Atuagagdliutit - 22.01.1986, Blaðsíða 7

1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Sananiaraanni
saaffigisassat
ikinnerusut
Sanaartornermut oqartussaassuseq GTO-p
tlSummisimasaralua maanna kommunit
amerlanersaasa namminneerlutik tigummilersimavaat
Kommunit amerlanersaat maanna
namminneerlutik sanatitsisuusaler-
S'niapput — tassa illuliortitsisuul-
onk. Taamanalu sanaartornermut
oqartussaassutsimik taaneqartar-
°Q GTO-miit kommuninut nuun-
^Qarsimalermat nutaamik sanaar-
0rniartilluni imaluunniit pioreer-
Sut outarterlugit allilerlugilluunniit
Sananiartilluni pappiarat tungaasi-
saaffigisassat ikinnerulerlutillu
. affilersuutassat pisariinneruler-
s,,napput.
Kommunit sivisuumik — tassa
eknisk forvaltning-inik taaneqar-
®rtut aqqutigalugit — toqqavissa-
'k tunniussisartooreersimapput.
atnannaluuna maanna annertu-
eqqinneqarsimasoq.
t pUsinnerusukkulli GTO sanaar-
u ernissamut akuersisuusaraluar-
P°q. tamannali maanna allanngor-
unneqarsimavoq.
Maanna kommunit teknisk for-
jtnjngii — tassa toqqavissanik
^nniussisartuusartut — aammat-
taaq sanaartulernissamut akuersi-
suusartussanngorput.
Sanaartulernissamut akuersis-
summi pineqartarput assigiinngit-
sut, sanaartugassap inatsisit unioq-
qutinnagit ingerlanneqarnissaanut
tunngasut. Sanaartugarlu inerpat
teknisk forvaltning saaffigeqqinne-
qassaaq atulernissaanut akuersis-
summik piniarluni. Taannalu pis-
sarsiarineqareerpat illu iserterfigi-
neqarsinnaalissaaq.
Ataqatigiipput
— Taamaalillutik sanaatornermut
tunngasut ataqatigiinnerujussu-
anngorput, namminersornerullutik
oqartussat 3. kontorianni kontor-
chefiusoq Karen Stjernhom oqar-
poq. Allaffimmimi tassani sanaar-
tornermut tunngasut isumagine-
qartarput.
— Tamaattumik maanngaanniit
neriuutigaarput sanaartornermut
oqartussaassutsip kommuninut
tunniunneqarneratigut nammin-
neerlutik illuliorniartut artornan-
nginnerusunik atugassaqartitaalis-
sasut.
Immikkoortitaasut
Kommunit sanaartornermut tun-
ngasunut tamanut oqartussaaler-
nissaannik aaqqissuussineq nutaqq
ukiormanna januarip aallaqqaa-
taaniit kommunit amerlanersaanni
atuutilerpoq.
Immikkoortitaappulli Avaner-
suup, Kangaatsiap Illoqqortoormi-
ullu kommunii, taakkunani GTO
oqartussaaginnarallassammat.
Tasiilaq ikaarsaariarnissamik
aaqqissuussivigineqarsimavoq,
oqartussaassuseq tassani ukior-
manna junip aallaqqaatani tigune-
qartussanngorlugu.
»Kalaallit Nunaanni sanaartor-
nermi malittarisassat« sanioqqun-
neqassatillugit namminersornerul-
lutik oqartussat 3. kontoriat saaffi-
gineqartartussaavoq.
Pingaartuuvoq
Toqqavissamik akuersissuteqartar-
neq, sanaartulernissamut akuersis-
suteqartarneq kiisalu iserterfigine-
qarnissaannut akuersissuteqartar-
neq sanaartukkanut qanorluunniit
ittunut atuuttuupput.
Illulli pioreersut annertuumik al-
lanngortiterniaraanni aamma pi-
sortat saaffigineqaqqaartussaasar-
put.
