Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 12.02.1986, Side 9

Atuagagdliutit - 12.02.1986, Side 9
NR. 7 1986 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 9 Isumaliutersuut- Kronik Naak utaqqisarput? Kalaallit amiutigut atorluartigik J-F. Inuit Issittormiut ataatsimeersuarmata Nuummi ukiut ar- finillit matuma siornagut assut nuannarsarsimavugut isiginnaar- lugit tusaallugillu nutserisut pikkorissut torrutiinnarlugu nutseri- sut kalaallisut tuluttullu igalaalinnguani ineqarlutik. Taamanimi aliannaarpugut EF-imi oqallisillaraangata Strasbourgimi taku- sakkatsinnut, tassanimi nutserisut pikkutsalluariarlutik usser- suataarlutik pisarmata allaammi oqaluttoq piniassaqqaartoq naammassisarlutik. Taamaammat assut isumalluarluata uagut aviisiliortut takkus- simavugut inatsisartut upernassariartulernerani ataatsimeeq- qaarnissaannut, toqqaannartumimmi nutserinermut atortuler- suineqarsimasoq nalunnginnatsigu. Taamatut pisariinnerusu- mik nutserisarnissaq ukiut ingerlanerini ujartortuartarsimavar- putallaatigisarsimallugulu pingaarnerutitatsinni, takkuppugullu isumalluarluta uteqattaarinersuaq tassa qaangiussimassasoq. Sunaaffali naagga. Nutserisut inissaat inoqaraluanngilaq, nutserinerlu tassa qangatut ingerlanneqarpoq. Atortorissaarutitaap iluaqutigineqarnissaa assut killeqassagu- narpoq siulittaasormi ilimasaarimmat radiukkut toqqaannartu- mik aallakaatitsinermi qangatut nutserineqartassasoq ilaasortal- lu marlunnik oqaasillit kajumissaarlugit oqaatsit marluk taakku atortaqqullugit. Atortorissaarut taamatut pinnersaataaginnas- saaq, toqqaannartumimmi aallakaatitsisarnerit amerlaqimmata ataatsimiinnerit nalaanni. Kalaallisut oqallinnerit eqeersimaartut pikkunartullu tamatu- muunakkut aamma qatangiinnarniarunarput qallunaat oqaasii- nik innimiginninnersuaq qallunaallu akileraartartuinik pingaartit- sineq pillugit, taakkumi akilersormassuk namminersoruneruler- nitta ilarujussua. Kikkulluunniit paasisinnaavaat nutserinissaq pingaartinneqarmat inooqatigiiutilluta marlunnik oqaasillit aam- ma taamaallat atasinnaasut Danmark aningaasatigut isumalluu- tigalugu. Kisiannili aamma inissaqartariaqarpoq eqaatsumik ka- laallisut oqallinnissamut kalaallit inatsisartuini. Inatsisartuni nassuiaatissat saqqummiussassallu nutser- neqareersimasarput. Taamaammat pisariuallaarnavianngi- laq nutserinermut iluaqutitaap atulernissaa, maannami ik- kussuutereermat. Ukiorpassuarni utaqqisimavarput inatsi- sartuni eqaannerusumik oqallittarnissaq, maannalu piffis- sanngorpoq tamanna timitalissallugu. I Hvor blev det af? J.F. Da ICC havde konference i Nuuk for 6 år siden, vardeten fornøjelse at se dygtige tolke i deres bokse oversætte talerne di- rekte til grønlandsk og engelsk. Dengang oplevede vi stemnin- gen fra EF-møderne i Strasbourg, hvor tolkene fægtede med ar- mene og blev færdige med oversættelsen faktisk før taleren. Det var derfor med opskruede forventninger, vi pressefolk mødte frem til åbningen af landstingets første forårsmøde, hvor et anlæg for simultantolkning var opstillet. Den forenklede form for oversættelse har vi jo efterlyst gennem årene og skrevet ikke så få ledere om den. Nu skal det altså endelig være slut med dræ- bende gentagelser, troede vi. Men ak, alt var ved det gamle. Den nye glasboks glimrede ved sin tomhed og mødet afvikledes på nøjagtig samme måde med de gammelkendte gentagelser. Det bliver sikkert begrænset, hvor megen glæde man får af det nye anlæg, for formanden har bebudet, at man under radio- transmissionerne vil bruge den gamle form for tolkning og op- fordrede ligefrem de dobbelstsprogede landstingsmedlemmer om at bruge begge sprog. Anlægget bliver således mere eller