Atuagagdliutit - 16.07.1986, Blaðsíða 17

NR. 29 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Ellekilde matuneqarpoq —
Ellekilde inuummersorli
Naak uppernanngikkaluartoq, taamatut oqarpoq atuarfimmi pisortaq Kristian
Olsen, inuulluaqqusilluni oqalugiarnermini Ellekilde sinersortaammut Kalaallit
Nunaanni sinersortumut assersuukkamiuk, oqarporlu: — Inuppassuit
illoqarfippassuillu pissanganartut aqqusaartarsimavagut
Ukiut ingerlanerini Ellekilde Ishøj Ungdomskole-lu assut suleqatigiilluar-
simapput. Takuneqarsinnaapput atuarfiup pisortaa Kristian Olsen, aaju,
Janne Gaardhøje aamma Jørn Hjølund Ungdomsskole-minngaanneersut
inuulluaqqusiartorsimasut. (Ass.: Søren Madsen)
Gennem årere har Ellekilde haft et usædvanligt godt samarbejde med Ishøj
Ungdomsskole. På billedet ses forstander Kristian Olsen, aaju, sammen
med Janne Gaardhøje og Jørn Hjølund fra Ungdomsskolen. De var begge
mødt frem for at sige farvel. (Foto: Søren Madsen)
Ellekilde er lukket
- Ellekilde længe leve
Hvor utroligt det end lyder, så sagde forstander
Kristian Olsen faktisk disse ord, da han i sin afskedstale
sammenlignede Ellekilde med et kystskib, der besejler
Grønlands vestkyst, og sagde: — Vi har passeret mange
spændende mennesker og byer
Ellekilde-mi naggataarnersiornermi qaaqqusarpassuit akornanniipput
Marianne aamma Aqigssiaq Møller, atuarfiup 1970-imi aallartinnerani pe-
qataasimasut. Uani takuneqarsinnaapput, maannakkut Kultureqarner-
mut atuartitaanermullu pisortaqarfimmi direktøriusoq nuliilu Ellekildemi
inigisimasamik silataani. fAss.: Søren Madsen)
Blandt de mange gæster ved afskedsreceptionen på Ellekilde var også Ma-
rianne og Aqigssiaq Møller, der var med ved skolens start i 1970. Her ses
den senere direktør for Kultur- og undervisningsdirektoratet sammen med
sin hustru udenfor deres tidligere bolig på Ellekilde. (Foto: Søren Madsen)
Det var imidlertid ikke Kristian Ol-
sen alene, der holdt tale ved Ellekil-
des afskedsreception, der fandt
sted den 20. juni. Også blandt gæ-
sterne var der folk, der ønskede at
tage afsked med denne skole, som
gennem årene har formået at op-
bygge et fantastisk forhold til det
omgivende samfund.
Som sædvanlig var der mange til-
stede. Der var både borgmester Per
Madsen, Ishøj kommune, repræ-
sentanter fra leverandører og na-
boer, det lokale politi og kommu-
nens ungdomsskole, med hvem El-
lekilde gennem årene har haft et
godt og udbytterigt samarbejde.
Alle ønskede at give skolen et ord
med på vejen, og borgmesteren
sammenlignede i sin tale de to sam-
fund: Grønland og Bornholm, der
begge har sit eget flag, men også
begge har været udsat for at få ud-
sendt embedsmænd fra Køben-
havn. Borgmesteren sluttede sin
tale med at ønske alle tillykke med
fremtiden, samtidig med at han ud-
trykte håb om at få et lige så udbyt-
terigt samarbejde med dem, der
kommer efter Ellekilde.
Direktør Aqigssiaq Møller,
Grønlands Hjemmestyre, under-
stregede, at han og hans hustru gen-
nem årene har haft et meget, meget
nært forhold til Ellekilde, idet de
begge havde været med til at starte
skolen i 1970. — Det var en spæn-
dede opgave både for os, der arbej-
dede som undervisere, og for ele-
verne, som havde landlivet og stor-
byen lige uden for skolen, sagde
han. Aqigssiaq Møller understrege-
de endvidere, at Ellekilde har været
med til at udvide elevernes horisont
på to forskellige måder. — For det
første har de fået styrket deres
sprogkundskab i dansk, og for det
andet har de oplevet en verden uden
for Grønland. Uden for deres byg-
der og byer har de oplevet et Dan-
mark, der var anderledes end video
og fjernsyn, tilføjede han og rettede
en tak til de mange mennesker, som
havde modtaget alle fra Ellekilde så
flot gennem årene. — Vi har aldrig
haft mén af at være her, sluttede
Aqigssiaq Møller.
