Atuagagdliutit - 30.10.1985, Page 9

nr. 44 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Inuutissarsiut
ulorianartorsiortoq
J-F. Piniartutut inuutissarsiutip toqqissisimanarnera qaangiup-
Poq uumasunik illersuiniat siornaatsiaannangortoq sammiler-
rnassuk kalaallit puisinniartarnerat, tamatuma kingunerisaanik
muutissarsiut taanna ullumikkut ulorianartorsiulersimalluni.
Green Peacikkut iliornerata kingunerisaanik puisit amiisa akii ap-
Pariarujussuarput ammillu tunineq ajornarsiusavillutik. Kalaallit
ameerutaasa affaannaat ullumikkut tuneqqinneqartarput, taak-
kulu pingajorarterutaat kisimik akigissaartinneqarlutik.
Tamanna inatsisartuni saqqummiunneqarpoq, oqallinnermilu
'sumakulunneq malunnarsivoq. Jens Geisler IA soorlu isertuara-
ni oqarpoq apeqqutaaginnalersoq piniartutut inuutissarsiutip
panoq sivisutigisumik atasinnaanera, annertuunimmi tapiissute-
qartoqanngippat puttanneqarsinnaajunnaarsimavoq. Siunner-
suutigaalu amminut pitsaanernut tapiissutit marloriaatinngor-
tinneqarnissaat.
Inatsisartuni partiit tamarmik isumaqatigiipput qanoq iliuuse-
partoqartariaqartoq piaarnerpaamik piniartut atugaat pitsann-
Qorsaaffiginiarlugit. Kiisalu piniarnermutaalisarnermullu naalak-
kersuisoq Lars Emil Johansen nalunaarpoq tapiissuteqartarneq
naammaginarnerusumik aaqqiiffigineqarsinnaasoq qaammatip
lngerlanerinnaam, naalakkersuisut piginnaatinneqarpata 1 mili.
aamma 2 miil. kr. akornanni tapiissutitut atornissaannut. Anin-
gassat tiguneqassapput saarullinnut tapiissutissat ilaannit, saa-
rulliniunermi aappaagu aamma ajutooqqissappat tapiissutissaa-
Saluit tamakkerneqarnavianngimmata. Taavalu taakku sinneru-
tussat atorneqassapput amernut tapiissutitut, angissusissaallu
aalingaerneqassaqq KNAPK peqatigalugu.
Inatsisartulli aamma »tappiffigiumavaat« piniartoqarfinni pe-
narfissat allat, aalisarnermillu misileraaneqalersimavoq Uum-
rnannami Upernavimmilu taakkunanilu aamma nioqqutissiornis-
samut periarfissat misissorneqalerlutik.
Annertuunik aningaasaliisoqartariaqassaaq piniartoqar-
finni aalisakkanik nioqqutissiortoqalissappat, piniartummi
ukiorpassuarni aningaasarsioqqalaaqalutik ingerlasimap-
Put imaannarlu allamut saassinnaanatik. Inatsisartulli isum-
rnersimapput suliassaq ingerlateqqinniarlugu, tamannalu
nuannaarutigisariaqarpoq.
Et helt erhverv truet
J • F. Freden på sælfangstens område blev brudt, da Green Peace
for nogle år tilbage kastede sine øjne på det traditionelle grøn-
landske erhverv med det resultat, at det i dag er truet. Green
Feaces aktion fik skindpriserne til at rasle voldsomt ned, ligesom
salget af skind gik i stå. I dag afsættes kun halvdelen af de grøn-
landske skind, og kun en tredie del af dem som første sortering.
Det blev fremdraget i landstinget, og der var dystre toner i den
debat, der fulgte. Jens Geisler fra IA sagde rent ud, at det er et
sPØrgsmål om tid før fangererhvervet forsvinder. Det kan nemlig
'kke længere opretholdes uden meget omfattende tilskudsord-
ninger. Og han foreslog, at tilskuddet for skind af første sorte-
nng fordobbles.
Alle partier i landstinget er enige om, at der må gøres noget —
°9 helst her og nu — for at forbedre vilkårene i fangererhvervet.
Dg landsstyremanden for fanger- og fiskerierhvervet, Lars Emil
Johansen erklærede, at en bedre støtteordning kan blive en rea-
litet i løbet af en måneds tid, hvis landsstyret bemyndiges til at
hruge mellem 1 og 2 mio. kr. til tilskud. Pengene skulle tages fra
finanslovens tilskud til torskefiskeriet. Hvis fiskeriet svigter igen,
kan man ikke bruge alle de afsatte penge til tilskud. Disse penge
skulle så bruges som tilskud til skind, og tilskuddets størrelse
skulle fastsættes i samråd med KNAPK.
