Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.03.1985, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 13.03.1985, Blaðsíða 4
Nordatlantisk samarbejde indledt Samarbejde mellem Færøerne, Island og Grønland er nu en realitet. Der sigtes bl. a. på direkte forbindelse mellem Island og Grønland og Østgrønlands forsyning fra Island. — Det er mit indtryk, at Grønlands deltagelse ved Nordisk Råds sam- linger øges stadig. Jeg tror, at Fær- øerne, Island og Grønland har mar- keret sig stærkt på hvalfangstområ- det i samlingen i Reykjavik. Og jeg tror også, at vore venner i Nordat- lanten er glad for dette sammen- hold. Det er nok nødvendigt at stå sammen vedrørende hvalfangst- spørgsmålet. Vi er jo efterhånden ved at blive trængt ind i krogen på det område. Jeg tror også at vi er på rette spor angående det økonomi- ske samarbejde. Grønland får uden tvivl glæde af bestræbelserne inden for samarbejdsorganet Vestnor- den, siger landsstyreformand Jona- than Motzfeldt til AG. Vi talte med Jonathan Motzfeldt om bord på en islandsk hvalfanger- båd, hvor en islandsk hvalfanger var vært for den grønlandske dele- gation. Samarbejdsområder — Vi havde mange samtaler under opholdet i Reykjavik, fortsætter Jonathan Motzfeldt. Vi havde mø- der med den islandske regering og de enkelte ministere, f. eks. trafik- ministeren, landbrugsministeren, fiskeriministeren. Vi talte om grøn- landske fåreholderes uddannelse og om de nu ophørte mellemlandinger i Island. Det kan godt være, at vi finder frem til en ordning i forbin- delse med den forestående nyfor- handling vedrørende SAS-mono- polet. Vi har også talt om Østgrønland. De islandske fiskere har større erfa- ring end os i de østgrønlandske far- vande, og i forbindelse med genbe- folkning af Skjoldungen vil vi sam- men med Island foretage fiskeriun- dersøgelse i området. Det sker til august. Nu har vi indledt samtaler, om Skjoldungen kan blive forsynet De fleste tjener lidt Fortsat meget store forskelle i indtægterne Den typiske indkomst i Grønland ligger på 20-25.000 kroner, men gennemsnitsindkomsten er knap 75.000 kroner. Det betyder, at de fleste af os har lave indtægter, mens nogle få har meget store indkom- ster. Det viser beregninger fra Dan- marks Statistik. Statistikken er for 1983 og viser beregninger for de skattepligtige indtægter, altså for personer i hele Grønland over 15 år. Til sammen kom tre milliarder kroner til beskat- ning i 1983, eller 12 procent mere end året før. Der var 43.200 perso- ner under ligning i 1983. Beregningerne viser, at halvdelen af os skulle betale skat af mere end 54.500 kroner. Men f.eks. i Thule var dette tal 12.200 kr. og uden for kommunerne var tallet 178.900 kr. I Nuuk skulle halvdelen af os betale skat af mere end 84.800 kr. direkte fra Island, og om det kan blive udviddet til at omfatte hele Østgrønland. Vi håber, at dette sa- marbejde kan blive til noget, og re- sultatet af fiskeriundersøgelsen kan blive afgørende herfor. Nodafars fremtid — I har også talt med den færøske delegation? — Det er rigtigt. Færingerne er meget interesseret i en afklaring af Nordafars fremtid. Og vi er blevet enige om, at landsstyremanden for økonomi Moses Olsen og landsty- remanden for erhverv-og industri Lars Emil Johansen rejser i slutnin- gen af april til Færøerne til for- handling om Nordafar. Jeg har in- viteret Lagmand Atli Dam til fest- lighederne på Grønlands national- dag, og jeg håber, at vi til den tid kan komme til et resultat, vi alle kan leve med. — På Nordisk Råds møde er der knyttet forbindelser mellem de nor- datlantiske folk? — Det kan man godt sige. Og vi har også sagt ja til den islandske statsministers ønske om, at han sammen med Lagmanden og Landsstyremanden mødes til årlige drøftelser vedrørende de igangsatte samarbejdsaftaler. Og vi synes, at det vil være meget nyttigt. Eksport — 1 har også talt om samarbejde på eksportområdet? — Ja. Lars Emil Johansen havde en række samtaler med de islandske fiskeeksportører, og der er opnået enighed om, at repræsentanter for de islandske fiskeeksportører rejser i slutningen af marts til Nuuk for at drøfte muligheder for samarbejde. Allerede under mit besøg i Island sidste havde vi berørt muligheden af, at eksport af grønlandske fiske- produkter foregår via Island. — Det har været en travl uge, men meget berigende i menneskelig henseende. Islændingene har altid været venlige imod grønlændere, og under opholdet i Reykjavik har vi knyttet mange venskabsforbin- delser. Folk i Island er meget in- teresseret i at vide, på hvilke områ- der vi kan samarbejde til gensidig glæde og fordel nu efter udmeldel- sen af EF. Og samtaler herom er nu indledt, slutter Jonathan Motz- feldt. Amerlanerit isertitakippallaarput Isertitarineqartartut assigiinngitsorujussuuarput Kalaallit Nunaanni isertinneqartar- tut nalinginnaanerusut 20-25.000 kr-it missaanniipput, isertitalli ag- guaqatigiissinneri 75.000 kr-iullu- tik. Imaassimassaarlu amerlaneru- sugut isertitakitsuulluta, ikittuin- naalli isertitaqqortoorujussuullu- tik. Tamanna Danmarkimi naat- sorsueqqissaartarfiup naatsorsu- gaasigut erserpoq. Naatsorsukkani tunngavigine- qarput 1983-imi akileraartaatissa- tut isertitaasimasut, tassalu Kalaal- lit Nunaanni najugaqartut 15-it sin- nerlugit ukiullit tamarmiusut iserti- taat. 1983-imi akileraartaatigine- qarsimasut 3 milliartiusimapput, tassalu ukiumut siulianut naleqqi- ullutik 12 procentinik amerlaneru- simallutik. 1983-imili akileraartar- simasut inuit 43.200-iusimapput. Naatsorsuutitigut erserpoq akile- raartartut affaat 54.500 krit sinner- lugit akileraarsimasut. Assersuuti- tullu taaneqarsinnaavoq kisitsit taanna Thulemi 12.200 kr-iusima- soq kommunillu nalinginnaasumik aggornerisa avataanni 178.900 kr- iusimalluni. Nuummi innuttaasut affaat 84.800 kr-it sinnerlugit akile- raarsimapput. HOTEL smmiuT Telefon på alle værelser. Herfra kan også telefoneres ud af Grøn- land. Der er installeret farve-TV på alle værelser. Dette er tilkoblet hotel- lets videoanlæg. Bad og toilet forefindes på alle værelser. Ligeledes råder hotellet over Grønlands nyeste og mest moderne spiserestaurant BOX 70, HOVEDVEJEN 86, 3911 HOLSTEINSBORG, TLF. 1 48 40, 1 42 63, TLX. 90802 HOTEL nsimiuT 4 NR. 11 1985 ATUAGAGDLIUTIT
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.