Atuagagdliutit - 01.07.1987, Blaðsíða 15

NR. 27 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Nr. 14, 1962:
Nunatsinni akissaatit
J.F. Siunissami nunatsinni akissaati-
tigut ingerlatsinissamik grønlandsud-
valgimi ataatsiraiinnerit aamma tama-
tumuunakkut kinguneqanngitsoorput.
Kalaallinik ataatsimiittoqartalermalli
siullermeerluni politikikkut annertuu-
mik aporaattoqarpoq. Taraannalumi a-
jorlunilu ajunngilaq, soorlu udvalgip si-
ulittaasuata folketingimut ilaasortap
Victor Gramip oqaatigigaa.
Kingumut erseqqissarneqarpoq nu-
natsinni akissaatinut tunngasut ukiuni
ikaarsaalerfinni ajornakusooqisuni pi-
sariunerpaat ilagigaat. Akissaatinik a-
jornartorsiut nalitsinni nunatsinni aa-
lassassaarisinnaasut annerpaartarigu-
narpaat, tamannalumi kalaallit danskil-
lu akunnerminni pissusiannut attuu-
massuteqarluinnarpoq. Grønlandsud-
valgimi ataatsimiinnerit pissangalluta i-
sumalluarlutalu utaqqisimavavut. Suli
aammaloorluta paasivarput qanoq i-
maannaanngitsigisoq nunatsinni pissut-
sit immikkut ittut najoqqutaralugit sivi-
suumik atasussamik akissaatitigut i-
ngerlatsinissamik aalajangiiniarnissaq,
ukiut pissutsinut nutaanut ikaarsaarfiu-
sut suli atuukkallartillugit.
Nunarput naligititaasutut Danmarki-
mut ilannguneqarmalli akissaatit pillu-
git naligiisitsinissaq oqallisigineqalersi-
mavoq. Uagummi inuit imaakkajuppu-
gut ajornartorsiummut annertoorsuar-
mut tunngasut paasiuminaatsittarlugit,
pingaartumik akissaatit pineqaraanga-
ta. Nunatsinni naluneqanngikkaluar-
poq naleqqunnavianngitsoq Danmarki-
rnisut akissaateqalernissaq, nunatta si-
laannartaa inuutissarsiornermullu
tunngasut naatsorsuutigissagaanni,
paasisinnaanngilarpulli suna pillugu a-
kissaatit assigiinngittariaqartut.
Maannakkut ilimanarsisimavoq akis-
saatit pillugit annikilliutit isumapiluu-
tillu suli ukiut arlaqaqisut atagallassa-
sut.
Nr. 14, 1962:
Assigiimmik akissaateqarnissaq aa-
lajangiulluinnassagaanni, suna pillugu
tamanna atulersinneqassanngila, peqa-
tigalugu kalaallit Danmarkimisut an-
nertutigisumik akileraartartunngorlu-
git?
Kalaallit ilinniarsimasut danskisut a-
kissaateqarnissannik siunnersuutip tu-
nulequtaa erseqqarilluarpoq. Isertuun-
neqarsinnaanngilaq kalaallit ilinniarsi-
masut pisariaqartinneqaqimmata. II-
lua’tungaatigulli puigortariaqanngilaq,
aalisarneq nunatsinni inuutissarsiutit
pingaarnersarimmassuk taamaattuas-
sallunilu. Eqqarsaatigineq ajornanngi-
laq qanoq pisoqarumaartoq kalaallit i-
nuusuttut piukkunnartut tamarmik an-
nerusumik ilinniagaqarnialissappata
danskisut akissaateqarumallutik.
Sooq naalagaaffik kalaallinut aali-
sartunut tapiissuteqarsinnaanngila, ni-
oqqutissiornermi atortorisat naammat-
tumik piorsaaffigineqanngikkallarne-
ranni? Ullumikkut naapertuunnavian-
ngilaq isumaqassagaanni sulisartut aali-
sartullu aningaasarsiaat nioqqutissior-
nerup pisinnaatitsinera akimorlugu qul-
larneqarsinnaanngitsut. Taamaassap-
pat assigiinngisitsineq nipputaaleru-
maarporaasiit.
Danskisut akissaateqalerniarta peqa-
tigalugulu danskisut akileraartartun-
ngorluta. Mianersuutigisariaqarpoq ta-
matumuuna utaqqiisaagallartussamik
aaqqiiniarnissaq, uagut kalaallit dan-
skinit nikanarnerusutut misigeqqajaa-
saratta ajuallaatigisarlugulu akissaatit
tungaasigut aamma immikkoortinne-
qarnerput.