— Pappiaralersuussinaarsaarne-
qassappalli nalorninartuusarpoq
oqaatigissallugu allanngortitigaq
qaqugukkut annertuujussanersoq
annertuujussannginnersorluunniit,
Karen Stjernholm oqarpoq. Kuk-
kusoqannginnissaali pillugu siun-
nersuutigaa illuminnik allanngorti-
teriniartut tamarmik kommunip
maqatigiissutigisimasaannik ta-
makkiisumik ilisimasaqanngittar-
nerat paasisaqarfigisaratsigu. Qu-
laani taakkartorneqartunut atatil-
lugu ilungersuutigalugu sulissutigi-
sassarput tassaassaaq kontaktgrup-
pit aammalu sikkerhedsudvalgimut
ilaasortat sulinerusariaqalertutut
isumaqarfigaagut, makku pissuti-
galugit:
Sulisut pitsaanerusumik illersor-
neqarnissaannut tunngasoq inatsit
maanna atuuttuusoq nr. 225 19.
maj 1971-imiatulersoq,taamatum-
mi pisoqanngippat ullut ukiullu i-
ngerlanerini aningaasarpassuit
atukkavut amerliartuinnassapput
napparsimasunut suliffinni ajoqu-
sernermik kinguneqartumik unin-
ngasarnernut, taakkulu aningaasat
inuiaqatigiinnut naleqarnerusumik
atorneqassagaluarput aammalu a-
torfissaqartinneqaqaat. Taakku
annikinnerulernissaannut uagut su-
leqatigiinnitsigut anguniartaria-
qarpagut. Inuummi peqqinnissaa
illersorutsigu imminut akilersin-
naanerussaaq inuiaqatigiinnut ta-
manut.
Inassutigiumavarput nalunaarut
nr. 675 22. december 1975 § 2-mi
immikk. 2-mi illoqarfinni atassute-
qaatissanik pilersitsisoqarnissaa pi-
moorullugu susassaqartuniit sulis-
sutigineqarnissaa qaammarsaassu-
tigineqarnissaalu.
Oqaaseqaat
Erik Reimer
Namminersornerullutik Oqartussat tunisassiorneq pillugu
nQlunaarutaat 2. oktober 1985-imeersoq pillugu
Qaqortumi tunisassiornermi ataatsimiititaliamut
aaasortat ilisimatusartut oqaaseqaatigiumasaat
s an>ntinersornerullutik Oqartus-
at tunisassiorneq pillugu 2. okto-
er 1985-imeersoq kiisami tiguar-
Pu,» taamalu tunisassiornermi
taatsimiititaliaq tunngavissaqar-
uni sulisinnaanngorpoq.
tnuttalersorneqarnissaa uparu-
a9qittariaqanngitsoq, kisiannili
taatsimiititaliamut tassunga ilisi-
^atusartut nalunaarut taanna tigu-
Samikku atuarlugulu isumaqatigiil-
t*hk piumasarissallugu aalajanger-
tassaasariaqartoq SIK-p im-
Jtukkoortortaqarfiani imaluunniit
KNAPK-mit qinigaasariaqartoq.
arnanna pimoorullugu isumaqati-
Sussutigineqarpoq manna pissuti-
8'gatsigu kommunalbestyrelsemit
qinigaagaluarunik suliassaqarpal-
aareernertik pissutigalugu ataatsi-
at'ititaliap tuaviornartumik sulias-
Saqalertillugu kinguarsaataasin-
naanerat pinaveersaarniarhigu,
aammalu suliffissuarmi sulisut
ilaat sulisunut sinniisaaguni ima-
luunniit SIP-mi siulersuisunut ilaa-
sortaaguni suliffissuarmi sulinermi
qaninnerpaajunera tunngavigine-
qartariaqarluni.
Tunisassiallu pitsaasuunissaan-
nik anguniagaqassagaanni sulif-
fimmi tassani sulisuunissaq ima-
luunniit aalisartuugaanni pitsaas-
susissamik ilisimaarinninnissaat ili-
manarnerpaajussalluni. Piumasa-
risassattalu ilagiumaarpaat sulisut
imaluunniit sulisussat ilinniartinne-
qartarnissaat anguniagassatut
isummerfigalutigu. Aamma eqqar-
saatigaagut holdlederit ikkutiin-
narneqartartut holdlederitut im-
mikkut ilinniartinneqartariaqar-
tut, pissutigalugu holdlederit amer-
laqisut maannakkut annerusumik
ilinniartinneqarsimanngitsut sule-
qatigiinnik ilaannikkut eqqissiun-
naartitsisarnerat eqqarsaatigalugu.
Pissutigalugulu illuatungeriit isu-
FINLANDI t 1 • . .
sakD -er kvalitet.

SAKO HUNTER ■verdens letteste jagtriffel.
Nyt anatomisk skæfte, samt lavere
løbsvægt, gør SAKO til verdens
letteste seriefremstillede jagtriffel.
•IftTpOTtOr: SIIVIOMSEN S NIELSEN i 01 78 3311
-specialkatalog kan bestilles!
teknisk forvaltningianut saaffigin-
nittassasut.
