Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.04.1986, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 23.04.1986, Blaðsíða 27
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 27 Sorsunnata: I starten kunne folk ikke rigtigt tage vores »fredsinitiativ« 'T. 0 af »veteranerne« i Sorsunnata ser tilbage til de næsten tre år, der er gået siden den Srønlandske fredsbevægelse startede af»Ste ar *lavt'e man folkeskolens U(j Kseksamen en opgave, der gik graff3 at s*ir‘ve om formålspara- ka| *en for en organisation, der ttiåi Cr s'8 »Sorsunnata« — en for- ger Sparagraf, der blandt andet si- for' 31 orSanisationen »vil arbejde afs ^ a^*'v grønlandsk indsats for tiår ndin8 ' verden, og for inter- , tonal nedrustning og mellentfol- keJ§ forståelse«. en 1 skoleelever blev stillet netop suri an °P8ave. var folk fra Sor- stoi;iata selvfølgelig ikke så lidt af og tog det som et kompli- f0 nt.°8 som et udtryk for bredere 0g |S^e'se f°r Sorsunnata’s gøren ærer Baltser Andersen og kom- munalbestyrelsesmedlem Daniel Petersen var blandt den lille gruppe i Qasigiannguit, der den 1. maj 1983 erklærede den grønlandske freds- bevægelse »Sorsunnata« (»Ikke- krig«) for startet. De to siger til AG, at der blandt befolkningen var en del afstandta- gende hovedrysten, da fredsgrup- pen startede dengang. — Folk vidste jo ikke rigtigt, hvad det var for noget, vi stod for, fortæller Daniel Petersen. — Men i og med, at landstinget har sagt, at Grønland skal være en atomvå- benfri zone, er der kommet en me- get stor forståelse blandt befolknin- gen. Og vi har i dag en meget bred baggrund til at arbejde videre. Klar sejr Sorsunnata’s aktiviteter bliver i dag varetaget af otte grupper forskelli- ge steder på kysten. — Har I opnået noget ved at stif- te »Sorsunnata«? — Ja, det mener jeg helt klart man kan sige, svarer Baltser Ander- sen. — I grunden har der hele tiden været stor »fredsvilje« blandt be- folkningen. Det er der ikke noget nyt ved. Men det nye ligger i, at tin- gene nu bliver formuleret og bliver sat op. — Lad os tage ønsket om en atomvåbenfri zone som et eksem- pel: På vores landsmøde i 1984 sag- de vi, at Grønland skulle være atomvåbenfri zone. Aasivik-stæv- Qulissat eqqaanni qassusersorneq Silliligaaqqittoq S*rsukattaap ilua’tungaani qassutinik qaleralinniarneq erteqqu taalissaaq qummiunneqarpoq Qeqertami bygderådit saaffiginninnerat tun- ngavigalugu. Tamatuma kingorna siunnersuut oqallisaasarsimavoq kommunep aalisarnermut ataatsi- miisitaliaani, aammalumi aalisar- tut akornanni isumaqatigiinngissu- taalluni. Killiliinissaq aalisartunit qassusersortunit akerlerineqavip- poq, raajarnianilli tapersersorne- qarluni. Isumaqatigiinnginnérlumi tamanna malunnarluarpoq aala- jangiinissaq ullualunnik sioqqullu- gu tamanut ammasumik ataatsimii- sitsinermi. Vderligere begræns- ning af garn-fiskeri i Hulissat kommune >skeri med garn efter hellefisk skal forbydes inde i T°rsukauak-fjorden Hoi era*'nn'k nungusaavallaan- njj nn\ssaQ aalisariaatsillu assi- „(""gitsut immikkuullarinnerusu- lU|. periarfissaqarnissaat pillugit I- |aj,Ssani kommunalbestyrelse aa- Jaagersimavoq Torsukattammi , Ssusers„rtarneq killilersulerniar- «ii,UnTamailna P'ssaa9 Ilueqquin- kill ^erruP Hltianut »titarnermik« ilu Ct|arf'l''n'kkut, tassanngaanniit qassusersornissaq inerteq- ^aassalluni siunissami. te aamatut qassusersornerup iner- ^utaanissaanik siunnersuut si- a kommunalbestyrelsemi saq- Ch *J-Cdre at bevare bestanden uf „ef.ef'sk og samtidig for at give li- cl ,skeriet og garnfiskeriet hver sin Il apCe. har kommunalbestyrelsen i sk 'SSal. besluttet at regulere garnfi- enet j Torsukattak-fjorden. Det pi q .!" Ved at drage en linie fra »Ilueq i a,t<< til »Qerrup Ilua«. Herfra og bi » *er v'* det fremover være for- at at fiske med garn. orslaget om dette garn-forbud blev sidste sommer taget op i kom- munalbestyrelsen efter anmodning fra bygderådet i Qeqertaq. Sagen har siden været drøftet et par gange i kommunens fiskeriudvalg, og har været genstand for uenighed blandt fiskerkredse. Garn-fiskerne selv er direkte imod begrænsning, mens reje-fiskerne har udtalt deres støtte til begrænsning. Og denne uenig- hed prægede da det offentlige Nungusaavallaannginnissaq Kisiannili tassa kommunalbestyrel- sep isumaqatigai ima isumaqartut: Qassusersorneq killilersortariaqar- poq qalerallit nungusarneqarpal- laannginnissaat pillugu. Torsukat- taap ilua’tungaa taamaallaat ator- neqartariaqarpoq aalisariaatsimut minngernannginnerusumut aali- sakkanullu nungusaataannginne- rusumut, tassa ningittagarsorner- mut. Tassami Torsukattak pingaaru- teqarluarsimavoq