Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 12.02.1986, Page 18

Atuagagdliutit - 12.02.1986, Page 18
18 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 7 1986 Sorsunnata vil markere også i Grønland, at FN har erklæret 1986for inter- nationalt fredsår. (Foto: Sorsunnata) Sorsunnatap aamma nunatsinni malunnartinniarpaa FN-ip aalajangium- magu 1986 tassaassassoq »Eqqissinerup Ukiua«. (Ass.: Sorsunnata) Sorsunnata lægger op til et aktivt fredsår Vil søge at få rejst en ny sikkerhedspolitisk debat ved blandt andet at udgive en såkaldt fredsbog — Foreslår »Grønlands Fredsdag« indført den 1. juni 1986 er af FN erklæret for interna- tionalt freds-år. Det tager den grøn- landske fredsbevægelse »Sorsun- nata« naturligvis som en særlig for- pligtelse og barsler i denne forbin- delse med en række aktiviteter rundt om i landet. — Vi ønsker, at fredsåret overalt i vort land bliver markeret så stærkt og mangfoldigt som muligt, siger Daniel Petersen og Baltser Andersen frs Sorsunna- ta’s forretningsudvalg, der har kontor i Qasigiannguit. I den nærmeste fremtid udsendes en fredsårs-pjece, som alle interes- serede kan få ved henvendelse til sekretariatet i Qasigiannguit. Sene- re udgives en såkaldt fredsbog på grønlandsk, dansk og engelsk. Bo- gen vil indeholde indlæg fra organi- sationer som ICC, fra grønlandske og danske politikere samt fra Sor- sunnata selv. Med denne bog vil Sorsunnata lægge op til fornyet di- skussion om Grønlands sikkerheds- politik. Derudover foreslås datoen 1. ju- ni overalt indført som »Grønlands Fredsdag«. Det skal være en dag for hele familien, hvor Sorsunnata markerer fredsarbejdet rundt om i byerne og bygderne. Grønlands fredspris I tilknytning til fredsdagen indstif- ter Sorsunnata »Grønlands Freds- pris«. Prisen tildeles en eller flere personer, der i løbet af året har gjort sig fortjent til denne hæder. Forretningsudvalget understre- ger dog, at Sorsunnata’s egen ledel- se skal være afskåret fra at modtage prisen. I løbet af året udskriver Sorsun- nata i øvrigt tre konkurrencer: En plakatkonkurrence, en musikkon- kurrence og en tegnekonkurrence — Alle med temaet fred og nedrust- ning. Sorsunnata vil også søge at få rejst en ny sikkerhedspolitisk debat om Grønland både i Landstinget i Nuuk og i Folketinget i København. Man vil deltage aktivt i Aasivik- stævnet til sommer i Upernavik- distriktet, og der skal udsendes en særlig fredsavis til runddeling på kysten før Sorsunnata’s andet landsmøde til sommer. Endeligt har fredsbevægelsen ønsket at sende en observatør til ICCs næste generalforsamling, der afvikles i Kotzebue i Alaska i au- gust. Nordiske kontakter Sorsunnata har i forvejen gode kontakter til danske og fællesnor- diske fredsbevægelser, specielt til »Traktat Nu« og »North Atlantic Network«. Og for at koordinere fredsårs-arbejdet i Grønland med det øvrige Norden har Sorsunnata’s forretningsudvalg i Qasigiannguit sendt Tittus Grønvold til en række arbejdsmøder i København. Tittus Grønvold har holdt møder med blandt andre Dagmar Fager- holdt fra den danske del af »Trak- tat Nu«. »Traktat Nu« arbejder for at få de nordiske parlamenter til at er- klære hele Norden for atomvåben- fri zone, og i denne organisations nordiske styringsgruppe har Sor- sunnata to repræsentanter, nemlig Baltser Andersen og Tittus Grøn- vold. Sidste år var Sorsunnata i øvrigt repræsenteret i et stort fredstræf med 20.000 mennesker i Oslo. Her blev de mange deltagere gjort be- kendt med, at Grønlands Landsting i enighed støtter tanken om et atom- våbenfrit Grønland. på