Atuagagdliutit - 07.05.1986, Qupperneq 11

1^19 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Truer arbejdspladser
Fjoeks’ trawlervirksomhed vil kvæle arbejdspladser i
Grønland til fordel for arbejdspladser i Danmark
enne overskrift er en alvorlig an-
'age mod Proeks’ trawlervirksom-
e<E der samtidig er rettet mod den
Politik, som landsstyrets partier al-
l(* har været talsmænd for.
Det begyndte for flere år siden,
a det gik op for os, at samtlige
GHs trawlere den gang fik deres
Jawl og redskaber fra Danmark.
ette på trods af at KGH selv havde
trawlbinderier langs kysten, som
havde kapacitet til at lave redska-
berne, og selv om der på dette tids-
punkt allerede var etableret kon-
kurrencedygtige private trawlbin-
derier.
Det ville have været forståeligt at
købe redskaberne i Danmark, hvis
man i det mindste også havde ind-
hentet tilbud fra grønlandske trawl-
binderier. Men dette har ikke været
tilfældet. Man købte direkte fra
danske virksomheder, selv om man
var bekendt med, at redskaberne
kunne fås billigerei Grønland.
Det ville også have været forståe-
ligt at handle i Danmark, hvis skip-
perne på trawlerne — det er jo dem,
der i sidste ende skal sige, hvilke
trawl og redskaber, de vil bruge —
havde ønsket at bruge danske trawl.
Men dette har heller ikke været til-
fældet.
Vi har ved mange lejligheder fra
»Qalulerivik’s« side givet tilbud på
trawl, trawlskovle og andre redska-
ber over for Proeks’ trawlervirk-
somhed. Tilbud, som senere viste
Nunatsinni aalajangersimasu-
mik perorsaariaaseqassaagut?
AU. Johs Jerimiassen, Ilinniartitsisunngorniaq.
^alunngisatsitut inuiaqatigiit siuli-
eut Inuit aalajangersimasumik pe-
r°rsaariaaseqarsimapput. Meeqqat
Perorsarneqarpiut sumiuussusaat
jPalillugu nunami sumiinnertik aal-
•aavigalugu meeqqatik pinnguar-
n*kkut ineriartortittarpaat siuner-
talimmik
Eqiasunneq qaqutigoortuuvoq,
nakkaatiinnarneq tunniutiinnaja-
suunerlu inuunerinngilaat. Peror-
saasut takutittarmassuk pinngorti-
tarsuup inuuniarfigisassap oqit-
suinnarnik siumugassaqanngissu-
^aanik akiuussinnaanissamut nu-
Wssaqarlutik.
Ullutsinnili inuiaat taakkorpiaat
klr>guaavi qanoq perorsaariaase-
j^arpat? Tunaartaat paasiuminaal-
,ut'k kalaallinit paasiuminaaqaat,
'Puiappassuit akornanni perorsaa-
n£rmi aalajangersaariaaseq eqqu-
‘■nnavillugu nunatsinni atuutsinni-
arsarineqarmat. Meerartagut siu-
nertaq aalajangersimasoq siunerta-
r,r>agu perorsarneqarput »sulisu-
Pik« perorsaasulerluta, inuianni
maligassiuisutut taaneqarsin-
Paanngitsunik paarsisulerlugit. U-
V°qatigiikkuutaat immikkut inis-
Sltat akornannut inissillugit, siu-
aertaqanngitsumik tunaartalersuil-
*uta.
^alaalinngorsaaneqarpami?
Ekiuni makkunani inuiaqatigiittut
kikkuussuserput erseqqissarumal-
wrsimavarput. Naalakkersuinik-
kut akisussaaneq annerusoq tigu-
neqareerpoq, kinguaariit uiverun-
naarlutik paatsiveqalerlutillu aner-
Saakkut peqqinneq angoqqittaria-
'larpaat! Inuiaqatigiit atortulersuu-
|aat ingerlalissappata, aammalu
palaallit soqutigisaannik iluseqar-
ut>k KalaallitNunaanni ingerlalis-
SaPpata taava tamatumani peror-
saanerup pingaaruteqassusia akue-
r'neqartariaqarpoq, tunngavissai
erseqqiSsartariaqarlutik, angunia-
Sassallu oqaatigineqartariaqarlutik
1'nnit uannillu. Nalunngilluinnar-
Parput meeqqap ineriartornermini
Psroriartornerminilu pisariaqarti-
a‘tassaasut: Nerisassaq, atisassaq,
Slnilluarnissaq, asaneqarneq, toq-
Pissisimaneq, naleqassusermik,
PPsigisimaneq, alliartornermi silas-
s°rissutsimik ineriartortitsinissaq
kl>salu kinaassutsimik paasinnikki-
artorneq suiaassuserlu. Angajoq-
Paat pisussaapput qulaani taagor-
neqartut pilersikkiartuaassallugit
Pjassakkut pissusiusunik allaanero-
Qisumit — qanorli?
