Atuagagdliutit - 23.04.1986, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 17 19g6
GRØN LANDSPOSTEN
Isumaliutersuut- Kronik
Akerleriissuteqa-
rumanngissuseq
Grønland — romantisk forvirring
Af Finn Pedersen, Uummannaq
N.K. Kommuneqarfiit Kattuffianni aallartitat Narsarsuarmi ataatsi-
miinnerataprilip ulluisa 15-anniit 18-at ilanngullugu pisoq aallarnerlugu
Naalakkersuisut sakkortuumik uparuarneqarput, naalakkersuinermi
kiffaanngissuseqartumik ingerlatsinermi najoqqutanik paasinninnikin-
nerarlugit, kommunellu namminnersortuunerannik ataqqinninnikippal-
laarnerarlugit.
Uparuaanerit imaannaanngitsut saqqummiunneqarmata isumaqar-
narpoq kommunet allatut ajornarsimmat taamaaliortariaqalersimasut.
Namminersornerulernerummi kingorna suliassaqarfinnik tigusiartuaar-
nermi kommunet artukkinneqaqqajaalernertik ineriartornermut sunniu-
tipiloqarsinnaasoq erseqqissumik suaarutigimmassuk.
Ukiortaamiit GTO illussaqarniarnerlu naalakkersuisunit tiguniarne-
qarput — siulittaasup oqarneratut — suliassat imaalu tamaasa ilanngul-
lugit. Taamatut iliuuseqarnissaq KANUKOKA-mit siusippallaarnera-
gaavoq oqaatigineqarluni kommunet taamaaliornissamut piareersi-
manngitsut, kommunellu isumaat malillugu qitiusumik ingerlatsisut su-
liassaqarfinnik taakkuninnga tigusinissaminnut piareersarluarsiman-
ngillat.
Aningaasartuutissat eqqarsaatigalugit kommunet taamatut isuma-
qarnerat tapersersorneqarsinnaavoq — aamma ilumoorluarsinnaavoq
nunatsinni qitiusumik aqutsisut kommunet inuiaqatigiinni ineriartorner-
mi pingaaruteqarluinnarlutik inissisimanerannik sumiginnaavallaartut.
Uparuartuisunut siuttuusut ilagaat Qaqortup borgmesteria Henrik
Lund. Taanna ilaatigut oqarpoq ullumikkut pissusiviusut naapertorlugit
killilimmik ingerlatsisoqartariaqartoq — oqaatsinilu pikkunarsisillugit i-
lavai qitiusumik aqutsisoqarfimmiit naalakkerneqartarnerit naamma-
giinnartariaaruttut.
Oqaatsilli imaannaanngitsut anninneqarnerat kimeerupporlusooq
ataqqinartup Naalakkersuisutta Siulittaasuata inimut ataatsimiiffiusu-
mut isernerata kinguneranik. Aallartitammi uisorerluarnatilluunniit a-
taatsimiisitaliamik oqartoqaannartoq GTO-p illussaqarnerullu tigune-
qarnissaat akuersaarmassuk, Narsap borgmesteriata ilungersorneru-
nissamik nakkaannaqqajaavallaannginnissamillu kajumissaarigaluar-
nera annertunerusumik isummerfigeqqaarnagu.
Nakkaannartoqarnera isertorneqarsinnaanngilaq. Naalakkersuinik-
kutakerleriissinnaaneq qaangipallanniaannarlugu nakkaannartoqartas-
sappat, taava ingerlatsineq inuiaqatigiinnut sunniuteqarnerusoq
qanoq ililluni anguneqarsinnaava?
Parteeqarnerup iluani avissaartuutinnginnissaq piniaannarlugu
nakkaannartitsisoqarsinnaasoq kingumutuppernarsivarput — im-
maqami kommunet namminersortuunerisa tunngavilimmik inger-
lanneqarnissaanut nakkaannaqqajaaneq iluaqutaalluarsinnaa-
voql?
I
Konfliktskyhed
N.K. Som start på delegeretmødet i De grønlandske kommuners
Landsforening sidste uge i Narsarsuaq kom der en skarp kritik af lands-
styret. Det, kommunernes repræsentanter i første række bebrejdede
landsstyret, var mangelen på forståelse for de demokratiske spilleregler
og mangelen på respekt for det kommunale selvstyre.