— Tassungami saaffiginnik-
kaanni paasissutissat eqqortut pis-
sarsiarineqarsinnaapput, Karen
Stjernholm oqarpoq.
Der er købekraft
i Grønland —
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
Færre veje at gå,
når man vil bygge
Næsten samtlige kommuner har nu overtaget
bygningsmyndigheden, der hidtil har sorteret under
GTO
I langt hovedparten af kommuner-
ne er det nu blevet nemmere at være
bygherre — altså at bygge sit eget
hus. I og med at den såkaldte byg-
ningsmyndighed er blevet overdra-
get fra GTO til kommunerne, er det
færre veje der skal gås, og færre
kontorer, der skal opsøges, når
man skal have papirsagerne ordnet
omkring nybyggeri og væsentlige
ombygninger af allerede eksisteren-
de ejendomme.
Det har gennem meget lang tid
være kommunen — i praksis tek-
nisk forvaltning — der gav den så-
kaldte arealtildeling til byggein-
teresserede. Og således er det også
fortsat.
Tidligere var det imidlertid GTO,
der gav byggetilladelsen, og det er
på dette område, ændringerne er
sket.
Nu skal man også til kommunens
tekniske forvaltning — altså sam-
me kontor, der udsteder arealtilde-
linger — når man skal have en byg-
getilladelse.
Byggetilladelsen vil typisk inde-
holde forskellige vilkår, der skal
overholdes, for at byggeriet er lov-
ligt. Og når byggeriet så er færdigt,
skal man atter henvende sig til den
tekniske forvaltning for at få en så-
kaldt ibrugtagningstilladelse. Når
den foreligger, kan man flytte ind
og tage huset i brug.
Hænger sammen
— Hele proceduren omkring byg-
geriet hænger altså langt bedre sam-
men nu, siger kontorchef Karen
Stjernholm, der leder hjemmesty-
rets sekretariats 3. kontor. Det er
dette kontor, der varetager hjem-
mestyrets interesser i byggesager.
— Også her fra håber vi, at byg-
ningsmyndighedens overdragelse
til kommunerne vil være med til at
lette arbejdsgangen og gøre det en-
klere for dem, der ønsker at bygge
deres eget hus.
Undtagelserne
Den nye ordning, hvor det er kom-
munen, der behandler samtlige si-
der af en byggesag, trådte i kraft 1.
januar i år, og den gælder langt
hovedparten af kommunerne.
Undtagelserne er Avanersuaq,
Kangaatsiaq og Illoqqortoormiut
kommuner, hvor det fortsat bliver
GTO, der har myndigheden.
I Tasiilaq kommune har man
etableret en overgangsordning, så
kommunen først overtager byg-
ningsmyndigheden den 1. juni i år.
I de tilfælde, hvor der kan blive
tale om at skulle dispensere fra
»Bygningsreglement for Grøn-
land«, er det stadig 3. kontor i
hjemmestyrets sekretariat, der ta-
ger sig af sagerne.
Vigtigt
Det er ganske klart, at proceduren
med arealtildeling, tildeling af byg-
getilladelse og endeligt udstedelse
af ibrugtagningstilladelse gælder
ved alle bybyggerier.
Man skal imidlertid også til myn-
dighederne, dersom der er tale om
væsentlige ombygninger af eksiste-
rende byggeri.
— Det er vanskeligt i teorien at
stille regler op for, hvornår en om-
bygning er væsentlig eller så uvæ-
sentlig, at der kan ses bort fra papi-
rerne, siger Karen Stjernholm. Hun
giver derfor det råd, at man i alle til-
fælde kontakter den tekniske for-
valtning på kommunen, også selv
om man kun påtænker en mindre
ændring af sit hus.
— Her vil man så i alle tilfælde få
et svar, man kan rette sig efter, siger
hun.
Utoqqalineq
Taall.: Bikki Rasmussen, Sisimiuni 22.08.83
Inuuninni misigisimasarpassuakka
assitut kusanartutut ilersimapput
ilami assit kusanartut
puigunaatsut
ilaanni qullinik
nakkaatitsisartut.
Inuuninni nuannaaruterpassuakka
misigisarpassuakka maanna
eqqarsaataannanngorput
tassami utoqqaligama
taamaattumik ataatarpunaa
qujavunga
inuuninni najortuarsimagamma
nalunngilarami inuunera
naalersoq
qujavunga maani
silarsuarmi inuusimagama.
£
.tuagagdfititinr
neserårut pitsaussumik
.sukasumigdlo takuneKartarpo
]