Atuagagdliutit - 30.10.1985, Qupperneq 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 44 1985
Kommunalbestyrelsesmedlem Angmalorloq Olsen, direktør Jørgen Lings, kommuneingeniør Svend Erik Broch
Nielsen og direktør for Arctic Consultant Group, civilingeniør Hans Ammendrup, var i Nuuk forat tale om luft-
havn til Sisimiut. Resultatet blev, at man nu har grundtildelingen hjemme. (Foto: LU)
Kommunalbestyrelsimi ilaasortaq Angmalorloq Olsen, direktør Jørgen Lings, kommuneingeniør Svend Erik
Broch Nielsen aamma Arctic Consultant Group-imi direktøriusoq, civilingeniør Hans Ammendrup Nuummiissi-
mapput Sisimiuni timmisartunut mittarfissaq oqaloqatiginnissutigiartorlugu. Tamatumalu kinguneraa toqqavis-
saanut akuersissummik nassarlutik maanna angerlarsimammata.
Sisimiuni timmisartunut
mittarfissaq toqqavissaqalerpoq
1985-imi akit naatsorsuutigissagaanni sananeqarnerani aningaasartuutit 68 mio. kr-it
missaanniittussaassapput, ukiumoortumillu aningaassartuutit 3 mio. kr-it
m issaanniittassallu tik
Sisimiuni kommunip pilersaaruti-
toqaa maanna piviusunngorsin-
naanngulerpoq: Tassalu timmisar-
tunut suluusalinnut mittarfissaq,
tassami nunamut tamarmut piler-
saarusiortarnermut ataatsimiitita-
liap sapaatip akunnerani kinguller-
mi akuersissutigaa toqqavissaq illo-
qarfiup kangikannianiittoq ujaraa-
ralersukkamik timmisartunut mit-
tarfeqarfiliorfigineqarsinnaasoq.
Timmisartunut mittarfiliortoqar-
nissaanut ataatsimiititaliaq kom-
munalbestyrelsillu sinniisaa Nuuli-
arsimapput akuersissummillu pi-
ngaaruteqaqisumik taassuminnga
pissarsisimallutik.
Timmisartunut mittarfiliornissa-
mik pilersaarutit Sisimiut kommu-
nianni oqaluuserineqartalerput
1971-imili. Pilersaarutit 1982-83-
imi Inatsisartuni saqqummiunne-
qartarput, iluarisimaarneqakut-
soorlutillu.
1985-imi januarip 21-ianni —
timmisartunut mittarfiliortoqar-
nissaa pillugu kommunalbestyrel-
sip ataatsimiititaliaata saniatigut —
suleqatigiissitalianik suligasuartus-
sanik pilersitsisoqarpoq, taannalu
illoqarfimmi namminersorlutik i-
nuutissarsiuteqartuinnangajannik
inuttaqartinneqarpoq, tassaluuna
suleqatigiissitaliap taassumap suli-
nera maanna taamatut kinguneqar-
simasoq.
Aningaasaliissutissat
amigaatigineqarput
Ataaserli kisimi suli erseqqivissu-
mik paasisaqarfigineqanngilaq,
tassalu timmisartunut mittarfilias-
sap aningaasalersuiffigineqarnis-
saanut tunngasoq.
Kommunip suleqatigiissitaliaata
tungaaniit aningaasalersuinissa-
mut periarfissat assigiinngitsut ar-
lallit taakkarsorneqarsimapput,
taakkuli tamarmik assigiissutigaat
Inatsisartuni oqaloqatigiissutigine-
qaqqaartariaqassagamik, taman-
nalu piaarnerpaamik pisinnaassal-
luni aatsaat 1986-imi upernaakkut
ataatsimiinnermi. Tassa imaappoq
aappaagu februarimi.
Isumaqartoqarporli 1985-imi
akit najoqqutaralugit timmisartu-
nut mittarfissap akissai 68 mio. kr-
iusut taarsigassarsinikkut pissarsia-
rineqarsinnaassasut.
Inatsisartut aningaasalersuinis-
samut naaggaassagaluarpata Sisi-
miut kommuniat kisimiilluni suli-
assamik taassuminnga tigusiuma-
sinnaavoq.