Silatusaarnerunavianngilaq aningaa-
sat annerusumik akimmiffiusutut eq-
qarsaatigalugit akissaatinut tunngasut
iluarsiniassagaanni, allanit pingaarne-
rummat tamatuma inuit isumaannut
tunngasortaa.
Lønninger i Grønland
J.F. Drøftelserne i Grønlandsudval-
get om den fremtidige lønpolitik i Grøn-
land gav heller ikke noget resultat i den-
ne omgang. For første gang i historien
har grønlænderne haft et større politisk
sammenstød. Og det er både godt og
ondt, som udvalgets formand, Victor
Gram, udtrykte det.
Det blev atter understreget, at løn-
problemet i Grønland er et af de mest
komplicerede problemer, som Grøn-
land har at slås med i disse vanskelige
overgangsår. Lønproblemet er uden
tvivl det mest kildne spørgsmål i nuti-
dens Grønland, og det angår i høj grad
forholdet mellem danske og grønlænde-
re. Man har heroppe med spænding og
forventning imødeset drøftelserne i
Grønlandsudvalget. Endnu en gang har
man måttet se den kendsgerning i øjne-
ne, at det ikke er så ligetil at fastlægge en
langsigtet, efter forholdene afpasset
lønpolitik for Grønland, så længe lan-
det er i støbeskeen. Man er skuffet. Men
den mulighed har man alligevel regnet
med.
Man har i Grønland talt om en lige-
stilling i lønmæssig henseende, siden
Grønland blev indlemmet i det danske
rige som en ligeberettiget del. Det er jo
sådan, at vi mennesker har svært ved at
forstå alle de vanskeligheder, der knyt-
ter sig til et altoverskyggende problem,
ikke mindst når det gælder lønnen. Man
er i Grønland ganske vist klar over, at
det ville være urealistisk at tale om dan-
ske lønninger i Grønland, når man tager
de geografiske og erhvervsøkonomiske
forhold med i betragtning. Men man
kan ikke forstå, hvorfor lønningerne
ikke skal være ens.
Det ser ud til, at kvalerne og gnidnin-
gerne, som lønforskellen forårsager, vil
fortsætte endnu i en årrække.
Hvis man absolut vil holde på ligeløn-
sprincippet, hvorfor så ikke indføre det
og samtidig gøre grønlænderne til skat-
teborgere med samme ligningsprocent
som i Danmark?
Baggrunden for forslaget om danske
lønninger til de uddannede grønlændere
er ganske indlysende. Man kan ikke
skjule, at der er et enormt behov for ud-
dannede grønlændere. Men på den an-
den side må man ikke glemme, at fiske-
riet er og bliver Grønlands hoveder-
hverv. Man kan udmærket forestille sig
den situation, der vil opstå, hvis alle
duelige unge grønlændere vil søge
høiere uddannelse for at opnå en dansk
løn.
Hvorfor kan staten ikke yde tilskud til
de grønlandske fiskere, så længe pro-
duktionsapparatet heroppe ikke er fuldt
udbygget? I dag er det urealistisk at tale
om, at arbejder- og fiskerlønninger ikke
kan løsrives fra, hvad produktionen kan
bære i Grønland. Hvis det er tilfældet,
vil der straks rejse sig røster om forskels-
behandling.
Lad os få danske lønninger og samti-
dig blive danske skatteborgere. Man
skal være varsom med midlertidige løs-
ninger, når vi grønlændere er plaget af
mindreværdskomplekser og er sårbare
over for den forskelsbehandling, der
også finder sted på det lønmæssige om-
råde.
Endelig må man ikke glemme, at løn-
problemet har to sider, det økonomiske
og det menneskelige. Det vil på mange
måder blive for dyrt for begge parter,
hvis man undlader at gennemføre lige-
lønsprincippet.
— Qallunaat kalaallillu sulisartut illuatungeriillutik — assigiinngitsunik akissarsiaqarlutik. Maarmorilik pileq-
qajanngikkallarmalli ajornartorsiut taanna Jørgen Fleischerip saqqummiuttareersimavaa.
— Danske og grønlandske arbejdere side om side — tilforskellig løn. Jørgen Fleischer havde en mening om denne
problematik, længe før den blev aktuel i Maarmorilik.
