Atuagagdliutit - 01.07.1987, Blaðsíða 18

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1987
Nr. 17, 1967
Nr. 6, 1968:
Inissaaleqi-
nersuup ataani
J.F. Ullumikkut aperigaanni suna nu-
natsinni nutarteriffiusumi ajornartorsi-
utit annersarigaat, erniinnarluinnaq a-
kissutissaq tassa: illussaaleqinersuaq.
Tamanna timikkut atukkanut tun-
ngaannanngilaq, taalluttaali anngussi-
malluni inuup ilorlikkut pissusianut, u-
kiut tamaasa inooqatigiit akornanni a-
lianartorpassuarnut pissutaasarluni.
Pingaartumik tamatuminnga eqqu-
gaapput nutsertut, illoqarfinni nak-
kaattoortartut nunaqqatigilikkamin-
nullu nanertuutaalersartut. Nunatsinni
tamarmi annermillu illoqarfinni alliar-
tortinniagaasuni inissaaleqineq tataat-
sannartoq akornutaalluni nutsertut ilu-
ameersumik aallartissinnaasanngillat,
pissutsinik sungiussiniarnerat oqilisaaf-
figineqarsinnaanani.
lllussaqarniarneq ullumikkut qanoq
ajornakusoortigisoq paasisariaqarpoq.
tusaraanni maanna Nuummi inissarsi-
ortut 400-usut. llulissani massakkut i-
nissaminnik utaqqisut 115-iupput, taa-
sassallumi amerlagaluaqaat. Illussaale-
qineq nunatta nutaap ajoqussuaraa, a-
jornartorsiut ukiut tamaasa annertusi-
artortoq, kommunalbestyrelsit niaqor-
luutigisaat. Nunatsinni kommunalbe-
styrelsi sunaluunniit oqaloqatigigalua-
raanni iikasingaasiit illussaaleqineq su-
jorniunneqartaraaq.
Illussaaleqineq annerusumik pissute-
qarpoq nutsertitsine maannamut aala-
jangersumik aaqqissuunneqarsiman-
ngimmat. Inuit namminneerlutik nuut-
tarput, illoqarfinni ilaquttaminnut tike-
raarlutik, aatsaallu inissarsiulersarlutik
tattorliuutikatalluinnaleraangamik.
Taamatut nuttarneq unitsinneqartaria-
qarpoq. Inuit paasisariaqarpaat soquti-
gisariaqaramikku inissarsioqqaarlutik
aatsaat nuuttarnissartik.
Nutsertut inissaqarniarnikkut isu-
mannaallisaavigineqarnissaat maann;
qularnaannerulissasutut ippoq, bolig
støttip udvalgia kommunalillu sule-
qatigiinnialermata. Tamanna qujama-
suutigisariaqarpoq, piaarpallaanngilar-
lu nutsertut inissaqartinniarnerat maan-
na pimoorullugu aaqqinniarneqaler-
mat.
Malunnartumilli naammassisaqarfi-
unngilaq illussat pisariaqartitat ani-
Nr. 17, 1967:
I boligspørgs-
målets tegn
J.F. Hvis man i dag spørger, hvad der le. Det har en menneskelig skyggeside,
er det moderne Grønlands største pro- der hvert år afstedkommer mange trage-
blem, vil svaret prompte være: Bolig- dier. Det gælder ikke mindst tilflyttere,
mangelen. — Boligproblemet ind- som forsumper i byerne og bliver til byr-
skrænker sig ikke alene til det materiel- de for samfundet. Grundet den fortviv-
Illuliortiterneq — suli pingaaruteqaqisoq.
Boligbyggeri — aktuelt nu som den gang.
Kikkuuvugut sunalu
toqqammavigaarput?
ngaasanik naammattunik atugassann-
gortitsiffigineqarsinnaanngippata. U-
kiut arlaqalersut illoqarfinni qassiini,
kommunalit qinnuteqartarsimapput
aningaasanik akuersisartunut, immik-
kut illuliassanik akuersissuteqarnissa-
mik, maannamulli pisoqarsimanngilaq.
Apeqquteqartoqaraangat akissut taan-
naasaraaq: taamaaliorneq ajornaqaaq.
lllussanik 450-inik immikkut akuer-
sissuteqarnissamik Grønlandsrådip si-
unnersuutaa, maanna suusupagine-
qaannarsinnaaj unnaarpoq. Grønlands-
rådip maanna sinerissami angalanermi-
ni paasisaa pingaaarneq qularnanngi-
vissumik unaavoq: Kalaallit Nunaat ul-
lumikkut illussaaleqinersuup ataaniip-
poq. Inissaaleqinerup ingasalluinnar-
tup aaqqinneqarnissaa apeqqutaalluin-
nalerpoq ineriartornerup nanginneqar-
nissaanut. Tamanna aningaasanik aku-
ersisartut paasisariaqarpaat. lllussanik
amerlanerusunik pissarsisinnaasoqan-
ngippat ilannersuaqalissaaq, tamanna-
lumi nunatsinni ineriartortitsinerup siu-
nertarinngilaa.
