Atuagagdliutit - 16.07.1986, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 29 1986
GRØN LANDS POSTEN
Isumaliutersuut- Kronik
Takornariartitsineq
aningaasartaqarpoq
J.F. Maannakkut takornariat atamaaruttulerfiata naligaa,
ullunilu makkunani Amerikamit Europamillu takornariarpas-
suit nunatsinniipput. Nunatsinnut takornariartitsineq aallar-
nerpoq ukiut 30 matuma siornagut, taamani aallarnerneqar-
mat Kalaallit Nunaanni Takornariartitseqatigiit, takornariar-
titsisorlu Nina kalaaleq Lars Lynge suleqatigalugu pernaam-
mik nunatsinnut takornariartitsimmat. Tassaluuna taanna
Nina aama nassaartuusoq danskit feeriarfinnaavannik qeqer-
tamik Mallorcamik.
Annikitsunnguamik aallarteriarluni nunatsinnut takornari-
arneq annertusiartuaarsimavoq. 1960-kunni nunatsinnut ta-
kornariartitsinermik siuarsaaniarlutik assut suliniarsimapput
aappariit hoteliutillit Knud aamma Helene Rasmussen. Taak-
kua ataqqinaatissaraat nunatsinnut ukiuunerani takornariar-
titsisalerneq. Ukiuunerani takornariartalernissaq pillugu an-
nertoorujussuarmik ussassaaruteqarput, hotelertaartik »Ho-
tel Hvide Falk« llulissani ammaramikku, taamani tikeraat
aamma ilagalugu prinsesse Elisabeth.
Nunarput ullumikkut takornariarnikkut pingasunik pingaa-
ruteqartunik aallaaveqarpoq, tassalu Qaqortumi, Nuummi
llulissanilu. Illoqarfinni taakkunani takornariarnikkut pisortat
annertuumik nersortariaqartumillu suliaqarput nunatsinnut
takornariaqarnissaa noqqaassutigalugu isumagalugulu ta-
kornariat nunatsinniinnerminni sapinngisamik nuannisarnis-
saat.
Kalaallit Nunaat silarsuarmi nunat alianaannerpaat ilagat,
nutami pissusiatigut allanit allaasoq. Kusanassuseq taanna
suliffissanik akissarsiorfissanillu amerlasuunik pilersitsisin-
naavoq, soorlu Nuummi takornariarnikkut pisortaq oqartoq.
Pisortalli tungaannit qanoq iliortukippallaarpoq takornari-
artitsineq siuarsarniarlugu. Namminersornerusut upissunne-
qassanngillat ingasaannagu takornariartitsineq kissaatigiga-
mikku. Taamaakkaluartorli takornariarnermut aningaasalii-
nikkut kinguussaasimaqaagut soorlu Savalimmiunut naleq-
qiulluta. Nunatsinni takornariartitsineq Namminersorne-
rusunit alapernaasernerusariaqarluinnarpoq. Maanna
piffissanngorpoq pisortat paasisallugu takornariartitsi-
neq aningaasartaqarmat, nunarpullu periarfissaqarmat
silarsuarmi takornariarfiit isertitaqartarnerpaat ilagilissal-
lugu.
Der er penge
i turismen
J.F. I øjeblikket er der højsæson for turismen, og mange tu-
rister fra Amerika og Europa gæster i disse dage Grønland.
Turismen til Grønland startede netop for 30 år siden, da Grøn-
lands Turistforening blev startet, og rejsebureauejeren Nina i
samarbejde med grønlænderen Lars Lynge arrangerede den
første turistrejse til Grønland. Det var forresten Nina, der op-
dagede danskerne foretrukne ferieø Mallorca.
Fra en spæd start er turismen i Grønland udviklet sig lidt ef-
ter lidt. I 1960'erne gjorde den afdøde hotelejer Knud Ras-
mussen og hans franske kone Helene meget for at fremme tu-
rismen i Grønland. Det var deres fortjeneste, at vinterturis-
men i dag er en realitet. De gjorde et stort fremstød for vinter-
turismen i forbindelse med åbningen af deres nye hotel i llulis-
sat, hotel »Hvide Falk«, hvor prinsesse Elisabeth var blandt
gæsterne.
Grønland har i dag tre vigtige turistcentre i Qaqortoq, Nuuk
og llulissat. Turistcheferne i disse byer gør et stort og rosvær-
digt arbejde for at trække turister til landet og sørge for, at
gæsterne får så meget som muligt ud af deres ophold i Grøn-
land.
