Atuagagdliutit - 19.12.1984, Blaðsíða 2

G RØN LANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telf: 01 I5 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut.Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Roland Thomsen, 3913 Tasiilaq. Telf.: 1 81 77.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22,Postboks 39 — 3900 Nuuk.Telf.: 2 10 83. Telex:90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal.12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Vi kommer ud
alligevel
Taamaattormi
anissaagut
J.F. En sværm af rygter om pludselig opståede
problemer omkring de enkelte medlemmers ratifi-
cering af aftalen om Grønlands udmeldelse, gjorde
overholdelse af tidsfristen for Grønlands farvel til
EF den 1. januar 1985 temmelig usikker. Men disse
problemer skulle nu være overstået.På udenrigsmi-
nistermødet enedes man om at overholde aftalen
om toldbestemmelser og udbetaling af de 216 miil.
kr. for fiskeritilladelser. Det franske senat genopta-
ger i dag spørgsmålet om ratificering og Frankrig er
villig til at ratificere aftalen inden 1. januar, uanset
udfaldet i senatet.
I dag onsdag træder EFs fiskeriråd sammen, hvor
det tyske krav om torskekvoter drøftes. Grundet
den kraftige nedgang i bestanden bliver der næppe
torskekvote til vesttyskerne, men landsstyrefor-
manden mener, at tyskerne får en kvote på andre fi-
skearter, en kvote som de kan leve med.
Bortset fra Irland, som tager fat på ratificerings-
arbejdet først efter nytår, skulle der nu være chance
for, at overgangsordningerne træder i kraft 1. janu-
ar 1985.
Dermed vil en epoke i Grønlands historie være
slut, en epoke, som på en række områder prægede
udviklingen i landet. EF-spørgsmålet såede megen
splid i Grønland og delte befolkningen i to lejre.
Modstanden mod EF var skyld i, at hjemmestyre-
tanken blev en realitet, langt hurtigere end ventet.
Modstanden var også årsag til, at partisystemet fik
rigtig fodfæste i Grønland.
På den måde kom EF til at betyde meget for
Grønland. Og i forårsmånederne oplevede vi et EF-
forårsaget drama i landstinget, som resulterede i, at
vi fik en savnet »vælteparagraf«. En epoke på godt
og ondt er nu ved at være slut, en epoke, som i sidste
ende betyder, at Grønland fandt sig selv, langt hur-
tigere end det ville have været uden EFs indblan-
ding.
J.F. Tusatsiagarpassuit imaaginnaleraluarput, EF-er-
miut nunatta aninissaanik atsiuiumajunnaartunngooq,
taamalugooq nunarput pilersaarutaasutut januarip
1-iannit 1985-imit anisinnaajunnaassalluni. Ajornar-
torsiutilli tamakku maanna qaangiussimapput. EF-er-
miut nunanut allanut tunngasutigut ministeriisa ataatsi-
miinneranni isumaqatigiissutigineqarpoq aninissamut
tunngatillugu nioqqutissat akitsuutaannik isumaqati-
giissutit aalisarsinnaanermullu akiliutissat 216 miil. kr-
usut tunniunneqarnissaat eqqortinneqassasoq. Franskit
inatsisartuini ullumi oqallisaaqqissaaq franskit atsiui-
nissaat, franskillu atsiorumapput januarip l-iat tikitsin-
nagu, inatsisartuni oqallinneq qanoq inerneqassagalu-
arpalluunniit.
Ullumi pingasunngornermi EF-ip aalisarnikkut rådia
ataatsimiilissaaq, tassani oqallisigineqassalluni saarul-
littassinneqarnissamik tyskit killiit piumasaat. Sarulliit
ikileriarujussuarsimanerat pillugu tyskit saarulittassin-
neqassanngillat, naalakkersuisuttali siulittaasuat isu-
maqarpoq allanik uagut pisarisinnaanngisatsinnik aali-
sagartassinneqarnissartik tyskit killiit naammagissa-
gaat.
Irland ukiortaap kingorna aninissamik atsiuinialer-
sussaq eqqaassanngikkaanni, maanna neriunaateqaler-
poq aninissamut ikaarsaarnermi aaqqissuussinerit atu-
lissasut januarip 1-ianni 1985.
Taamaalilluni nunatta oqaluttuarisaanerani ukiut as-
sigiinngitsutigut ineriartornermut sunniuteqarsimasut
qaangiutissapput. EF nunatsinni avissaartortitsisima-
qaaq inuillu marlunngorlugit avissimallugit. EF-imut
akerliuneq pissutaavoq namminersornerulernissamik
eqqarsaatip pilertornerujussuarmik piviusunngornera-
nik. Akerliunertaaq pissutaavoq nunatsinni partiit pi-
viusunngornerannut. Taamalilluni EF nunatsinnut as-
sut pingaaruteqarsimavoq. Upernaarlu naalakkersuisu-
nik uppititsineqarpoq EF pisuulluni taamalu amigaati-
gisatsinnik uppititsisinnanermut inatsiseqalerluta.
EF-ip nalaa ullunik ajunngitsunik ajortunillu nalaa-
taqarfik qaangiutilerpoq, ineriartornerup immikkoor-
tua ataatsimut isigalugu kinguneqarsimasoq nunatta pi-
lertornerujussuarmik imminut ilisimaarilerneranik.
2 NR. 51 1984
ATUAGAGDLIUTIT