J.F. Imigassap ajornartorsiutaanera
maanna oqallisaaqqilerpoq. Imigassap
perloqqussutaa kalaallinik inuiannik
qulangiisimavoq imigassap killeeruti-
taanerata kingornatigut. Inooqatigiin-
nut nutaaliaasunut ikaarsaarneq imi-
gassap ajornartorsiutissaqårtissima-
qaa, kalaallillu inuiaat ikilersimavai i-
maannaanngeqisunik.
Nalaatsornerinnaanngilaq maani i-
migassaq atugaaqimmat, naapertuillu-
arnerunngilarlu tamatumani kalaallit
kisiisa pisuutissagaanni. Danmark aam-
ma pisooqataavoq imigassaq taama at-
sigisumik nunatsinni ajornartorsiutaa-
lersimammat.
Imigassamik ajornartorsiut itineru-
sumik pissuteqarpoq. Tamanna suku-
miisumik akiorniarneqassappat ajortoq
sorlaatigut peerniartariaqarpoq. Killi-
liinerit kisimik isumalluutissaanngillat.
— Nukatsitaanermit kalaallit ajuler-
sunuku. Kalaallinuku akunnerminni
qummut isigisaqannginnermit toquler-
sut. Sarfarsiataaginnarneq ileqquulersi-
mavoq isumaqartoqarluni qanoq iliora-
luaraanni tassa soqutaanngitsoq, taama
oqarpoq landsrådimut ilaasortaq Jør-
gen Olsen siornaak Atuagagdliutini a-
persorneqarluni.
Tassaniippoq ajornartorsiutip sor-
laa. Nukatsitaaneq, tamatigut illersu-
gaaneq nunatsinni kukkuluttuutit an-
nersaraat. Nunasiaanerup nalaanit
meeraasiarinninneq suli aliortuatitsi-
vorlusooq. Uagut kalaallit imminnut ili-
simaarinerput, nunasiaanerup nalaani
annaasimasarput, pigileqqissimanngi-
saannarparput. Suli utaqqisuinnaavu-
gut, sinikajaalersimavugullu qallunaat
isumalluutigiuaratsigik.
Kalaallip nammineersinnaajunnaar-
sitaanera ajornartorsiutit ullumikkut
annerpaartaraat. Tamanna aatsaat aaq-
qinneqarsinnaavoq kalaaleq peqataa-
tinniarneqalerpat, tatigineqarnermik
nittaaffigineqarpat suleqatiserineqar-
pallu naligisatut.
Taamaakkaluartorli kalaallit uagut
assagut sarliaannassanngilavut makku-
lorusaarlutalu Danmark tamanut pi-
suusoq unnerlugu. Uagut aamma nam-
mineq qanoq iliortariaqarpugut masar-
summit marriffigilikkatsinnit qaqiu-
malluta. Immitsinnik tulluusimaaruti-
ginnissinnaanerput annaasariaqanngi-
larput. Sumik nagguveqarnerput miser-
ratiginngikkutsigu aatsaat inuunermi i-
sumannaatsumik toqqammavissaqaler-
sinnaavugut. Siulitsinnut atassut kipisa-
riaqanngilarput. Nukissaq, ajornartor-
siutit qaangernissaannut sapiissuseqa-
lersitsisussaq, nammineq ilutsinnit pi-
lersariaqarpoq.
Anersaakkut sinikajaalersimavugut
maskinanik atortoqarneq nuannaarto-
rinermit tappiillisitaasimagatta. Suna
nutaasoq pisoqqanit tigusinnaanngik-
kaanni siumukarneq sunaluunniit tusi-
attuassaaq. Tassaluuna tamanna ullu-
mikkut nunatsinni misigigipput. Maski-
nanik atortoqarneq kisiat tunaarta-
riniarparput, siulitsinnilli kingornus-
sarsiarput sorpajuttut ilillugu iginniar-
lugu.
Ajornartorsiutivut iluarsisinnaanngi-
lavut paasinngikkutsigu kikkuusugut
sunalu toqqammavigigipput.
Nr. 6, 1968:
lede boligsituation over alt i Grønland
og særligt i udviklingsbyerne, er man
ude af stand til at give tilflytterne en god
start, der kan hjælpe dem over tilpas-
ningsvanskelighederne.
Hvor fortvivlet boligsituationen er i
dag, fremgår blandt andet af, at der i
dag findes ca. 400 boligsøgende i Godt-
håb. 1 Jakobshavn har man i øjeblikket
115 på ventelisten, og sådan kan man
blive ved. Boligproblemet er det moder-
ne Grønlands svøbe, et problem, hvis
omfang tager til med årene og giver
kommunalbestyrelserne grå hår. Man
kan komme i snak med en hvilken som
helst kommunalbestyrelse i Grønland,
og altid falder talen på boligproblemet.