Manna tikillugu Sisimiut kom-
muniata piareersaanermut katillu-
git 5 mio. kr-it aningaasaliissutige-
reersimavai. Pilersaarusioqataa-
sullu ilagaat Arctic Consultant
Group, Nuummi llulissanilu tim-
misartunut mittarfiliornerni peqa-
taasimasoq.
Mittarfik ujaraaqqanik qalligaq
800 meterinik takissusilik
Pilersaarummi ingerlanneqartumi
pineqarpoq timmisartut mittarfiat
ujaraaqqanik qalligaq 800 meter-
inik takissusilik mittarfimmi ator-
tuutinik pisariaqartunik atortuuti-
lik. Sisimiut illoqarfiata tungaanut
aqqusinertassaa kommunip isuma-
gisassarissavaa.
Timmisartunut mittarfittarpiaa
atortuusersorneqassaaq Nuummi
timmisartunut mittarfimmi ator-
tuusersuutigineqarsimasut assingi-
nik, taamalu taartumi silarluttumi-
luunniit miffigineqarsinnaassallu-
ni.
Pilersaarutaaqqaarsimagaluar-
poq Grønlandsflyp DASH-7-iutaa-
nit miffigineqarsinnaasussamik
mittarfiliortoqassasoq, pilersaaru-
tilli taakku maanna taamaatinne-
qarsimapput, pilersaarutigineqa-
lersimavorlu timmisartunit mikine-
rusunit Twin-Otter-init miffigine-
qarsinnaasumik mitytarfiliorto-
qassasoq.
Timmisartut mittarfiannik siu-
lersuineq eqqarsaatigalugu naat-
sorsuutigineqarpoq Grønlandsfly
timmisartunut mittarfimmik aqut-
sisuussasoq.
Aaqqissuussinerlu taamaattoq
Constabel Pointimi Jameson Land-
imiittumi timitartunut mittarfiliari-
neqarsimasumi aaqqissuussisima-
nermut eqqaanartorujussuusussaa-
voq.
Inuutissarsiornermut
pingaaruteqarluinnartoq
Pingaartumik inuutissarsiutinut
tunngasut eqqarsaatigalugit timmi-
sartunut mitarfiliortoqarnissaa Si-
simiuni ilungersuutigineqalersima-
voq, kommunalbestyrelsimilu ilaa-
sortaq Angmalortoq Olsen Nuum-
miinnerminni AG-mut oqarpoq
mittarfik taamaattoq qularnanngil-
luinnartumik illoqarfimmi inuutis-
sarsiornermut iluaqutaajumaar-
toq.
— Pingaartumik aalisarnerup
tungaatigut pingaaruteqartussaa-
voq, timmisartunut mittarfeqaler-
nitsigut aalisakkanit nioqqutissia-
nik illoqarfimmiit avammut nioq-
quteqarniarnerput pitsanngorsaa-
vigisinnaagatsigu. Suliffeqarfiillu-
mi allat aamma nukingisaarisale-
reerput, Sisimiuni timmisartunut
mittarfeqalingippat allamut nuut-
tariaqalersinnaanertik taakkarsor-
tarlugu.
Aammalumi inuiqatigiinnut
tunngasut timmisartunut mittarfe-
qalernikkut iluaquserneqartus-
saapput. Naatsorsuutigineqarpor-
mi Kangerlussuarmi unnuisarnerit
4.000-it missaanniittut sipaarne-
qartarsinnaalissasut. Helikopteril-
lu tassunga atorneqartarunnaaru-
nik allanut soorlu Maniitsumut
atorneqarsinnaanerulissapput.
Sisimiut får tildelt
areal til ny lufthavn
Anlægsopgaven vil koste 68 millioner i 1985-priser, og den årlige drift kommer til at
andrage 3 millioner kroner
Sisimiut er nu kommet betragteligt
tættere på realiseringen af en gam-
mel drøm i kommunen: Det er en
lufthavn til fastvinge-fly, talen er
om, og i sidste uge gav Landsplan-
udvalget grønt lys for grundtilde-
ling til en grusbane i området øst for
byen. Det var det særlige lufthavns-
udvalg samt en repræsentant fra
kommunalbestyrelsen, der var i
Nuuk og her fik udvirket det meget
vigtige tilsagn.
I Sisimiut kommune begyndte
man at arbejde med planen om en
lufthavn allerede i 1971. I 1982-83
blev tanken også luftet i Landstin-
get, og på dette tidspunkt var den
positive vilje stor.
