Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.12.1984, Qupperneq 37

Atuagagdliutit - 19.12.1984, Qupperneq 37
Grønland i 1700-tallet Gennem de ældste kirkebøger fra Nuuk-området kan vi få et indblik i befolkningen og dens levevilkår, allerede i 1700-tallet. I det følgende er der nogle eksempler på det både fra de herrnhuttiske og de danske kirkebøger Af Jan Kanstrup Herrnhutterne førte kirkebøger lige fra deres ankomst til Grønland, i Noorliit fra 1733, og i Akunnaat fra 1758. De er bevaret og findes nu i Landsarkivet. Ved siden af registre- ringen af dåb, vielser og begravel- ser, findes der en lang række andre oplysninger. Blandt andet finder vi en lille skildring af hver eneste af de døde; denne skik følges både i No- orliit og i Akunnaat, — men findes ikke i de herrnhuttiske kirkebøger fra Sydgrønland. De herrnhuttiske kirkebøger er ført på tysk, og sprogbrugen er no- get fremmedartet. Jeg har prøvet at normalisere det, men det er vist nødvendigt at bemærke, at herrn- hutterne normalt ikke døde; de »gik hjem«. Deres kirkegård benævnes gerne »Guds-ager«: — 1741, 27. februar. Samuel (Kajanaq), en mand. Han var den første af denne nation som blev døbt. Han blev taget hjem af side- sting (lungesygdom). Hans sidste blik viste at han var troende! Hans støv er det første korn på vor Guds- ager. Han blev begravet den 28. februar. — 1743, 2. maj. Noah, en mand. Han havde spist fordærvet hval- kød, og blev tilfreds taget hjem fra sit støv. Han blev begravet den 3. maj. — 1744, 13. maj. Salomo, en mand. Han blev taget hjem af dy- senteri, og blev stedt til hvile den 14. maj. Det næste dødsfald i menigheden kan benyttes som udgangspunkt for en hel lille historie: Pussineq og Arbalik var blandt de første, der var blevet døbt i den herrnhuttiske menighed, hvor de fik navnene Sarah og Simon. De var det første par, der blev kirkeligt æg- teviet, og deres første barn gav an- ledning til den første rigtige barne- dåb; hidtil var der kun døbt voksne og store børn. Deres datter fik navnet Maria. Det er hende der eet år gammel nævnes i dødelisten: — 1745,15. september. Maria, et barn, gik hjem afkræft, og blev be- gravet samme dag. Sara og Simon til Europa Sarah og Simon fik snart en ny Ma- ria, — som overlevede til voksen al- der, opfostret af menigheden. Her var hun efterladt som ganske spæd, mens forældrene var på rejse til Eu- ropa. I 1747 skulle missionær Matthæ- us Stach på rejse til Europa. Sarah og Simon blev sammen med pigen Judith, drengen Matthes og den u- døbte dreng Angusineq udvalgt til at følge ham. De skulle opleve de herrnhuttiske menigheder i Euro- pa, for senere at kunne berette om det hjemme. De skulle sikkert også bruges i Europa som beviser på mis- sionsvirksomhedens resultater. Den 15. juli afsejlede de med en nederlandsk skipper, og allerede 9. august nåede de Amsterdam. Her- fra drog de først til Herrnhaag, som netop på denne tid var den mest fremtrædende blandt de herrnhut- tiske meningheder. Her blev Angusineq døbt med navnet Johanan. Her fødte Sarah sit tredie barn, men —1748, 5. marts. Johannes gik hjem som spædbarn i Herrnhaag i Wetterau, og hans støv blev stedt til hvile der. Matthæus Stach og de 5 grøn- lændere drog videre og opsøgte den oprindelige menighed i Herrnhut. Sarah og Simon kom ikke videre: — 1748, 15. maj. Sarah, en kvin- de, sov ganske salig hen, i Gross- Semmersdorff i Ober-Lausitz. Hendes støv blev stedt til hvile på den herrnhuttiske begravelses- plads. — 1748, 20. juni. Simon, den foregåendes mand, gik bort af en heftig sygdom i Herrnhut, og blev begravet ved siden'af sin Sarah. Disse 3, far, mor og søn, gik bort under deres pilgrimsrejse til Euro- pa. Deres 3 rejsefæller kom lykke- ligt hjem igen til deres land. At der ikke var tale om nogen helt almindelig hjemrejse fremgår af kirkebogens kortfattede oplysnin- ger om rejsende til og fra Europa. Og der kan læses mere om det i herrnhutternes officielle historiesk- rivning. 