Atuagagdliutit - 12.02.1986, Page 18

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 7 1986
Sorsunnata vil markere også i Grønland, at FN har erklæret 1986for inter-
nationalt fredsår. (Foto: Sorsunnata)
Sorsunnatap aamma nunatsinni malunnartinniarpaa FN-ip aalajangium-
magu 1986 tassaassassoq »Eqqissinerup Ukiua«. (Ass.: Sorsunnata)
Sorsunnata lægger op
til et aktivt fredsår
Vil søge at få rejst en ny sikkerhedspolitisk debat ved
blandt andet at udgive en såkaldt fredsbog — Foreslår
»Grønlands Fredsdag« indført den 1. juni
1986 er af FN erklæret for interna-
tionalt freds-år. Det tager den grøn-
landske fredsbevægelse »Sorsun-
nata« naturligvis som en særlig for-
pligtelse og barsler i denne forbin-
delse med en række aktiviteter
rundt om i landet. — Vi ønsker, at
fredsåret overalt i vort land bliver
markeret så stærkt og mangfoldigt
som muligt, siger Daniel Petersen
og Baltser Andersen frs Sorsunna-
ta’s forretningsudvalg, der har
kontor i Qasigiannguit.
I den nærmeste fremtid udsendes
en fredsårs-pjece, som alle interes-
serede kan få ved henvendelse til
sekretariatet i Qasigiannguit. Sene-
re udgives en såkaldt fredsbog på
grønlandsk, dansk og engelsk. Bo-
gen vil indeholde indlæg fra organi-
sationer som ICC, fra grønlandske
og danske politikere samt fra Sor-
sunnata selv. Med denne bog vil
Sorsunnata lægge op til fornyet di-
skussion om Grønlands sikkerheds-
politik.
Derudover foreslås datoen 1. ju-
ni overalt indført som »Grønlands
Fredsdag«. Det skal være en dag
for hele familien, hvor Sorsunnata
markerer fredsarbejdet rundt om i
byerne og bygderne.
Grønlands fredspris
I tilknytning til fredsdagen indstif-
ter Sorsunnata »Grønlands Freds-
pris«. Prisen tildeles en eller flere
personer, der i løbet af året har
gjort sig fortjent til denne hæder.
Forretningsudvalget understre-
ger dog, at Sorsunnata’s egen ledel-
se skal være afskåret fra at modtage
prisen.
I løbet af året udskriver Sorsun-
nata i øvrigt tre konkurrencer: En
plakatkonkurrence, en musikkon-
kurrence og en tegnekonkurrence
— Alle med temaet fred og nedrust-
ning.
Sorsunnata vil også søge at få
rejst en ny sikkerhedspolitisk debat
om Grønland både i Landstinget i
Nuuk og i Folketinget i København.
Man vil deltage aktivt i Aasivik-
stævnet til sommer i Upernavik-
distriktet, og der skal udsendes en
særlig fredsavis til runddeling på
kysten før Sorsunnata’s andet
landsmøde til sommer.
Endeligt har fredsbevægelsen
ønsket at sende en observatør til
ICCs næste generalforsamling, der
afvikles i Kotzebue i Alaska i au-
gust.
Nordiske kontakter
Sorsunnata har i forvejen gode
kontakter til danske og fællesnor-
diske fredsbevægelser, specielt til
»Traktat Nu« og »North Atlantic
Network«. Og for at koordinere
fredsårs-arbejdet i Grønland med
det øvrige Norden har Sorsunnata’s
forretningsudvalg i Qasigiannguit
sendt Tittus Grønvold til en række
arbejdsmøder i København.
Tittus Grønvold har holdt møder
med blandt andre Dagmar Fager-
holdt fra den danske del af »Trak-
tat Nu«.
»Traktat Nu« arbejder for at få
de nordiske parlamenter til at er-
klære hele Norden for atomvåben-
fri zone, og i denne organisations
nordiske styringsgruppe har Sor-
sunnata to repræsentanter, nemlig
Baltser Andersen og Tittus Grøn-
vold.
Sidste år var Sorsunnata i øvrigt
repræsenteret i et stort fredstræf
med 20.000 mennesker i Oslo. Her
blev de mange deltagere gjort be-
kendt med, at Grønlands Landsting
i enighed støtter tanken om et atom-
våbenfrit Grønland.
på fredstræffet i Norge deltog
også ICC’s præsident, Hans-Pavia
Rosing.
GRØNLANDSKE
ANORAKKER
Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk.
Mersussavarput nassiullugulu.
De ringer og opgiver mål.
Vi syr og sender Dem varen.
