Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.04.1986, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 23.04.1986, Blaðsíða 10
10 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 17 19g6 GRØN LANDSPOSTEN Isumaliutersuut- Kronik Akerleriissuteqa- rumanngissuseq Grønland — romantisk forvirring Af Finn Pedersen, Uummannaq N.K. Kommuneqarfiit Kattuffianni aallartitat Narsarsuarmi ataatsi- miinnerataprilip ulluisa 15-anniit 18-at ilanngullugu pisoq aallarnerlugu Naalakkersuisut sakkortuumik uparuarneqarput, naalakkersuinermi kiffaanngissuseqartumik ingerlatsinermi najoqqutanik paasinninnikin- nerarlugit, kommunellu namminnersortuunerannik ataqqinninnikippal- laarnerarlugit. Uparuaanerit imaannaanngitsut saqqummiunneqarmata isumaqar- narpoq kommunet allatut ajornarsimmat taamaaliortariaqalersimasut. Namminersornerulernerummi kingorna suliassaqarfinnik tigusiartuaar- nermi kommunet artukkinneqaqqajaalernertik ineriartornermut sunniu- tipiloqarsinnaasoq erseqqissumik suaarutigimmassuk. Ukiortaamiit GTO illussaqarniarnerlu naalakkersuisunit tiguniarne- qarput — siulittaasup oqarneratut — suliassat imaalu tamaasa ilanngul- lugit. Taamatut iliuuseqarnissaq KANUKOKA-mit siusippallaarnera- gaavoq oqaatigineqarluni kommunet taamaaliornissamut piareersi- manngitsut, kommunellu isumaat malillugu qitiusumik ingerlatsisut su- liassaqarfinnik taakkuninnga tigusinissaminnut piareersarluarsiman- ngillat. Aningaasartuutissat eqqarsaatigalugit kommunet taamatut isuma- qarnerat tapersersorneqarsinnaavoq — aamma ilumoorluarsinnaavoq nunatsinni qitiusumik aqutsisut kommunet inuiaqatigiinni ineriartorner- mi pingaaruteqarluinnarlutik inissisimanerannik sumiginnaavallaartut. Uparuartuisunut siuttuusut ilagaat Qaqortup borgmesteria Henrik Lund. Taanna ilaatigut oqarpoq ullumikkut pissusiviusut naapertorlugit killilimmik ingerlatsisoqartariaqartoq — oqaatsinilu pikkunarsisillugit i- lavai qitiusumik aqutsisoqarfimmiit naalakkerneqartarnerit naamma- giinnartariaaruttut. Oqaatsilli imaannaanngitsut anninneqarnerat kimeerupporlusooq ataqqinartup Naalakkersuisutta Siulittaasuata inimut ataatsimiiffiusu- mut isernerata kinguneranik. Aallartitammi uisorerluarnatilluunniit a- taatsimiisitaliamik oqartoqaannartoq GTO-p illussaqarnerullu tigune- qarnissaat akuersaarmassuk, Narsap borgmesteriata ilungersorneru- nissamik nakkaannaqqajaavallaannginnissamillu kajumissaarigaluar- nera annertunerusumik isummerfigeqqaarnagu. Nakkaannartoqarnera isertorneqarsinnaanngilaq. Naalakkersuinik- kutakerleriissinnaaneq qaangipallanniaannarlugu nakkaannartoqartas- sappat, taava ingerlatsineq inuiaqatigiinnut sunniuteqarnerusoq qanoq ililluni anguneqarsinnaava? Parteeqarnerup iluani avissaartuutinnginnissaq piniaannarlugu nakkaannartitsisoqarsinnaasoq kingumutuppernarsivarput — im- maqami kommunet namminersortuunerisa tunngavilimmik inger- lanneqarnissaanut nakkaannaqqajaaneq iluaqutaalluarsinnaa- voql? I Konfliktskyhed N.K. Som start på delegeretmødet i De grønlandske kommuners Landsforening sidste uge i Narsarsuaq kom der en skarp kritik af lands- styret. Det, kommunernes repræsentanter i første række bebrejdede landsstyret, var mangelen på forståelse for de demokratiske spilleregler og mangelen på respekt for det kommunale selvstyre. Kommunernes klare og tydelige markering af deres synspunkter var ikke til at misforstå: De følte, at hjemmestyrets overtagelse af flere og flere opgaver fra staten let kan blive en for stor