Nr. 20, 1963:
Naqisimaneqanngit-
sumik oqallinneq
J.F. Inooqatigiinni pissutsinik misis-
suisut nalunaarutaat maanna saqqum-
merpoq, tamatumani sammineqarluni
maanna nunatsinni apeqqutit eqqortia-
narnersaat: kalaallit danskillu akornan-
ni pissutsit. Nalunaarut oqallisaanngit-
soorunnanngilaq, Otto Hansenillu atu-
akkiaanit Scoresbysundimi pissutsinik
oqaluppalaartumit qanittukkut saq-
qummersumit soqutigineqarnerusus-
saalluni.
Inooqatigiinni pissutsinik misissuisut
nalunaarutaat kingulleq aalassaatissar-
passuarnik imaqarpoq. Isummat oqaa-
serisallu maannamut isertuussatut issi-
magaluartut, tamanut nittarneqarsi-
mapput oqallisissanngorlugit.
Nalunaarut taamaattoq nunatsinni
maanna pisariaqarsimanerluni? Qular-
nanngilaq aperiumasoqassasoq. Dan-
skit kalaallillu suleqatigiinnerannut ajo-
qutaaginnassannginnerluni? Immitsin-
nut akaareqatigiilluta inuuniakasittu-
gut, sooq aamma eqqissiveerutissarsior-
neqassaagut, aaligooq oqartoqartarnis-
saat nunatsinni kanngisaaruteqanngit-
sumik isumalluarnartumillu ineriartor-
nissamut apeqqutaasoq?
Tassaana paasinerluinerit pinngit-
soorniarlugit pitsaasumillu ineriartor-
nissaq isumannaallisarniarlugu nalu-
naarut taanna saqqummersimasoq. Nu-
annaarutigiinnartariaqarparput nalu-
naarut tamanut tusarliunneqarsimam-
mat piffissaagallartillugu. Nalunaaru-
tip siunertaa tassa danskit kalaallillu a-
kornanni maanna pissusiusunik oqalli-
seqarnissaq, saqqumisumik oqallinnik-
Nr. 20, 1963:
Ukiuni 25-ini allaaserisaqartartuu-
simasoq.
25 års virke som forvalter af det frie
ord.
kut paasinerluinerit aaqqinniarneqar-
sinnaaqqullugit suleqatigiinnermilu a-
jornartorsiutit oqilisarniarneqarsin-
naaqqullugit.
Inooqatigiinni pissutsit mamianar-
nerpaalluunniit naqisimaneqanngitsu-
mik oqallisigineqarnissaat pitsaasumik
ineriartornissamut apeqqutaasut ila-
gaat, dr. jur. Verner Goldschmidt A/G-
Brugen af det frie ord
J.F. Der er nu udkommet en rapport
fra samfundsforskningsudvalget. Rap-
porten beskæftiger sig med det mest øm-
findtlige problem i det nye Grønland:
Forholdet mellem danske og grønlæn-
dere. Rapporten vil skabe diskussion,
og den vil blive læst med større interesse
end Otto Hansens for nyligt udkomne
bog om forholdene i Scoresbysund.
Der er meget sprængstof i samfunds-
forskningsudvalgets sidste rapport. Me-
ninger og udtalelser, som man hidtil er
gået stille med dørene med herhjemme,
er nu fremdraget til offentlig debat.
Har en sådan rapport overhovedet
nogen berettigelse i vore dages Grøn-
land?, vil nogen måske spørge. Vil den
ikke skade samarbejdet mellem danske
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
mi normorumi uani apersorneqarluni o-
qarpoq. Nuannersuinnaanngitsoruna
toqqartaarisumik pineqarluni, apeqqul-
li taama pingaartigisoq danskit kalaal-
lillu akornanni pissutsinut tunngasoq
pineqartillugu, pingaarluinnarpoq ilu-
moortup saqqummernissaa.
Suli nalitsinni maani qanganit puttas-
sanit kimissimaneqarneq malunnartar-
poq apeqqutit tusassallugit kamanaat-
sut taqissunniaarnartarlugit. Taamaak-
kaluartorli ukiuni kingullerpaani avam-
mut siaruanngitsumik inuit katisimaale-
riarlutik oqallittarsimapput, danskit
kalaalersatik, kalaallillu danskertatik
kusakkeersuisumik eqqartorlugit, dan-
skilli kalaallillu katerisimaartillutik saq-
qumisumik tamakkuninnga eqqartuisi-
manngisaannarput. Maanna piffissan-
ngorsimavoq tamakku saqqumisumik
naqisimaneqanngitsumillu oqallisigine-
qarnissaannut. Tamanna kisimi pin-
ngitsoortitsiniarsinnaavoq siunissami
nunatsinni danskinut akerliusoqalin-
nginnissaanut.