Men landstinget holder også øjnene åbne for alternative er-
hvervsmuligheder i fangerdistrikterne. Og forsøgsfiskeri er
'9an9 i Ummannaq og Upernavik kommuner og mulighederne
for produktion undersøges også.
Der skal meget store investeringer til, hvis der kan blive
tale om fiskeproduktion i fangerdistrikterne. Fangerne har
9ennem mange år levet på eksistensminimum og kan ikke
omstille sig uden videre. Men landstinget er indstillet på at
arbejde videre med sagen, og der er grund til at glæde sig
over dette initiativ.
Isumaliutersuut- Kronik
I anledning af FN’s 40 års dag den 24. oktober skriver
Sorsunnata en meddelelse, som vi bringer her
Folkelig krav om nor-
disk atomvåbenfri zone
DAGEN 24. oktober er, trods al nød, fattigdom, krise
og krig i verden, en festlig dag, en mindeværdig dag for
alle folkeslag på Jorden
FORENEDE NATIONER (FN)
fyldte 40 år den 24. oktober, idet 50
lande for netop 40 år siden under-
tegnede De forenede Nationers
Pagt ved en højtidiglighed i New
York.
FN er det vigtigste internationale
forum, og det er det eneste sted,
hvor ethvert folk og enhver nation
har mulighed for at mødes til poli-
tisk, social og kulturel drøftelse på
principiel ligeværdig måde. FN er et
nødvendigt og nyttigt redskab i
kampen for en bedre, mere retfær-
dig international samfundsorden,
og FN er stiftet for at opfylde to sto-
re målsætninger.
Den første er at skabe baggrund
for fred, nedrustning og sikkerhed
for alle folkeslag og alle enkeltper-
soner. Dette mål er langtfra nået i
dag, men det skal fastslås, at alene
eksistensen af et virksomt FN, er et
afgørende skridt for at nå målet.
Den anden er at sikre udvikling af
fremskridt overalt på kloden, gen-
nem en omfattende humanitær ind-
sats for undervisning, forskning,
folkesundhed og personlige menne-
skerettigheder. Heller ikke dette
mål er blot tilnærmelsesvis nået i
dag, men det gælder, at uden FN
havde meget set endnu værre ud, og
undertrykkelsen og nøden havde
været endnu større uden FN’s bety-
delige virke i mange lande.
PÅ DENNE BAGGRUND hilser
SORSUNNATA FN’s 40-års jubi-
læum velkommen. SORSUNNA-
TA skal samtidig opfordre specielt
Landstinget for Folketinget til at
styrke arbejdet for nedrustning og
mellemfolkelig dialog med ud-
gangspunkt i en selvstændig grøn-
landsk, dansk og i sidste ende nor-
disk fredspolitik. Her vil vi pege på
det folkelige krav om en nordisk a-
tomvåbenfri zone — med Grøn-
lands deltagelse og med åbning mod
alle Inuitlandene i Arktis. Det er
vigtigt, at denne sag fremmes nu —
og det vil være den bedst tænkelige
markering af FN’s 40 års jubilæum,
såfremt der nu ved parlamentari-
kerkonferencen på Christiansborg i
november tages endeligt skridt til at
få skabt en fælles nordisk atomvå-
benfri zone.
SORSUNNATA ERKLÆRER,
at netop FN’s 40 års jubilæum giver
anledning til alvorlige og bekymre-
de overvejelser om fremtiden for al-
le folk på Jorden. Det må erkendes,
at FN’s mål og opgaver langtfra er
nået, og det må også erkendes, at de
kommende år stiller så store proble-
mer og trusler for alt liv på vor klo-
de, at det er nu, FN skal styrkes og
styrkes kraftigt.
Uden et fælles forum, som tilde-
les myndighed og handlekraft, ser
en fremtid præget af atomkrigs-
truslen, miljøforgiftningen, hun-
gersnød og stigende fattigdom dy-
ster og sort ud.
Men gives der FN tilstrækkelige
ressourcer, tilstrækkelig politisk
tyngde og nødvendige internationa-
le bemyndigelser, er netop eksisten-
sen af FN menneskehedens største
håb — og vigtigste fælles politiske
redskab på tværs af alle forskelle og
modsætninger.
Specielt den arktiske natur og i-
nuits traditionelle levevis er presset
og truet af udefra kommende kræf-
ter med stor økonomisk og militære
magt og grådige interesser. Det er
igen gennem FN, gennem bl.a.
