Atuagagdliutit - 11.06.1986, Page 5

b[Ri 24 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Nuussuup atuarfiani
qittanneq
Nuummi ilinniartitsisup Hans Thomassenip allagaa
lrnaattoq tigusimavarput:
Eqqissisimalluinnarput inussiar-
neHutilIu. Inersuarmi qittapput,
?alianilu nerriiveeraqarlunilu pu-
J°flartoqarsinnaavoq. Ilaat qittap-
Put allallu cola-torusaarput. Atuar-
111 nalunngisama tamarmik ilassi-
SarPaannga oqaloqatigitsiartarlu-
Pgaluunniit.
Ataaseq qalianiinnaq pujortoq-
^usaanerarlutik oqarfigiganni er-
Pgerluni naalappoq. Disco-danser-
ut'k break-danserlutillu unammi-
Sut qiimmattaatigineqaqaat. Aqqa-
nernut taamaatipput. Nipilersor-
lUeruppoq. Erngerlutik inaalitsite-
rilerPut, atuartullu eqqissisimallu-
’nnarlutik narrassimaartoqanngil-
U*nnarnilu atuarfik qimagarpaat.
.Angajoqqaat sinnerlugit nakku-
•Uiisuulluni taamaattunik misigi-
Saqarluni nuannerluinnartuuvoq.
Suunersunga
Uanga ilinniartitsisuuvunga. Aam-
mami piumasaqarfigivallaanngik-
kaangatsitigit taamatulli inussiar-
nertigisarput.
Taavami sunaana naammagit-
taalliuutigigipput? Tassaa akissar-
siavut, pisortat, angajoqqaat, atu-
artut uagullumi piumasarisatsinnut
naapertuutinngilluinnartut.
Atuarfiup sulinera ilinniartitsi-
sullu ilinniarsimanerat sulisitsisutta
tungaanniit ataqqineqarsorinann-
gilaq. Akissarsiakissutsitta taama-
tut isigineqalersippaatigut. Taman-
nalu aamma ilinniartitsisuttaaq im-
minnut isiginerannut sunniuteqar-
tarpoq. Tassa pissutsit ajortut taa-
matut sunniuttarput.
Kialuunniit nalunngilaa suun-
nginnerusutut isiginnittarneq aam-
mattaaq atuartut atuarfimminnik i-
linniartitsisuminnillu isiginnitarne-
rannuttaaq sunniuteqartartoq.
Suliaq
Suliaq artornartuuvoq qasunar-
tuullunilu. Angajoqqaalluunnit su-
liarput pillugu oqaloqatigaangatsi-
git oqarajuttarput: »Meeqqanik i-
nuuvissiortitsilluniluunniit taama
qasunartartigisoq.«
Ilinniartitsisoq sullerilluinnar-
tuunngikkuni iluarineqarnavian-
ngilaq. Kikkut tamarmik ilaannee-
riarlutik ulluluttarput. Inilli atuar-
titsiviusup iluani taamaaliorneq a-
jornaqaaq. Ilinniartitsisoq allanik
suliaqartut pisarnerattuut per-
pianngitsumik pissuseqarluni suli-
sinnaatitaanngilaq.
Ilinniartitsisoq inimut atuartit-
sivissaminut iseruni pisinnaasani
tamarluinnaat atorlugu ingerlatsil-
luartariaqarpoq. Tamanna iluat-
sikkaangat suliaq nuannillaaraaq.
Iluatsinngikkaangalli qangali anit-
siarluni kaffisoriartornissaq qila-
naarnartannguarsi. Pinngitsoora-
tali atuarfimiittariaqarpugut.
Atuartut
Meeqqat ilaat piuminaalluinnar-
tuusarput patikkusunnartut, eq-
qarsartarpugullu »qujanqaaq ua-
nga taanna qitornarinnginnakku«.
Atuarfimmili taamatut eqqarsar-
neq iluaqutaanngilaq. Taakkumi
tamarmik pinngitsooratik atuar-
fimmiittussaapput. Ilinniartitsilli
tamarmik immikkorluinnaq it-
tuunngillat, ilaanneeriarlutalu pe-
rorsaanerup tungaatigut ilinniarsi-
masavut puigutsiartoortarpavut,
tamannalu ullup sinnitsiarsuani eq-
qarsaatigiluulersarparput. Aap-
paatigulli aamma nalusanngilarput
meeqqat ilaat, allatut ittunik atuga-
qarnertik pissutigalugu aalajanger-
simanerusumik pissuseqarfigisari-
aqartuusartut, aappaatigulli aam-
ma puffaannarsisinnaasarput
imminiiginnartariaqartarlutilluun-
niit.
Tupigusunneq
Ilaatigut tamakku pissutigalugit
paasilluarsinnaasarparput inuu-
sunnerusortatta atuarfik qimattar-
massuk allanillu toqqissisimanar-
nerusuk, immaqalu akissarsiaris-
saarnarnerusunik suliffissarsiorlu-
tik, ilaatigullu aamma paasisinnaa-
sanngilarput suna pillugu ilissi an-
gajoqqaat uagut, qitornassinnik i-
linniartitsisussaasugut, pitsaaneru-
sumik isigisannginneritsigut. Aku-
eriuminaatsinnerpaasarpulli tassa,
naalakkersuinermik suliaqartut
pingaartorsiorpaluvillutik oqalule-
raangata suliatta pingaarnersua pil-
lugu, maannakkorpiarligooq, ani-
ngaasat tungaasigut pissutsit i-
maammata il.il..... paasilluarsin-
naagaluarpaat.... immaqagooq
aappaagu.....
Ilaa ajornaqaarmi!
Isumalluarneq
Maannakkorpiaq uku ilinniartitsi-
sut akissarsiaat amigarluinnartut.
Isumarujunnarput, nuanniillior-
narput, akissarsiat iluarsiniarne-
qartarmata qaangiuttoornikkut,
unnukkut atuartitsinikkut allatul-
luunniit saniatigut suliaqarnikkut.
Pissutsit taamaattut aaqqinneqar-
tariaqarput, ilinniartitsisut nuan-
naarlutik suliartortalerniassamma-
ta, ilimagineqartut naapertorlugit
sulisalerniassammata, ataatsimii-
titsisarlutillu, tammaarsimaartitsi-
sarlutillu, qittatsitsisarlutillu alla-
nik suliaqartalerniassammata aam-
malu imminnut ataqqinerulernias-
sammata.
Tamanna qitornassi pisariaqar-
tinngilaat?
Hans Thomassen,
ilinniartitsisoq, Nuuk.
Disko-aften på
Nuussuaq skole
^a lærer Hans Thomassen, Nuuk, har vi modtaget
følgende:
^a fredeligt, så venligt. Dansen
°r®går nede i hallen, ovenpå er der
JJhå borde, og her er rygning tilladt,
^ogle danser, andre snakker over
cola. Alle de elever, jeg kender,
*1»lser, og en bemærkning udveks-
les.
En enkelt henstilling om at gå
°venpå og ryge efterkommes stille
roligt. Konkurrencerne i disco-
Qans og break-dance afvikles under
?tor opmærksomhed og bifald. Slut
.• 23. Musikken standser. Opryd-
n'ngen går straks i gang, og delta-
erne forlader skolen uden nogen
0rm for opfordring endsige knub-
bede ord.
Hvilken oplevelse at være tilsyns-
førende forældre til et sådant ar-
rangement.
Status
Forresten er jeg også lærer. Og den-
ne venlighed er da som regel også
rådende i undervisningstiden, så-
længe vi ikke stiller for store krav.
Jamen, hvad beklager vi os så
over? Helt enkelt lønnen, der står i
misforhold til de forventninger til
arbejdet, som myndigheder, for-
ældre, elever og vi selv har.
Respekten for skolens arbejde og
lærernes uddannelse og indsats hos
vore arbejdsgivere og i befolknin-
gen er til at overse. Den lave løn bi-
drager til ringe status. Dette for-
hold virker tilbage på lærernes op-
fattelse af sig selv. Der er altså tale
om en ond cirkel.
