Atuagagdliutit - 01.07.1987, Qupperneq 27

NR. 27 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
27
Nr. 1, 1985:
Nr 51, 1986:
Ukioq pissanganartoq
J.F. 1985 qularnanngitsumik tassaa-
voq ukioq pissanganarnerpaaq nammi-
nersornerulernerup eqqunneqarnerata
kingorna. Ukioq oqaluttuarisaanermi
pingaaruteqarpoq EF-imik inuulluaq-
qusiffik suliassamillu nutaamik tikillu-
aqqusiffik, tassa KGH-ip nioqqutissior-
nermik avammullu nioqquteqarnermik
immikkoortoqarfianik tigusiffik. Taan-
na suliassat namminersornerullutik o-
qartussat maannamut tigusimasaasa
pingaarnerpaartaasa ilagaat.
Namminersornerullutik Oqartussa-
nut nuannissanngilaq ulloq EF-imit a-
niffissarput januarip 1-iat 1985 qulak-
keerluinnarsimasaraluarput eqqortin-
neqanngimmat. Franskit piuminaallior-
put utaqqiisaasumillu aqqissuussinissaq
iluatsinngitsoorpoq. Naalakkersuisu-
vulli maanna siunnersuuteqarput nu-
natsinni namminermi utaqqiisaasumik
aaqqissuussineqassasoq landskassip
matugallassallugit nioqqutissat akiinik
appartitsinissami aningaasartuutissat.
Naalakkersuisutta aamma siunnersuu-
tigaat innaallagissamik, kiassarnermik
nioqqutissallu nassiunnerannik akitsui-
nissaagaluit unitsinneqassasut.
Danmarkimi naalakkersuisut nunat-
sinnut paasinninnerminnik annertuu-
mik takutitsisimapput qanittukkut EF-
imit aniniarnermut tunngatillugu. Dan-
markimi naalakkersuisut iluatsittumik
illersorsimavaat nunatta soqutigisai.
Taamaammat ilimagaarput Danmarki-
mi naalakkersuisut kingumut takutitsis-
sasut nunatsinnut paasinninnermik a-
kueralugillu naalakkersuisutta kissaati-
gisaat. Nunattami pisuussutiginngilaa
aniniarnermi piffissaq eqqortinneqan-
ngimmat.
Januarip 1-iat 1985 nunatta oqaluttu-
arisaanerani angusaavoq pingaarute-
qartoq. Ulloq taanna tassa KGH-ip ni-
oqqutissiornerata avammullu nioqqute-
qarnerata kiisami kalaallinit tiguneqar-
fia, ukiut 210-it atareersimalluni. Tigu-
sineq tamanna namminersornerullutik
oqartussanut assut unamminartortalik
isumalluarfigineqarlunilu neriulluarfi-
gineqarpoq. KGH nunatsinni ingerlat-
siviit pisoqaanersaat ukiut ingerlane-
ranni uatsinnut pingaaruteqangaarsi-
mavoq. Handeli usornarpallaanngitsu-
mik pineqartarsimavoq tassa sunut assi-
giinngitsunut ajutoortunut pisuutinne-
qartaannarami.
KGH-ip taamatut pineqartarnera
aamma tigusinermut ilaassaaq. Nammi-
nersornerullutimmi oqartussat naatsor-
suutigisinnaanngilaat pisuutinneqarta-
rani pinissaq, Handelip nioqqutissior-
nikkut avammullu nioqquteqarnikkut
immikkoortoqarfia maanna allamik
najugaqartaarmat.
Ukioq pissanganartoq siunitsinni aa-
laterivoq, ukioq mannimersornerullu-
tik oqartussat pimoorullugu takutitsif-
fissaaat qanoq atorsinnaatiginermin-
nik.
Nr. 1, 1985:
Et spændende år
J.F. 1985 bliver uden tvivl det mest
spændende år siden hjemmestyrets ind-
førelse. Det bliver et historisk år, hvor
man siger farvel til EF og siger god dag
til en ny opgave, nemlig overtagelsen af
KGH’s produktionsog eksportsektor.
Det er en af de allervigtigste opgaver,
som hjemmestyret hidtil har overtaget.
Det er synd for hjemmestyret, at da-
toen for udmeldelsen af EF, den 1. ja-
nuar 1985, som man ellers var helt sik-
ker på, ikke blev overholdt. Fra-
nskmændene stejlede, og en overgangs-
ordning kom ikke i hus. Men landsstyret
har nu foreslået en speciel grønlandsk
overgangsordning, hvor landskassen
midlertidigt dækker udgiften til nedsæt-
telserne i varepriserne. Landsstyret
foreslår også, at regeringen stopper de
bebudede takstforhøjelser og stigninger
i fragtraterne.