Grønland er et af de skønneste lande i verden, et land, der
er anderledes, hvad natur angår. Denne skønhed gemmer på
mange arbejdspladser og lønkroner, som Nuuks turistchef
udtrykker det.
Men fra officiel side gøres der for lidt for at fremme turis-
men. Hjemmestyret skal ikke lastes for ønsket om behersket
turisme. Alligevel halter vi meget bagefter f. eks. i for-
hold til Færøerne, hvad turistbudget angår. Turismen i
Grønland trænger i høj grad til større bevågenhed fra
Hjemmestyrets side. Det er på tide, at myndighederne
opdager, at der er penge i turismen, og Grønland har mu-
lighed for at at blive en af de mest givtige turistområder
i verden.
Niels-Jørgen Hilstrøm, sekretær i LO, formand for LO’s Grønlandsudvalg:
- Jeg vil trods alt vælge, at de
nødvendige opgaver bliver
entreret af grønlandske/danske
entreprenørvirksomheder
Vedr. referat i AG: »Væk med LO-aftalen«
Når man følger med i den grønland-
ske debat, som den bliver beskrevet
i Grønlandsposten, er det spænden-
de at følge udviklingen omkring det
grønlandske samfund, som er i
gang med en kraftig udvikling hen
imod et uafhængigt socialt liv. Den-
ne udvikling har indbygget mange
positive elementer, som er i over-
ensstemmelse med de holdninger,
dansk fagbevægelse ofte har ud-
trykt og også ofte har støttet over
hele verden.
Udviklingen har dog en pris, hvis
den skal lykkes med succes, og når
man i Grønlandsposten læser refe-
ratet fra Grønlands Arbejdsgiver-
forenings generalforsamling, vir-
ker det som om, at de arbejdsgive-
re, der er blevet refereret, ikke rigtig
følger med i, hvad der rent faktisk
sker i det grønlandske samfund.
Grønlandsposten refererer ar-
bejdsgiverne for udtalelser som »at
den mest privilegerede arbejdskraft
i Grønland er medlemmer af dansk
LO«, og »LO-aftalen har man ikke
råd til, den bør snarest ophæves«.
Sådanne synspunkter er selvfølge-
lig typiske arbejdsgiversynspunk-
ter, men de er reelt ikke i harmoni
med det, der er i det grønlandske
samfunds interesser. Ud fra refera-
tet ser man, at arbejdsgiverne er
sure over, at overenskomsten med
dansk LO bl.a. omfatter gratis rej-
se, kost og indkvartering. Det næ-
ste, der bliver fremhævet, er, at ar-
bejdsgiverforeningen mener, at der
ikke er argumenter for, at danske
håndværkere, der er beskæftiget i
Grønland, behøver at have en så-
dan aftale. Disse argumenter er
meget snæversynede. Det er meget
svært i et så lille samfund som det
grønlandske at have en arbejds-
kraft, der både er fleksibel, og som
samtidig har et uddannelsesniveau,
der ligger på linie med håndværke-
ruddannelserne. Det uanset, om
der er tale om grønlandsk eller
dansk arbejdskraft.
Grønlandsk eller dansk
arbejdskraft — et spil mod
hinanden
Principielt er det jo ligegyldigt, om
man har sin faste adresse i Køben-
havn eller i Nuuk. Hvis et bygge-
projekt skal fnregå i Nordgrønland
eller Østgrønland, vil der være både
et transportproblem og et indkvar-
teringsproblem. Og der er kun een
interessent i en sådan byggeopgave,
der reelt kan løse dette problem, og
det er bygherren i samarbejde med
arbejdsgiverne. Så denne »omkost-
ningsfaktor« vil man ikke komme
ud over, uanset hvordan de overen-
skomstmæssige forhold er. Men
også af den grund, at hvis der skal
bruges en højt uddannet arbejds-
kraft til en arbejdsopgave, vil det
være svært i det grønlandske sam-
fund ud af bosiddende indbyggere
ensidigt at rekruttere arbejdsstyr-
ken.
Det næste problem, som omtales
i Grønlandspostens referat, er, at
disse sæsonhåndværkeroverens-
komster, som LO har indgået med
Det offentlige Aftalenævn for
Grønland, jo reelt er overenskom-
ster, som fastsætter nogle mini-
mumstandarder, og den lønmæssi-
ge del af disse standarder er ikke af
en sådan højde, at det på nogen
måde skulle genere en byggehånd-
værksmester. Man kunne på bag-
grund af udtalelserne på arbejds-
givernes generalforsamling få det
indtryk, at de pågældende hånd-
værksmestre ikke rigtig følger med
i prisudviklingen i Danmark. For
hvis de havde gjort det, ville de kun-
ne konstatere, at timelønningerne
for byggehåndværkere i Køben-
havn næsten er dobbelt så høje som
det, der er nedfældet i sæsonhånd-
værkeroverenskomsten gældende
for Grønland.
