Atuagagdliutit - 12.02.1986, Side 9

NR. 7 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Isumaliutersuut- Kronik
Naak utaqqisarput?
Kalaallit amiutigut atorluartigik
J-F. Inuit Issittormiut ataatsimeersuarmata Nuummi ukiut ar-
finillit matuma siornagut assut nuannarsarsimavugut isiginnaar-
lugit tusaallugillu nutserisut pikkorissut torrutiinnarlugu nutseri-
sut kalaallisut tuluttullu igalaalinnguani ineqarlutik. Taamanimi
aliannaarpugut EF-imi oqallisillaraangata Strasbourgimi taku-
sakkatsinnut, tassanimi nutserisut pikkutsalluariarlutik usser-
suataarlutik pisarmata allaammi oqaluttoq piniassaqqaartoq
naammassisarlutik.
Taamaammat assut isumalluarluata uagut aviisiliortut takkus-
simavugut inatsisartut upernassariartulernerani ataatsimeeq-
qaarnissaannut, toqqaannartumimmi nutserinermut atortuler-
suineqarsimasoq nalunnginnatsigu. Taamatut pisariinnerusu-
mik nutserisarnissaq ukiut ingerlanerini ujartortuartarsimavar-
putallaatigisarsimallugulu pingaarnerutitatsinni, takkuppugullu
isumalluarluta uteqattaarinersuaq tassa qaangiussimassasoq.
Sunaaffali naagga. Nutserisut inissaat inoqaraluanngilaq,
nutserinerlu tassa qangatut ingerlanneqarpoq.
Atortorissaarutitaap iluaqutigineqarnissaa assut killeqassagu-
narpoq siulittaasormi ilimasaarimmat radiukkut toqqaannartu-
mik aallakaatitsinermi qangatut nutserineqartassasoq ilaasortal-
lu marlunnik oqaasillit kajumissaarlugit oqaatsit marluk taakku
atortaqqullugit. Atortorissaarut taamatut pinnersaataaginnas-
saaq, toqqaannartumimmi aallakaatitsisarnerit amerlaqimmata
ataatsimiinnerit nalaanni.
Kalaallisut oqallinnerit eqeersimaartut pikkunartullu tamatu-
muunakkut aamma qatangiinnarniarunarput qallunaat oqaasii-
nik innimiginninnersuaq qallunaallu akileraartartuinik pingaartit-
sineq pillugit, taakkumi akilersormassuk namminersoruneruler-
nitta ilarujussua. Kikkulluunniit paasisinnaavaat nutserinissaq
pingaartinneqarmat inooqatigiiutilluta marlunnik oqaasillit aam-
ma taamaallat atasinnaasut Danmark aningaasatigut isumalluu-
tigalugu. Kisiannili aamma inissaqartariaqarpoq eqaatsumik ka-
laallisut oqallinnissamut kalaallit inatsisartuini.
Inatsisartuni nassuiaatissat saqqummiussassallu nutser-
neqareersimasarput. Taamaammat pisariuallaarnavianngi-
laq nutserinermut iluaqutitaap atulernissaa, maannami ik-
kussuutereermat. Ukiorpassuarni utaqqisimavarput inatsi-
sartuni eqaannerusumik oqallittarnissaq, maannalu piffis-
sanngorpoq tamanna timitalissallugu.
I
Hvor blev det af?
J.F. Da ICC havde konference i Nuuk for 6 år siden, vardeten
fornøjelse at se dygtige tolke i deres bokse oversætte talerne di-
rekte til grønlandsk og engelsk. Dengang oplevede vi stemnin-
gen fra EF-møderne i Strasbourg, hvor tolkene fægtede med ar-
mene og blev færdige med oversættelsen faktisk før taleren.
Det var derfor med opskruede forventninger, vi pressefolk
mødte frem til åbningen af landstingets første forårsmøde, hvor
et anlæg for simultantolkning var opstillet. Den forenklede form
for oversættelse har vi jo efterlyst gennem årene og skrevet ikke
så få ledere om den. Nu skal det altså endelig være slut med dræ-
bende gentagelser, troede vi.
Men ak, alt var ved det gamle. Den nye glasboks glimrede ved
sin tomhed og mødet afvikledes på nøjagtig samme måde med
de gammelkendte gentagelser.
Det bliver sikkert begrænset, hvor megen glæde man får af
det nye anlæg, for formanden har bebudet, at man under radio-
transmissionerne vil bruge den gamle form for tolkning og op-
fordrede ligefrem de dobbelstsprogede landstingsmedlemmer
om at bruge begge sprog. Anlægget bliver således mere eller
mindre til pynt. Der er jo mange direkte udsendelser under sam-
!ingerne.
