Atuagagdliutit - 07.05.1986, Blaðsíða 7

!^J9 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
»Inughuit«-filmi
paasisaqarnartoq
^‘Imigassatsialak maanna sinerissamut
nassiussuunneqarpoq
mi »Inughuit — Folket ved jor-
Cns navle« maanna sinerissami fil-
D rtar^'nnut nassiussuunneqar-
_ ’ n.aa"u ikittuunngitsut takusa-
rbgitsiareersimagaluaraat laa-
s a.a,.,0tl lakusarneqarnissaa inas-
si .'8'uminartorujussuuvoq. Sven-
11 filmiliortartut marluk, Staffa
S(ini,Tla Viva Julén-ikkut inuit silar-
P >nuuffigiuminaannersaani i-
Usut pillugit filmiliorsimapput
rra"allui„nakkamik.
ukiup affaani Qaanaamiinner-
nj n.ni filmiliarisimavaat ulluinnar-
inuuneq, kalaallit amerlaner-
annut takornartaaginnarani si-
larsuarmiulli sinnerinit sinnattori-
neqarsimanngitsorluunniit.
Filmi tupigusutsitsiniutaanngi-
laq. Imaluunniit filmiliaasartut na-
linginnaasut eqqaallugit oqartaria-
qarnerpoq tupinnartuliaasoq. Qila-
lugarniarnerilli takullugit qanor-
luunniit pissanganarpalutsigigalu-
arunik tamarmik tassaapput inug-
huit ulluinnarni atortagaannik er-
sersitsisuusut.
Filmi atugartuunngorsarsimasu-
tut inuuneruleriartornermik nerso-
rinninniutaanngilaq. Aappaatigulli
aamma qangatut inuusaatsip qi-
makkiartorneqalerneranik upinni-
»Inughuit« - en film
at få forstand af
filmcentralen sender nu filmen ud på kysten, og den er
Vcerd at bruge en aften på
Filmi »Inughuit — Folket vedjordens navle« pil lugu assiliarsualiaq iaama-
tut isikkoqarpoq — Katersortarfimmi nivinngarneqarnissaa arajutsina-
veersaarniariuk. Filmi taanna takunngitsoortariaqanngilaq.
Således ser plakaten ud, der er lavet for filmen »Inughuit — Folket ved jor-
dens navle« — Hold øje med plakaten ved forsamlingshuset. Denne film er
virkelig værd at se.
j1 men »Inughuit — Folket ved jor-
j.ens uavle« er nu på vej ud i biogra-
efne på kysten, og selv om adskilli-
?! uur i landet allerede har set glimt
tø *unien på video eller i TV, er det
fniS,emt en saS’ l*er er vær(*at anbe-
e- De to svenske filmfolk, Staf-
?n og Ylva Julén har med filmen
f T et ^ølsom* dokument om et
^ *k, der lever — og lever med stort
. ~7 under de barskest tænkelige
1 !lar På denne jord.
Filmen er blevet til under et halvt
års ophold i Qaanaaq, og den viser
hverdage, som med sikkerhed er
ukendte for størsteparten af den
øvrige grønlandske befolkning, og
som resten af verden har et endnu
mere teoretisk forhold til..
Filmen er ikke nogen sensation.
Lad det være sagt med det samme.
Eller den er måske netpp en sensa-
tion, fordi den bevidst undgår det
sensationelle i almindelig filmisk
forstand. Nok ser narhvalsjagterne
drabelige ud, men de er skildret
utaanani. Kalaallilli Nunaata avan-
naarpiarsuani inuusut ulluinnarni
inuunerminni atortagaannik erser-
sitsiniutaavoq, isiginnaartullu
nammineerluni nalilissavaa filmi
nammineq qanoq isumaqarfigissa-
nerlugu.
Taamaakkaluartorli: Inuit taa-
ma kusarnartigisumik inuusut ner-
sunngitsoorneq ajornarput.
Ataaserli erseqqissanngitsooru-
manngilara, tassalu Uusaqqaq Qu-
jaakitsoq, issittormiut inuusaasian-
nik eqqarsartaasiannillu kusanar-
luinnartumik takutitseqqittoq.
Franskeq arnaq imminik naati-
tartuumasunngoqqusigaluartoq
qamanngavik quiatsaassinnaavaa,
aammali uuliasiortitseqatigiiffis-
suit issittuni pinngortitamik aserue-
ratarsinnaanerat pimoorullugu er-
sissutigalugu.
Filmi taanna katersortarfissinni
takutinneqartussanngorpat taku-
sarniarisiuk. Taamaaliorsimanersi-
mi puigunngisaannarlugulu peqqis-
simissutiginngisaannarumaarpar-
si.
med en indlevelse, så man forstår,
at for inughuit — polareskimoerne
— er der her tale om dagligdag.
