Atuagagdliutit - 13.03.1985, Síða 4

Nordatlantisk
samarbejde indledt
Samarbejde mellem Færøerne, Island og Grønland er
nu en realitet. Der sigtes bl. a. på direkte forbindelse
mellem Island og Grønland og Østgrønlands forsyning
fra Island.
— Det er mit indtryk, at Grønlands
deltagelse ved Nordisk Råds sam-
linger øges stadig. Jeg tror, at Fær-
øerne, Island og Grønland har mar-
keret sig stærkt på hvalfangstområ-
det i samlingen i Reykjavik. Og jeg
tror også, at vore venner i Nordat-
lanten er glad for dette sammen-
hold. Det er nok nødvendigt at stå
sammen vedrørende hvalfangst-
spørgsmålet. Vi er jo efterhånden
ved at blive trængt ind i krogen på
det område. Jeg tror også at vi er på
rette spor angående det økonomi-
ske samarbejde. Grønland får uden
tvivl glæde af bestræbelserne inden
for samarbejdsorganet Vestnor-
den, siger landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt til AG.
Vi talte med Jonathan Motzfeldt
om bord på en islandsk hvalfanger-
båd, hvor en islandsk hvalfanger
var vært for den grønlandske dele-
gation.
Samarbejdsområder
— Vi havde mange samtaler under
opholdet i Reykjavik, fortsætter
Jonathan Motzfeldt. Vi havde mø-
der med den islandske regering og
de enkelte ministere, f. eks. trafik-
ministeren, landbrugsministeren,
fiskeriministeren. Vi talte om grøn-
landske fåreholderes uddannelse og
om de nu ophørte mellemlandinger
i Island. Det kan godt være, at vi
finder frem til en ordning i forbin-
delse med den forestående nyfor-
handling vedrørende SAS-mono-
polet.
Vi har også talt om Østgrønland.
De islandske fiskere har større erfa-
ring end os i de østgrønlandske far-
vande, og i forbindelse med genbe-
folkning af Skjoldungen vil vi sam-
men med Island foretage fiskeriun-
dersøgelse i området. Det sker til
august. Nu har vi indledt samtaler,
om Skjoldungen kan blive forsynet
De fleste tjener lidt
Fortsat meget store forskelle i indtægterne
Den typiske indkomst i Grønland
ligger på 20-25.000 kroner, men
gennemsnitsindkomsten er knap
75.000 kroner. Det betyder, at de
fleste af os har lave indtægter, mens
nogle få har meget store indkom-
ster. Det viser beregninger fra Dan-
marks Statistik.
Statistikken er for 1983 og viser
beregninger for de skattepligtige
indtægter, altså for personer i hele
Grønland over 15 år. Til sammen
kom tre milliarder kroner til beskat-
ning i 1983, eller 12 procent mere
end året før. Der var 43.200 perso-
ner under ligning i 1983.
Beregningerne viser, at halvdelen
af os skulle betale skat af mere end
54.500 kroner. Men f.eks. i Thule
var dette tal 12.200 kr. og uden for
kommunerne var tallet 178.900 kr.
I Nuuk skulle halvdelen af os betale
skat af mere end 84.800 kr.
direkte fra Island, og om det kan
blive udviddet til at omfatte hele
Østgrønland. Vi håber, at dette sa-
marbejde kan blive til noget, og re-
sultatet af fiskeriundersøgelsen kan
blive afgørende herfor.
Nodafars fremtid
— I har også talt med den færøske
delegation?
— Det er rigtigt. Færingerne er
meget interesseret i en afklaring af
Nordafars fremtid. Og vi er blevet
enige om, at landsstyremanden for
økonomi Moses Olsen og landsty-
remanden for erhverv-og industri
Lars Emil Johansen rejser i slutnin-
gen af april til Færøerne til for-
handling om Nordafar. Jeg har in-
viteret Lagmand Atli Dam til fest-
lighederne på Grønlands national-
dag, og jeg håber, at vi til den tid
kan komme til et resultat, vi alle
kan leve med.
— På Nordisk Råds møde er der
knyttet forbindelser mellem de nor-
datlantiske folk?
— Det kan man godt sige. Og vi
har også sagt ja til den islandske
statsministers ønske om, at han
sammen med Lagmanden og
Landsstyremanden mødes til årlige
drøftelser vedrørende de igangsatte
samarbejdsaftaler. Og vi synes, at
det vil være meget nyttigt.
Eksport
— 1 har også talt om samarbejde på
eksportområdet?
— Ja. Lars Emil Johansen havde
en række samtaler med de islandske
fiskeeksportører, og der er opnået
enighed om, at repræsentanter for
de islandske fiskeeksportører rejser
i slutningen af marts til Nuuk for at
drøfte muligheder for samarbejde.
Allerede under mit besøg i Island
sidste havde vi berørt muligheden
af, at eksport af grønlandske fiske-
produkter foregår via Island.
— Det har været en travl uge,
men meget berigende i menneskelig
henseende. Islændingene har altid
været venlige imod grønlændere,
og under opholdet i Reykjavik har
vi knyttet mange venskabsforbin-
delser. Folk i Island er meget in-
teresseret i at vide, på hvilke områ-
der vi kan samarbejde til gensidig
glæde og fordel nu efter udmeldel-
sen af EF. Og samtaler herom er nu
indledt, slutter Jonathan Motz-
feldt.
Amerlanerit
isertitakippallaarput
Isertitarineqartartut assigiinngitsorujussuuarput
Kalaallit Nunaanni isertinneqartar-
tut nalinginnaanerusut 20-25.000
kr-it missaanniipput, isertitalli ag-
guaqatigiissinneri 75.000 kr-iullu-
tik. Imaassimassaarlu amerlaneru-
sugut isertitakitsuulluta, ikittuin-
naalli isertitaqqortoorujussuullu-
tik. Tamanna Danmarkimi naat-
sorsueqqissaartarfiup naatsorsu-
gaasigut erserpoq.
Naatsorsukkani tunngavigine-
qarput 1983-imi akileraartaatissa-
tut isertitaasimasut, tassalu Kalaal-
lit Nunaanni najugaqartut 15-it sin-
nerlugit ukiullit tamarmiusut iserti-
taat. 1983-imi akileraartaatigine-
qarsimasut 3 milliartiusimapput,
tassalu ukiumut siulianut naleqqi-
ullutik 12 procentinik amerlaneru-
simallutik. 1983-imili akileraartar-
simasut inuit 43.200-iusimapput.
Naatsorsuutitigut erserpoq akile-
raartartut affaat 54.500 krit sinner-
lugit akileraarsimasut. Assersuuti-
tullu taaneqarsinnaavoq kisitsit
taanna Thulemi 12.200 kr-iusima-
soq kommunillu nalinginnaasumik
aggornerisa avataanni 178.900 kr-
iusimalluni. Nuummi innuttaasut
affaat 84.800 kr-it sinnerlugit akile-
raarsimapput.
HOTEL
smmiuT
Telefon på alle værelser. Herfra
kan også telefoneres ud af Grøn-
land.
Der er installeret farve-TV på alle
værelser. Dette er tilkoblet hotel-
lets videoanlæg.
Bad og toilet forefindes på alle
værelser.
Ligeledes råder hotellet over
Grønlands nyeste og mest
moderne spiserestaurant
BOX 70, HOVEDVEJEN 86, 3911 HOLSTEINSBORG, TLF. 1 48 40, 1 42 63, TLX. 90802
HOTEL
nsimiuT
4 NR. 11 1985
ATUAGAGDLIUTIT