Atuagagdliutit - 19.12.1984, Blaðsíða 41

Oqallinneq • Debat___________
»Spiritus og vold m.m.«
At der, befolkningsandelen taget i
betragtning, er flere grønlandske
end danske voldsudøvere i Grøn-
land, er et af delresultaterne af en
undersøgelse foretaget i 1983 i
samtlige grønlandske lægedistrik-
ter og for nylig offentliggjort i det
danske »Ugeskrift for Læger«.
Med mindre man anfægter un-
dersøgelsesmetoden, er der ikke
som anført i AG nr. 46 tale om en
racediskriminerende påstand, men
om en sørgelig kendsgerning. Hvis
diskussionen om alkohol og dens
mange forskellige følgevirkninger,
— hvoraf vold blot er en enkelt —,
skal føre til noget, er det hensigts-
mæssigt at skelne mellem kendsger-
ninger og påstande.
Når det i AG nr. 45 oplyses, at
spiritusforbruget er steget med
139% på 2 år, da spiritusrationerin-
gen ophævedes, så er det utvivlsomt
en kendsgerning på samme måde,
som det er en kendsgerning, at der i
Egedesminde handelsdistrikt blev
solgt ca. dobbelt så meget alkohol
de første 5 mdr. efter rationerin-
gens ophævelse 01.04.82 som i de
tilsvarende 5 mdr. i 1981. I kroner
steg omsætningen med 107%, lige-
som det er en kendsgerning, at an-
tallet af anmeldte kønssygdomme i
distriktet steg med 107% i forhold
til de samme mdr. året før. Jeg vil
påstå, at de to tal har noget med
hinanden at gøre, men kan ikke be-
vise det.
Når AG d. 14.11.84 syntes at me-
ne, at danskere i Grønland, sam-
menlignet med danskere i Dan-
mark, repræsenterer en særlig ud-
valgt gruppe mht. uddannelse og
helbred, er det en påstand, som mig
bekendt aldrig er undersøgt og mu-
ligvis er forkert. Når AG mener, at
danskere i Grønland er begunstiget
mht. boligforhold, er det en på-
stand, som sikkert er rigtig og for-
holdet kan tænkes at have en gun-
stig virkning i retning af at forebyg-
ge voldsudøvelse.
Hvis læserne var kommet til det
resultat, at den danske del af be-
folkningen i Grønland slår mere på
tæven end den grønlandske, så hav-
de lægerne muligvis fået ros i AG,
men det ville i så fald have været lige
så urimeligt som at dadle dem for at
være kommet til det resultat, der nu
er offentliggjort.
Som AG ganske rigtigt oplyser,
forsøger lægerne ikke at komme
med nogen løsning på alkoholpro-
blemet i Grønland, — men det er
næppe heller deres opgave.
Den nævnte undersøgelse er
foretaget på initiativ af distriktslæ-
ge Bent Jørgensen, Narsaq, og en
række kolleger i hele Grønland har
deltaget. Da jeg ikke selv har været
med, kan jeg godt tillade mig at
meddele AG’s læsere, at der bag
gennemførelsen af en sådan under-
søgelse ligger et ganske betydeligt
arbejde, hvoraf en del er foregået i
fritiden. Ulige nemmere er det at
fremsætte mere eller mindre udo-
kumenterede påstande i forbindelse
med den løbende debat om emnet.
Hvad undersøgelsen skal bruges
til, må læserne selv finde ud af. Det
er ikke bevist, men resultaterne ty-
der på, at der begås meget lidt vold
uden at alkohol er indblandet. Jeg
synes nok, at det er værd at tænke
over.
Finn Becher-Christensen,
distriktslæge
Egedesminde Sygehus
Inuit oqallisigilissuk
Misissuineq Kalaallit Nunaanni an-
nersaanikkut ajunaarnernik qule-
qutalik nakorsat atuagassiaanni
saqqummiunneqarpoq aammalu
radiumi aviisinilu issuaavigineqar-
luni.
Misissuinerup inernerisa pin-
gaarnersaat issuaavigineqareersi-
masut nangeqqinneqassanngillat.
Misissuinikkut anguniarneqar-
poq Kalaallit Nunaanni inuiaqati-
giinni ullumikkut ajornartorsiutaa-
sut allaaserinissaat, tassalu ajoqu-
sernerit pingaartumik imigassamik
atuinermut attuumassuteqartut.
Ataatsimeersuarnertigullumi al-
laaserisatigullu nalunngilarput imi-
gassaq silarsuup ilaani tamaani,
pingaartumik issittuniittuni ajor-
nartorsiutaasoq.
Ajornartorsiutit tamakku inoo-
qatigiit qanoq isummerfigissane-
raat suli paasiniarneqarsimanngi-
laq. Tassungami tunngatillugu na-
korsaat isumaat innuttaaqataasut
allat isumaannit pingaarnerunngil-
lat.
