Atuagagdliutit - 19.12.1984, Blaðsíða 39

Oqallinneq • Debat
Piseqqusaarutit
saqqummiussaqar-
sinnaatitaanerlu
Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu
pissutsinik sanilliussinera pissuti-
galugu isornartorsiorneqaratarsin-
naanera nalunngikkaluarlugu tusa-
gassiutit pillugit ataatsimeersuar-
nermi qanittukkut pisumi piscqqu-
saarutinut tunngatillugit saqqum-
miunneqartut uparuaavigilaarniar-
pakka.
Taaneqarpoq Nuuk Ugeavis pi-
seqqusaarutinik saqqummiussisar-
tut kisiartarissanngikkaat. Aam-
magooq allanik taamaaliortoqarta-
lissaaq. Nuuk Ugeavisimik saq-
qummersitsisartoq Mostrup Forlag
qallunaat suliffiutigaat annertooq
taamatut ittunik naqiterisitsisar-
nikkut misilittagaqarluartoq.
Piseqqusaarutinik naqiterisar-
nikkut isertitat aningaasarsiutiga-
lugit ingerlataqarneq iluanaarutit-
sialaasarsimavoq. Monstrup For-
lag piseqqusaarusiat tunngavigalu-
git aviisiliamik allamik aallartitsini-
alersimanerami?
Taamaassimappat. Ineriartor-
neq ajorluinnartumik ingerlasimas-
saaq. Danmarkimimi tusagassiutit
anginerusut mikinerusullu taamaa-
tiinnartariaqalersartut amerliartu-
innarput. Tamatumunngalu pissu-
taasut ilagaat naqitikkat piseqqu-
saarutaannavinnik imallit Dan-
markimi sumi tamani amerliartuin-
navinnerat. Naqitikkammi piseq-
qusaarutaannarnik imallit piseqqu-
Om annoncer og
ytringsfrihed
Med al den risiko af generel karak-
ter, der ligger i at kaste sig ud i sam-
menligninger mellem Danmark og
Grønland, føler jeg mig tilskyndet
til i anledning af den netop afvikle-
de mediekonference at pege på en
detalje om medier og reklamer.
Det forlyder, at Nuuk Ugeavis ikke
bliver det eneste annonceblad i
Grønland. Flere skulle være på vej.
Udgiveren af Nuuk Ugeavis, Mo-
strup Forlag, er et stort, dansk fore-
tagende, som har specialiseret sig i
udgivelsen af de såkaldte vejvisere.
Vejviserne er finansieret med an-
nonceindtægter, og det skulle være
en ganske god forretning. Er det
Mostrup Forlag, der vil starte flere
annonceaviser?
I givet fald. Det er en farlig ud-
vikling. I Danmark har bladdøden
hærget og lukket adskillige større
og mindre aviser. En af årsagerne til
denne kedelige udvikling er annon-
ceaviserne, som indenfor den sidste
halve snes år er skudt op som pad-
dehatte rundt omkring i Danmark.
Disse annonceblade sælger annon-
cer til lavere priser end aviserne, og
det kan ikke undre, når der som of-
test kun er udgifter til bogtrykke-
ren, en annoncesælger og en til at
passe telefonen.
Så vidt jeg er orienteret, er det ik-
ke muligt at udgive annonceblade i
Norge, og det unge Grønland har
muligheden for her og nu at standse
flere af den slags blade. Inden de
bliver en trussel for de eksisterende,
trykte medier og/eller udelukker
nye medier.
Hvorfor er annonceaviserne en
trussel? En potentiel trussel mod
ytringsfriheden?
Jeg har som journalist på freelan-
ce-basis haft tilknytning til bl.a. et
par annonceblade, og det er min
personlige erfaring, og mange af
mine kollegaer har gjort lignende
erfaringer, at ytringsfrihedens
grænser bliver bestemt af de store
annoncører og/eller indflydelsesri-
ge, pengestærke personkredse.
Ved arbejde med annonceblade
kan journalister i vekslende grad ri-
sikere at lade sig underkaste en selv-
censur, men der findes også flere til-
fælde, hvor skrevne artikler er ble-
vet standset, fordi annoncører ikke
bryder sig om, hvad den pågælden-
de journalist beskæftiger sig med.
Desværre kan journalister i dag-
pressen også blive udsat for pressi-
on af annoncører, men i langt over-
vejende grad har ytringsfriheden
betydeligt bedre udfoldelsesmulig-
heder i dagspressen, fordi man ikke
der i samme grad er så ensidigt af-
hængige af annonceindtægter.
Med flere aviser, tidsskriftet, ra-
dio, TV o.s.v. vil disse udbud af fle-
re medier samtidig være ensbety-
dende med, at medierne også kan
fungere som »vagthunde« overfor
hinanden og pressionsgrupper.
Som i Norge synes jeg at Hjem-
mestyret har enestående mulighe-
der for at standse udbredelsen af
flere annonceblade og dermed må-
ske forhindre en situation, hvor de
eksisterende ugeblade kan blive tru-
et af lukning.
Heldigvis er det ikke så slemt i
Grønland endnu. Men i Danmark
proppes der op til et kilo af diverse,
kommercielle tryksager, brochu-
rer, annonceblade, ind gennem
brevsprækken ugentligt. Sat i rela-
tion til den globale mangel på papir,
forekommer det at være et utroligt
ressourcespild.
saarutit aviisinit akikinnerusumik
naqittarpaat, tamannalumi tupin-
nanngilaq tassami naqiterivimmut,
piseqqusaarutinik katersuisumut
telefuunimillu paarsisumut ani-
ngaasartuutit kisimik akiligassaa-
sarmata.