Den 21. januar 1985 blev der —
udover kommunalbestyrelsens luft-
Officielt
Under 7. oktober 1985 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber, optaget følgende ændringer
vedrørende »HOTEL TUPILAK BO-
DEGA ApS« af Nanortalik:
Under 8. marts 1985 er selskabets vedtæg-
ter ændret. Selskabets regnskabsår: 1. ju-
ni — 31. maj. Første regnskabsår dog: 1.
juli 1981 — 31. maj 1982.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 23. oktober 1985.
havnsudvalg — yderligere nedsat
en hurtigarbejdende arbejdsgrup-
pe, som i hovedsagen består af folk
fra byens erhvervsliv, og det er fak-
tisk denne arbejdsgruppes indsats,
der allerede nu har båret frugt.
Finansieringen mangler
En ting står dog endnu ikke klart,
nemlig finansieringen af den nye
lufthavn.
Fra kommunens og fra arbejds-
gruppens side gør man opmærk-
som på, at der kan blive tale om fle-
re forskellige finansieringsmodel-
ler, men for dem alle står det fast, at
de først skal vendes en gang på
Landstingets bord, og dette kan tid-
ligst ske på første forårssamling i
1986. Altså i februar næste år.
Man anser det dog som givet, at
de 68 millioner, som lufthavnen
kommer til at koste målt i
1985-kroner, skal tilvejebringes på
lånemarkedet.
Hvis Landstinget siger nej til at
finansiere beløbet, kan der blive ta-
le om, at Sisimiut kommune i stedet
sely påtager sig denne opgave.
Indtil videre har Sisimiut kom-
mune på budgettet afsat ialt 5 milli-
oner kroner til de indledende arbej-
der. Heriblandt projekteringen, der
er lagt i hænderne på Arctic Con-
sultant Group, som i øvrigt har væ-
ret engageret i såvel Nuuk som Ilu-
lissat lufthavn.
Grusbane på 800 meter
Det projekt, man arbejder med,
omfatter en grusbane på 800 meter
samt de nødvendige bygninger til
lufthavnsfaciliteterne. Vejen, som
skal anlægges fra Sisimiut by ud til
området, vil blive en kommunal op-
gave.
Landingsbanen vil blive udstyret
med instrumenter, der næsten sva-
rer til dem, der er installeret i luft-
havnen i Nuuk, og det betyder, at
lufthavnen vil kunne beflyves både
i mørke og dårligt vejr.
Oprindeligt var det meningen, at
man ønskede lufthavnen befløjet
med Grønlandsflys DASH-7-ma-
skiner, og denne tanke er man nu
gået tilbage til, efter at man en tid
lang opererede med en løsning,
hvor beflyvningen skulle bestrides
med det noget mindre Twin-Otter-
fly-
Med hensyn til administration af
lufthavnen regner man i øvrigt
med, at det bliver Grønlandsfly, der
kommer til at stå som administra-
tor.
Denne løsning vil i givet fald
komme til at minde meget om den,
■LANDINGSB
aussai
CA. L 70.000
Således kommer den nye lufthavn i Sisimiut til at ligge i forhold ti! byen.
Sisimiuni timmisartut mittarfissaat tassaniittussaavoq.
man har valgt ved den nye lufthavn
på Constabel Point i Jameson
Land.
Vigtig for erhvervet
Det er først og fremmest erhvervs-
interesser, der har fået Sisimiut til
at satse så hårdt på lufthavnspro-
jektet, og kommunalbestyrelses-
medlem Angmalortoq Olsen kunne
under besøget i Nuuk fortælle AG,
at man er sikker på at få udbytte af
lufthavnen på netop denne front.
— Dels vil vi kunne befæste vores
position som fiskericentrum, og
dels er vi sikre på, at også nye virk-
somheder vil søge til byen. Faktisk
har vi allerede virksomheder, der
banker på døren, men som på den
anden side betinger deres udflyt-
ning til Sisimiut af, at der findes en
lufthavn.
Endeligt er der også andre sam-
fundsmæssige hensyn, som vil blive
tilgodeset ved etableringen af luft-
havnen. Således regner man med at
kunne spare 4.000 overnatninger i
Kangerlusuaq. Den frigjorte heli-
kopterkapacitet vil ligeledes kunne
anvendes til bedre betjening af for
eksempel Maniitsoq.