Kommunernes klare og tydelige markering af deres synspunkter var
ikke til at misforstå: De følte, at hjemmestyrets overtagelse af flere og
flere opgaver fra staten let kan blive en for stor belastning for dem.
Den direkte anledning til, at denne kommunale frygt kom frem, skal
ses i den kendsgerning, at hjemmestyret ønsker at overtage GTO og bo-
ligsektoren fra 1. januar 1987.
Dette — mente KANUKOKA — var for tidligt og pegede i denne for-
bindelse på så relevante argumenter som manglende overblik over øko-
nomien samt manglende koordinering af, hvor de forskellige opgaver
rent fysisk skal placeres. Kort sagt: Overtagelse uden tilstrækkelig for-
beredelse.
Realiteten kunne meget vel — ifølge kommunerne — være den, at de
centrale myndigheder overser kommunernes rolle som »knoglemar-
ven« i samfundsudviklingen.
En af fortalerne for den skarpe kritik, Qaqortoqs borgmester Henrik
Lund, der blandt andet har sagt, at udviklingen må baseres på realiteter-
ne i dagens Grønland, gav enddog sine ord ekstra vægt ved at tilføie, at
man i kommunerne ikke fortsat kan acceptere direkte diktat fra de cen-
trale myndigheder.
Men alle de stærke ord ligesom mistede deres værdi, da landsstyre-
formanden gjorde sin entre i mødesalen.
Ordet »udvalg« — et udvalg, hvor hjemmestyre og KANUKOKA iden
korte tidsfrist inden overtagelsen skal søge at koordinere byrde- og op-
gavefordelingen — blev nærmest en trylleformular. Pludseligt havde et
flertal af de delegerede taget stilling til fordel for overtagelsen af GTO og
boliger pr. 1 .januar 1987. Uden at blinke og uden som så meget at over-
veje en opfordring til mere kamplyst og mindre laden sig kue, som
den blev fremsat af Narsaqs borgmester, Agnethe Nielsen.
Hvad man blev vidne til på KANUKOKA's delegeretmøde var ret
og slet konfliktskyhed. Frygt for splittelse og stridighed inden for
partierne. Og gad vidst, om sådanne tendenser kan være et frugt-
bart bidrag til virkeliggørelsen af det kommunale selvstyre, som
alle delegerede går, åh så helhjertet ind for?!
I
Grønland regnes for at være julemandens land. Et land med kolde og sneklædte og
isfyldte områder. Et land, hvor hundeslæder med skindklædte mennesker bevæger sig
hen over havisen mellem fjordenes stejle fjeldsider
I nyere tid, hvor TV-cameraer og
fotografiapparater konkurrerer om
at levere de bedste indtryk af de
mere realistiske forhold, har man
dog også kunnet lære Grønland at
kende som et solbeskinnet land-
skab, hvor farvestrålende fjelde
spejler sig i det dybblå hav, hvis
overflade er plettet med skinnende
hvide isbjerge.
I dyb kontrast til den blå himmel
og den ligeså blå havoverflade med
den hvide is sejler røde skibe mel-
lem isbjergene fra by til by, hvor de
agterudsejles af speedbåde, der ha-
ster ud til fangst- og fiskepladser.
Mellem byerne findes græsklæd-
te sletter, hvorpå huse i alle farver
står i skarp kontrast til græssets far-
ver. Set fra havet synes disse huse at
være mikroskober i forhold til na-
turen.
Jo, Grønland er et land med en
storslået natur, som i sin egenart
nemt kar, konkurrere med andre
landes geografiske naturforekom-
ster.
Det er sådanne »romantiske« op-
levelser, der drager turisterne til
landet. Og mange danskere har vel
også lagt ønskerne om sådanne op-
levelser ind i deres overvejelser om
at tage arbejde i Grønland for en
tid.
I de senere år kan man se beskri-
velse af mulighederne for naturop-
levelser og fritidsmulighederne ind-
føjet i stillingsannoncer som en
slags stillingsbeskrivelse, antagelig i
et forsøg på at gøre stillingerne
mere attraktive.
