Atuagagdliutit - 22.01.1986, Qupperneq 13

5^41986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Piorsarsimassutsikkut
sulliffeqarfik
Allattoq assiliisorlu: Else Lange
Avataq piorsarsimassutsimut tunngasutigut Quebec-imi suliffeqarfiuvoq. Avataq
touksuarmi kiisalu Montreal-imi allaffeqarpoq. Johnny Epoo presidentiusoq
Inuksuarmi allaffeqarpoq.
Daniel Epoo, 24-inik ukioqartoq,
ukiuni talli mani Avataq-mi suli-
suusimavoq, ukiullu kingulliit pi-
ngasut ulluinnarni aqutsisutut i-
Hgerlatsisuulluni. Daniel Epoo illo-
9arfitsik Inuksuaq sinnerlugu
»Makivikw-ip siulersuisuinut qiner-
"etiarnikuuvortaaq. Montreal-imi
kursusertitsisarfimmik pilersitsini-
arneq sulissutiginiarlugu upernaaq
Jnuksuarmi allaffimmiikkunnaar-
an* Montreal-imut nuuppoq. Da-
Jl,ej Epoo Avataq pillugu oqaloqa-
i'gisimavara.
Avataq siullermik aallartippoq
j9/6-imi Tiki-mik taaguuteqarluni.
1980-mili ingerlanerliorneq pissu-
aalluni nutaamik atserlugu aallar-
teQqinneqarpoq.
. 1980-irpiit ukiut tamakkerlu-
utoqqarnik ataatsimeersuartitsi-
SarPugut. Ataatsimeersuarnerup
aaqqissorneqarnera uagut isumagi-
Saraarput, Daniel Epoo oqarpoq
nangillunilu:
~~ Illoqarfiit nunaqarfiillu ta-
^akkerlugit utoqqarnik marlunnik
P'ngasunilluunniit attaveqaateqar-
Pu8ut. Utoqqarnik ataatsimeersu-
artitsinerit piorsarsimassutsikkut
suliniarnitsinnut iluaqutaaqaat.
Ut°qqaat namminneq eqqartorni-
akkatik kisiisa sammineq ajorpaat.
Uagulli eqqartugassatut pingaarti-
la£ut pisariaqarsorisagullu aamma
llannguttarpagut isummerfigitillu-
git.
Atuakkiorneq
Oqaluttuarisaaneq pillugu Avataq
atuakkiorniarpoq. Aatsaalli qa-
ngarsuarli pisimasunik allagaasut
asserpassuillu katersorlugit aallar-
tippugut. Ilimagivarput aatsaat
ukiut tallimat qaangiuppata atua-
gaq saqqummersissinnaallugu.
Assit pissarsiaraagut qallunaa-
nik siullersaallutik avannaaniissi-
masunit tassa ajoqersuiartorsima-
sunit, niuertunit inunnillu avan-
naani naalagaaffimmit sullissisi-
masunit, kiisalu katersugaasivinnit
inunnillu tamalaanit. Aatsaallu
aallartisaraluarluta atortussanik
ulikkaavippugut.
Inuup ataatsip assit oqaluttuas-
sartaalu normulersorlugillu tulle-
riissaarlugit suliarai. Asserpassuit
oqaluttuassartaasa pissarsiariniar-
neranni utoqqaat iluaqutaasima-
qaat. Assit suminngaaneernersut
kikkuunersullu utoqqarnut paasi-
niartarneri isumagisaraattaaq.
Atuakkiorniarnermummi assit
atorneqaannaratik katersugaasivi-
liornermut aamma atorneqartus-
saapput.
Itsarnisarsiuisartut
Massakkut Avataq itsarnisarsiui-
sartunik pingasunik sulisoqarpoq.
Ataaseq ukioq kaajallallugu suliso-
raarput, marlullu aasakkut suleqa-
taasarlutik, Daniel Epoo oqarpoq
nangillunilu:
Ullumikkut Quebec-ip avannaa-
niinnaq assatassat misissuiffigisas-
sat 200-ut sinneqarput. Ilaallu it-
sarnisaanerit aasaru assaaffigine-
qassapput, assaanerillu juni-mi aal-
lartinneqassapput.
