Atuagagdliutit - 23.04.1986, Blaðsíða 27

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
27
Sorsunnata:
I starten kunne folk
ikke rigtigt tage
vores »fredsinitiativ«
'T.
0 af »veteranerne« i Sorsunnata ser tilbage til de næsten tre år, der er gået siden den
Srønlandske fredsbevægelse startede
af»Ste ar *lavt'e man folkeskolens
U(j Kseksamen en opgave, der gik
graff3 at s*ir‘ve om formålspara-
ka| *en for en organisation, der
ttiåi Cr s'8 »Sorsunnata« — en for-
ger Sparagraf, der blandt andet si-
for' 31 orSanisationen »vil arbejde
afs ^ a^*'v grønlandsk indsats for
tiår ndin8 ' verden, og for inter-
, tonal nedrustning og mellentfol-
keJ§ forståelse«.
en 1 skoleelever blev stillet netop
suri an °P8ave. var folk fra Sor-
stoi;iata selvfølgelig ikke så lidt
af og tog det som et kompli-
f0 nt.°8 som et udtryk for bredere
0g |S^e'se f°r Sorsunnata’s gøren
ærer Baltser Andersen og kom-
munalbestyrelsesmedlem Daniel
Petersen var blandt den lille gruppe
i Qasigiannguit, der den 1. maj 1983
erklærede den grønlandske freds-
bevægelse »Sorsunnata« (»Ikke-
krig«) for startet.
De to siger til AG, at der blandt
befolkningen var en del afstandta-
gende hovedrysten, da fredsgrup-
pen startede dengang.
— Folk vidste jo ikke rigtigt,
hvad det var for noget, vi stod for,
fortæller Daniel Petersen. — Men i
og med, at landstinget har sagt, at
Grønland skal være en atomvå-
benfri zone, er der kommet en me-
get stor forståelse blandt befolknin-
gen. Og vi har i dag en meget bred
baggrund til at arbejde videre.
Klar sejr
Sorsunnata’s aktiviteter bliver i dag
varetaget af otte grupper forskelli-
ge steder på kysten.
— Har I opnået noget ved at stif-
te »Sorsunnata«?
— Ja, det mener jeg helt klart
man kan sige, svarer Baltser Ander-
sen. — I grunden har der hele tiden
været stor »fredsvilje« blandt be-
folkningen. Det er der ikke noget
nyt ved. Men det nye ligger i, at tin-
gene nu bliver formuleret og bliver
sat op.
— Lad os tage ønsket om en
atomvåbenfri zone som et eksem-
pel: På vores landsmøde i 1984 sag-
de vi, at Grønland skulle være
atomvåbenfri zone. Aasivik-stæv-
Qulissat eqqaanni
qassusersorneq
Silliligaaqqittoq
S*rsukattaap ilua’tungaani qassutinik qaleralinniarneq
erteqqu taalissaaq
qummiunneqarpoq Qeqertami
bygderådit saaffiginninnerat tun-
ngavigalugu. Tamatuma kingorna
siunnersuut oqallisaasarsimavoq
kommunep aalisarnermut ataatsi-
miisitaliaani, aammalumi aalisar-
tut akornanni isumaqatigiinngissu-
taalluni. Killiliinissaq aalisartunit
qassusersortunit akerlerineqavip-
poq, raajarnianilli tapersersorne-
qarluni. Isumaqatigiinnginnérlumi
tamanna malunnarluarpoq aala-
jangiinissaq ullualunnik sioqqullu-
gu tamanut ammasumik ataatsimii-
sitsinermi.
