Atuagagdliutit - 07.05.1986, Blaðsíða 17

NR. 19 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Eqalunnik tukertitsiniarneq taamatut aallartittarpoq. Siullermik eqaluk suffisinneqassaaq a- Sådan starter udklæningsforsøget. Man tager en ørred og presser æggene ud i en skål. Så pres-
qajaanaqittarlugu. Taava suaat angutivissamit immutseriffigitinneqassapput, naggataagullu ses sæden ud af en han-fisk og tilsidst røres æg og sæd ud og blandes sammen,
iminuk Suannut aalaterunneqarluni.
Bestanden af ørred og
laks skal forbedres
Fåreholder Hans Jakob Frederiksen ved Qassiarsuk og
fiskerikonsulent Jens Kreutzmann, Nuuk, har foretaget
udklækning af 40.000 ørredyngel og 5.000 lakseyngel,
som bliver udsat i elvene til sommer.
Nu skal der rådes bod på tilbage-
gangen af ørredbestanden i Grøn-
land på grundlag et et inititativ,
som fåreholer Hans Jakob Frede-
riksen ved Qassiarsuk og fiskeri-
konsulent Jens Kreutzmann,
Nuuk, har foretaget. Sammen har
de bygget et udlækningsanlæg for
ørred- og lakseæg i Frederiksens få-
reholdersted. I september sidste år
startede de forsøget, og marts i år
udklækkedes 40.000 ørredyngel og
5.000 lakseyngel. Fodringen er nu
begyndt og i juli skal de små fisk ud-
sættes i elvene.
Det er tanken at gøre udklæk-
ningsanlægget større, så hele ky-
sten kan blive forsynet med ørred-
og lakseyngel derfra.
Små varme kilder
— Bestanden af ørred er gået stærkt
tilbage i Qinnguaelven ved Hans Ja-
kob Frederiksens fårholdersted.
Han henvendte sig til mig og bad
mig om råd i forbindelse med pla-
nerne om at bygge et udklæknings-
anlæg, siger Jens Kreutzmann. I
nærheden af fåreholderens hus op-
dagede vi små varmekilder, hvor
vandet konstant er 4 grader varmt.
Vi gravede en af disse kilder og om-
dannede den til lille sø. Så lavede en
rende ned til et skur og dækkede
den til og isolerede anlægget på den
måde.
—På den måde fik vi et udklæk-
ningsanlæg med frotsfrit, rindende
vand, fortæller Jens Kreutzmann.
Fra 3 pct. til 70 pct.
Jens Kreutzmann fortæller videre,
at fjeldørrederne i Grønland bliver
kønsmodne først ved otte års alde-
ren. De første fem år af levetiden
tilbringer de i søerne, og opvæksten
foregår meget langsomt på grund af
den sparsomme føde i søerne. Ørre-
derne er som regel 10 cm. lange, når
søger til havet og i løbet af somme-
ren øges længden til 30 cm.
—Man regner med, at kun 3 pct.
af de i elevene udklækkede ørred-
yngel opnår en voksenalder, siger
fiskeribiolog Jens Kreutzmann. En
stor del af ynglen ender som føde
hos artsfæller og resten tager
strømmen og fører dem ud til havet,
hvor de går til grunde. Men når man
hjælper naturen lidt, som vi har
gjort, så overlever 60-70 pct. af ør-
redynglen.
Jens Kreutzmann regner med, at
ørredynglen vil have en længde af 5
cm., når den udsættes i elvene i be-
gyndelsen af juli, og det kan godt
ske, at de allerede året efter søger til
havet. Ved udklækning og fodring i
de første 2-3 måneder forkortes ør-
redens vej til at blive kønsmoden
med et par eller måske tre år.
Vil forsyne kysten
Ved udklækningsforsøget har man
haft en god hjælp i Verner Thomas-
sen fra et stort norsk udklæknings-
anstalt. Han var hos Hans Jakob
Frederiksen og hjalp til indtil no-
vember sidste år, og nu er han kom-
met igen til Grønland, hvor han
fortsætter arbejdet med forsøget.
