Atuagagdliutit - 19.12.1984, Blaðsíða 27

Ukioq manna oktoberip ulluisa 15-ianni Hannibal Fencker 70-inik ukioqa-
lerpoq.
Hannibal Fencker blev 70 år den 15. oktober i år.
svar doblede han beløbet til 50.000
kroner.
Og ligesom når der var god fangst
i bygden, delte Hannibal Fencker
ud af de mange penge. Hans kone
fik 1.000 kroner og hjemmet fik et
stereoanlæg og to videobåndopta-
gere, så han kunne optage video-
bånd, der kan sendes ud i bygden.
Og Hannibal Fencker har faktisk
opbygget en meget fin videosam-
ling. Resten af pengene blev delt ud
til mennesker, som Hannibal og
Amalie syntes manglede. Der var en
gigtsvag kvinde, som de havde læst
om i Hjemmet, som pludselig fik
nogle tusinde fra en unavngiven
giver i Grønland. En fanger i Saq-
qaq manglede en påhængsmotor.
Desuden fik Ilulissat handicapfore-
ning et pænt beløb.
Jette Bang
Det er umuligt at interviewe Hanni-
bal Fencker, uden at han også kom-
mer ind på Jette Bang ekspeditio-
nen i 1938-39.
Han havde i sin læretid i Qeqer-
!arsuaq i 1936 mødt den unge, kvin-
delige fotograf. Jette Bang var den-
gang på indlandsisen bag Akullut
for at fotografere ekspeditionen
med Victor og Eigil Knuth.
1 1938 fik hun til opgave at lave en
film om grønlændernes dagligliv.
Hun kunne selv bestemme, hvem
hun ville have med som hjælper og
tolk på ekspeditionen. Hun valgte
Hannibal Fencker, der på det tids-
punkt var udstedsassistent i mar-
morbruddet Maarmorilik.
Om ekspeditionen har Jette Bang
siden skrevet bogen »30.000 km i
sneglefart«.
Turen gik fra Uummannaq di-
striktet mod nord gennem Uperna-
vik distrikt over Melville Bugten til
Thule. De nåede helt op til Siorapa-
luk.
På vej tilbage brændte hele råfil-
men under en fest hos udstedsbesty-
reren i Savissivik.
De kørte hele turen tilbage til
Kraulshavn på hundeslæde. Hanni-
bal Fencker kan fortælle om sine
oplevelser på denne ekspedition i ti-
mevis, om jagt på isbjørne og om
fald fra fuglefjeld. Om hvordan
han fik et brud på hælen og fik
brækket et par ribben, som aldrig
blev repareret, og han synes selv, at
det er utroligt, at han stadig er i live.
Da han 40 år senere blev pensio-
neret som udstedsbestyrer, blev han
boende i bygden. KGH har aldrig
været kendt for at give store lønnin-
ger, og Hannibal Fencker nåede
trods sin lange og tro tjeneste ikke
meget over 3.000 kroner om måne-
den.
De to første æbler
Men trods et hårdt liv, var han ikke
færdig i 1969.1 de 15 år, der er gået
siden, har han været aktiv for sin
bygd. Han har været med til at an-
lægge landingsbane og været med
til at starte anpartsselskabet Vai-
gat. Og så har han altid haft en for-
kærlighed for blomster. Han har
formået at få utrolig mange forskel-
lige blomster og grønsager til at gro
under disse ugunstige himmelstrøg.
Han har indført verdens nordlig-
ste rose fra Alaska og fået den til at
vokse vildt i landet omkring Saq-
qaq. Og han har i år som den første
fået to paradisæbler. Hans store ar-
bejde med planter resulterede om-
kring 1950 i, at han fik Det danske
Haveselskabs medalje.
Og Hannibal Fencker arbejder
utrættelig videre. Til næste år for-
venter han at få hyldebær, solbær,
blåbær og flere paradisæbler.
Her om vinteren møder han hver
dag pligtopfyldende op på museet i
Ilulissat, hvor han i øjeblikket ned-
skriver gamle menneskers fortæl-
linger og oversætter dem til dansk.
Qallunaaq kalaalinngortoq
Soraarummeerluni
qaqisinngimmat
angutaata ajorilerpaa
Hannibal Fencker ukiormanna oktoberimi 70-iliivoq
Saqqap timaani qaqqami kisimiilluni
1934-imi Hannibal Fencker taama-
nikkut 19-iinnarnik ukioqartoq a-
ngerlarsimaffimminiit anisitaavoq.
Angutaata Karl Fenckerip, taama-
nikkut Aasianni niuertuusup ka-
maatigisimavaa ernermi Danmar-
kimi præliminæreksamenimik qa-
qisisinnaasimannginnera. Niuer-
tunngorniassagaannimi taamatut
soraarummeersimasariaqarpoq.
Angutaatalu 1943-imi toqunissami
tungaanut ajorusuutigiuarsimavaa
ernermi arlaannaataluunniit niuer-
tunngunnginnerat. Misigisimasi-
magunarpoq ilaqutariit nakkaatial-
lattut, tassami nammineq angunni
1800-ikkut naajartorneranni Avan-
naani naalagaasimammat.
Hannibal Fencker inunngorpoq
Aasianni 1914-imi oktoberip
15-ianni. Ukiunilu sisamani Dan-
markimi atuaraluarsimanera eq-
qaassanngikkaanni inuunini ta-
maat Kalaallit Nunaanni najuga-
qarsimavoq.
Ataataminut pissusia Hannibal
Fenckerip inuunerani pingaarute-
qarluinnartuusimavoq.
— Ukiuni 50-ini qaangiuttuni
uannik nuannarinnittumik ataata-
qarusuttuarsimavunga. Ullumik-
kulluunniit kissaatigisaraluarpara
ernguttami qanoq ingerlalluartigi-
neri takusinnaassagai, Hannibal
Fencker oqarpoq.
Namminermi ernera angajulleq
Karl Fencker Grønlandsflyp Avan-
naani timmisartortitsisarnerani pi-
sortaavoq. Hans Fencker Ilulissani
innaallagisserisoqarfiit annersaan-
ni pisortaavoq. Preben Fencker aa-
lisartuuvoq nammineq kuttereqar-
luni Karen Fenckerilu Kangerlussu-
armi quersuarmi pisortavoq.
Ukiuni 44-ini Saqqamiipput
1984-imi oktoberip 15-ianni Hanni-
bal Fencker 70-inik ukioqalerpoq.
Ullorlu nalliussivaa Hondaminut
ikeriarluni Saqqap timaani qaqqa-
nukarluni inuunermilu taamani
ataataminit ajorisaalernerminiit
qanoq ingerlasimanera eqqarsaati-
galugu.
Eqqarsaatigai ukiorpassuit
1940-imi Saqqami niuertorusin-
ngoriartorluni nuliilu Amalie Nu-
ussuarmit qimussernerminniit
qaangiussimasut. Taamanerniilli
Saqqamiissimapput, aatsaallu uki-
ormanna, ukiorpassuarni sulerulo-
reersimallutik, nuliilu Ilulissani
ukiisussaapput.
Niuertorutsit nooqattaartinne-
qartaraluarput, Hannibal Fencke-
rikkulli Saqqamiiginnarnissamin-
nut akuerineqarsimapput. Ingasat-
tajaartanngilarlu oqaraangami nu-
A malie Fencker nunaqarfimmi Illorsuarni Uummannap eqqaaniittumi al-
lisarsimavoq.
Amalie Fencker er opvokset i bygden Illorsuit ved Uummannaq.
OTAGAGDUUTIT
NR. 51 1984 27