Meerartavut
eqqissinerusariaqarput
Malugisimanartarpoq imigassap
nioqqutaanera matugaangat meeq-
qat toqqissisimaqqinnaartartut, a-
tisarinnerulersartut eqqissisimane-
rulluinnartarlutillu. Killilersuinerli
unitsitaammat toqqissiviinneruler-
put, atisarlunnerulerput eqqissi-
viinnerulerlutillu. Kinguaariit uku
tulliusut aaqqiivigisariaqarpagut
meerartatta eqqissinerunissaat a-
nguniarlugu.
Inuk ineraangami kinaassusitsi-
migut ilusinikkajuppoq perorsar-
neqarnerminut imaluunniit peror-
sarneqanngitsoornermisut. Imigas-
sap ilusilersussanngippagu, peror-
saanermut ataatsimoorussamik i-
summertariqalerpugut.
Soqutaannginnerpa avatanngii-
sigut meerartatta alliartorfissaat
qanorluunniit ikkaluarpata? Aq-
qutit suut periaaserlu suna atorsin-
naasutut isigissavagut? Inuiaat kik-
kuussuseqanngitsut aalajangersi-
manngitsumillu inuusaaseqartut
ingerlatiinnassangatsigit?
Suna periarfissarissavarput taa-
ma perorsaariaaseq assigiinngittu-
artillugu? Kikkut pisussaappat pe-
rorsaariaatsip inuianni namminius-
suseqartumik ingerlakkiartuaar-
nissaanut?
Vi må med beklagelse konstatere, at
turistkonsulenten har misforstået
formålet med passagerskibenes rol-
le i det grønlandske samfærdsels-
mønster.
Langt den overvejende del af
kystskibenes passagerer er privat
rejsende grønlandske borgere, og
der er kun plads til et begrænset an-
tal turister udefra.
Fartplanerne er derfor baseret på
at skabe mulighed for, at flest muli-
ge personer så hurtigt og billigt som
muligt kan blive befordret mellem
flest mulige anløbssteder.
Naammaleqaat!
Naammagilertariaqarpavut perori-
artornerminni angajoqqaaminnut
ittoortut, ittoornertillu kamannik-
kut anisittuaannarsinnaanngilaat!
Ajornartorsiutit annittuaannarsin-
naanngilavut ilatsinnik akornuser-
sueqqaarluta. Ajornartorsiutit an-
ninneqartuaannarsinnaanngillat
inoqammik toqutseqqaarluni, im-
minoqqaarluniluunniit. Naapittu-
aannarsinnaajunnaarpagut ulluin-
nartigut.
Naammagilertariaqarpavut mi-
sittaatsumik inuunipajuit, imigas-
sap arsaartuaannarsinnaannngi-
laatigut angajoqqaat perorsaanis-
samut periarfissaannik, TV-p vi-
deollu arsaartuaannarsinnaanngi-
laatigut angajup aleqannguata-
luunniit pinnguaqatiginissaannut.
Naammaleqaat ikioqatigiilluta
tamakku illikaamisittariaqargut, il-
lit uangalu tunngavissanik taakkar-
tuilluta, anguniagassanillu upa-
ruussuilluta.
Perorsaanerup pingaassusia aku-
erisariaqarparput. Perorsaanerup
siunertai inuianni maani najunga-
qartunit tunngavissalersorneqarta-
riaqarput, aallaaveqartariaqarlu-
tillu.
Dette er årsagen til, at anløbsti-
den i de fleste havne er begrænset til
den rene ekspeditionstid.
I 1984 anløb »KUNUUN-
NGUAQ« 14 havne, i 1986 er det 15
havne indenfor den samme sejltid
på 7 dage. For »DISKO« er de til-
svarende tal i 1984 25 havne, i 1985
31 havne og sejltiden 14 dage.
Det er altid spændende at gå på
opdagelse i »nye« butikker, men
som det ses, må KNI nødvendigvis
prioritere en effektiv udnyttelse af
kystpassagerskibene højere — og så
iøvrigt henvise passagererne til at
handle i skibets velforsynede kiosk.
Serviceminded
sommerfartplan
Af Peder Bjerrum, KNI-direktionen
I AG, dateret 16. april i år, ironiserer turistkonsulent Jan
Drent over fartplanerne i højsæsonen for
kystpassagerskibene Disko og Kunuunnguaq
sig at være meget billigere end det,
Proeks købte ind i Danmark.