Neriuutigaarput annertuumik
oqallittoqarumaartoq, inatsisartut
ataatsimiittarfianniinnaanngitsoq
inooqatigiinnili tamani. Paasissu-
tissinneqarsimanngilagut matusi-
vissorneq killilersuinerilluunniit al-
lat ajoqusertarnernut qanoq kingu-
neqarumaarnersut. Kisianni sooru-
nalimi ilimagineqarsinnaavoq imi-
gassaq atugaavallaarunnarpat aa-
mattaaq ajoqusertarnerit ikiliu-
maartut.
Erseqqilluarpoq ajoqusertarner-
passuit imigassamik atuinermik
peqquteqartut innuttaasut akor-
nanni isiginngitsuusaaginnarne-
qarsinnaanngitsut. Taamaattumik
kajumissaarutigineqartariaqarpoq
oqallittoqassasoq allamullu sangu-
titsiniaasoqassanngitsoq.
Kissaatigaarput oqallittoqassa-
soq pimoorullugu piviusorsiortu-
millu, inuinnaat naalakkersuiner-
millu suliaqartut peqataatillugit:
qanoq iliortoqarsinnaava?
Bent Jørgensen, Narsaq
Lars Gehlert Johansen,
Nanortalik
Nakorsat.
B. Kattuffissap inatsisissai sulia-
rissallugit. Inattsisissat ulluni mak-
kunani suliarineqarput januar-lu
1985 naatinnagu peqatigiiffinnut al-
lanut misissuataaqqullugit nassiun-
neqassapput.
C. Kattuffissap pilersinnissaani
aningaasartuutissat missangerser-
suusiussallugit, kiisalu aningaasat
qanoq ilillugit pissarsiarineqarnis-
saat siunnersuusiorfigissallugu.
Bikuben-mi konto-mik nr.
0032-040206 pilersitsisimavugut.
D. Unammisarnissani sungiusar-
tarnissanilu periusissat ileqqussallu
siunnersuusiorfigineqarput, ilaati-
gut utoqqaat inuillu qaannap ator-
neqarneranik nalunngisaqartut iki-
ortigalugit.
E. Aningaasaateqarfimmik pi-
lersitsisoqarnissaa siunnersuusior-
figineqarpoq, inuit qajartornermik
maligassiuisut nersornaaserneqar-
tarnissaat angorusunneqarmat.
F. Qajartortilluni isumannaatsu-
unissaq navialinnginnissarlu pillu-
git malittarisassamik siunnersuusi-
ortoqarpoq, pinngitsoorani peqati-
giiffiup ilaasortaanik qajartortar-
tunik malinneqartartussamik.
September 1984 Kultur og Un-
dervisningsdirektoratet aningaasa-
nik kattuffissap pilersinneqarnis-
saanut atugassanik tapiissuteqaq-
qullugu qinnuigineqarsimagaluar-
poq itigartinneqarsimavugulli, aju-
usaarnarpoq qullersaqarfik taanna
taamatut suliniarnermut angineru-
sumik kaammattuuteqassanngip-
pat, upernaarumulli qinnuigine-
qaqqittussaammat inussiarnerne-
runissaa kissaatiginaraluarpoq.
November 1984 aallaqqaataata
missaani Maniitsumi kommunalbe-
styrelsi qinnuigisimavarput allaf-
fimmik attartorteqqulluta piffissa-
mi sivikinnerusumi atugassatsin-
nik, tassami kattuffissap pilersin-
nissaanut piareersarneq aalajaan-
nerusumik sukkanerusumillu i-
ngerlaniassammat, ullumikkummi
aningerlarsimaffigut sulinerup ava-
taani eqqissisimaffigerusuttakka-
gut allatut ajornartumik ataatsi-
miiffigalugillusullivigisaratsigit.
Neriuutiginarpoq Maniitsup kom-
muunia kissammut tassunga taper-
sersuilluarumaartoq.
Qajartorneq timersornerlu ata-
qatigiilluinnarmata qajaq timersu-
utitut atorneqalersinniartigu, mee-
rartagut inuusuttortagullu peqqis-
saartumik qajartornermi periutsi-
nik ileqqunillu sungiusarniartigit,
peqatigiiffinnik pilersitsiortuinia-
ritsi inatsisinik atortussanillu alla-
nik amigaateqarussi ataani adresse-
mut piniarsinnaavusi, kattuffim-
mik pilersitsinissaq suleqataaffigi-
niarsiuk nunarput tamakkerlugu
qajartortartut unammersuartarnis-
saat anguneqarniassammat, tassa-
mi neqissaq qajaq piniutigalugu
pissarsiarineqartarsimasoq tassaa-
voq piorsarsimassutsitta aallaavia-
ta pingaarnerpaat ilaat, taamaatu-
mik inuit qaannap atorneqarnis-
saanik sulissuteqartut tassaapput
inuit oqaluttuarisaanitsinnik paa-
sinnilluarnermikkut siuaasamik
anersaavannik nangitsisut!
November 1984.
Thimothæus Poulsen
Maniitsoq.
A.TU AGAG.D LIUTIT
NR. 51 1984 41