Pinerlunnermik inatsisit landsrådimi
oqallisigineqareermata dr. Goldsch-
midt apeqquteqarpoq, landsrådip
' maanna piffissanngorsorineraa piner-
lunnermik inatsisit allanngortinneqar-
nissaannut, uggornaraluartumilli ta-
manna oqallisigineqanngitsoorpoq.
Landsrådimi isumaqatigiinneqaraluar-
poq pineqaatissat sakkortunerulernis-
saat sulissutigisariaqartoq, pinerlunni-
artarnerit annertusiartuinnarnerat a-
kerlilerniarlugu, ilaasortalli arlaannaal-
luunniit sapiiserniarsimagunanngilaq
dr. Goldschmidtip apeqqutaa toqqarlu-
gu akissallugu.
Ullutsinni nunatsinni atorfissaqar-
tinngilarput saqqumisumillu oqarniara-
ni terlinganiit pinnerusaarneq. Inooqa-
tigiinni pissutsinik misissuisut nalunaa-
rutaat maani inuit akornanni aalassaa-
taanngitsoorunnanngilaq, neriuutigisa-
riaqarporli siunertarisani naapertorlu-
gu sunniuteqarumaartoq, paasinerlus-
sagutsigumi immitsinnut mikinngitsu-
mik kukkuuttussaavugut.
og grønlændere? Herre Gud, vi har det
jo godt heroppe. Hvorfor skal man for-
søge at skabe ufred mellem de to befolk-
ningsgrupper, hvis samarbejde er en be-
tingelse for en lykkelig og harmonisk
udvikling i Grønland.
Det er netop for at undgå misforståel-
ser og for at sikre en sund udvikling her-
oppe, at rapporten er udkommet. Vi
kan kun være glade for, at rapporten
blev offentlig tilgængelig, mens der er
tid. Meningen med rapporten er at ska-
be diskussion om det bestående forhold
mellem de to befolkningsgrupper i
Grønland, så man ved åben debat kan
prøve at rette misforståelserne.
Brugen af det frie ord til at diskutere
selv de mest ubehagelige samfundspro-
blemer er en af forudsætningerne for en
sund udvikling, udtaler lederen af sam-
fundsforskningsudvalget, dr. jur. Ver-
ner Goldschmidt i en samtale med AG i
dette nummer. Det er ikke altid rart at
høre sandheden om sig selv, men når det
drejer sig om et så vigtigt emne som for-
holdet mellem de to befolkningsgrupper
heroppe, er det af yderste vigtighed, at
netop sandheden kommer frem.
Der hersker i Grønland endnu en vis
tradition for at være tilbageholdende,
når det gælder ubehagelige spørgsmål.
Ikke desto mindre har der i de seneste år
udfoldet sig en ikke helt gunstig diskus-
sion vendt imod den ene gruppe, men
der har aldrig været tale om en åben de-
bat. Nu er det på tide, at vi får en åben og
fri debat, som dr. Goldschmidt efterly-
ser. Det er det eneste, som kan sikre, at
der ikke med tiden opstår en dansk-
fjendtlig stemning i Grønland.
Efter diskussionen om kriminalloven
i landsrådet spurgte dr. Goldschmidt ,
om medlemmerne anser tiden for mo-
den til en ændring af kriminalloven. Be-
klageligvis kom der ingen diskussion ud
af det. Der var ganske vist i landsrådet
enighed om, at man burde sørge for
mere indgribende foranstaltninger for
at modvirke den stigende kriminalitet,
men det så ud til, at ingen af medlem-
merne turde stå op og svare direkte på
dr. Goldschmidts forespørgsel.
1 dagens Grønland er der ikke brug
for en »gåen stille med dørene«-men-
talitet. Rapporten fra samfundsforsk-
ningsudvalget vil uden tvivl skabe røre i
befolkningen heroppe, men man må
håbe, at den vil virke efter hensigten. Vi
kommer til at betale dyrt, hvis vi misfor-
står den.