mindre til pynt. Der er jo mange direkte udsendelser under sam- !ingerne. Grønlandske debatter med saft og kraft udebliver sikkert også i den omgang på grund af forgængelighed over for det danske sprog og skyldig hensynstagen til de danske skatteborgere, som jo for en stor del betaler det grønlandske hjemmestyre. Alle kan forstå, at oversættepligten holdes højt i hævd, sålænge vi er et samfund af to sprog og vi kun kan eksistere som en økonomisk del af Danmark. Men der må også være plads til en ubesværet grønlandsk debat i det grønlandske landsting. Det meste af redegørelser og oplæg i landstinget forelæg- ger i dag i oversat form. Ordførernes indlæg er også oversat. Derfor kan det ikke være så svært at tage anlægget i brug, når det er der. Vi har i mange år ventet på en mere smidig form for debat i landstinget, og det er på tide, at vore for- ventninger bliver indfriet. I All.: Martha Biilmann (nangitaq) Assersuusiulaarneq iluaqutaasa- qaaq. Soorlu oqareersunga aalisar- tut piniartullu puisitamik amii tu- nitsivissaqartinnagit ajoraluartu- mik unitsiinnartaraat, ilumullimi tunitsivissaqaraluarunik. Soorlulu tusartereerissi ukiuni kingullerni ammit tarajortikkakka qanoq iluaqutigalugillu uannuin- naanngitsorli, allanuttaarli aamma iluaqutaalillaqqugaluarlugit oqa- luttuarisarikka. Allaat soqutigin- nittunik ikiuuttoqarneratigut atua- gaarannguamik pilersitsisimalluta. Isumaqanngilangalu taanna atuar- finni atorneqarani toqqortaagin- nassasoq. Ammit tarajortikkat eqqortumik suliarineqarunik ameq asiusussaa- galuaq annaattarpaa. Pingaarner- paarli uaniippoq: ameq pitsaasuu- tinniaraanni nutaatillugu orsuerlu- artariaqarpoq errortorluarlugu qa- pianngikkaluaraanniluunniit ma- minganit meqquinillu kiliortorluar- tariaqarpoq. Ilumulli ammit tarajortigassatut nioqqutaaleraluarpata siullermik annertunngitsunnguamilluunniit misiligutitut. Taava piniartortavut tunitsivissaqalissagaluarput. Im- maqalu suliffissaqanngitsut qassis- sunnguit suliffissaqalissagaluar- put. Kalaallit Nunaata ammeri via Namminersornerullutik oqartussat ammeriviutaat ingerlalluassappat i- sumaqarpunga pingaaruteqarluin- nartoq kikkuugaluartugut ikioqati- giinnitsigut kalaallinut iluaqutaa- leqqullugu suleqatigiiffiginiagas- satta ilagigaat. Taamaattumik pi- ngaaruteqarluinnarpoq ammerivi- up suliassai ammit pitsaasuusaria- qartut inerneri kusanartuussappa- ta. Tusarngartariunnaarparput o- qaluttoqartoq: »amiutiga amme- rivimmut suliaritikkaluarakku meqquertitersimavoq meqquilu kajortissimallutik.« Paasillaqqugaluaqaara taamatut ajortunngortarneri ammeriviup ki- simi pisuussutiginngimmagit. Amermi qapiarnerlukkuni saarlo- qaruni, maskiinamik errorneqaru- ni qitulisaavimmilu kaavinnermini qapiarnerlunnerisa, saarlornerisa, meqqortai erniinnaq katagalersit- tarpai, tassa meqqerfii qaareersi- magamik meqqoq katagariaan- nanngorluni. Kiisalu ameq nutaa- tillugu orsuiarluarsimanngikkuni meqqui kajortittarput. Taamaattu- mik ameq ammerivimmi suliariti- taq ajorsisimappat ammeriviup ki- simi pisuussutigisinnaanngilaa. Qaqortumi ammerivik qapiar- finnik marlunnik peqaraluarpat taakkualu atorluarneqaraluarpata ammit qapiarnagit orsuiarluarlugit kiliorluakkat tarajorterneqaleralu- arpata, ammerivimmilu issussutsit assigiinngitsut marluk pingasul- luunniit atorneqarlutik. Ilaat qitu- lisagassatut ilaalli errorlugit paner- tiinnakkat kalaallit namminneq a- tortussamittut suliareqqitassamit- tullu pisiarisinnaasaat atorfissa- qangaaraluarput. Ammerivik meqquiaammik pe- qaraluarpat tassani aamma kalaal- lit sunngortikkusutatik pisiarisin- naallugit. Assersuut: soorlu erisaat atungassiassalluunniit, taakku- nannga unniliassat, tungujorsiali- assat