AASIAAT-SYSTUE
<^>
Box 3.3950 Aasiaat
Tlf. 4 21 95 - 4 24 59
Eqqissineriup ukiua
»Sorsunnata«-p iluamik
malunnartikkusuppaa
Isumannaallisaanermut tunngasut oqallisigiteqqinniarpaat
Ukioq 1986 naalgaaffiit peqatifiif-
fiannit FN-imiit tassaatinneqarpoq
»Eqqissinerup Ukiua«. Soorunalu-
mi tamanna nunatsinni eqqissinis-
samik sulissutiginnittut peqatigiif-
fiata »Sorsunnata«-p immikkut pi-
sussaaffimmisut isigaa, taamalu
nunarput tamkkerlugu assigiinngit-
sunik iliuuseqarnissaminik piler-
saaruteqarluni. — Kissaatigaarput
eqqissinerup ukiua nunatsinni ta-
marmi sapinngisamik annertuner-
paamik sunniuteqarluartumillu
malunnartinniarneqassasoq, taa-
ma oqarput Sorsunnatap ulluinnar-
ni aqutsisoqarfiani Qasigianngua-
niittumi ilaasortat Daniel Petersen
Baltser Andersenilu.
Qanittukkut saqqummersinne-
qassaaq atugaaqqiaq, Qasigian-
nguani allaffeqarfimmut saaffigin-
ninnikkut kikkunnit tamanit pine-
qarsinnaajumaartoq. Kingusinne-
rusukkut atuakkamik saqqummer-
sitsisoqarumaarpoq, taanna alla-
gaassalluni kalaallisut, danskisut
tuluttullu. Atuakkamut ilanngus-
saqassapput soorlu ICC, politikerit
kalaallit qallunaallu kiisalu Sorsun-
nata nammineq. Atuagaq taanna
tunngavissiiniarumaarpoq Kalaal-
lit Nunaata isumannaallisaanikkut
inissisimanerata oqallisigineqaleq-
qinnissaanut.
Sorsunnatap siunnersuutigaa
ukioq manna aallarnerfigalugu ju-
nip aallaqqaataa tassaalissasoq
»Kalaallit Nunaanni Eqqissinerup
Ullua«. Ulloq taanna immikkut
malunnartitsiniarfiusassaaq eqqis-
sinissaq pillugu suliniarnermik.
»Nersornaat eqqissinermik
sulissutiginnittunut«
»Eqqissinerup Ullua«-ni Sorsunna-
tap pilersinniarpaa »Kalaallit Nu-
naanni eqqissinermik sulissutigin-
nittunut nersornaat«. Taanna tun-
niunneqartassaaq inummut ima-
luunniit inunnut arlalinnut ukiup
ingerlanerani nersortariaqartumik
takutitsisarsimasunut.
Erseqqissarneqarporli Sorsun-
natap siulersuisui nersornaammik
tamatuminnga pisinnaatinneqas-
sanngitsut.
Aammattaaq ukiup matuma i-
ngerlanerani Sorsunnata immik-
koortunik pingasunik unammisitsi-
niarpoq: Allagartarsualiortartu-
nut, nipilersortartunut titartaasar-
tunullu. Unammisitsinerit taakkua
tamarmik qulequtarissavaat »Eq-
qissineq sakkussakillisarnerlu«.
Sulissutiginiarneqarportaaq nu-
natta isumannaallisaanikkut inissi-
simanerata oqaluusereqqinneqar-
nissaa nunatta inatsisartuini Dan-
markimilu folketingimi. Aasaru
Upernaviup eqqaani Aasiveqarnis-
sami Sorsunnata peqataaniarpoq,
eqqissinissamullu tunngasumik im-
mikkut aviisilioniarluni tamanut
agguaassassamik aasaru aappas-
saanik ataatsimeersuarnissani sioq-
qullugu.
Sorsunnatap kissaatigisimavaat-
taaq issittormiut kattuffiata ICC-ip
augustimi Alaskami atatsimeersu-
arnissaani alaatsinaattutut peqa-
taatinneqarnissani.
Avannarlernut attaveqarneq
Sorsunnata attaveqarluareerpoq
danskit avannaamioqatiqiillu eq-
qissinissaq pillugu kattuffiinut,
pingaartumik »Traktat Nu« aam-
ma »North Atlantic NetWork«. Eq-
qissinerullu ukiuani iliuusissatigut
suleqatigiinnissaq pillugu Sorsun-
natap Københavnimukartissima-
vaa Tittus Grønvold.
Tittus Grønvoldip ataatsimeeqa-
tigisassaasa ilagaat »Traktat Nu«-
mi ingerlatseqataasut danskiusut
ilaat Dagmar Fagerholdt.