Itsarnisarsiuisartut taakku pi-
ngasut saniatigut ilinniartunik as-
saanerni ikiorteqartarpugut. Aa-
sarlu ikiortaasut tallimat aasaru
ikiortaaqqissapput.
Nassaarisat tamaasa maanga
Montreal-imi allaffitsinnukaanne-
qartarput. Isumaqatigiinniarneril-
lu massakkut ingerlappagut, nas-
saat uagutsinnik pigineqarnissai
anguniarlugu. Arsaartinnianngila-
gut maani ilinniarsimasumik misis-
suisinnaasumik peqaratta maani
misissuinerit nammineq ingerlat-
tarpagut. Misissuinerit oqaluttuas-
sartai assut pissanganartarput. Nu-
annarisaqaagullu.
Ullumikkut avannaani ataasiin-
narmik katersugaasiveqarpugut.
Ingerlatsisuusullu ilinniarsima-
suunngillat, soqutiginninnertilli
naapertorlugu sulisuullutik. Ta-
makkuli pikkorissartinniarpagut.
Atsersuinerit
Nunap immikkoortui Inunnik orni-
garneqartuartut, nunap assinganut
atsersorlugit aallartinnikuuvugut.
Massakkummi nunat assingi qallu-
naatut atsersuisoqartarpoq, taa-
maattumik nunat assingisa Inutsi-
tut atsersorneqarnissai maanna su-
lissutigaagut.
Daniel Epoo, 24-nik ukioqartoq, ulluinnarni piorsarsimassutsikkut sulif-
feqarfimmi A vataq-mi ingerlatsisuuvoq.
Daniel Epoo, den 24-årige Daniel Epoo er den daglige leder af kulturinsti-
tuttet A vataq.
Nunallu atsersorneqarnerini
utoqqaattaaq ikiortigaagut. Mas-
sakkut annikitsunnguamik taa-
maallaat amigaateqarpugut. Qanit-
tukkullu nunap assinganut allatto-
riarlugit naqitertinnissai isumagi-
sussaavagut, Daniel Epoo oqar-
poq.
Nunap pigisaanit nakorsaatit
Avataq saqqummersitsinikuuvoq
atuakkamik naasut uumasullu, na-
korsaatitut qangarsuarli atorneqar-
simasut, allattorneqarfiannik.
Taanna atuagaq saqqummersinne-
qarnikuuvoq utoqqaat ikiortigalu-
git, Daniel Epoo oqarpoq nangeq-
qillunilu: Sulili allamik issunerusu-
mik sananissarput pilersaarutigaar-
put. Una atuagaq siulleq aningaa-
sanik isertitsinissarput anguniarlu-
gu sanatinnikuuvarput, tullissaa-
nut aningaasassaqarniarluta, atu-
akkap tullissaa massakkut sanane-
qarpoq.
Nunap pigisaanik nakorsaatit
avannaani Inoqarfinni atorneqar-
tuarput. Annerusumik piniarlunilu
asimiinnermi. Aammali nakorsaa-
tit nutaaliaanerusut iluaqutaan-
ngikkaangata atorneqartarput.
Atuakkap saqqummersinneqar-
nerani, Canadap Quebec-illu naa-
lakkersuisuinik tapiiffigineqarpu-
gut.
Pilersaarutit
Siunissami pilersaarutitsinnut i-
laapput itsarnisarsiuisartunik kiisa-
lu katersugaasivinni ingerlatsisus-
sanik ilinniartitsinissat. Nunallu al-
lat suleqatigilernissaat itsarnisarsi-
uinermut tunngasutigut. Massak-
kut Kineserit isumaqatiginninniar-
figaagut.
Pilersaarutigaarput Inuit Alas-
ka-miit N.W.T.-miit Kalaallit Nu-
naanneersullu annertunerusumik
suleqatigilerniarnissaat. Nammi-
nerli isumageqqaagassagut anner-
toqigamik utaqqilaartariaqarpu-
gut.
