ajornaraluarpoq. Nalune-
qanngitsutuulli 1988-imi ilinniartit-
sisut sisamaannaat inertussaamma-
ta, ukiunilu pingasuni ilinniarto-
qartalerpat 70-inut amerleratarsin-
naallutik, taava soorunalimi ilua-
qutaasussaassaaq. Ataatsikkummi
taama amerlatigisunik ilinniartitsi-
sunngortoqarsimanngisaannar-
poq. Tamatumalu kingunereratar-
sinnaavaa ukiumi tassani ilinniar-
titsisunik Danmarkimeersunik a-
torfinitsitsisariaqanngissinnaane-
ra.
1985-imi HF-imi soraarummeer-
tut makku qinigassarissavaatt:
Ilisimatusarfimmi ukiuni marlunni
ilinniarneq
inuutissarsiummik ingerlaqqiffis-
salimmik ukiuni marlunni ilinniar-
neq
ilinniartitsisunngorniarluni ukiuni
pingasuni ilinniarneq
isumaginninnikkut siunnersuisar-
tunngorniarluni ukiuni pingasuni
ilinniarneq
inunnik isumaginnittunngorniarlu-
ni ukiuni pingasuni
ilinniarneq tusagassiortunngorluni
ukiut sisamaat qiteqqullugu ilinni-
arneq
palasinngorniarluni ukiuni tallima-
ni ilinniarneq.
Billigst netop nu!
Charmerende sommerhus,
ca. 60 m2, el, varme, og
pejs, ny terrasse, 2500 m2
ugenert grund med mange
træer, 2 Vi km fra Femmøl-
ler Strand, sælges nu for
kr. 228.000,- m. kr.
25.000,- udb. Dyrere til for-
året.
Henvendelse: Tlf. 3 34 19
eller
Ejendomshandler Nygård,
Tlf. 06-34 22 00
Neriuinnartariaqarpugullu ukiu-
ni pingasuni ilinniartitsisunngorni-
artarneq taaneqatunit allanit pileri-
gineqarnerujumaartoq naak ukiuni
kingullerni sisami taamaattarsi-
manngikkaluarluni.
Neriuttariaqarpugullu ukiuni
pingasuni ilinniartitsisunngorniar-
tarnermi ilinniartitsissutit 14%-i-
mik ikilineqassanngitsut nalunaa-
quttat akunnerisa 14%-imik ikili-
neqamerat pissutigiinnarlugu,
taakkuli iluatsinneqarumaartut su-
liariniakkat pingaarnersiomeqar-
nerisigut. Neriuutigisariaqarporlu
ukiuni sisamani ilinniartitsisun-
ngorniartarnermi misilittakkat
ajunngitsut ukiuni pingasuni ilinni-
arnermi nangeqqinneqarumaartut.
Taakkulu ilagaat ukiumi ilivitsumi
suligallartitsisarneq.
Ukiumi ilivitsumi suligallartitsi-
sarneq ilinniarnermut pingaarute-
qartuuvoq. Tassani pisarpoq ilinni-
artitsisutut perorsaasutullu ilinni-
arneq mikinngitsoq pisarpoq atuar-
fiullu suliffittut suussusia paasillu-
arneqartarluni. Ib Goldbach
VIDEO NYT
Skriv efter vores nye
videokatalog med mere
end 250 titler til lavpris.
Husk vi yder 25% på
fremkaldelse af Deres
film.
NV-Foto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
ATUAGAGDUUTIT
NR. 49 1984 41