»Traktat Nu«-p suliniutigisaa
tassaavoq nunat avannarliit inatsi-
sartoqarfiisa aalajangersassagaat
nunat avannarliit tamarmik atomi-
mik sakkoqarfiussanngitsut, kat-
tuffiullu taassuma aqutsisoqarfiani
Sorsunnata marlunnik sinniisoqar-
poq, tassa Baltser Andersen Tittus
Grønvoldilu.
Sorsunnata siorna peqataatita-
qarportaaq inuit 20.000-it eqqissi-
nissaq pillugu Oslomi katersuunne-
ranni. Tassani ilisimatitsissutigine-
qarpoq kalaallit inatsisartuisa isu-
maqatigiilluinnarlutik kissaatigisi-
magaat Kalaallit Nunaat atomimik
sakkoqarfiussanngitsoq. Katerso-
qatigiinnermi aamma peqataavoq
ICC-ip siulittaasua Hans-Pavia
Rosing.
Borgerne med til at
træffe afgørelser om
boligmiljøet i Nuuk
Men kommunen har vanskeligheder med at få ansat
folk til nyt projekt omkring Blok P og Sletteblokkene
Nuuk kommune har et projekt for
borgermedbestemmelse omkring
boligmiljøet i en del af byens ældre
blokbebyggelse liggende i skuffen.
Man har også penge til projektet,
men hidtil er det ikke lykkedes at få
ansat de nødvendige to medarbej-
dere, der skal styre projektets for-
løb. — Og det er en skam, siger bo-
ligchef Bjørn Christensen, der op-
lyser, at man kun har fået en enkelt
ansøger, selv om man har haft både
opslag og genopslag på stillingerne i
aviserne.
Det var oprindeligt Ministeriet
for Grønland, der kom frem med
ideen om, at folk selv kunne få lov
til at bestemme en del om, hvorle-
des de ønskede at bo. Som pilotpro-
jekt udvalgte man Blok P samt Slet-
teblokkene 1 til 10, og efter diskus-
sioner mellem rigsombudet, hjem-
mestyret og kommunen blev der og-
så afsat en bevilling på 2 millioner
kroner til det, man kaldte »forbed-
ringer ud over almindelig vedlige-
holdelse.«
Ordningen skulle fungere på den
måde, at man med to medarbejdere
skulle udarbejde et projekt om,
hvad folk i blokkene ønskede pen-
gene brugt til. Om man for eksem-
pel hellere ville have bedre lege-
pladsfaciliteter end samlingsrum i
kælderne. Eller om man for eksem-
pel kunne tænke sig pengene an-
vendt til bedre belysningsforhold i
opgangene.
I virkeligheden sætter kun fanta-
sien en grænse for, hvad beboerne
kan foreslå pengene anvendt til,
men en forudsætning er det, at man
har folk til at koordinere projektet,
og her er det, at det kniber.
Gode partnere
— Det er ærgerligt, at vi ikke har
kunnet spore interesse for de to stil-
linger, siger Bjørn Christensen.
— Vi synes ellers selv, at vi har al-
le muligheder for at lave et interes-
sant projekt. Blandt andet har vi en
tæt kontakt til Byggeriets Udvik-
lingsråd, hvor vi kan trække på en
omfattende ekspertise.
— Der er også penge til den del af
projektet, der hedder aflønning af
medarbejderne, administration og
lignende. Gennem fondsmidler,
hjemmestyretilskud og kommunale
penge er der et budget på 1,2 millio-
ner kroner til arbejdet i de kom-
mende to år.
Bjørn Christensen oplyser derud-
over, at de to medarbejdere, man
søger, vil blive aflønnet som social-
konsulenter i hjemmestyrets tjene-
ste. De vil få kontorlokaler i det
gamle vaskeri i Blok 9.
Nogen egentlige kvalifikations-
krav er der ikke opstillet. Det vil
være en fordel, hvis de pågældende
har en vis forstand på byggeri, men
den vigtigste forudsætning for an-
sættelse i de to stillinger er, at man
kan tale med folk og finde ud af,
hvad de ønsker omkring boligmil-
jøet.
LIL-FOTO
nutåungitsunik åssiuteKarpii?
agdlisikusugkugkit tinga nagsitikit:
LIL-FOTO . AG Box 39.3900 Nuuk
agdlisikusutat mingnerpåmik 4x6-itut angitigissariaKar-
poK. ima angitigissungortineKartarput:
9x13 13x18 18x24 20x25
åssilisikusugkuvit imalunit påsissaKarusugkuvit sujanerit
normumut 2 34 61.
Kalipauteicångitsumait suliarincKartarput.