100%’s deltagelse i FN’s organer,
at den arktiske, oprindelige befolk-
ning skal tilkæmpe sig lydhørhed
og søge internationalt gennemslag
for en politik i Arktis, som er i over-
ensstemmelse med naturens økolo-
gi og Inuits kultur.
Også på denne baggrund skal
SORSUNNATA fremhæve FN’s
betydning — nu, og i den nærmeste
fremtid.
KUN DEN VERDEN, hvor et-
hvert folk og enhver person har ret
og frihed, og hvor social nød og sult
er afskaffet, kun den verden kan
gøres til en fredelig verden.
FN’s 40 års dag er derfor også en
dag, hvor det skal markeres, at der
eksisterer stærke folkelige kræfter,
som overalt vender sig mod oprust-
ning og krig. Vi nægter at tro på den
falske sikkerhed og den livsløgn,
der kræver stadig flere og flere vå-
ben, flere og flere atomvåbensyste-
mer. Vi nægter at have tiltro til en
verdenspolitik, hvor to supermag-
ter og deres militære blokke har delt
verden mellem sig. Vi afviser, at I-
nuit og den grønlandske befolkning
fortsat skal være brikker i et umyn-
diggørende og farligt militært kap-
løb mellem øst og vest. Vi afviser
den militære blokdannelse, både
NATO og Warszawa-Pagten, vi af-
viser den politik, der gør Inuit-
landene i Arktis til opmarchområde
for supermagternes krigsforbere-
delser.
40 år er gået siden Hiroshima og
Nagasaki blev udslettet af USA’s
atombomber, og 40 år er gået, siden
FN så dagens lys.
Det er 40 år, der peger bagud
mod noget forfærdeligt og skæb-
netruende for alle mennesker, for
alt liv. Det skal vi ikke glemme.
Men det er også 40 år, der peger
frem mod en anden og mere fornuf-
tigt indrettet verden, en verden,
hvor menneskerettigheder og folks
ret og frihed er andet og mere end
blot ord. En verden, hvor det er mu-
ligt at samarbejde mellem alle folk i
gensidig respekt, nedrustningens og
den mellemfolkelige dialogs ver-
den. FN’s begyndelse har været de
første, vanskelige skridt på denne
vej, men FN’s videreførelse kræver
andet og mere end konferencer og
talende politikere.
FN kan kun overleve tidens tilba-
geslag og nedtur, hvis der nu, skridt
for skridt, stilles en folkelig styrke,
et folkekrav til politikerne om u-
trætteligt at virke for et nyt og me-
get stærkere FN.
Et FN med myndighed og hand-
lekraft, båret af en folkelig vilje,
som står fast — og som vokser.
SORSUNNATA anmoder den
grønlandske og danske befolkning
om tilslutning og aktivt virke for
det fredsarbejde, som er en af de
støttepiller, hvorpå et fornyet og
forynget FN kan bygges op. Den
eneste vej til en styrkelse af FN er en
styrkelse af det folkelige pres vendt
mod militarismen, oprustningen og
i sidste ende krigen.
Den dag, stormagterne udløser
en krig, vil det være uigenkaldeligt
forsent. Vi beder derfor her og nu
om håndslag til at få opbygget en
mere effektiv og slagkraftig grøn-
landsk fredsbevægelse. Det er der
brug for, og vi har oplevet, at der
lyttes til SORSUNNATA i den in-
ternationale fredsbevægelse.
Ved at styrke fredskræfternes
muligheder herfra, styrkes også det
folkelige bidrag til løsningen af
FN’s og hele Jordens samlede prob-
lemer. Det ER de mange små bæk-
ke og kilder, der skaber den store,
stærke elv!
Med disse ord minder vi om FN’s
40 års jubilæum, som gør dagen
den 24. oktober til en verdensom-
spændende festdag. Men også en
dag, hvor det må gøres klart, at FN
har behov for fornyelse og mere
kraft.
A a.: A mma Josef sen, Tit tus Grøn-
vold og Baltser Andersen
SANAARTORNERMITAARSIGASSARSISARFIK GRØNLANDS KREDITFORENING
M)
Advokat Henrik Hey Skibshavnsvej 32 Box 419 3900 Nuuk Telefon 2 12 52
Vi skaffer penge ti! huse.
UDSTILLING
af præmierede forslag i
arkitektkonkurrencen
om den ny bydel på
KANGILLINNGUIT
i salen på Ukaliussaq skolen
31. oktober — 3. november
Torsdag-fredag 1.6-19 Lørdag-søndag 10-17
Ministeriet for Grønland og
Nuuk kommune