Filmen tager ikke stilling på den
måde, at den priser den såkaldte
civilisations fremskridt. På den an-
den side er der heller ikke nogen tå-
rer til overs for det forfald af det na-
turlige og oprindelige, som også er
nået til Qaanaaq. Tværtimod skild-
rer den ligefrem de ting, der er hver-
dag i Grønlands nordligste sam-
fund, og så lader den det være op til
tilskueren at bedømme, hvor kvali-
teten ligger.
Og — Helt ærligt: Der er ingen
tvivl om, at man helt automatisk
fatter sympati for de stolte menne-
sker, der hver for sig er en hoved-
person i filmen.
Skal en enkelt fremhæves, må det
være Uusaqqaq Qujaakitsoq, der
put, taamaaliornikkut aningaasar-
tuutissat sipaarluarniarlugit.
Nutaamik siulittaasussarsiornissaq
Ataatsimeersuarnermi pisussat as-
sigiinngitsut pilersaarutigineqar-
put, soorlu qajartuaarnerit, qilaa-
tersornerit, erinarsoqatigiinnerit, i-
siginnaartitsinerit allatigullu aliik-
kusersoqatigiinnerit naggueqatigi-
innit ingerlanneqartussat. Ataatsi-
meersuarnermili aamma oqallisigi-
sassat naggueqatigiinnut pingaaru-
teqarluinnartut pissapput. Issittoq
pillugu politik-issap tunngaviler-
sorneqarnerata akuersissutigine-
qarnissaa aasamut pisussat ilagaat,
ukiarmi septembarip qaammataani
Canadami McGill University-timi
Montrealimiittumi ataatsimeeqati-
giittunit siunnersuusiaasimasoq
tunngavigalugu.
Aammattaaq inatsisit Alaskap
inuiinut tunngasut USA-mit aalaja-
ngersarneqarsimasut allannguutis-
saattut siunnersuut oqaluuserisas-
sat ilagaat, pitsanngorsaatissaattul-
lu siunnersuusiortoqareersimavoq
akuersissutaasussamik.
Oqaluuserisassanuttaaq ilaavoq
nunatta Danmarkillu akornanni
aningaasat kaaviiaarneri pillugit
nationaløkonom Lise Lyckip misis-
suisimanera, kiisalu issittumi pin-
ngortitamik illersuiniarnermik aaq-
qissuussineq pillugu suliamik saq-
qummiussisoqassaaq Finn Lynge a-
qutsisoralugu.
ICC-p Nuummi 1980-imi piler-
sinneqarneraniit siulittaasuusima-
soq Hans Pavia Lynge ukioq man-
na tunuartussaavoq. Siulittaasus-
samik nutaamik qinersinissamut a-
tatillugu qinigassanngortittoq ataa-
seq nalunaareersimavoq, tassalu
Mary Simon,Canadameersoq.
ICC-mit oqaatigineqarpoq maan-
atter en gang optræder som en stil-
færdig og værdig ambassadør for
polarfolkets livsform og holdnin-
ger.
Hans brede grin over den franske
dame, som foreslog ham at blive
vegetar, er lige så ægte som hans be-
namut unammillertaasinnaasunik
nalunaartoqarsimanngitsoq.
ICC-p Alaskami illoqarfimmi
Kotzebuemi ataatsimeersuarnis-
saata nunatsinni TV-kut toqqaan-
nartumik malinnaaffigineqarsin-
naanera suli nalorninartoqartoq
KNR-p pisortaata Peter Frederik
Rosingip oqaatigaa, periarfissalli
misissorneqartut unnerlugu. TV-
kut malittarinnissinnaanermut an-
ingaasartuutissanut tunngasut a-
peqqutaapput, tassa taamaaliorto-
qassappat satellittit marluk atorne-
qartussaammata, Kotzebuemiit
Canada aqqusaaqqaarlugu pisin-
naalluni.
kymring over olieselskabers rov-
drift i følsomme polare egne.
En film, som man ubetinget skal
afsætte en aften til, når den kom-
mer frem i forsamlingshuset. Det
bliver en aften, man sent vil glemme
og aldrig fortryde.
