Atuagagdliutit - 16.07.1986, Blaðsíða 19

NR. 29 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Kræver bedre behandling
af grønlandske passagerer
Otto Steenholdt (Atassut) stillede fornylig spørgsmål til trafikministeren om en bedre
information på grønlandsk i SAS-flyene
»Hvornår får de grønlandske SAS-
passagerer mellem Grønland og
Danmark informationer på deres
eget sprog ombord på SAS-flye-
ne?«, spurgte folketingsmedlem
Otto Steenholdt fornylig trafikmi-
nister Arne Melchior.
I sin begrundelse for spørgsmålet
oplyste Otto Steenholdt, at ministe-
ren for snart 2 år siden havde lovet
at gøre noget ved dette problem, og
Steenholdt fortsatte:
— De grønlandske passagerer
har også krav på at blive lige så godt
behandlet som andre passagerer.
Den store trafik i ferien begynder
snart, så ministeren må sørge for, at
alle passagerer gives de nødvendige
informationer, når SAS-maskiner
flyver over de store have.
Vanskelig sag
Fra SAS’ side har man tidligere er-
kendt denne mangel på service
overfor de grønlandske passagerer,
som udelukkende taler og forstår
grønlandsk, og selskabet har flere
gange været inde på, om man kun-
ne indsætte grønlandsk besætning
på disse fly. Det fremgik også af mi-
nisterens svar til Otto Steenholdt.
— Vi har også tidligere forsøgt at
give oplysnigner i forbindelse med
start og landing ved hjælp af bånd-
indspillede meddelelser, tilføjer
Otto Jensen, SAS, der beskæftiger
sig med ruterne til Grønland, men
det har også vist sig at indeholde
nogle vanskeligheder.
SAS har ved flere lejligheder haft
kontakt med Grønlandsfly om det-
te problem, og der har været tale
om evt. udlån af personale, som
skulle flyve med som tolke og iøv-
rigt assistere SAS’s kabinepersona-
le. Men dette har stødt mod en mas-
se komplikationer af fagpolitisk
karakter. Bl.a. kan SAS ikke anta-
ge personale til at flyve en bestemt
rute.
Otto Jensen tilføjer, at SAS igen-
nem det sidste års tid har gennem-
ført en nødløsning i Kangerlussuaq
og Narsarsuaq, hvor en af SAS’
grønlandsksprogede medarbejdere
er gået ombord inden starten og har
givet den fornødne orientering på
grønlandsk.
SAS har iøvrigt i forbindelse med
den kommende sommerflyvning,
der så småt allerede er startet nu,
planlagt en forsøgsordning, hvor
en grønlandsksproget SAS-medar-
bejder i Københavns lufthavn dels
vil være til rådighed ved check-in-
skranken i afgangshallen for at
hjælpe de passagerer, som måtte
have problemer dér, og dels være til
rådighed ved selve ombordstignin-
gen i flyet.
— Løsningen er selvfølgelig ikke
ideel, tilføjer Otto Jensen, SAS. Vi
havde jo helst set, at vi kunne tage
en af Grønlandsfly’s steward’er el-
ler stewardess’er med på flyet. Men
det har altså stødt på nogle vanske-
ligheder og komplikationer, selv
om vi har arbejdet med det i en del
år.
Sidste år forsøgte SAS at give
passagererne på Grønlandsruterne
skriftlige orienteringer, men det vi-
ste sig, at disse informationer ikke
blev læst tilstrækkeligt. Bl.a. inde-
holdt de oplysninger til passagerer-
ne om at være fremme ved ombord-
stigningen senest 15 minutter før af-
gang. En opfordring som flere pas-
sagerer overså, og det hændte der-
for at der indimellem var flere, der
blev efterladt til fordel for vente-
pladspassagerer, der var mødt op i
god tid. lod-
åxrae&e.DOTira
IVA! I SVAI
AVATAANI
PISINIARTUTTINNUT
ISARUSSANIK UVAGUTTIN
NI PIS1NIKUUVIT, IMALU-
UNNIIT ISARUSSANIK ILU-
ARSAASARTUMI ILLOQAR-
FINNI NAPPARSIMAVIK AQ
QUTIGALUGU. IMALUUNNI-
IT NAMMINEQ ALLAGARTA-
QARPIT.
SIANERFIGISIGUT, SINNE-
RA UVAGUT TELEFONIKKUT
ISUMAGISSAVARPUT.
MAM Ml
nuummi isaruaarniarfik
godthåb brillecenter
ij) synoptik as
Vejene i Aasiaat får
grønlandske navne
' Det er bare et led af den almindelige grønlandisering,
siger viceborgmester Jens Geisler
Rorgerne i Aasiaat kan regne med,
at byens gader får nye navne i løbet
næste vinter. Kommunalbesty-
relsen har nemlig nedsat et udvalg,
^er til oktober-mødet skal frem-
komme med en endelig indstilling
0|n navneskifte fra dansk til grøn-
landsk på vejene i byen.
De pæredanske gadenavne som
f°r eksempel Rypevej, Fjeldvej,
Rakkevej og Sundvej får helt andre
eHer tilsvarende grønlandske nav-
he. Og gader med personnavne som
for eksempel Johs. Dorphsvej får
Ændringer, således at »’s-vej« ud-
skiftes med »Aqqutaa« eller »Aq-
quserna«.
Udvalget, der er sammensat ude-
lukkende af kommunalpolitikere,
får ingen vanskeligheder med at fin-
de nye navne. Der foreligger nemlig
allerede en lang række forslag fra
borgere i Aasiaat.
Viceborgmester Jens Geisler si-
ger følgende om baggrunden for
den forestående gadenavne-ud-
skiftning:
— Det er såmænd kun et led af
bestræbelserne for at gøre bymiljø-
et mere grønlandsk. Initiativet bun-
der i ønsket om at respektere det
grønlandske sprog. Iøvrigt fore-
kommer flere af de danske gade-
navne ret tilfældige. Vi har således
for længe siden talt om navneud-
skiftning, og nu skal vi til at realise-
re ønsket.
Sianerit Mette
Maalalluunniit
oqaloqatigikkit
tlf. 310 01
Ring og hør
nærmere på
tlf. 3 10 01
Nye selskabstasker i sort og brunfarvet sælskind.