Spørgsmålet er så, om Grønland
er så romantisk og attraktivt, som
stillingsannoncer, at der kan opnås
gode naturoplevelser? Er det en del
af lønnen? Jamen, det er vel dygtige
og veluddannede folk man ønsker
til Grønland, og ikke bare eventyre-
re, der vil op og prøve at køre hun-
deslæder eller gå på rensdyrjagt?
Hvorfor søger man forresten dan-
skere til Grønland, når man har stor
arbejdsløshed i landet?
Mange flere spørgsmål af lignen-
de art kunne stilles, men hvem kan
besvare dem? Hvem kan beskrive
Grønland i dag, sådan som det i vir-
keligheden er? Hvem har det fulde
overblik over situationen? Hvem
tør for eksempel skrive en bog eller
lave en film, som viser, at sådan er
der i Grønland?
Selv for en dansker, som har væ-
ret i Grønland i 17 år, er grønlandsk
gift og har lært at klare sig på det
grønlandske sprog, og i det hele ta-
get fulgt med i hvad der sker om-
kring sig, både som aktiv skribent
og ved deltagelse i mangfoldige op-
gaver, kan det føles uoverskueligt
at beskrive Grønland, sådan som
Grønland ser ud i dag.
Denne artikel er ikke noget sådan
forsøg, men tager mere sigte på at
nævne nogle af de forvirringer, der
hersker i Grønland, sådan set fra en
almindelig borger.
Ønsker grønlandsk arbejdskraft,
men importerer dansk
arbejdskraft
For der er forvirring. Både politisk
og i hverdagen i det grønlandske
samfund. Der er mange arbejdslø-
se, men det er svært at få arbejds-
kraft. Der er mange danskere, selv
om de politiske planer er, at der skal
blive færre. Man ønsker danskere,
som kan grønlandsk, men man øn-
sker dem hurtigt udskiftet igen med
andre danskere, for at de første
ikke skal blive fast bosiddende.
Også selv om den der rejser ikke
kan aflevere sin grønlandserfaring,
til den der kommer. Man ønsker en
veluddannet ungdom, men antallet
af timelærere uden uddannelse
bliver flere og flere i den grønland-
ske folkeskole. Det færdige resultat
af anvendelse af ufaglært arbejds-
kraft viser sig først om 10 år, når
eleverne har forladt skolen, og så
finder man vel en eller anden for-
klaring eller ansvarsplacering til
den tid.
Man ønsker Ministeriet for
Grønland nedlagt, og KGH og
GTO overført til Grønland, og un-
derlagt rent grønlandsk administra-
tion, men ser sig samtidig nødsaget
til at medbringe dansk arbejds-
kraft, for at kunne klare opgaver-
ne.
Man ønsker boligmassen i Grøn-
land tildelt grønlænderne, hvilket
er yderst logisk, men samtidig må
man også sikre boliger til de mange
nødvendige danskere, da de ellers
ikke vil have nogen chance for at
tage til Grønland.
Det gammelkendte handelsmær-
ke for KGH udskiftes og hedder nu
KN1, og hele produktionssektoren
for så vidt fiskeindustrien bærer nu
navnet PROEKS, for så vidt den of-
fentlige del af denne industri. De
private, såvel grønlandske som
danske, levnes ikke mange chancer
for at etablere sig, fordi offentligt
financieret forretningsbyggerier
stadig realiseres, nu blot af Hjem-
mestyret og ikke af staten. 1 øvrigt
er dansk etablering absolut ikke vel-
set.
En mangeårig færøsk fiskefabrik
»Nordafar« ved Nuuk måtte lukke,
selv om det var en attraktiv ar-
bejdsplads for mange grønlændere.
Fabrikken kunne ikke tildeles til-
strækkelige råvaremængder i form
af kvoter, som er blevet fiskeindu-
striens slagord.
Udmeldelsen af EF gav mulighed
for at sige nej til EF’s fiskeriønsker,
hvorimod japanerne er velkomne
til at fiske ved Grønland. Der er
endda planer om, at japanerne skal
bistå med faglig og økonomisk bi-
stand til opbygning af en fiske-
fabrik. Jamen, færringerne havde
jo en fabrik og erfaringer!