Avannaanut suliassat ingerlan-
neqarnerisa nuunneqarnissaat eq-
qarsaatigaagut. Tamannali ajor-
nartorsiuteqaqaaq, avannaani na-
jugassaaleqinerit allaffinnillu inis-
saaleqinerit ajornartorsiutaaga-
mik, tamakkuinnaanngillalli aam-
ma sulisussat ilinniarsimasut ami-
gaatigineqassagamik. Namminerlu
nuannarissagaluaqaara avannaa-
nut angerlarlunga sulilersinnaaga-
luaruma. Taamaaliorsinnaagaluar-
punga allamilli taava suliffittaarta-
riaqassaanga, suliffigali nuannare-
qigakku qimakkusunngilara, taa-
ma naggasiivoq ulluinnarni pior-
sarsimassutsikkut suliffeqarfimmi
Avataq-mi ingerlatsisuusoq Daniel
Epoo.
En arbejdsplads for kulturen
Tekst og foto: Else Lange
Avataq er en arbjedsplads for kulturen i Northern Quebec. Avataq har kontorer i
huksuaq og Montreal. Præsidenten Johnny Epoo har kontor i Inuksuaq.
D«n 24-årige Daniel Epoo har de
sidste fem år arbejdet for Avataq,
han har været den daglige leder
,e sidste tre år. Daniel Epoo er af
S|n hjemby, Inuksuaq, valgt ind
som medlem til bestyrelsen i »Ma-
k'vik«.
I foråret 1985 flyttede han til
^ontreal for at starte et kursus-
center dér. Jeg har talt med Daniel
Epoo angående Avataq.
Det, som nu er Avataq, startede
e8entligt i 1976 med en organisa-
tor*, som hed »Tiki«. Den klarede
s'g ikke økonomisk og måtte give
op.
I 1980 etablerede man så den ny
organisation »Avataq«, som for-
agte de samme mål.
Fra 1980 har vi hvert år afholdt
en konference for ældre menne-
sker. Avataq står for arrangemen-
siger Daniel Epoo og han tilfø-
jer:
• hver eneste by og bygd har vi to
eller tre ældre kontaktpersoner. De
®ldres konferencer har stor vigtig-
hed for vores funktion som kultur-
'nstitut. De ældre taler ikke kun om
de emner, som de selv har fremlagt,
men når der er emner vi mener bør
tages frem i lyset, tilføjer vi dem,
for at høre deres meninger.
Ældrekonferencerne betales af
Inuit institutterne, regeringen og
fra bidrag fra private.
Historiebog
Avataq vil lave en historiebog om
Inuit i Canada. Men vi er først nu
begyndt med at indsamle gamle
skrivelser og fotografier. Vi mener,
at kunne udgive bogen om fem år.
Fotografierne er taget af de før-
ste hvide i norden, som f.eks. mis-
sionærer, handelsmænd og perso-
ner som har arbejdet for staten. Bil-
lederne har vi fået overdraget fra
museer og private personer. Skønt
vi lige er startet med indsamlingerne
har vi en hel del nu.
En person arbejder med at identi-
ficere de billeder vi har modtaget.
De ældre er til stor hjælp, når vi vil
videmereom, hvor billederne stam-
mer fra, og hvem de er.
Fotografierne vil ikke bare blive
benyttet til udgivelsen af historie-
bogen, men de skal også bruges til
oprettelser af museer.
Arkæologer
Avataq har tre arkæologer ansat.
Den ene af dem arbejder hele året,
mens to arbejder fra sommeren til
sent på efteråret.
I Northern Quebec har vi over
200 steder, som vi mangler at få ud-
gravet og undersøgt. I denne som-
mer vil de ældste pladser blive ud-
gravet, og disse udgravninger vil
foregå i juni-måned.
Ved siden af de tre arkæologer
bruger vi de studerende til at hjælpe
os med udgravningerne. De stude-
rende som hjalp os sidste år, vil osse
hjælpe til i år.