Grønlandske debatter med saft og kraft udebliver sikkert også
i den omgang på grund af forgængelighed over for det danske
sprog og skyldig hensynstagen til de danske skatteborgere, som
jo for en stor del betaler det grønlandske hjemmestyre. Alle kan
forstå, at oversættepligten holdes højt i hævd, sålænge vi er et
samfund af to sprog og vi kun kan eksistere som en økonomisk
del af Danmark. Men der må også være plads til en ubesværet
grønlandsk debat i det grønlandske landsting.
Det meste af redegørelser og oplæg i landstinget forelæg-
ger i dag i oversat form. Ordførernes indlæg er også oversat.
Derfor kan det ikke være så svært at tage anlægget i brug,
når det er der. Vi har i mange år ventet på en mere smidig
form for debat i landstinget, og det er på tide, at vore for-
ventninger bliver indfriet.
I
All.: Martha Biilmann
(nangitaq)
Assersuusiulaarneq iluaqutaasa-
qaaq. Soorlu oqareersunga aalisar-
tut piniartullu puisitamik amii tu-
nitsivissaqartinnagit ajoraluartu-
mik unitsiinnartaraat, ilumullimi
tunitsivissaqaraluarunik.
Soorlulu tusartereerissi ukiuni
kingullerni ammit tarajortikkakka
qanoq iluaqutigalugillu uannuin-
naanngitsorli, allanuttaarli aamma
iluaqutaalillaqqugaluarlugit oqa-
luttuarisarikka. Allaat soqutigin-
nittunik ikiuuttoqarneratigut atua-
gaarannguamik pilersitsisimalluta.
Isumaqanngilangalu taanna atuar-
finni atorneqarani toqqortaagin-
nassasoq.
Ammit tarajortikkat eqqortumik
suliarineqarunik ameq asiusussaa-
galuaq annaattarpaa. Pingaarner-
paarli uaniippoq: ameq pitsaasuu-
tinniaraanni nutaatillugu orsuerlu-
artariaqarpoq errortorluarlugu qa-
pianngikkaluaraanniluunniit ma-
minganit meqquinillu kiliortorluar-
tariaqarpoq.
Ilumulli ammit tarajortigassatut
nioqqutaaleraluarpata siullermik
annertunngitsunnguamilluunniit
misiligutitut. Taava piniartortavut
tunitsivissaqalissagaluarput. Im-
maqalu suliffissaqanngitsut qassis-
sunnguit suliffissaqalissagaluar-
put.
Kalaallit Nunaata ammeri via
Namminersornerullutik oqartussat
ammeriviutaat ingerlalluassappat i-
sumaqarpunga pingaaruteqarluin-
nartoq kikkuugaluartugut ikioqati-
giinnitsigut kalaallinut iluaqutaa-
leqqullugu suleqatigiiffiginiagas-
satta ilagigaat. Taamaattumik pi-
ngaaruteqarluinnarpoq ammerivi-
up suliassai ammit pitsaasuusaria-
qartut inerneri kusanartuussappa-
ta.
Tusarngartariunnaarparput o-
qaluttoqartoq: »amiutiga amme-
rivimmut suliaritikkaluarakku
meqquertitersimavoq meqquilu
kajortissimallutik.«
Paasillaqqugaluaqaara taamatut
ajortunngortarneri ammeriviup ki-
simi pisuussutiginngimmagit.
Amermi qapiarnerlukkuni saarlo-
qaruni, maskiinamik errorneqaru-
ni qitulisaavimmilu kaavinnermini
qapiarnerlunnerisa, saarlornerisa,
meqqortai erniinnaq katagalersit-
tarpai, tassa meqqerfii qaareersi-
magamik meqqoq katagariaan-
nanngorluni. Kiisalu ameq nutaa-
tillugu orsuiarluarsimanngikkuni
meqqui kajortittarput. Taamaattu-
mik ameq ammerivimmi suliariti-
taq ajorsisimappat ammeriviup ki-
simi pisuussutigisinnaanngilaa.
Qaqortumi ammerivik qapiar-
finnik marlunnik peqaraluarpat
taakkualu atorluarneqaraluarpata
ammit qapiarnagit orsuiarluarlugit
kiliorluakkat tarajorterneqaleralu-
arpata, ammerivimmilu issussutsit
assigiinngitsut marluk pingasul-
luunniit atorneqarlutik. Ilaat qitu-
lisagassatut ilaalli errorlugit paner-
tiinnakkat kalaallit namminneq a-
tortussamittut suliareqqitassamit-
tullu pisiarisinnaasaat atorfissa-
qangaaraluarput.
Ammerivik meqquiaammik pe-
qaraluarpat tassani aamma kalaal-
lit sunngortikkusutatik pisiarisin-
naallugit. Assersuut: soorlu erisaat
atungassiassalluunniit, taakku-
nannga unniliassat, tungujorsiali-
assat pisinnaanngorlugit. Sooruna-
limi qitulisagaanngitsut, kalaallilli
pisinnaasut pissaaruttulli pisiari-
sinnaasaat namminneq iluarisa-
minnik suliareqqissinnaasaat aam-
ma atorfissaqangaaraluarput.