fredstræffet i Norge deltog også ICC’s præsident, Hans-Pavia Rosing. GRØNLANDSKE ANORAKKER Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk. Mersussavarput nassiullugulu. De ringer og opgiver mål. Vi syr og sender Dem varen. AASIAAT-SYSTUE <^> Box 3.3950 Aasiaat Tlf. 4 21 95 - 4 24 59 Eqqissineriup ukiua »Sorsunnata«-p iluamik malunnartikkusuppaa Isumannaallisaanermut tunngasut oqallisigiteqqinniarpaat Ukioq 1986 naalgaaffiit peqatifiif- fiannit FN-imiit tassaatinneqarpoq »Eqqissinerup Ukiua«. Soorunalu- mi tamanna nunatsinni eqqissinis- samik sulissutiginnittut peqatigiif- fiata »Sorsunnata«-p immikkut pi- sussaaffimmisut isigaa, taamalu nunarput tamkkerlugu assigiinngit- sunik iliuuseqarnissaminik piler- saaruteqarluni. — Kissaatigaarput eqqissinerup ukiua nunatsinni ta- marmi sapinngisamik annertuner- paamik sunniuteqarluartumillu malunnartinniarneqassasoq, taa- ma oqarput Sorsunnatap ulluinnar- ni aqutsisoqarfiani Qasigianngua- niittumi ilaasortat Daniel Petersen Baltser Andersenilu. Qanittukkut saqqummersinne- qassaaq atugaaqqiaq, Qasigian- nguani allaffeqarfimmut saaffigin- ninnikkut kikkunnit tamanit pine- qarsinnaajumaartoq. Kingusinne- rusukkut atuakkamik saqqummer- sitsisoqarumaarpoq, taanna alla- gaassalluni kalaallisut, danskisut tuluttullu. Atuakkamut ilanngus- saqassapput soorlu ICC, politikerit kalaallit qallunaallu kiisalu Sorsun- nata nammineq. Atuagaq taanna tunngavissiiniarumaarpoq Kalaal- lit Nunaata isumannaallisaanikkut inissisimanerata oqallisigineqaleq- qinnissaanut. Sorsunnatap siunnersuutigaa ukioq manna aallarnerfigalugu ju- nip aallaqqaataa tassaalissasoq »Kalaallit Nunaanni Eqqissinerup Ullua«. Ulloq taanna immikkut malunnartitsiniarfiusassaaq eqqis- sinissaq pillugu suliniarnermik. »Nersornaat eqqissinermik sulissutiginnittunut« »Eqqissinerup Ullua«-ni Sorsunna- tap pilersinniarpaa »Kalaallit Nu- naanni eqqissinermik sulissutigin- nittunut nersornaat«. Taanna tun- niunneqartassaaq inummut ima- luunniit inunnut arlalinnut ukiup ingerlanerani nersortariaqartumik takutitsisarsimasunut. Erseqqissarneqarporli Sorsun- natap siulersuisui nersornaammik tamatuminnga pisinnaatinneqas- sanngitsut. Aammattaaq ukiup matuma i- ngerlanerani Sorsunnata immik- koortunik pingasunik unammisitsi- niarpoq: Allagartarsualiortartu- nut, nipilersortartunut titartaasar- tunullu. Unammisitsinerit taakkua tamarmik qulequtarissavaat »Eq- qissineq sakkussakillisarnerlu«. Sulissutiginiarneqarportaaq nu- natta isumannaallisaanikkut inissi- simanerata oqaluusereqqinneqar- nissaa nunatta inatsisartuini Dan- markimilu folketingimi. Aasaru Upernaviup eqqaani Aasiveqarnis- sami Sorsunnata peqataaniarpoq, eqqissinissamullu tunngasumik im- mikkut aviisilioniarluni tamanut agguaassassamik aasaru aappas- saanik ataatsimeersuarnissani sioq- qullugu. Sorsunnatap kissaatigisimavaat- taaq issittormiut kattuffiata ICC-ip augustimi Alaskami atatsimeersu- arnissaani alaatsinaattutut peqa- taatinneqarnissani. Avannarlernut attaveqarneq Sorsunnata attaveqarluareerpoq danskit avannaamioqatiqiillu eq- qissinissaq pillugu kattuffiinut, pingaartumik »Traktat Nu« aam- ma »North Atlantic NetWork«. Eq- qissinerullu ukiuani iliuusissatigut suleqatigiinnissaq pillugu Sorsun- natap Københavnimukartissima- vaa Tittus Grønvold. Tittus Grønvoldip ataatsimeeqa- tigisassaasa ilagaat »Traktat Nu«- mi ingerlatseqataasut danskiusut ilaat Dagmar Fagerholdt. »Traktat Nu«-p suliniutigisaa tassaavoq nunat avannarliit inatsi- sartoqarfiisa aalajangersassagaat nunat avannarliit tamarmik atomi- mik sakkoqarfiussanngitsut, kat- tuffiullu