ukiuni kinguller- ni marlussunni Ilulissat eqqaanni qaleralinniarnerup siuariarnera- nut. — Taassumalu sivisunerusu- mik aalisarfiunissaa tamatta soqu- tigisariaqarparput, soorlumi taama oqartoqartoq tamanut ammasumik ataatsimiisitsinermi. Ilulissat Kangerluat (Ilulissat ku- jataa’tunginnguanniittoq) qassu- sersorfioqqusaanngereerpoq. Aammalu juunip aallaqqaataaniit augustip naggataanut Ilulissat saa- vanni (Kingittup Nuugaarsuullu a- kornanni) sømilip ataatsip iluani qassusersortoqannginnissaa aala- jangersagaavoq. møde, som kommunalbestyrelsen holdt om sagen før sin endelige af- gørelse. Risiko for overfiskning Men kommunalbestyrelsen holder altså med dem, der mener, at garn- fiskeriet må reguleres for at mind- ske risikoen for overfiskning. Torsukattak-fjorden må forbehol- des det mere miljøvenlige og be- standsbevarende linefiskeri. Torsukattak-fjorden har de sid- ste to år haft stor betydning for fremgangen i hellefisk-fiskeriet i Ilulissat kommune. Og bestanden her skal gerne holde lang tid frem- over, sagde en af deltagerne i det of- fentlige møde for nylig. I forvejen er der forbud mod garnfiskeri i Jakobshavns Isfjord lidt syd for Ilulissat. I perioden fra 1. juni til 30. august gælder iøvrigt samme forbud inden for 1 sømil ud for Ilulissat by (i strækningen mel- lem Kingittoq og Nordre Næs). Eqqissinerup Ukiua. Freds-år 1986. net, som vi også deltog i, udtalte det samme ønske på vores og ICC’s op- fordring. ICC havde iøvrigt frem- sat den samme tanke allerede året før. Det hele bevirkede så, at Siu- mut-landsmødet efterår 1984 ved- tog, at Grønland skulle være atom- våbenfrit i freds-, krise- og krigstid. — Så viste det sig, da det blev ta- get op til drøftelse i landstinget, at samtlige grønlandske partier står bag ønsket. Det mener vi på en måde er en klar sejr for Sorsunnata. Basekontrol-kommission Men en anden mærkesag, ønsket om oprettelse af en kontrolkom- mission for militære baser i Grøn- land, er Sorsunnata ikke kommet videre med på nuværende tids- punkt i sine betræbelser for at få den taget op på den helt store plan. — Vi har dog ikke opgivet tan- ken, og vi har heller ikke fået defini- tivt nej fra vores ansvarlige politi- keres side. Vi ved, at de er positive overfor tanken, men ligesom dem erkender vi den kendsgerning, at sikkerhedspolitikken i dag er un- derlagt den danske regering. Grøn- lands landsstyre har således ikke di- rekte indflydelse på spørgsmålet, så det må være svært for grønlandske landsstyrepolitikere at fremme sa- gen, siger de to Sorsunnata-aktivis- ter. — Det er dog værd at bemærke, og det er vigtigt, at debatten om eventuel oprettelse af en basekon- trolkommission har været med til at skabe større opmærksomhed blandt befolkningen om, hvor ud- sat Grønland er placeret i de militæ- re forhold. I den forbindelse må også fremhæves den bog, som Mads Fægteborg og Jens Brøsted har skrevet om Thule-befolkningen og militærbasen. Sammen med vore aktiviteter har denne bog væ- ret medvirkende til, at folk i dag meget mere end tidligere er op- mærksomme på forholdene. Tværpolitisk Daniel Petersen og Baltser Ander- sen synes, det også er værd at be- mærke, at Sorsunnata helt fra star- ten af har fået tilslutning fra folk med alle tre partipolitiske obser- vanser. — Vi er en tværpolitisk bevægel- se. Nogle af os er i andre sammen- hænge meget aktive i det partipoli- tiske, men når vi sidder i Sorsunna- ta er partiskellene ophævet. Så er det sagen, det drejer sig om. — I vores internationale indstil- ling hælder vi heller ikke til nogen af siderne. Det er vigtigt at fasthol- de, at begge supermagter, NATO og østblokken, må bære et medan- svar i spørgsmålet om, hvem der skal tilskrives den største skyld for oprustning. — Men det er nu sådan, at Grøn- land er medlem af NATO. De mili- tære anlæg, der findes i Grønland, er amerikanske. Så er det naturligt, at vi retter kritikken den vej... Neqeroorut pitsassuaq! Atuagagdliutit ataatsimoortukkuutaat 1861-imiit 1952-imoortut pisiarikkit. Ukiumi ataatsimi saqqummersimasut ataatsimoortin- neqarsimasarput kalaallisullu allaasitoqaq atorlugu allagaaliutik. Taakku qaammammut ataasiarlutik saqqummertarput. Inniminniinissamut immersugassaq ataaniittoq immersoruk. □ Pisartagaqalerusuppunga CD Nr. 1, 2, 3-lu Ateq:______________________________________________________ Najugaq: __________________________________________________ llloqarfik: _______________________________________________ Uunga nassiuguk: A/G, Box39, 3900 Nuuk. Atuagaq ataaseq akeqarpoq 75,- kr. □ Amerlassusii allakkit. -r x

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.