Vderligere begræns-
ning af garn-fiskeri
i Hulissat kommune
>skeri med garn efter hellefisk skal forbydes inde i
T°rsukauak-fjorden
Hoi era*'nn'k nungusaavallaan-
njj nn\ssaQ aalisariaatsillu assi-
„(""gitsut immikkuullarinnerusu-
lU|. periarfissaqarnissaat pillugit I-
|aj,Ssani kommunalbestyrelse aa-
Jaagersimavoq Torsukattammi
, Ssusers„rtarneq killilersulerniar-
«ii,UnTamailna P'ssaa9 Ilueqquin-
kill ^erruP Hltianut »titarnermik«
ilu Ct|arf'l''n'kkut, tassanngaanniit
qassusersornissaq inerteq-
^aassalluni siunissami.
te aamatut qassusersornerup iner-
^utaanissaanik siunnersuut si-
a kommunalbestyrelsemi saq-
Ch *J-Cdre at bevare bestanden uf
„ef.ef'sk og samtidig for at give li-
cl ,skeriet og garnfiskeriet hver sin
Il apCe. har kommunalbestyrelsen i
sk 'SSal. besluttet at regulere garnfi-
enet j Torsukattak-fjorden. Det
pi
q .!" Ved at drage en linie fra »Ilueq
i a,t<< til »Qerrup Ilua«. Herfra og
bi » *er v'* det fremover være for-
at at fiske med garn.
orslaget om dette garn-forbud
blev sidste sommer taget op i kom-
munalbestyrelsen efter anmodning
fra bygderådet i Qeqertaq. Sagen
har siden været drøftet et par gange
i kommunens fiskeriudvalg, og har
været genstand for uenighed blandt
fiskerkredse. Garn-fiskerne selv er
direkte imod begrænsning, mens
reje-fiskerne har udtalt deres støtte
til begrænsning. Og denne uenig-
hed prægede da det offentlige
Nungusaavallaannginnissaq
Kisiannili tassa kommunalbestyrel-
sep isumaqatigai ima isumaqartut:
Qassusersorneq killilersortariaqar-
poq qalerallit nungusarneqarpal-
laannginnissaat pillugu. Torsukat-
taap ilua’tungaa taamaallaat ator-
neqartariaqarpoq aalisariaatsimut
minngernannginnerusumut aali-
sakkanullu nungusaataannginne-
rusumut, tassa ningittagarsorner-
mut.
Tassami Torsukattak pingaaru-
teqarluarsimavoq ukiuni kinguller-
ni marlussunni Ilulissat eqqaanni
qaleralinniarnerup siuariarnera-
nut. — Taassumalu sivisunerusu-
mik aalisarfiunissaa tamatta soqu-
tigisariaqarparput, soorlumi taama
oqartoqartoq tamanut ammasumik
ataatsimiisitsinermi.
Ilulissat Kangerluat (Ilulissat ku-
jataa’tunginnguanniittoq) qassu-
sersorfioqqusaanngereerpoq.
Aammalu juunip aallaqqaataaniit
augustip naggataanut Ilulissat saa-
vanni (Kingittup Nuugaarsuullu a-
kornanni) sømilip ataatsip iluani
qassusersortoqannginnissaa aala-
jangersagaavoq.
møde, som kommunalbestyrelsen
holdt om sagen før sin endelige af-
gørelse.
Risiko for overfiskning
Men kommunalbestyrelsen holder
altså med dem, der mener, at garn-
fiskeriet må reguleres for at mind-
ske risikoen for overfiskning.
Torsukattak-fjorden må forbehol-
des det mere miljøvenlige og be-
standsbevarende linefiskeri.
Torsukattak-fjorden har de sid-
ste to år haft stor betydning for
fremgangen i hellefisk-fiskeriet i
Ilulissat kommune. Og bestanden
her skal gerne holde lang tid frem-
over, sagde en af deltagerne i det of-
fentlige møde for nylig.
I forvejen er der forbud mod
garnfiskeri i Jakobshavns Isfjord
lidt syd for Ilulissat. I perioden fra
1. juni til 30. august gælder iøvrigt
samme forbud inden for 1 sømil ud
for Ilulissat by (i strækningen mel-
lem Kingittoq og Nordre Næs).