Svært at sige farvel
Forstander Kristian Olsen, aaju,
kom i sin afskedstale ind på kultur-
sammenstødet, som har sine natur-
lige gnidninger, og han fortsatte: —
Kulturopfattelsen og de to meget
forskellige mentaliteter — dansk og
grønlandsk — har sine meget kon-
tante kontraster. Men disse kontra-
ster til trods har det været spænden-
de at leve som et dobbeltsproget
menneske her, fordi konflikternes
karakter oftest udspringer fra dette
vort fredfyldte miljø, hvor menne-
sker altid vil lære at tage hensyn og
file kanter af. Jeg håber, De for-
står, at vi har svært ved at sige
farvel til hinanden, fortsatte aaju
henvendt til de mange gæster. — Vi
har klaret eleverne og nogle med-
arbejdere. Vi har ganske givet også
mod til at sige farvel til Dem i dag.
Kristian Olsen fandt, at i denne
verden er sorg altid blevet til glæde
vendt, og han mente også, at Elle-
kildes sorg en dag bliver til glæde
vendt, og han fortsatte:
— Uden denne »forældede«
kostskoleform har de unge grøn-
lændere gennem 16 år ikke bare fået
en lille forsmag på verden uden for
Tussaaq. De har fået en mulighed
for at lære, at det bette Danmark i
grunden er et stort land, når alle
landets fodboldbaner skal kridtes.
1 sin afslutning sagde Kristian Ol-
sen tak til alle på vegne af Ellekilde.
— Jeg siger tak for den varme ven-
lighed, forståelse og taktfølelse
unge grønlændere, Grønland og vi,
de specielle, har mødt hos alle vore
kære forretningsforbindelser, ven-
ner, kontakter, plejeforældre og i
særdeleshed lokalbefolkningen i
Torslunde, hvis ønske om samhø-
righed og følelse af ubrydelige bånd
hertil ofte har givet mig kræfter i
mine bestræbelser for menneske-
lighed, tilføjede han. Og som et sid-
ste ønske udtrykte aaju håbet om,
at Ellekilde fortsat må leve til glæde
for menneskeheden. Hans afslut-
tende handling ved denne af-
skedsreception for Ellekilde’s luk-
ning blev derfor et: Ellekilde længe
leve.
I skrivende stund er Ellekilde
endnu ikke solgt. De ansvarlige
overvejer nu at udleje lokaliteterne.
Så måske engang — hvem ved —
kan der muligvis igen skabes et
dansk/grønlandsk samarbejde her.
Måske et grønlandsk/nordisk sam-
arbejde.
Kisianni Ellekilde-p junip 20-ani
naggataamik katerisimaartitsinera-
ni Kristian Olsen kisimi oqalugiar-
tuunngilaq. Qaaqqusani ilaapput
inuit allat atuarfimmik avatangiisi-
minut ajunngitsumik attaveqarlu-
arsimasumik inuulluaqqusiniartu-
nik.
Najuuttoqarqaaraasiit, soorlu
makkua borgmester Per Madsen Is-
høj kommunianiit pisiffiusartuniit
aggersitat, eqqaamiut, illoqarfim-
mi politiit kommunellu inuusuttu-
nut atuarfianeersut, atuarfik taan-
na Ellekilde-lu ukiut ingerlanerini
suleqatiiluarsimapput. Tamakku
tamarmik atuarfik matuneqarnera-
ni oqaaseqarfigerusuppaat, borg-
mesterillu oqalugiarnermini inuia-
qatigiit Borholmimiut Kalaallillu
assersuuppai, tamarmik nammine-
risaminnik erfalasoqartut, tamar-
millu Københavnimiit atorfilinnik
orninneqartartut. Borgmesterip o-
qalugiarnerni naggaserpaa najuut-
tut tamaasa siunissamik ajunngit-
sumik kissaallugit neriuutigalugu
Ellekildemiittussat allat aamma
taamatut suleqatigilluarumaarlu-
git.
Aqigssiaq Møller-ip, Namminer-
sornerullutik Oqartussani pisortaa-
sup erseqqissarpaa nammineq nuli-
anilu Ellekilde-mut ukiut ingerla-
nerini assut qanittumik attaveqarsi-
mallutik, tassa marluullutik atuar-
fiup 1970-imi aallartinneranut pe-
qataasimagamik. — Suliaq pissa-
nganarsimavoq uvagutsinnut atu-
artitsisunut aammalu ilinniartuu-
sunut, nunaannaq illoqarfissuarlu
tamaasa qanissimavagut.
Aqigssiaq Møller-ip erseqqissar-
paattaaq, Ellekilde-p ilinniartut
qaammasaqarnerannut assigiin-
ngitsutigut marlutigut sunniuteqar-
simanera. Siullermik qallunaatut o-
qaluttarnertik pitsanngorsartar-
paat, aappaatigullu inuuneq Ka-
laallit Nunaata avataani misigisar-
lugu. Nunaqarfimmit illoqarfim-
millu avataani Danmark misigisar-
paat, fjersynimiit videoniillu taku-
sartakkaminnit allaanerusoq inup-
pasuillu ajunngitsumik Ellekilde-
mut tikilluaqqusisartut qutsaviga-
lugit. — Maaniittarnerput ajoquti-
gisarsimanngilarput, Aqigssiaq
Møller naggasiivoq.