1 1748 var det nemlig ikke muligt for Matthæus Stach at få en skibs- forbindelse til Grønland fra Am- sterdam, som selskabet var vendt tilbage til. Men den herrnhuttiske kirke var begyndt at etablere menig- heder i andre verdensdele, bl.a. i Nordamerika, og i Amsterdam lå der netop et skib som tilhørte me- nigheden i New York, og som var ved at afsejle. Skipperen tilbød at tage det grønlandske selskab med, over London til Nordamerika, og senere at sejle dem hjem. Det blev til fremvisning for den engelse kon- gefamilie i London. Herfra sejlede de videre, og overvintrede blandt herrnhuttiske brødre i Pennsylva- nia, hvor de bl.a. kunne udveksle erfaringer med døbte indianere. Da de sent på sommeren 1749 vendte tilbage til Noorliit medbrag- te de hilsner fra de indianske brød- re, og en skibsladning træ til brug for bygningen af provianthuse til grønlændere og til de europæiske missionærer. Forholdet til den danske mission Notitserne om dødsfald i året 1749 vidner om det nære naboskab til den danske mission. Man havde konkurreret hårdt om sjælene, men for tiden var det indbyrdes forhold godt; den danske missionær Dra- chardt var ved at gå over til herrn- hutterne, og førte grønlændere fra sin menighed over til dem; også ef- ter at de var døde: — 1749. En ugift kvinde fra kolo- nien blev begravet på vor Guds- ager, ifølge sit inderlige ønske før sin hjemgang. Hun hed Pennina, var døbt af Drachardt, og havde al- tid haft hang til os. — 1749, 18. december gik Bilha hjem. Hun var en ugift søster ved kolonien. Før sin hjemgang havde hun bedt om plads for sit støv blandt vore søstre, hvilket blev til- stået hende den 20. december. Hos den danske mission blev kir- kebøgerne først indført omkring 1770, og den ældste fra Nuuk er gå- et tabt. Derimod er der bevaret en »missionsprotokol«, som bl.a. rummer fortegnelser over menighe- den i årene 1764-1792 og 1830- 1835. Her er indført skildringer af de døde, og beretning om be- mærkelsesværdige hændelser, som præsten fandt anledning til at ned- skrive. Fremstillingsformen er me- re livlig end hos herrnhutternes; de danske missionærer var ikke helt så tunge alvorsmænd; ind imellem forsøger de sig endog med vittighe- der, og beretter fra folkesnakken om Qivittut (fjeldgængere) og Ili- siitsut (hekse). Mads Lidegaard har brugt missi- onsprotokollen til en artikel i A/G 1954, nr. 14. Jeg bruger een af de samme beretninger som han; den er nemlig blandt de bedste. Den be- gynder i 1782 og fortsættes 4 år se- nere: — 1782: Lars var sammen med flere andre taget på rensdyrjagt i den nordlige fjords af Baals Revier (Qussuk). Da kammeraterne havde fået hvert sit dyr ville de hjem, men Lars havde intet fået, og sagde at han ville gå længere op i landet; men han kom aldrig tilbage. Grønlænderne mener at han er faldet gennem isen, eller styrtet i en bjergkløft under jagt på et dyr. Lars var ellers en gudfrygtig kristen og et meget fromt gemyt. (fortsættes næste side) QAQORTUP KOMMUNIA Overassistent til bogholderi- og kassefunktionen En stilling som overassistent/leder af bogholderi- og kassefunkti- onen er ledig til besættelse snarest. Den der ansættes skal med reference til forvaltningslederen fore- stå den daglige ledelse af bogholderi- og kassefunktionen. Arbejdsopgaverne er: Daglig bogføring, afregning/afstemning af mellemværende med andre offentlige institutioner, klargøring af uge- og fjorten-dags- lønninger til kasseudbetaling, diverse afstemninger og ansvar for bilagsarkivering. Kommunens bogholderiopgaver løses ved kommunedatas de- centrale økonomisystem. Der er ialt tilknyttet 6 medarbejdere til funktionen. Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos økonomichef Ernst Møller Nielsen tlf. (009 299) 3 82 77, lokal 222. Ansættelse og aflønning vil ske som overassistent efter overens- komst mellem Det offentlige Aftalenævn for Grønland og SIK el- ler HK afhængig af status som hjemmehørende/ikke-hjemmehø- rende i Grønland. Kommunen stiller, afhængig af familiestørrelse, bolig til rådighed for hvilken der betales husleje m.v. efter gældende regler. Dersom den, der ansættes, er hjemmehørende i Grønland, vil kommunen efter nærmere aftale dække de med ansættelsen for- bundne rejse- og flytteudgifter. Dersom den, der ansættes, er ikke-hjemmehørende i Grønland ydes tiltrædelsesrejse- og efter 2 års ansættelse fratrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie, ligesom der ydes fri befordring af flyttegods. I de år hvor der ikke forekommer til- eller fratrædel- sesrejse ydes en betalt feriefrirejse. Ansøgning bilagt oplysning om uddannelse og tidligere beskæf- tigelse samt oplysning om familiestørrelse skal være kommunen i hænde senest den 31. jaunar 1985 og fremsendes til: Qaqortoq kommune Box 184.3920 Julianehåb ATUAGAGDLIUTIT NR. 51 1984 37
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.