taassuma aqutsisoqarfiani Sorsunnata marlunnik sinniisoqar- poq, tassa Baltser Andersen Tittus Grønvoldilu. Sorsunnata siorna peqataatita- qarportaaq inuit 20.000-it eqqissi- nissaq pillugu Oslomi katersuunne- ranni. Tassani ilisimatitsissutigine- qarpoq kalaallit inatsisartuisa isu- maqatigiilluinnarlutik kissaatigisi- magaat Kalaallit Nunaat atomimik sakkoqarfiussanngitsoq. Katerso- qatigiinnermi aamma peqataavoq ICC-ip siulittaasua Hans-Pavia Rosing. Borgerne med til at træffe afgørelser om boligmiljøet i Nuuk Men kommunen har vanskeligheder med at få ansat folk til nyt projekt omkring Blok P og Sletteblokkene Nuuk kommune har et projekt for borgermedbestemmelse omkring boligmiljøet i en del af byens ældre blokbebyggelse liggende i skuffen. Man har også penge til projektet, men hidtil er det ikke lykkedes at få ansat de nødvendige to medarbej- dere, der skal styre projektets for- løb. — Og det er en skam, siger bo- ligchef Bjørn Christensen, der op- lyser, at man kun har fået en enkelt ansøger, selv om man har haft både opslag og genopslag på stillingerne i aviserne. Det var oprindeligt Ministeriet for Grønland, der kom frem med ideen om, at folk selv kunne få lov til at bestemme en del om, hvorle- des de ønskede at bo. Som pilotpro- jekt udvalgte man Blok P samt Slet- teblokkene 1 til 10, og efter diskus- sioner mellem rigsombudet, hjem- mestyret og kommunen blev der og- så afsat en bevilling på 2 millioner kroner til det, man kaldte »forbed- ringer ud over almindelig vedlige- holdelse.« Ordningen skulle fungere på den måde, at man med to medarbejdere skulle udarbejde et projekt om, hvad folk i blokkene ønskede pen- gene brugt til. Om man for eksem- pel hellere ville have bedre lege- pladsfaciliteter end samlingsrum i kælderne. Eller om man for eksem- pel kunne tænke sig pengene an- vendt til bedre belysningsforhold i opgangene. I virkeligheden sætter kun fanta- sien en grænse for, hvad beboerne kan foreslå pengene anvendt til, men en forudsætning er det, at man har folk til at koordinere projektet, og her er det, at det kniber. Gode partnere — Det er ærgerligt, at vi ikke har kunnet spore interesse for de to stil- linger, siger Bjørn Christensen. — Vi synes ellers selv, at vi har al- le muligheder for at lave et interes- sant projekt. Blandt andet har vi en tæt kontakt til Byggeriets Udvik- lingsråd, hvor vi kan trække på en omfattende ekspertise. — Der er også penge til den del af projektet, der hedder aflønning af medarbejderne, administration og lignende. Gennem fondsmidler, hjemmestyretilskud og kommunale penge er der et budget på 1,2 millio- ner kroner til arbejdet i de kom- mende to år. Bjørn Christensen oplyser derud- over, at de to medarbejdere, man søger, vil blive aflønnet som social- konsulenter i hjemmestyrets tjene- ste. De vil få kontorlokaler i det gamle vaskeri i Blok 9. Nogen egentlige kvalifikations- krav er der ikke opstillet. Det vil være en fordel, hvis de pågældende har en vis forstand på byggeri, men den vigtigste forudsætning for an- sættelse i de to stillinger er, at man kan tale med folk og finde ud af, hvad de ønsker omkring boligmil- jøet. LIL-FOTO nutåungitsunik åssiuteKarpii? agdlisikusugkugkit tinga nagsitikit: LIL-FOTO . AG Box 39.3900 Nuuk agdlisikusutat mingnerpåmik 4x6-itut angitigissariaKar- poK. ima angitigissungortineKartarput: 9x13 13x18 18x24 20x25 åssilisikusugkuvit imalunit påsissaKarusugkuvit sujanerit normumut 2 34 61. Kalipauteicångitsumait suliarincKartarput.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.