belastning for dem. Den direkte anledning til, at denne kommunale frygt kom frem, skal ses i den kendsgerning, at hjemmestyret ønsker at overtage GTO og bo- ligsektoren fra 1. januar 1987. Dette — mente KANUKOKA — var for tidligt og pegede i denne for- bindelse på så relevante argumenter som manglende overblik over øko- nomien samt manglende koordinering af, hvor de forskellige opgaver rent fysisk skal placeres. Kort sagt: Overtagelse uden tilstrækkelig for- beredelse. Realiteten kunne meget vel — ifølge kommunerne — være den, at de centrale myndigheder overser kommunernes rolle som »knoglemar- ven« i samfundsudviklingen. En af fortalerne for den skarpe kritik, Qaqortoqs borgmester Henrik Lund, der blandt andet har sagt, at udviklingen må baseres på realiteter- ne i dagens Grønland, gav enddog sine ord ekstra vægt ved at tilføie, at man i kommunerne ikke fortsat kan acceptere direkte diktat fra de cen- trale myndigheder. Men alle de stærke ord ligesom mistede deres værdi, da landsstyre- formanden gjorde sin entre i mødesalen. Ordet »udvalg« — et udvalg, hvor hjemmestyre og KANUKOKA iden korte tidsfrist inden overtagelsen skal søge at koordinere byrde- og op- gavefordelingen — blev nærmest en trylleformular. Pludseligt havde et flertal af de delegerede taget stilling til fordel for overtagelsen af GTO og boliger pr. 1 .januar 1987. Uden at blinke og uden som så meget at over- veje en opfordring til mere kamplyst og mindre laden sig kue, som den blev fremsat af Narsaqs borgmester, Agnethe Nielsen. Hvad man blev vidne til på KANUKOKA's delegeretmøde var ret og slet konfliktskyhed. Frygt for splittelse og stridighed inden for partierne. Og gad vidst, om sådanne tendenser kan være et frugt- bart bidrag til virkeliggørelsen af det kommunale selvstyre, som alle delegerede går, åh så helhjertet ind for?! I Grønland regnes for at være julemandens land. Et land med kolde og sneklædte og isfyldte områder. Et land, hvor hundeslæder med skindklædte mennesker bevæger sig hen over havisen mellem fjordenes stejle fjeldsider I nyere tid, hvor TV-cameraer og fotografiapparater konkurrerer om at levere de bedste indtryk af de mere realistiske forhold, har man dog også kunnet lære Grønland at kende som et solbeskinnet land- skab, hvor farvestrålende fjelde spejler sig i det dybblå hav, hvis overflade er plettet med skinnende hvide isbjerge. I dyb kontrast til den blå himmel og den ligeså blå havoverflade med den hvide is sejler røde skibe mel- lem isbjergene fra by til by, hvor de agterudsejles af speedbåde, der ha- ster ud til fangst- og fiskepladser. Mellem byerne findes græsklæd- te sletter, hvorpå huse i alle farver står i skarp kontrast til græssets far- ver. Set fra havet synes disse huse at være mikroskober i forhold til na- turen. Jo, Grønland er et land med en storslået natur, som i sin egenart nemt kar, konkurrere med andre landes geografiske naturforekom- ster. Det er sådanne »romantiske« op- levelser, der drager turisterne til landet. Og mange danskere har vel også lagt ønskerne om sådanne op- levelser ind i deres overvejelser om at tage arbejde i Grønland for en tid. I de senere år kan man se beskri- velse af mulighederne for naturop- levelser og fritidsmulighederne ind- føjet i stillingsannoncer som en slags stillingsbeskrivelse, antagelig i et forsøg på at gøre stillingerne mere attraktive. Spørgsmålet er så, om Grønland er så romantisk og attraktivt, som stillingsannoncer, at der kan