—Hjemmestyret fik interesse for
førsøget, da min rapport herom
forelå, og nu har Hans Jakob Fre-
deriksen og jeg fået den gode ide at
udvide førsøget og gøre det til en
fordelingscentral for ørredyngel.
Men det er et spørgsmål, om hjem-
mestyret vil yde tilskud til det.
Landstinget vil beskæftige sig med
spørgsmålet på maj-mødet, og vi
har fået tilsagn om tilskud, siger
Jens Kreutzmann.
Men udvidelse af forsøget forud-
sætter adgang til elektricitet.
Strømmen skal bruges til fodrings-
anlægget og til at gøre vandet i røre-
ne frostfrit. På selve fåreholderste-
det er der gode muligheder for
vandkraft. Op over stalden er en sø,
som GTO anbefaler til formålet.
Maskineriet skal koste lidt over
100.000 kr. og dertil kommer mon-
tering.
Ingen ørredam
Da Jens Kreutzmann i sin tid var le-
der af Fiskeribiologisk Laborato-
rium i Nuuk, foretog han for 28 år
siden udsætning af 100.000 lakse-
rogn, som man dengang fik fra Ca-
nada. Udsætningen fandt sted i
Natsilik, Eqaluit, Narsaq og Græ-
defjorden. Nu fanges der lakse
jævnligt på disse steder.
—Direktøren for Proeks advare-
de imod opdræt af ørred og laks.
Han har nok forestillet sig, at vi vil
efterabe den udenlandske produk-
tion, hvor laks opdrættes i hav-
vand. Men sommeren er for kort til
den slag hos Os. Desuden vil stori-
sen skabe store problemer for den
slags, siger Jens Kreutzmann.
— Men udklækning og udsæt-
ning vil betyde forøgelse af ørred-
og laksebestanden. Hvert forår ud-
sættes millioner af lakseyngel i Ca-
nada og USA, og de søger til havet
og kommer til vore kyster efter
føde, så får vore fiskere glæde af fi-
sken. Hvis vi udsætter lakseyngel,
kan vi forbedre bestanden betyde-
ligt. Laksene skal jo ikke svømme
så langt for at komme til vore ky-
ster, siger Jens Kreutzmann.
Savaatilik Hans Jakob Frederiksen aamma aalisarnermik siunnersorti Jens
Kreutzmann Qassiarsuup qinnguani.
Fåreholder Hans Jakob Frederiksen og fiskerikonsulent Jens Kreutzmann
i bunden af Qassiarsukfjorden.
Aprilip ulluisa 23-ani Ilulissani umiarsuaaqqat naalagassaattut llin-
niarfimmi umiarsuaaqqap naalagatut 3 grademut soraarummeerso-
qarpoq. Assilissami takusinnaavasi saamerlerniit:
Skipperskolens afdeling i Ilulissat holdt afslutning for et hold fi-
skeskippere af3 grad. den 23.4.1986. På billedet ses fra øverste ræk-
ke fra venstre/ qullerni saamerlerniit:
Kontroltolk/oqalutsi Uju Kleist, Apolio Olsen, Akunnaaq, O-
linnguaq Sandgreen, Ilulissat, siunnersorti P. Iversen, imm.aqutsi-
soq A. Bramsen, Johannes Mathæussen, Ilulissat.
Qeqqani saamerlerniit/ midterste række fra venstre: Gerth
Schmidt, Qasigiannguit, Abel Geisler,Ilulissat, Niels Magnussen,
Ilulissat Søren Enoksen-ilu Qeqertarsuarniit.
Saarlerni saamerlerniit/nederste række fra venstre: Arne Lyberth
Qeqertarsuaq, Thele Poulsen, Qasiannguit Kar! Bourup-ilu Aasian-
niit.