Naggueqatitsinnik Siberiameer-
sunit ataatsimeersuarnermi peqa-
taatitaqarnissaq suli qulakkiivinne-
qarsimanngilaq. Februarip qaam-
mataani pisortatigoortumik qaaq-
qusissut Sovjetunionip ambassade-
qarfianut tunniunneqareersimaga-
luarpoq, kisianni tamanna suli a-
kissuteqarfigineqarsimanngitsoq
Hans Jakob Helmsip, ICC-imi su-
leqataasup oqaatigaa, tamannali
suli isumaqatiginniutaasoq unner-
lugu.
neKeréruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
Nunavut - nukivut
ICC-p pingajussaaneerluni ataatsimeersuartitsinissaani
plfgaarnerutillugu oqallisigineqassaaq nunamut
plkinnittussaanerup qulakkeerneqarnissaa
^*aatsimeersuarnissami Alaskami
‘pqarfimmi Kotzebuemi pisussa-
nunatsinninngaaniit aallartitat
•ni _____
a*aatsimeersuaqataasussat 18-it i-
naassaPput, kattuffinnit assigiin-
^gdsunit toqqarneqarsimasut.
aakkua saniatigut utoqqaat ataat-
Heersuartinneqarnissaannut u-
°9qaat nunatsinneersut qulit ilaas-
aPput. Eqqumiitsuliortut 14-it, o-
I a uttaasussat allatsissat allallu i-
pasussat nunatsinneersut katillutik
'•I missaaniittussaapput.
u ICC-p kattuffittut 1980-imi Nu-
mmi pilersinneqarnerata kingor-
a ataatsimeersuarnerit pingajus-
aata pilersaarusiorneqarnera
aarnmassineqaqqajaalerpoq, aa-
aru julip ulluisa 28-anniit augustu-
,‘P ulluisa 3-at ilanngullugu Alas-
ynti illoqarfimmi Kotzebue-mi
Pissalluni.
.. ^qaluuserisassat assigiinngitsut
a8aat inuit najugaqarfiini nuna-
Ul piginnittussaanermut tunnga-
ut qulakkeerneqarnissaata angu-
e9arnissaat, kiisalu issittoq pillu-
politik-ip tunngaviusussamik
a'ajangersarneqarneranut akuer-
lssuteqarnissaq.
^ngalanissaq akisooq
unatsinninngaanit ataatsimeer-
Uaqataasussat allallu ilaasussat
'•nmisarturnik attartorluni
°tzebue-mut oqqunneqassapput.
n8alanissarli aningaasartuutaa-
Saatsiartussaasoq, ICC-mi sule-
"ataasup Hans Jakob Helms-ip o-
qaatigaa. Naatsorsuutigineqarpoq
angallassinermi Canada-miut ingi-
aqatigineqassasut, tassa timmisar- -
toq Eqalunniit ilaasoqarluni
Nuummut Kangerlussuarmulluun-
niit nunatsinniit ilaasussanik aalle-
riarluni Kotzebuemut ingerlaqqis-
sasoq.
Nunatsinniit angallassinissamut
aningaasat 1 millioner koruunit a-
torneqarnissaat naatsorsuutigine-
qarpoq, tassa agguaqatigiissillugu
inuup ataatsip angalanissaa ake-
qassaaq 16.000 koruuninik.
Aallartitatut ilaasussat angala-
nissartik namminneq akilertussaa-
vaat, alaatsinaattutullu ilaasussat
aammattaaq namminneq angala-
nissartik akilertussaavaat.
Utoqqaat angallanneqarnissaan-
nut atatillugu sinerissami kommu-
net assigiinngitsut nunatsinnilu
timmisartortitseqatigiit Grøn-
landsfly ICC-mit saaffigineqarsi-
mapput angalanissamut aningaa-
sartuutissanik tapiissuteqaqqullu-
git. Nunatta iluani utoqqaat angal-
lanneqarnissaannut atatillugu
Grønlandsfly qinnuigineqarsima-
voq angallassinissamut tapiissute-
qaqqullugu, Kotzebuellu tungaan-
nut utoqqaat angallanneqarnissaa-
ta aningaasartuutissaat kommune-
nit assigiinngitsunit akilersinniar-
neqarput.
Ataatsimeersuarnissamut peqa-
taasussat illoqarfimmi ataatsimeer-
suarfiusussami ilaqutariinni assigi-
inngitsuni illusisimatinniarneqar-
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender
dig omgående farvefotos af de
sidste nye brillestel.
Vores grønlandsafdeling
er i stand til at ekspedere
ordrerne hurtigt
kalåtdlisut agdlagsinauvuse
*1" I ^ Østerport. 7430 Ikast
DU KAN OGSÅ PRØVE DE NYE MODELLER HOS:
Høka Sukkertoppen - Frederikshåb - Holsteinsborg
DoBi Egedesminde
Brugsen Nanortalik
Rema Uummannaq
UILOQ Christianshåb
Knud Petersen, Jakobshavn
Frisør Kousgård, Julianehåb