Enhver kan sige sig selv, hvad
denne almindelige nedvurdering
betyder for elevernes indstilling til
skolen og dens lærere.
Arbejdet
Arbejdet er svært og enerverende.
Har vi talt med andre om vore ar-
bejdsforhold, er det en stående be-
mærkning fra forældreside: »Ja, vi
ville nu betakke os for at skulle hol-
de børnefødselsdag hver dag.«
En lærer arbejder enten 100 pro-
cent, eller også går det i fisk. En-
hver arbejder har dage, hvor blusset
er skruet nedi men så gir han den
hele armen næste dag og kommer til
bunds i dyngen. Sådan er det ikke i
skolestuen. En lærer kan ikke holde
en lav profil, bøje sig over sit arbej-
de og være lidt fåmælt over for an-
dre og alligevel yde et stykke arbej-
de, således som det er muligt i man-
ge erhverv.
Læreren stiller i hver time op med
pullu missingersuutigeqqullugu tu-
nineqarnissatsinnut. Taamaasillu-
ta uagut siulliusinnaagatta, ilami
eqqarsaatigissagaanni Diskobugti-
mi illoqarfiit imminnut qanitsigine-
rat tulleriiaarinermi uagut siulliusa-
riaqaavikkatta. Tassami inersuaq
timersornerinnarmut atortus-
saanngimmat, assigiinngitsorpas-
suarnilli sunniuteqarsinnaalluni.
Pingaartumik Nanortalimmi su-
liffissaaleqiffioqisumi taamaallaat
ornigassapalaanik sungiusaavinnik
imerniartarfinnik pingasunik pe-
qarmat.
Nakorsaq angallataaruppoq —
maannakkut tusarparput politiit
angallataat Diskobugtimut inissin-
niarneqartoq. Isumaga malillugu
eqqunngilluinnartumik — uagum-
mi imarpimmut ammavugut, ujaa-
sinermi kingusinaalaarutta inuit i-
nuunerinik naleqartussanik. Im-
maqa tamanna politimestereqar-
fiup akisussaaffigilerumaarpaa?
Suliffissåaleqineq: inuit 260-t
sinnerlugit ilungersorlutik saaffi-
ginnipput kinguneqartariaqarpoq
— taamaanngippat qinersisartut
tullianik qinersinissamut piareersi-
masariaqalerpugut maanga politi-
kip sumut sammivianik sammisa-
qartitsisumik.
Ilungersornerput malugineqar-
tariaqalerpoq.
hele sin person og med alle antenner
ude. Lykkes det, er det sikkert det
dejligste job af alle. Lykkes det
ikke, går man nedslået til frikvarte-
ret for at slikke sårene over en kop
kaffe. Men man er i hvert fald til
stede.
Elever
Der er nogle børn, som vi i daglig-
dagen omtaler som utålelige, øre-
tæveindbydende og »godt, det ikke
er mit barn.« Den går bare ikke i
skolen. De skal være der allesam-
men, og det er de så det basker. Nu
er lærere jo ikke en særlig race, så
ind imellem går naturen over pæda-
gogikken, og så har man det at tæn-
ke over resten af dagen. På den ene
side ved man, at netop disse børn
med den baggrund, de har, trænger
til både fasthed og overbærenhed
på en gang og tålmodighed i lange
baner, og på den anden side lod
man sig alligevel irritere eller bøjede
af.
Undren
Det er blandt andet på den bag-
grund, at vi nemt forstår, at en del
yngre kolleger forlader skolen for
Den pressemeddelelse som syge-
plejerskerne i Maniitsoq udsendte i
radioavisen fornylig, giver ellers
anledning til at reagere, da den ly-
der: »Da sygeplejerskerne i Maniit-
soq rejser, og da en sygeplejerske
bliver ene tilbage, stopper al syge-
pleje«.