Samtidig med overflytningen af
en række aktiviteter fra Danmark
til Grønland, incl. en del dansk ar-
bejdskraft, så opretter man forskel-
lige kontorer i København, og end-
da en fiskeforædlingsfabrik i Ål-
borg. Spørgsmålet er så, om man
også overfører grønlandsk ar-
bejdskraft til disse institutioner?
Politikerne går i kompromis med
sig selv og egne synspunkter
Det må virkelig være svært for en
jævn grønlænder at finde logikken
i alle disse globale omrokeringer.
Hvad er grønlandsk og hvad er
udenlandsk? Hører man under
Danmark og rigets grundlov, eller
er man blevet en selvstændig na-
tion? Det nye grønlandske flag,
som nu hver dag vajer over næste0
alle offentlige institutioner, og soi°
skulle skabe sammenhold og kla*
markering, synes ikke at være ble'
vet symbolet på en ny nation me<i
eget sammenhold, hvis vi ser på de
private flagstænger, som i o ve f '
vejende grad stadig beklædes rne“
Dannebrog?
Midt i alle disse problemstillingen
er de grønlandske politikere gået Pa
kompromis med sig selv og eg°e
synspunkter. For få år siden gav de
skarp og konstant udtryk for dere5
modstand mod canadiernes plane*
om at udvinde gas og olie i arktisk
område.
Nu har de samme politikere til'
sluttet sig, at der ledes efter gas oS
olieforekomster på den grønlan0'
ske østkyst, som også er et arktisk
område, endda med et drivende
storisbælte lige uden for kysten. E”
storis, som ikke levner de bedste
muligheder for passage med skibe>
og højst et par måneder om året-
I 1979 blev Grønlands Landsråd
ændret til Grønlands Landsting
som skulle tage sig af en række op'
gaver, som ellers var underlagt K*1'
nisteriet for Grønland, men som nu
ønskedes afgjort i Nuuk af landets
egne politikere. . j
Den politiske sammensætning *
daværende Landsråd var upartisk
og bestod af repræsentanter f*a
hver kommune i Grønland. Men nu
er den grønlandske befolkning
splittet op i tre partier, og det har sa
spor i form af partimeninger i stede
for personlige meninger. Det har
skabt hede debatter i Landstingss3'
len, og ude mellem befolkningen Pa
kysten. Debatter, hvor partifarve11
har været det altafgørende, mer«
end den personlige mening.
Ordet hjemmestyre må nødven'
digvis fortolkes sådan, at politiker-
ne befinder sig i landet og styrer-
Men ifølge ugepressen, så rejser p°'
litikerne som aldrig før. Cuba>
USA, Sovjetunionen, Rom, Japan’
Canada og for ikke at glemme KØ'
benhavn. ,
Det er dyrt for skatteyderne me£l
sådanne rejser, og den historisk®
skattefrihed i Grønland er da ogsa
blevet afløst af tiltagende skatte-
byrder og uhyrlige afgifter på f°*'
skellige varer.
Den samlede befolkning i Grøn-
land kan sammenlignes med be-
folkningstallet i Vejle. Der er bio*
til forskel, at der i Grønland er 17
kommuner med hver sin borgæ®'
ster, skoleinspektør, kommunaldt'
rektør o.s.v. Der oprettes jævnlig*
nye konsulentstillinger, chefstilli0'
ger m.v. Alle disse chef-overchej'
stillinger er også med til at presse de
offentlige udgifter og dermed skat-
terne i vejret, fordi disse stillinger
ofte udløser kursusbehov af fo*'
skellig art. Og med kurserne følge*
der også rejsebehov.
Priserne stiger —
undtagen lønningerne
Rejselivet er både besværligt °g
dyrt. Skal man fra en sydby til en
nordby, kan det ofte betale sig a*
rejse over Atlanten, fordi den intetf,
ne trafik er meget dyr. Prisen for eO
billet fra Upernavik til Danmark er
næsten identisk med en billet f*a '
Danmark til Australien.