opnås gode naturoplevelser? Er det en del af lønnen? Jamen, det er vel dygtige og veluddannede folk man ønsker til Grønland, og ikke bare eventyre- re, der vil op og prøve at køre hun- deslæder eller gå på rensdyrjagt? Hvorfor søger man forresten dan- skere til Grønland, når man har stor arbejdsløshed i landet? Mange flere spørgsmål af lignen- de art kunne stilles, men hvem kan besvare dem? Hvem kan beskrive Grønland i dag, sådan som det i vir- keligheden er? Hvem har det fulde overblik over situationen? Hvem tør for eksempel skrive en bog eller lave en film, som viser, at sådan er der i Grønland? Selv for en dansker, som har væ- ret i Grønland i 17 år, er grønlandsk gift og har lært at klare sig på det grønlandske sprog, og i det hele ta- get fulgt med i hvad der sker om- kring sig, både som aktiv skribent og ved deltagelse i mangfoldige op- gaver, kan det føles uoverskueligt at beskrive Grønland, sådan som Grønland ser ud i dag. Denne artikel er ikke noget sådan forsøg, men tager mere sigte på at nævne nogle af de forvirringer, der hersker i Grønland, sådan set fra en almindelig borger. Ønsker grønlandsk arbejdskraft, men importerer dansk arbejdskraft For der er forvirring. Både politisk og i hverdagen i det grønlandske samfund. Der er mange arbejdslø- se, men det er svært at få arbejds- kraft. Der er mange danskere, selv om de politiske planer er, at der skal blive færre. Man ønsker danskere, som kan grønlandsk, men man øn- sker dem hurtigt udskiftet igen med andre danskere, for at de første ikke skal blive fast bosiddende. Også selv om den der rejser ikke kan aflevere sin grønlandserfaring, til den der kommer. Man ønsker en veluddannet ungdom, men antallet af timelærere uden uddannelse bliver flere og flere i den grønland- ske folkeskole. Det færdige resultat af anvendelse af ufaglært arbejds- kraft viser sig først om 10 år, når eleverne har forladt skolen, og så finder man vel en eller anden for- klaring eller ansvarsplacering til den tid. Man ønsker Ministeriet for Grønland nedlagt, og KGH og GTO overført til Grønland, og un- derlagt rent grønlandsk administra- tion, men ser sig samtidig nødsaget til at medbringe dansk arbejds- kraft, for at kunne klare opgaver- ne. Man ønsker boligmassen i Grøn- land tildelt grønlænderne, hvilket er yderst logisk, men samtidig må man også sikre boliger til de mange nødvendige danskere, da de ellers ikke vil have nogen chance for at tage til Grønland. Det gammelkendte handelsmær- ke for KGH udskiftes og hedder nu KN1, og hele produktionssektoren for så vidt fiskeindustrien bærer nu navnet PROEKS, for så vidt den of- fentlige del af denne industri. De private, såvel grønlandske som danske, levnes ikke mange chancer for at etablere sig, fordi offentligt financieret forretningsbyggerier stadig realiseres, nu blot af Hjem- mestyret og ikke af staten. 1 øvrigt er dansk etablering absolut ikke vel- set. En mangeårig færøsk fiskefabrik »Nordafar« ved Nuuk måtte lukke, selv om det var en attraktiv ar- bejdsplads for mange grønlændere. Fabrikken kunne ikke tildeles til- strækkelige råvaremængder i form af kvoter, som er blevet fiskeindu- striens slagord. Udmeldelsen af EF gav mulighed for at sige nej til EF’s fiskeriønsker, hvorimod japanerne er velkomne til at fiske ved Grønland. Der er endda planer om, at japanerne skal bistå med faglig og økonomisk bi- stand til opbygning af en fiske- fabrik. Jamen, færringerne havde jo en fabrik og erfaringer! Samtidig