For os, der er uddannede og som
arbejder på sygehusene eller i byg-
derne i lige fod med disse, kan pres-
semeddelelsen forstås på denne
måde: Sundhedsmedhjælpere og
fødselsmedhjælpere er overflødige
eller unyttige. Pressemeddelelsen
var bare nedvurderende.
Hvorfor skal vi så acceptere disse
forhold og ikke sige noget imod?
I dag kan vi sige, at vi er mange
sundhedsmedhjælpere i Grønland
at få et roligere, mere tilfredsstillen-
de arbejde til nogle tusind mere om
måneden, mens vi ikke kan forstå,
at I forældre ikke giver os en bedre
status, os, som skal modtage jeres
egne børn. Og det, vi har sværest
ved at snuppe, er højtidelige politi-
kerfraser om, hvor vigtigt vort ar-
bejde er, og hvor højt man værd-
sætter skolen o.s.v. o.s.v., men alt-
så lige nu, og med de øjeblikkelige
økonomiske forhold ...., selv om
man godt vil indrømme....men til
næste år...
Ah, hold da helt op!
Forventning
Det er her og nu, at en lærerløn ikke
på nogen måde slår til. Det gnaver,
mismod indfinder sig, lønnen rettes
op ved overtimer, aftenskole eller
andet ekstraarbejde, tålmodighe-
den aftager. Dette forhold må æn-
dres, så lærerne igen bliver glade
for jobbet, prøver at leve op til for-
ventningerne, gerne arrangerer mø-
der, lejrskole, disco-aftener o.s.v.
og genvinder selvrespekten
Er jeres børn ikke det værd?
Hans Thomassen lærer, Nuuk
— også fødselsmedhjælpere. Og
man skulle tro, at man ved at eta-
blere et samarbejde og ved at stå
sammen, kan løse problemerne el-
ler i hvert fald prøve på at løse ting,
som vi er utilfredse med. Jeg tror, at
de fleste af os er medlemmer af SIK
og betaler kontingent. Ved at sam-
arbejde med denne organisation
kan vi ellers etablere et samarbejde.
Jeg mener bare, at tiden er kommet,
hvor vi må gøre noget.
Der var ingen reaktioner på mine
tidligere breve. Skal jeg forstå dette
som, at man bare skal leve med uac-
ceptable forhold? Jeg kommer ud
med min mening. Vi ved jo, at vi
ikke har kræfter til at arbejde for
noget individuelt — samarbejds-
partnere savnes!
Isumaqarpunga
eqqarsarluaqqit-
tariaqalersugut
Nikolaj Ludvigsen, Nanortalik
Hloqarfissualiortiterpugut illoqarfissuarnik pingasunik.
^Øniatungaatigut illoqarfiit piorsarneqarnerusariaqalersut
Upangiulluinnarlugit. Al laat imatut eqqarsarnarsilerpoq
f*~60-p politikkianut uterialersugut
gut — tuppallersaatitut ittumik taa-
maallaat pajunneqartarluta.
Sulilu qaavatigut inuusuttut
sunngiffimmikkut saaffissaqara-
tik.
Qineqqusaartoqarmat kinguller-
mik oqarsimavunga timersortarfis-
samut aningaasat katersat imatut
takoqqullugit: illoqarfiit Disko-
bugtermiut ilaannik inukinneru-
nerput suliffissaaleqinerujussuar-
kiorpassuanngulerput pissutsit
..^hffissaaleqineq isigalugu maani
‘°qarfitsinni naalliunnartorujus-
aUsut — inuit, pingaartumik inuu-
uttorpassuit pissutsinut taamaat-
, nut pisuunngitsut pilliutigineqar-
U,Ut illutik.
Oqaatigineqartarpoq Nanortalik
a‘>sariutitigut kinguaattoornikoq
( aaP, ilumoorpoq — qanorli ilior-
?9assava? Aasaagaluarpalluun-
111 tulaassuiffigineqarneq ajorpu-
Hvorfor ingen
reaktioner
Skrevet af Sundhedsmedhjælper Karen Platou, Napasoq
Til alle sundhedsmedhjælper og fødselsmedhjælpere