Inuulluaqqusineq ajornaatsuuneq
ajorpoq
Atuarfimmi pisortap Kristian Ol-
sen-ip, aaju, inuulluaqqusilluni o-
qalugiarnermini kalaallit qallu-
naallu kulturikkut aporfissaqartar-
nerat pinngitsooranilu isumaqati-
giinnginnermik kinguneqarsinnaa-
sartoq eqqaavaa, nangillunilu: —
Kulturikkut isummagut eqqarsar-
tariaatsigullu assigiinngeqisut i-
laanni erseqqivissumik ersertarput.
Naak taamatut ikkaluartoq maani
marlunnik oqaasilittut inuuneq pis-
sanganartasimavoq nuannertarsi-
mallunilu, tassami isumaqatigiin-
ngittarnerit maanni eqqisimalluta
inuunitsinniit tunngaveqakkajun-
nerusarput, taamatut inuunitsinni
ilinniartariaqartarparput inoqatit-
sinnik soqqutiginninnissarput ajor-
nartorsiutinillu aaqqissuussinissar-
put. Neriuppunga paasissagissi i-
nuulluaqqusinissarput ajornaat-
suutinngikkipput, aaju nangippoq
isersimasorpassuarnut tunngatillu-
gu. — Ilinniartorpassuit sulisullu
arlallit inuulluaqqusarsimavagut,
taamaattumik aamma ilissi inuullu-
aqqunissarsi sapissaguiianngilar-
put.
Kristian Olsen isumaqarpoq, si-
larsuatsinni aliasunneq nuannaar-
nermik tamatigut kinguneqartar-
toq, taamatullu qularinngilaa Elle-
kilde-p aliasunnera nuannaarner-
mut aamma saakkumaartoq, na-
ngipporlu:
— Taamatut »pisoqalisumik«
angerlasimafiuutigisumik atuarfe-
qarnikkut kalaallit inuusuttut ilik-
kaannanngilaat Tussaap avataani
aamma allamik silarsuaqartoq.
Aammali periarfissaqartinneqarsi-
mapput Danmark nuna mikisun-
nguaq angisoorsuartullusooq iler-
sartoq nunami arsaafiit tamaasa
kridtilersussagaanni.
Kristian Olsen naggasiinermini
Ellekilde sinnerlugu najuuttut ta-
maasa qutsavigai. Oqarporlu —
qujavunga ikinngutinnernermut,
paasinnilluartarnermut kalaallit i-
nuusuttut, Kalaallit Nunaata uva-
gullu, immikkut ittuusut niueqati-
gisartakkatsinniit, ikinngutitsin-
niit, angajoqqaarsianiit kiisalu
minnerunngitsumik Torslunde-mi
najugaqartuniit naapittakkatsinut.
Tamakku maanga attaveqartuar- ||r
nerit kiisalu atassuteqaqatigiinne-
rup ilaanni inuttut inuuniarnerni
nakussatsitarpaanga. Aajullu nag-
gasiutigalugu neriuutigaa, Ellekil-
de-p inunnut nuannaarutaalluni a-
taavarnissaa. Taamaattumillu
Ellekilde-p matunerani inuulluaq-
qusilluni katerisimaarnermi nag-
gammik suliaraa Ellekilde-mik i-
nuummersoqqusineq.
Maannakkut Ellekilde suli tuni-
neqanngilaq. Oqartussaasut ar-
laannut atortinniarlugu eqqarsaati-
gaat. Immaqa arlaanni — kiap sia-
nigaa — tamaani qallunaat kalaal- *■»
lillu akornanni suleqatigiittoqaler-
qissinnaavoq. Immaqaluunniit ka-
laallit nunallu avannarliit akornan-
Borgmester Per Madsen, Ishøj-imiit Ellekilde-mi sinneruttut oqalugiar-
nermini siunissaanik ajungitsumik kissaappai. Per Madsen, Bornholmi-
meersoq inuiaqatigiinni — Bornholm aamma Kalaallit Nunaat — aser-
suuppai eqqaallugu København-imiit atorfilinnik aallartitanik pilersorne-
qartarneq. (Ass.: Søren Madsen).
Borgmester Per Madsen, Ishøj, gav de tilbageværende fra Ellekilde et ord
med på vejen, og ønskede dem alle en god fremtid. Per Madsen, der selv er
fra Bornholm, sammenlignede de to samfund— Grønland og Bornholm —
og de trængsler vi har været igennem med de udsendte embedsmænd fra
København. (Foto: Søren Madsen) ni.