Eqqissinerup Ukiua.
Freds-år 1986.
net, som vi også deltog i, udtalte det
samme ønske på vores og ICC’s op-
fordring. ICC havde iøvrigt frem-
sat den samme tanke allerede året
før. Det hele bevirkede så, at Siu-
mut-landsmødet efterår 1984 ved-
tog, at Grønland skulle være atom-
våbenfrit i freds-, krise- og krigstid.
— Så viste det sig, da det blev ta-
get op til drøftelse i landstinget, at
samtlige grønlandske partier står
bag ønsket. Det mener vi på en
måde er en klar sejr for Sorsunnata.
Basekontrol-kommission
Men en anden mærkesag, ønsket
om oprettelse af en kontrolkom-
mission for militære baser i Grøn-
land, er Sorsunnata ikke kommet
videre med på nuværende tids-
punkt i sine betræbelser for at få
den taget op på den helt store plan.
— Vi har dog ikke opgivet tan-
ken, og vi har heller ikke fået defini-
tivt nej fra vores ansvarlige politi-
keres side. Vi ved, at de er positive
overfor tanken, men ligesom dem
erkender vi den kendsgerning, at
sikkerhedspolitikken i dag er un-
derlagt den danske regering. Grøn-
lands landsstyre har således ikke di-
rekte indflydelse på spørgsmålet, så
det må være svært for grønlandske
landsstyrepolitikere at fremme sa-
gen, siger de to Sorsunnata-aktivis-
ter.
— Det er dog værd at bemærke,
og det er vigtigt, at debatten om
eventuel oprettelse af en basekon-
trolkommission har været med til at
skabe større opmærksomhed
blandt befolkningen om, hvor ud-
sat Grønland er placeret i de militæ-
re forhold. I den forbindelse må
også fremhæves den bog, som
Mads Fægteborg og Jens Brøsted
har skrevet om Thule-befolkningen
og militærbasen. Sammen med
vore aktiviteter har denne bog væ-
ret medvirkende til, at folk i dag
meget mere end tidligere er op-
mærksomme på forholdene.
Tværpolitisk
Daniel Petersen og Baltser Ander-
sen synes, det også er værd at be-
mærke, at Sorsunnata helt fra star-
ten af har fået tilslutning fra folk
med alle tre partipolitiske obser-
vanser.
— Vi er en tværpolitisk bevægel-
se. Nogle af os er i andre sammen-
hænge meget aktive i det partipoli-
tiske, men når vi sidder i Sorsunna-
ta er partiskellene ophævet. Så er
det sagen, det drejer sig om.
— I vores internationale indstil-
ling hælder vi heller ikke til nogen
af siderne. Det er vigtigt at fasthol-
de, at begge supermagter, NATO
og østblokken, må bære et medan-
svar i spørgsmålet om, hvem der
skal tilskrives den største skyld for
oprustning.
— Men det er nu sådan, at Grøn-
land er medlem af NATO. De mili-
tære anlæg, der findes i Grønland,
er amerikanske. Så er det naturligt,
at vi retter kritikken den vej...
Neqeroorut pitsassuaq!
Atuagagdliutit ataatsimoortukkuutaat 1861-imiit 1952-imoortut
pisiarikkit. Ukiumi ataatsimi saqqummersimasut ataatsimoortin-
neqarsimasarput kalaallisullu allaasitoqaq atorlugu allagaaliutik.
Taakku qaammammut ataasiarlutik saqqummertarput.
Inniminniinissamut immersugassaq ataaniittoq immersoruk.
□ Pisartagaqalerusuppunga
CD Nr. 1, 2, 3-lu
Ateq:______________________________________________________
Najugaq: __________________________________________________
llloqarfik: _______________________________________________
Uunga nassiuguk: A/G, Box39, 3900 Nuuk.
Atuagaq ataaseq akeqarpoq 75,- kr.
□ Amerlassusii allakkit.
-r
x