Model Gitte - velegnet til børn og voksne.
90-inik ukiulik aalassarissoq. Ilulissani innuttaasut utoqqaanersaa-
sa ilaat Karl Mathiassen (Kaaleeraq) 90-inik ukioqalerpoq juunip ul-
luisa 23-anni. Kaaleeraq Saqqarmiuusimavoq 1968-imi Ilulissanut
nuunnermi tungaanui.
Piniartutoqaasimavoq, aammali tusaamasaassutigalugu tama-
laanik sannarissutsini. Illulioqataasarsimavoq, toqusullu illerfis-
saannik ikinngitsunik suliaqarsimalluni. Taama nunaqqatiminut
maligassiuilluartuusimanera pillugu 1963-imi kunngikkormiunit
nersornaasigaavoq allagartamik.
Kaaleeraq ullumikkut najugaqarpoq ernuttami ilaanni Juaanna-
mi uianilu. Utoqqarsuanngoraluarluni suli angallarilluinnartuuvoq
qiivalasuullunilu. Peqqissusianullu pissutaasut ilagigunarpaat pu-
jortarsimanngisaannarnera. »Pujortartaqqunanga anaanama peq-
qusinera malissimavara. Aammami tupa akisuallaaqimmat«, Kaa-
leeraq illarluni oqarpoq. »Utoqqanngorninni sumik sammisaqar-
tarnersunga? Naamik sammisaaruppunga. Isigiarsupajulerama,
immaqa piniartuugallarama isikka taratsumik serpartartittarner-
mik.«
Rørig 90-års fødselar. Een af de ældste borgere i Ilulissat, Karl Ma-
thiassen (Kaaleeraq), fyldte 90 år den 23. juni. Han stammer fra
Saqqaq, og har boet der indtil 1968, hvor han flyttede til Ilulissat.
karl Mathiassen var fanger, men var samtidig kendt for sin store
dygtighed til tømrer- og snedkerarbejde. Han var med til at bygge
huse og tilvirkede ligkister. Og i 1963 blev han hædret med et konge-
ligt diplom for sin forbilledlige indsats blandt befolkningen.
Kaaleeraq bor i dag hos barnebarnet Johanne og hendes mand.
Selvom han nu har nået en så høj alder, er han stadigvæk usædvan-
ligt rørig, rask og åndsfrisk. Forklaringen til hans gode helbred må
blandt andet være, at han aldrig har røget tobak. »Jeg har fulgt min
mors henstilling om ikke at ryge. Iøvrigt er tobak for dyr at købe«,
griner Kaaleeraq. »Hvad jeg beskæftiger mig med i mine gamle
dage? Ikke noget. Mine øjne er jo ikke længere, hvad de har været.
Det må være på grund af alt det saltvand, der sprøjtede ind, under
min tid som kajakfanger.«

jr