med overflytningen af en række aktiviteter fra Danmark til Grønland, incl. en del dansk ar- bejdskraft, så opretter man forskel- lige kontorer i København, og end- da en fiskeforædlingsfabrik i Ål- borg. Spørgsmålet er så, om man også overfører grønlandsk ar- bejdskraft til disse institutioner? Politikerne går i kompromis med sig selv og egne synspunkter Det må virkelig være svært for en jævn grønlænder at finde logikken i alle disse globale omrokeringer. Hvad er grønlandsk og hvad er udenlandsk? Hører man under Danmark og rigets grundlov, eller er man blevet en selvstændig na- tion? Det nye grønlandske flag, som nu hver dag vajer over næste0 alle offentlige institutioner, og soi° skulle skabe sammenhold og kla* markering, synes ikke at være ble' vet symbolet på en ny nation me<i eget sammenhold, hvis vi ser på de private flagstænger, som i o ve f ' vejende grad stadig beklædes rne“ Dannebrog? Midt i alle disse problemstillingen er de grønlandske politikere gået Pa kompromis med sig selv og eg°e synspunkter. For få år siden gav de skarp og konstant udtryk for dere5 modstand mod canadiernes plane* om at udvinde gas og olie i arktisk område. Nu har de samme politikere til' sluttet sig, at der ledes efter gas oS olieforekomster på den grønlan0' ske østkyst, som også er et arktisk område, endda med et drivende storisbælte lige uden for kysten. E” storis, som ikke levner de bedste muligheder for passage med skibe> og højst et par måneder om året- I 1979 blev Grønlands Landsråd ændret til Grønlands Landsting som skulle tage sig af en række op' gaver, som ellers var underlagt K*1' nisteriet for Grønland, men som nu ønskedes afgjort i Nuuk af landets egne politikere. . j Den politiske sammensætning * daværende Landsråd var upartisk og bestod af repræsentanter f*a hver kommune i Grønland. Men nu er den grønlandske befolkning splittet op i tre partier, og det har sa spor i form af partimeninger i stede for personlige meninger. Det har skabt hede debatter i Landstingss3' len, og ude mellem befolkningen Pa kysten. Debatter, hvor partifarve11 har været det altafgørende, mer« end den personlige mening. Ordet hjemmestyre må nødven' digvis fortolkes sådan, at politiker- ne befinder sig i landet og styrer- Men ifølge ugepressen, så rejser p°' litikerne som aldrig før. Cuba> USA, Sovjetunionen, Rom, Japan’ Canada og for ikke at glemme KØ' benhavn. , Det er dyrt for skatteyderne me£l sådanne rejser, og den historisk® skattefrihed i Grønland er da ogsa blevet afløst af tiltagende skatte- byrder og uhyrlige afgifter på f°*' skellige varer. Den samlede befolkning i Grøn- land kan sammenlignes med be- folkningstallet i Vejle. Der er bio* til forskel, at der i Grønland er 17 kommuner med hver sin borgæ®' ster, skoleinspektør, kommunaldt' rektør o.s.v. Der oprettes jævnlig* nye konsulentstillinger, chefstilli0' ger m.v. Alle disse chef-overchej' stillinger er også med til at presse de offentlige udgifter og dermed skat- terne i vejret, fordi disse stillinger ofte udløser kursusbehov af fo*' skellig art. Og med kurserne følge* der også rejsebehov. Priserne stiger — undtagen lønningerne Rejselivet er både besværligt °g dyrt. Skal man fra en sydby til en nordby, kan det ofte betale sig a* rejse over Atlanten, fordi den intetf, ne trafik er meget dyr. Prisen for eO billet fra Upernavik til Danmark er næsten identisk med en billet f*a ' Danmark til Australien.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.