Paasisakka malillugit piseqqu-
saarutaannavinnik imalinnik naqi-
tikkiorsinnaatitaaneq Norgemi
ajornartitaavoq, taamaattumik
taamaattut Kalaallit Nunaanni
amerliartortinneqarnissaat piaar-
nerpaamik unitsinneqartariaqar-
poq. Tamakkumi tusagassiutinut
naqitanut pioreersunut aamma-
lu/imaluunniit nutaanut aallartin-
niarneqartunut ajoqutaalluinnar-
tussaapput.
Suna pissutigalugu naqitikkat pi-
seqqusaarutaannarnik imallit ajo-
qutaalluinnarsinnaappat? Killiliif-
figineqanngitsumik oqaaseqarsin-
naatitaaneq killiliiffiginiarneqar-
nerluni?
Tusagassiorfimmik aalajangersi-
masumik sullitaqanngikkaluarlu-
nga ilaatigut piseqqusaarutinik na-
qiterisarfimmi tusagassiortuusima-
gama nammineerlunga misilittaga-
rilersimavara, aammalumi naluna-
gu tusagassiortut allattaaq misilit-
takkamikkut paasereersimagaat,
naqisimaneqanngitsumik oqaase-
qarsinnaatitaaneq naqitikkani taa-
maattuni aningaasaatilissuarnit pi-
seqqusaarutinillu amerlanerpaanik
ilanngussisartunit aalajangerne-
qartartoq.
Naqitikkani piseqqusaarutinik
saqqummiusisartuni tusagassiortut
imminnut isornartorsiorsinnaane-
rat assigiinngiiaartorujussuusar-
poq qaqutiguunngitsumillu imatut
pisoqartarluni tassa tusagassiat na-
qitigassat piseqqusaarutinik ilan-
ngussisartunit iluarineqarsiman-
ngeriarlutik unitsinneqartarlutik.
Ajoraluartumilli aamma tusa-
gassiutini naqitikkani tusagassior-
tuusut aamma piseqqusaarutinik
ilanngussisartunit pinngitsaaline-
qarsinnaasarput, taamaattorli
taakku namminneerlutik qanoq
iluuseqarnissaminnut periarfissa-
qarnerujussuusarput tassami piseq-
qusaarutinik ilanngussinikkut iser-
titat kisiinnaviisa isumalluutissari-
sannginnamikkik.
Tusagassiutit naqitikkat, tusaa-
tit, radiu, TV il.il. amerlaneruler-
pata tusagassiorneq ingerlalluarne-
rusinnaalissaaq tamakku imminnut
nakkutigeqatigiissutut ingerlasas-
sammata.
Isumaqarpunga Namminersor-
nerullutik Oqartussat Norgemi-
suulli periarfissagissaartigisut naqi-
tikkat piseqqusaarutaannavinnik
imallit amerliartornaveersaartin-
nissaannut, taamaalillutillumi im-
maqa tusagassiutit naqitikkat i-
ngerlareersut uniinnartariaqarsin-
naanerigaluat pinngitsoortissin-
naavaat.
Qujanartumillu Kalaallit Nu-
naanni suli taama ajortigisumut
killissimanngilagut. Danmarkimili
piseqqusaarutit, takoqqusaarutit,
naqitigaaqqat allallu taamaattut
amerlasoorparujussuit sapaatit
akunneri tamaasa saqqummersin-
neqartarput. Silarsuarmi tamarmi
pappiarassaaleqinerujussuaq eq-
qaassagaanni atuipilunnertut allaat
taaneqarsinnaasut.
Egon B. Sloth.
MSIMT
KOMMUNIAT
Aasiaat
kommuneat
sulisussarsiorpoq
Meeqqerivimmut »Meeqqat«-nut Aasiannittumut pisortatut a-
torfik inuttassarsiorneqarpoq, taamatullu tullersortitut, mee-
raaqqanut perorsaanermut ilinniarsimasumik imaluunniit assigi-
saanik ilinniarsimasumik piaarnerpaamik ikkuttussamik pissar-
siomeqarpoq imaluunniit isumaqatigiinnikkut.
Marluinnik oqaasillit piumaneqarnerupput.
Børnehave aaliangersimasumik meeqqanut 20-nut inissiaavoq,
marlunniit arfinilinnut ukiulinnut, pisortaq ataaseq, meeqqeri-
nermut ikiorti ataaseq kiffallu marluk.
Aningaasarsiat atorfinitsitaanermilu piumasarisat BUPL-ip/ima-
luunniit SIK-p isumaqatigiissutaa aammalu Pisortat Isumaqati-
giinniartartuisa isumaqatigiissutaat naapertorlugit akissaateqar-
titsineqassaaq.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut allagartat, oqaaseqaatillu
taamatullu siornatigut sumik suliaqarsimanermik paasissutissat
ilanngullugit, 28. decemberiutinnagu nassiutereersimaqqune-
qarput uunga:
Bestyrelsen for Daginstitutionerne
Postbox 220.3950 Aasiaat
Egon B. Sloth. _____
ATUAGAGDUUTIT
NR. 51 1984 39