pisinnaanngorlugit. Sooruna- limi qitulisagaanngitsut, kalaallilli pisinnaasut pissaaruttulli pisiari- sinnaasaat namminneq iluarisa- minnik suliareqqissinnaasaat aam- ma atorfissaqangaaraluarput. Imaalermammi ullumikkut qapi- arsimasut ikiliartormata aamma ammit asiuinnartarnerannut ta- manna peqqutaalluarmat. Ammeriviup mersortarfiani am- mit assigiinngitsut, pillakorpassuit eqqaannarnagit atorluarneqalera- luarpata, katiterlugit ilaatigullu mi- kisualuppassuarnut atorlugit oqor- saatissatuttaaq sanaartorneqalera- luarpata, taava immaqa nunarsuar- nit allanit tikisittakkat piinnarnagit nunatsinnili nammineq nunatta pissarititai tassuunakkutaaq mi- kinngitsumik iluaqutigilissagaluar- pavut. Taamaattumik pissusissatut am- minik qapiarneqanngitsunik tara- jorterineq misilinneqallaqqunara- luaqaaq. Tassuunakkuttaaq avin- ngarusimasuni piniartoqarfiit ilaa- tigut imissaaleqisut sulerulungaar- tullu oqilisaanneqassagaluarmata. Ukioq 1985 januar qaammat Norge-miissimavugut. Tassanilu takusimavagut R-ip ammerivissua- ni amerpassuit suliat qanoq kusa- narluinnartigisut. Oqaluttuunne- qarlutalu ukiut kingulliit ammit ta- rajortigaannaviit suliarilersimallu- git imminnut akilersinnaanerum- mata. Ammit tarajorternerini pingaa- ruteqarpoq taratsut aalajangersi- masut atornissaat. Tassalu Havsalt pitsaaqaat. Tarajuaqqallit pit- saanngillat amminut atornissaat. Neriuutigalugu kalaallit amiutit- ta atorluagaanerulernissaat, ka- laallinut iluaqutaasumik tunisati- gut, atisatigullu. Tuttuttaaq amer- passui minnerutinnagit nunatta ammerivia kusanartuliaminik alla- nut nunarsuarnut nallersuunneru- leqqullugu suleqatigiiffigisariaqar- parput tassaaleqqullugu: Kalaallit Nunaata ammerivia allanit nika- narnerunngitsoq. Martha Biilmann, Maniitsoq. Ganske få kan stemme ved EF-afstemningen Der er ganske få personer her i lan- det, der kan få lov til at stemme i forbindelse med den folkeafstem- ning om den såkaldte EF-pakke, der finder sted i Danmark torsdag den 27. februar. Det drejer sig om de mennesker, der er tilmeldt et folkeregister i Danmark, og som er optaget på fol- ketingsvalglisten i Danmark. Disse mennesker kan få lov at stemme pr. brev, selv om de ophol- der sig i Grønland på afstemnings- dagen, hedder det fra Rigsombudet i Nuuk. For at få udleveret brevstemme- materialet skal man henvende sig på folkeregistret i den kommune, hvor man opholder sig. Er man uden for den kommunale inddeling, altså på baser eller vejrstationer, skal man henvende sig til en person, der på stedet er udpeget til at fungere som valgkoordinator. Det vil typisk væ- re en forbindelsesofficer eller en tje- nestestedschef. EF-imut taasisussat ikittuinnaat EF-pakke-mik taaneqartartoq Danmarkimi innuttaasunit sisa- manngornermi februarip 27-ianni taasissutigineqalerpat inuit nunat- sinniittut ikittuinnaat taaseqataa- sussaapput. Tamakku tassaapput Danmark- imi inuit allattorsimaffiinut suli ilaasut, sulilu Danmarkimi folke- tingimut qinersisinnaatitaasutut al- lanneqarsimasut. Naalagaaffiup sinniisoqarfia Nuummiittoq nalunaarpoq tamak- ku ulloq taasiffiusoq eqqorlugu al- lakkatigut taasisinnaassasut. Allakkatigut taasiffissamik piu- masut kommunimi najugarisamin- ni inuit allattorsimaffiannut saaffi- ginniinnassapput. Kommuneqar- fiilli avataanniissimagaanni, tassa silasiorfeqarfimmiilluni, taava i- nuk qinersinermi pisortassatut tik- kuarneqarsimasoq saaffigineqas- saaq. Taamaattuugajuttarpullu najugarisami quliersatut atorfinit- sinneqarsimasut. Martha Biilmann nittarterisoq »atallaanik« mersorsimasaminik. Martha Biilmann amminik panertorsaasoq qaarsumut siaartiterlugit.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.