De ting og materialer vi får ud-
gravet bliver bragt her til kontoret i
Montreal. Og for tiden har vi for-
handlinger igang med regeringen,
hvor vort formål er at få tildelt ret-
ten til at eie alt, hvad der bliver ud-
gravet. Vi vil ikke fratages retten
dertil, og vi har jo én udlært, der
kan foretage alle undersøgelserne
her. Resultaterne af alle undersø-
gelserne er som regel meget spæn-
dende. Vi er altid meget glade for
dem.
I dag har vi kun ét museum i Nor-
thern Quebec. Men personalet er ik-
ke uddannet til at arbejde på et mu-
seum. De arbejder der af egen inte-
resse. Men vi vil dygtiggøre dem se-
nere, siger Daniel Epoo.
N avneregistreringer
De landområder, som beboes af
Inuit, og alle jagtområderne er vi
begyndt at navngive på Im'tsitut.
Landkortene er indtil idag kun
navngivet på de hvide mænds
sprog, så vi arbejder nu med at få la-
vet et landkort hvor navneregistre-
ringerne bliver skrevet på vort
sprog (Inutsitut).
De ældre har osse her været til
stor hjælp. Vi mangler nu kun få
landområder. Om kort tid vil vi os-
se få vore egne navne placeret kor-
rekt og og derefter udgive korrekte
landkort, siger Daniel Epoo.
Naturmedicin
Avataq har udgivet en bog om na-
turmedicin. Det er ældgamle kund-
skaber om planter og dyr som Inuit
brugte, man her har fået nedskre-
vet. De ældre har osse hjulpet til
her. Men vi har planer om at få ud-
givet en større bog om naturmedi-
cin. Den første bog er udgivet, og
overskuddet fra den, giver os råd til
at udgive en større bog senere. Og
denne anden bog arbejder andre
personer med nu.
Naturmedicin fra vore planter og
dyr bliver godt benyttet i Northern
Quebec. Især når Inuit er på
fangstpladserne i naturen. Men den
bliver osse benyttet hvor moderne
medicin ikke virker efter hensigten.
Til udgivelsen af den første bog
fik vi støtte fra regeringerne i Que-
bec og Canada.
Planer
Nogle af vore fremtidsplaner er, at
få uddannet arkæologer og mu-
seuminspektører. Og få startet nog-
le forhandlinger med andre lande
om, at få lavet en samarbejdsplan
med hensyn til arkæologi. For tiden
er vi igang med nogle forhandlinger
med kineserne.
Vi har planer om at opnå et større
samarbejde med Inuitterne fra
N.W.T., Alaska og Grønland. Men
der er nu så meget arbejde at udfø-
re, for os selv, at vi må vente med at
vende blikket udadtil.
Vi har planer om at få arbejdet
flyttet til norden, så arbejdet bliver
gjort blandt Inuitterne. Men dertil
har vi mange problemer: Vi vil
mangle boliger og kontorer i nor-
den, men problemerne er ikke bare
dét. Vi vil osse mangle en uddannet
arbejdskraft. Jeg ville selv være
meget glad, hvis jeg kunne vende
hjem til Northern Quebec og udføre
arbejdet dér. Jeg kunne gøre det nu,
men så bliver det med et andet ar-
bejde, og jeg holder for meget af
mit nuværende arbejde til bare at
skulle forlade det, slutter den dagli-
ge leder af kultur instituttet Avataq
Daniel Epoo.
ROYAL CONSUL
El symaskine/friarm, zig-zag,
nyttesøm, kun 1 indstillings-
knab, 5 års garanti. Tilbud:
2195,-
GRØNLANDS MUSIKFOR-
SYNING tlf: 2 25 95 ell.
2 24 83. Box 185 3900 Nuuk.
YAMAHA
stereo cassetteradio m/aft.
højttalere 2x20w, equalizer,
auto reverse, melodifinder,
stor model i sort.
Ring til:
Grønlands Musikforsyning
Tlf. 2 25 95 ell. 2 24 83
Box 185.3900 Nuuk