Imaalermammi ullumikkut qapi-
arsimasut ikiliartormata aamma
ammit asiuinnartarnerannut ta-
manna peqqutaalluarmat.
Ammeriviup mersortarfiani am-
mit assigiinngitsut, pillakorpassuit
eqqaannarnagit atorluarneqalera-
luarpata, katiterlugit ilaatigullu mi-
kisualuppassuarnut atorlugit oqor-
saatissatuttaaq sanaartorneqalera-
luarpata, taava immaqa nunarsuar-
nit allanit tikisittakkat piinnarnagit
nunatsinnili nammineq nunatta
pissarititai tassuunakkutaaq mi-
kinngitsumik iluaqutigilissagaluar-
pavut.
Taamaattumik pissusissatut am-
minik qapiarneqanngitsunik tara-
jorterineq misilinneqallaqqunara-
luaqaaq. Tassuunakkuttaaq avin-
ngarusimasuni piniartoqarfiit ilaa-
tigut imissaaleqisut sulerulungaar-
tullu oqilisaanneqassagaluarmata.
Ukioq 1985 januar qaammat
Norge-miissimavugut. Tassanilu
takusimavagut R-ip ammerivissua-
ni amerpassuit suliat qanoq kusa-
narluinnartigisut. Oqaluttuunne-
qarlutalu ukiut kingulliit ammit ta-
rajortigaannaviit suliarilersimallu-
git imminnut akilersinnaanerum-
mata.
Ammit tarajorternerini pingaa-
ruteqarpoq taratsut aalajangersi-
masut atornissaat. Tassalu Havsalt
pitsaaqaat. Tarajuaqqallit pit-
saanngillat amminut atornissaat.
Neriuutigalugu kalaallit amiutit-
ta atorluagaanerulernissaat, ka-
laallinut iluaqutaasumik tunisati-
gut, atisatigullu. Tuttuttaaq amer-
passui minnerutinnagit nunatta
ammerivia kusanartuliaminik alla-
nut nunarsuarnut nallersuunneru-
leqqullugu suleqatigiiffigisariaqar-
parput tassaaleqqullugu: Kalaallit
Nunaata ammerivia allanit nika-
narnerunngitsoq.
Martha Biilmann,
Maniitsoq.
Ganske få kan stemme
ved EF-afstemningen
Der er ganske få personer her i lan-
det, der kan få lov til at stemme i
forbindelse med den folkeafstem-
ning om den såkaldte EF-pakke,
der finder sted i Danmark torsdag
den 27. februar.
Det drejer sig om de mennesker,
der er tilmeldt et folkeregister i
Danmark, og som er optaget på fol-
ketingsvalglisten i Danmark.
Disse mennesker kan få lov at
stemme pr. brev, selv om de ophol-
der sig i Grønland på afstemnings-
dagen, hedder det fra Rigsombudet
i Nuuk.
For at få udleveret brevstemme-
materialet skal man henvende sig på
folkeregistret i den kommune, hvor
man opholder sig. Er man uden for
den kommunale inddeling, altså på
baser eller vejrstationer, skal man
henvende sig til en person, der på
stedet er udpeget til at fungere som
valgkoordinator. Det vil typisk væ-
re en forbindelsesofficer eller en tje-
nestestedschef.
EF-imut taasisussat
ikittuinnaat
EF-pakke-mik taaneqartartoq
Danmarkimi innuttaasunit sisa-
manngornermi februarip 27-ianni
taasissutigineqalerpat inuit nunat-
sinniittut ikittuinnaat taaseqataa-
sussaapput.
Tamakku tassaapput Danmark-
imi inuit allattorsimaffiinut suli
ilaasut, sulilu Danmarkimi folke-
tingimut qinersisinnaatitaasutut al-
lanneqarsimasut.
Naalagaaffiup sinniisoqarfia
Nuummiittoq nalunaarpoq tamak-
ku ulloq taasiffiusoq eqqorlugu al-
lakkatigut taasisinnaassasut.
Allakkatigut taasiffissamik piu-
masut kommunimi najugarisamin-
ni inuit allattorsimaffiannut saaffi-
ginniinnassapput. Kommuneqar-
fiilli avataanniissimagaanni, tassa
silasiorfeqarfimmiilluni, taava i-
nuk qinersinermi pisortassatut tik-
kuarneqarsimasoq saaffigineqas-
saaq. Taamaattuugajuttarpullu
najugarisami quliersatut atorfinit-
sinneqarsimasut.
Martha Biilmann nittarterisoq »atallaanik« mersorsimasaminik.
Martha Biilmann amminik panertorsaasoq qaarsumut siaartiterlugit.