Min fornemmelse er, at man kun-
ne forledes til at tro, at arbejdsgive-
re i Grønland bruger — når det pas-
ser dem — enten den grønlandske
arbejdskraft eller den danske ar-
bejdskraft i et spil mod hinanden,
så man derigennem modvirker en
mangelsituation af bestemte hånd-
værksgrupper. I øjeblikket er situa-
tionen nemlig den i Danmark, at
der er visse byggefag, hvor der fak-
tisk ikke er ledig arbejdskraft, og
dette betyder selvfølgelig, at prisen
for denne arbejdskraft er stigende.
Imidlertid skal det understreges, at
efter min opfattelse spiller det over-
enskomstmæssige ikke ind i diskus-
sionen om de stigende byggeom-
skostninger i en sådan grad, at det
er værd at gøre til et problem. De
stigende byggeomkostninger og år-
sagerne hertil ligger jo helt andre
steder, nemlig i transportpriserne
for byggematerialer samt totalfi-
nanciering af byggeprojekterne.
Sat i forhold til disse omkostnings-
faktorer er lønandelen meget ringe.
Vigtigt at Grønland får
arbejdsmarkedspolitik
Når jeg indledningsvis pegede på
den positive udvikling i det grøn-
landske samfund, så tænker jeg
selvfølgelig primært på det arbejds-
markedspolitiske. Jeg synes, det er
vigtigt — og at det er på tide — at
man i det grønlandske samfund får
opbygget en arbejdsmarkedspolitik
med indbygget A-kassesystem og
indbygget overenskomstsystem.
Det vil betyde, at lønmodtagere i
Grønland kan få nogle løn- og ar-
bejdsforhold, som er i overens-
stemmelse med et moderne sam-
fund, men som er i balance med den
specielle samfundsstruktur, der er
gældende på Grønland. Hertil er
det vigtigt at gøre arbejdsgiverne
opmærksomme på, at disse forhold
får man ikke gratis. De må også
være med til at yde deres for at sikre
en udvikling i en retning, så vel-
færdssamfundets grundopfattelse
også på arbejdsmarkedet kan fast-
holdes. Nemlig den opfattelse, at
man er indstillet på at hjælpe dem,
der er dårligst stillet såvel socialt
som uddannelsesmæssigt.
Om hele problemstillingen skal
jeg derfor påpege, at så længe der er
behov for at rekruttere arbejds-
kraft i Danmark til at varetage ar-
bejdsopgaver i Grønland, så længe
vil der også være behov for, at vi er
så realistiske, at hvis man virkelig
vil have arbejdskraften, så må man
tilbyde den ordninger, der er attrak-
tive. Ellers vælger den andre ar-
bejdsmarkeder. Dette gælder også,
når diskussionen fra arbejdsgiver-
foreningens side omhandler danske
lønmodtageres arbejde i de andre
nordiske lande. Her arbejdes der på
overenskomstmæssige betingelser
som i det pågældende nordiske
land, men herudover laves der
kontraktmæssige forpligtelser med
den enkelte arbejdsgiver om tran-
sport, frirejser hjem under ferie,
samt indkvartering.
Som en form for konklusion af
dette indlæg skal jeg ikke undlade
at understrege, at de danske lønnin-
ger i gennemsnit i Grønland er væ-
sentlig under timelønnen i f.eks. i
København. Hvis arbejdsgiverne
ville få held med at fjerne de nævnte
smågoder, kan man frygte, at pro-
blemerne med at skaffe arbejds-
kraft bliver så store, at man må hen-
te arbejdskraften andetsteds. Eller
droppe opgaverne. I så fald kan
man som dansker frygte, at en lang
række af de store arbejdskraft- og
ressourcekrævende opgaver på
Grønland vil blive overtaget af ca-
nadiske eller amerikanske multina-
tionale virksomheder, og på en så-
dan måde at disse virksomheder
selv indfører deres arbejdskraft.
Som dansker — og jeg tror også
som grønlænder — vil jeg trods alt
vælge, at de nødvendige opgaver
bliver entreret af grønlandske/dan-
ske entreprenørvirksomheder.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31