Boligmangelen skyldes først og frem-
mest, at man hidtil ikke har organiseret
flytningen efter bestemte retningslinier.
Folk flytter på egen hånd, kommer til
byerne som besøgende hos slægtninge
og søger bolig, når de har været stuvet
sammen i tilstrækkelig lang tid. Den
form for flytning må standse. Det må gå
op for folk, at det er i deres egen interes-
se, at de først sikrer sig bolig, før der kan
blive tale om flytning.
Sikring af bolig for tilflyttere synes nu
at komme i mere faste rammer, efter at
der er skabt et samarbejde mellem bolig-
støtteudvalget og de lokale myndighe-
der. Dette initiativ må hilses med glæde.
Det er ikke for tidligt, at man nu for al-
vor prøver på at løse boligproblemet for
tilflytterne.
Man kan imidlertid ikke udrette ret
meget, hvis man ikke kan få tilstrække-
lige bevillinger til de nødvendige boli-
ger. I adskillige år har man i flere byer
anmodet de bevilgende myndigheder
om ekstrabevillinger til boliger, dog
uden at komme et skridt videre. Svaret
var altid det samme: Det kan ikke lade
sig gøre.
Den ekstrabevilling på 450 boliger,
som Grønlandsrådet har foreslået, må
nu gives. Det indtryk, som Grønlands-
rådet på den snart overståede rejse langs
kysten har fået, kan sammenfattes i dis-
se ord: Grønland står i dag i bolig-
spørgsmålets tegn. En løsning af det al-
toverskyggende boligproblem er en livs-
betingelse for Grønland. Dette må gå op
for de bevilgende myndigheder. Uden
flere boliger vil alt ende i kaos, og det er
ikke meningen med udviklingen i Grøn-
land.
Hvem er vi,
og hvor står vi?
J.F. Spiritusproblemet er blevet ak-
tuelt igen. Spiritussens forbandelse har
hvilet over det grønlandske folk, siden
spiritussen blev frigivet. Spiritussen har
været med til at gøre overgangen til et
moderne smafund forfærdelig svær, og
den har tilføjet det grønlandske folk
nogle grimme sår.
Det er ingen tilfældighed, at man her-
oppe drikker mere, end man har godt af,
og det er ganske uretfærdigt at skyde
skylden alene på grønlænderne. Dan-
mark har også sin andel i, at spiritussen
er blevet et altoverskyggende problem i
Grønland.
Spiritusproblemet har dybere årsa-
ger. Hvis det skal bekæmpes effektivt,
må man søge at gribe ondet ved roden.
Restriktioner alene løser ikke proble-
met.
Grønlænderne er blevet skånet i den
grad, at de ikke mere har viljen til at vise
selvrespekt. De er blevet sløve åndeligt
set, fordi de ikke har noget at se op til i
deres midte. De er blevet ligegyldige og
tror, at det ikke spiller nogen rolle, hvad
man foretager sig, udtalte landsråds-
medlem Jørgen Olsen i en fødselsdags-
samtale med Grønlandsposten for et par
år siden.
Heri ligger problemets kærne. Be-
skyttelsespolitikken er det største fejl-
greb i Grønland. Kolonitidens barnepi-
gementalitet spøger stadig. Vi grønlæn-
dere har aldrig genvundet den selvtillid,
vi mistede under kolonitiden. Vi er sta-
dig nydende og ikke ydende. Vi er blevet
sløve, fordi vi fortsat venter, at dansker-
ne skal klare ærterne for os.
Umyndiggørelsen af grønlænderen er
det allerstørste problem i dag. Det kan
kun rettes ved, at man aktiviserer grøn-
lænderen, viser ham tillid og indbyder
ham til samarbejde som ligemand.
Men derfor skal vi grønlændere ikke
sidde med hænderne i skødet, kværule-
rende over, at det var Danmarks skyld
alt sammen. Vi må også gøre vort til at
komme op af den sump, som vi er ved at
synke ned i. Vi må ikke miste vor stolt-
hed. Vi må kende vort eget værd. Kun
ved at vedkende os vor oprigtighed kan
vi finde et fast ståsted i tilværelsen. Vi
må ikke miste tråden til fortiden. Den
styrke, der skal give os mod og kræfter
til at stå vanskelighederne igennem, må
komme inde fra os selv.
Vi befinder os i åndeligt dødvande,
fordi vi er forblindet af teknikken og
tror, at den er det eneste saliggørende.
Enhver udvikling, der ikke bygger på
forfædrenes traditioner, er dømt til dø-
den fra starten. Det er det, vi oplever i
dag i Grønland. Vi forsværger os til tek-
nikken og smider vor kulturelle arv som
gammelt skrammel.
Vi kan ikke løse vore problemer, før
vi erkender hvem vi er, og hvor vi står.
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN