Atuagagdliutit - 19.12.1984, Blaðsíða 37

Grønland i 1700-tallet
Gennem de ældste kirkebøger fra Nuuk-området kan vi
få et indblik i befolkningen og dens levevilkår, allerede i
1700-tallet. I det følgende er der nogle eksempler på det
både fra de herrnhuttiske og de danske kirkebøger
Af Jan Kanstrup
Herrnhutterne førte kirkebøger lige
fra deres ankomst til Grønland, i
Noorliit fra 1733, og i Akunnaat fra
1758. De er bevaret og findes nu i
Landsarkivet. Ved siden af registre-
ringen af dåb, vielser og begravel-
ser, findes der en lang række andre
oplysninger. Blandt andet finder vi
en lille skildring af hver eneste af de
døde; denne skik følges både i No-
orliit og i Akunnaat, — men findes
ikke i de herrnhuttiske kirkebøger
fra Sydgrønland.
De herrnhuttiske kirkebøger er
ført på tysk, og sprogbrugen er no-
get fremmedartet. Jeg har prøvet at
normalisere det, men det er vist
nødvendigt at bemærke, at herrn-
hutterne normalt ikke døde; de »gik
hjem«. Deres kirkegård benævnes
gerne »Guds-ager«:
— 1741, 27. februar. Samuel
(Kajanaq), en mand. Han var den
første af denne nation som blev
døbt. Han blev taget hjem af side-
sting (lungesygdom). Hans sidste
blik viste at han var troende! Hans
støv er det første korn på vor Guds-
ager. Han blev begravet den 28.
februar.
— 1743, 2. maj. Noah, en mand.
Han havde spist fordærvet hval-
kød, og blev tilfreds taget hjem fra
sit støv. Han blev begravet den 3.
maj.
— 1744, 13. maj. Salomo, en
mand. Han blev taget hjem af dy-
senteri, og blev stedt til hvile den 14.
maj.
Det næste dødsfald i menigheden
kan benyttes som udgangspunkt
for en hel lille historie:
Pussineq og Arbalik var blandt
de første, der var blevet døbt i den
herrnhuttiske menighed, hvor de
fik navnene Sarah og Simon. De var
det første par, der blev kirkeligt æg-
teviet, og deres første barn gav an-
ledning til den første rigtige barne-
dåb; hidtil var der kun døbt voksne
og store børn.
Deres datter fik navnet Maria.
Det er hende der eet år gammel
nævnes i dødelisten:
— 1745,15. september. Maria, et
barn, gik hjem afkræft, og blev be-
gravet samme dag.
Sara og Simon til Europa
Sarah og Simon fik snart en ny Ma-
ria, — som overlevede til voksen al-
der, opfostret af menigheden. Her
var hun efterladt som ganske spæd,
mens forældrene var på rejse til Eu-
ropa.
I 1747 skulle missionær Matthæ-
us Stach på rejse til Europa. Sarah
og Simon blev sammen med pigen
Judith, drengen Matthes og den u-
døbte dreng Angusineq udvalgt til
at følge ham. De skulle opleve de
herrnhuttiske menigheder i Euro-
pa, for senere at kunne berette om
det hjemme. De skulle sikkert også
bruges i Europa som beviser på mis-
sionsvirksomhedens resultater.
Den 15. juli afsejlede de med en
nederlandsk skipper, og allerede 9.
august nåede de Amsterdam. Her-
fra drog de først til Herrnhaag, som
netop på denne tid var den mest
fremtrædende blandt de herrnhut-
tiske meningheder.
Her blev Angusineq døbt med
navnet Johanan. Her fødte Sarah
sit tredie barn, men
—1748, 5. marts. Johannes gik
hjem som spædbarn i Herrnhaag i
Wetterau, og hans støv blev stedt til
hvile der.
Matthæus Stach og de 5 grøn-
lændere drog videre og opsøgte den
oprindelige menighed i Herrnhut.
Sarah og Simon kom ikke videre:
— 1748, 15. maj. Sarah, en kvin-
de, sov ganske salig hen, i Gross-
Semmersdorff i Ober-Lausitz.
Hendes støv blev stedt til hvile på
den herrnhuttiske begravelses-
plads.
— 1748, 20. juni. Simon, den
foregåendes mand, gik bort af en
heftig sygdom i Herrnhut, og blev
begravet ved siden'af sin Sarah.
Disse 3, far, mor og søn, gik bort
under deres pilgrimsrejse til Euro-
pa. Deres 3 rejsefæller kom lykke-
ligt hjem igen til deres land.
At der ikke var tale om nogen helt
almindelig hjemrejse fremgår af
kirkebogens kortfattede oplysnin-
ger om rejsende til og fra Europa.
Og der kan læses mere om det i
herrnhutternes officielle historiesk-
rivning.
1 1748 var det nemlig ikke muligt
for Matthæus Stach at få en skibs-
forbindelse til Grønland fra Am-
sterdam, som selskabet var vendt
tilbage til. Men den herrnhuttiske
kirke var begyndt at etablere menig-
heder i andre verdensdele, bl.a. i
Nordamerika, og i Amsterdam lå
der netop et skib som tilhørte me-
nigheden i New York, og som var
ved at afsejle. Skipperen tilbød at
tage det grønlandske selskab med,
over London til Nordamerika, og
senere at sejle dem hjem. Det blev
til fremvisning for den engelse kon-
gefamilie i London. Herfra sejlede
de videre, og overvintrede blandt
herrnhuttiske brødre i Pennsylva-
nia, hvor de bl.a. kunne udveksle
erfaringer med døbte indianere.
Da de sent på sommeren 1749
vendte tilbage til Noorliit medbrag-
te de hilsner fra de indianske brød-
re, og en skibsladning træ til brug
for bygningen af provianthuse til
grønlændere og til de europæiske
missionærer.
Forholdet til den danske mission
Notitserne om dødsfald i året 1749
vidner om det nære naboskab til
den danske mission. Man havde
konkurreret hårdt om sjælene, men
for tiden var det indbyrdes forhold
godt; den danske missionær Dra-
chardt var ved at gå over til herrn-
hutterne, og førte grønlændere fra
sin menighed over til dem; også ef-
ter at de var døde:
— 1749. En ugift kvinde fra kolo-
nien blev begravet på vor Guds-
ager, ifølge sit inderlige ønske før
sin hjemgang. Hun hed Pennina,
var døbt af Drachardt, og havde al-
tid haft hang til os.
— 1749, 18. december gik Bilha
hjem. Hun var en ugift søster ved
kolonien. Før sin hjemgang havde
hun bedt om plads for sit støv
blandt vore søstre, hvilket blev til-
stået hende den 20. december.
Hos den danske mission blev kir-
kebøgerne først indført omkring
1770, og den ældste fra Nuuk er gå-
et tabt. Derimod er der bevaret en
»missionsprotokol«, som bl.a.
rummer fortegnelser over menighe-
den i årene 1764-1792 og 1830-
1835. Her er indført skildringer
af de døde, og beretning om be-
mærkelsesværdige hændelser, som
præsten fandt anledning til at ned-
skrive. Fremstillingsformen er me-
re livlig end hos herrnhutternes; de
danske missionærer var ikke helt så
tunge alvorsmænd; ind imellem
forsøger de sig endog med vittighe-
der, og beretter fra folkesnakken
om Qivittut (fjeldgængere) og Ili-
siitsut (hekse).
Mads Lidegaard har brugt missi-
onsprotokollen til en artikel i A/G
1954, nr. 14. Jeg bruger een af de
samme beretninger som han; den er
nemlig blandt de bedste. Den be-
gynder i 1782 og fortsættes 4 år se-
nere:
— 1782: Lars var sammen med
flere andre taget på rensdyrjagt i
den nordlige fjords af Baals Revier
(Qussuk). Da kammeraterne havde
fået hvert sit dyr ville de hjem, men
Lars havde intet fået, og sagde at
han ville gå længere op i landet;
men han kom aldrig tilbage.
Grønlænderne mener at han er
faldet gennem isen, eller styrtet i en
bjergkløft under jagt på et dyr. Lars
var ellers en gudfrygtig kristen og et
meget fromt gemyt.
(fortsættes næste side)
QAQORTUP
KOMMUNIA
Overassistent til bogholderi-
og kassefunktionen
En stilling som overassistent/leder af bogholderi- og kassefunkti-
onen er ledig til besættelse snarest.
Den der ansættes skal med reference til forvaltningslederen fore-
stå den daglige ledelse af bogholderi- og kassefunktionen.
Arbejdsopgaverne er:
Daglig bogføring, afregning/afstemning af mellemværende med
andre offentlige institutioner, klargøring af uge- og fjorten-dags-
lønninger til kasseudbetaling, diverse afstemninger og ansvar for
bilagsarkivering.
Kommunens bogholderiopgaver løses ved kommunedatas de-
centrale økonomisystem.
Der er ialt tilknyttet 6 medarbejdere til funktionen.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos økonomichef Ernst
Møller Nielsen tlf. (009 299) 3 82 77, lokal 222.
Ansættelse og aflønning vil ske som overassistent efter overens-
komst mellem Det offentlige Aftalenævn for Grønland og SIK el-
ler HK afhængig af status som hjemmehørende/ikke-hjemmehø-
rende i Grønland.
Kommunen stiller, afhængig af familiestørrelse, bolig til rådighed
for hvilken der betales husleje m.v. efter gældende regler.
Dersom den, der ansættes, er hjemmehørende i Grønland, vil
kommunen efter nærmere aftale dække de med ansættelsen for-
bundne rejse- og flytteudgifter.
Dersom den, der ansættes, er ikke-hjemmehørende i Grønland
ydes tiltrædelsesrejse- og efter 2 års ansættelse fratrædelsesrejse
for den ansatte og dennes familie, ligesom der ydes fri befordring
af flyttegods. I de år hvor der ikke forekommer til- eller fratrædel-
sesrejse ydes en betalt feriefrirejse.
Ansøgning bilagt oplysning om uddannelse og tidligere beskæf-
tigelse samt oplysning om familiestørrelse skal være kommunen
i hænde senest den 31. jaunar 1985 og fremsendes til:
Qaqortoq kommune
Box 184.3920 Julianehåb
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 51 1984 37