Vi kunne punkt for punkt give
eksempler på flere ting, men skal
her nøjes med at komme ind på et
enkelt tilfælde, som er sket for ny-
ligt:
Det drejer sig om ammassat-vod,
som flere kommuner langs kysten
skulle have. Det begyndte med, at vi
fra Konsulentformidlingen blev
bedt om at give tilbud på 10-fods og
15-fods ammassat-vod. Det gjorde
vi så med følgende priser:
10-fods ammassat-vod til kr.
2.900 pr. stk.
15-fods ammassat-vod til kr.
4.500 pr. stk.
Det næste, vi hører til denne sag,
er så, at vi bliver ringet op fra et
dansk trawlbinderi, hvor man be-
der os om tegninger over ammassat-
vod på henholdsvis 10 og 15 fods
størrelse.
Det viste sig altså, at trawlbinde-
riet i Danmark havde fået ordren.
Nå, tænkte vi, men så var det altså
billigere at få disse vod lavet i Dan-
mark. En sag, der ikke rigtigt var
noget at gøre ved.
Men senere viste der sig det fanta-
stiske, at det alligevel ikke var billi-
gere at få ammassat-vodene lavet i
Danmark. Den danske pris for et
10-fods vod var nemlig kr. 5.100 og
for det på 15 fod var prisen kroner
7.600. Der var altså tale om en mer-
pris på kroner 2.150 og 3.100 på de
to typer vod, når de blev lavet i Dan-
mark.
Det er fra samfundets side urime-
ligt, at man på denne måde tapper
penge ud af landet og samtidig mis-
ter arbejdspladser. Og når man gi-
ver ordren ud af landet til en næsten
dobbelt så høj pris, grænser hand-
lingen op til det kriminelle.
Man må spørge Proeks’ trawler-
virksomhed og Konsulentformid-
lingen, hvilke grunde de har for
ikke at købe billigere fiskeredska-
ber af samme kvalitet. Ikke bare
billigere, men også produceret her i
Grønland.
Og man må spørge de politisk an-
svarlige, om de har kendskab til dis-
se tilstande, som er i strid med den
politik, der går ud på så vidt muligt
at holde pengestrømmen inden for
Grønland og at skabe så mange ar-
bejdspladser som muligt i dette
land.
Vi vil som ansvarlige samfunds-
borgere kræve, at man fra politisk
side sætter en undersøgelse i gang af
dette for skatteyderne så alvorlige
problem.
Qalulerivik ApS
Jakob M. Lyberth,
Maniitsoq.
. Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
Stillingsopslag
Qaqortoq Kommune.
Leder til daginstitutionen
Angaju.
Stillingen som leder af den integrerede institution Angaju bliver
ledig til besættelse pr. 1. august 1986. Institutionen er normeret
til 60 børn, fordelt på 40 børnehavebørn i alderen 3-6 år og 20 fri-
tidshjemsbørn i alderen 7-10 år. Den samlede personalenorme-
ring er fastsat således:
1 leder
1 afdelingsleder
1 assistent
3 barnehjælpere
2,74 gruppemedhjælper
0,68 rengøringsassistent
0,68 køkkenlederassistent
Det er en forudsætning, at den der ansættes er fuldt dobbelt-
sproget, idet der til institutionen visiteres både dansk- og grøn-
landsktalende børn.
Det er endvidere en forudsætning, at vedkommende har et godt
kendskab til personaleledelse og nogen indsigt i økonomiske for-
hold, idet lederen er pålagt ansvar for driftsbudgettets overhol-
delse m.v.
Den, der ansættes må være i besiddelse af gode samarbejdsev-
ner og være indstillet på et tæt samarbejde med forældre og insti-
tutionens øvrige medarbejdere samt socialforvaltning.
Herudover er der samarbejdsrelationer til de øvrige institutioner
i kommunen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås på telefon 3 82 77, lo-
kal 309, Aase Jespersen.
Ansættelse og aflønning vil ske efter overenskomst mellem Det
offentlige Aftalenævn og S. I. K. af 23. marts 1985 for pædagogisk
personale ved daginstitutioner for børn og unge i Grønland og le-
deren aflønnes med et vederlag, der svarer til den for tjeneste-
mænd i Grønland I LR 18 til enhver tid gældende løn afhængig af
lønningsanciennitet.
For ansøgere, der ikke er bosiddende i Qaqortoq afholdes de med
ansættelsen forbundne rejse- og flytteudgifter forudsat en an-
sættelsesperiode på mindst 2 år, ligesom kommunen fremskaffer
bolig for hvilken der betales efter gældende regler.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer og eventuelle udta-
lelser samt oplysning om tidligere beskæftigelse skal være kom-
munen i hænde senest den 23. maj 1986 og fremsendes til:
Bestyrelsen for de kommunale
daginstitutioner
Qaqortoq Kommune
Box 184.3920 Qaqortoq