Regeringen har vist stor forståelse for
Grønland nu på det sidste i forbindelse
med udmeldelsesbestræbelserne. Rege-
ringen har med et godt resultat varetaget
Grønlands interesser. Og derfor forven-
ter vi, at regeringen atter viser forståelse
for Grønland og efterkommer de to
nævnte ønsker fra landsstyrets side.
Grønland er jo uden skyld i, at fristen
for udmeldelse ikke blev overholdt.
Den 1. januar 1985 blev en vigtig mile-
pæl i Grønlands historie. Det var dagen,
hvor KGH’s produktions- og eksport-
sektor efter 210 års eksistens endelig
kom på grønlandske hænder. Mange
forventninger og forhåbninger knytter
sig til denne overtagelse, som er en ud-
fordring for hjemmestyret. KGH, det
ældste foretagende i Grønland, har gen-
nem årene været en livsnerve for landet.
Handelen har fistet en lidet misundelses-
værdig tilværelse og har tålmodigt fun-
det sig i, at man gjorde den til en synde-
buk, når noget gik galt.
Dette »privilegium« følger med over-
tagelsen. Hjemmestyret skal nemlig
ikke regne med at blive fri for syndebuk-
rollen, nu da handelens produktions- og
eksportsektor har skiftet adresse.
Et spændende år vinker forude, et år,
hvor hjemmestyret rigtigt skal vise,
hvad det duer til.
Juullimi
ajunngisaarneq
J.F. Naalakkersuisut itigartippaat
Aasianni kommunalbestyrelsip inassu-
taa arfininngornikkut imigassamik ma-
tusisarnerup sivitsorneqarnissaanik. 1-
migassamik siunnersuisartut akuerso-
rumanngilaat Aasianniit inassutaasoq,
tassagooq imigassamik ajornartorsiutit
killilersuinerinnakkut aaqqinneqarsin-
naanngimmata.
Maanna juullilernerani taamatut iti-
gartitsisoqarmat eqqaanngitsuugas-
saanngillat juullimut tunngasunik oqa-
luttuatoqqat imaqartut kikkut tamar-
mik ajunngisaarfigisariaqarnerannik
nuannaarsaqatigiittariaqarnerannillu.
Takorloornarporlu kalaallit ilaata quia-
saarutitut titartarsimasaa angut aqqusi-
nikkut saniportarniarluni ingerlaartoq
puiaasarsuit immiamik kivisitamik i-
mallit illuttorlugit ima tussiataarutiga-
luni: tipaatsuut akornuteqassanani.
Imigassamik siunnersuisartut isu-
maat eqqorunaraluarpoq, naammagit-
tarluni utaqqisinnaagaanni. Utaqqiuar-
simagaluarpugummi 1954-ip kingorna
imigassamik atornerluinermik paasisit-
siniaaneq kinguneqarumaartoq. Maan-
namulli tamanna malunnaateqangaar-
simanngilaq. Amerlaqisutsinnut maani
nunatsinnermiuusunut imigassaq ima
ussernartoqartigaaq ajoqutai paasitin-
neqarsinnaanatik imigassamik siunner-
suisartut sulinerinnaatigut. llami aqqu-
narluta iloqianngorutta immaqa aatsaat
paasiumaarparput imigassaq ajoqutaa-
soq. Taamatut sunniuteqartigisumik i-
migassamik siunnersuisartut paasisitsi-
niaasinnaanngillat ukiumulluunniit 100
mio. kruuninik atugassinneqaraluaru-
nik.
Ukiuni makkunani namminersorne-
rulernerup nalaani aallunneqarpoq qi-
tiusumik aqutsineq. Eqqaamassavar-
pulli sineriassuarput ungasissorujus-
suunngitsoq tikillugu immikkuullaris-
sunik inoqarfeqarsimammat allanut a-
tassuteqanngingajattuni. Maannali
nuna tamakkerlugu inooqatigeeqarfit-
tut ataatsitut aqunneqalerpoq. Allan-
ngortitsineq tamanna malunnarsivoq
pitsaanngequteqaqisoq, tamakkununn-
galu ilaasoq naalakkersuisut arsaarine-
rat kommunit imigassamik killilersui-
sinnaanerannik.
Imigassamik siunnersuisartut san-
ngiitsut, paasisitsiniaanersuarnik puttu-
viginnissinnaasut pinnatik, kommunilli
ilisimaneruaat imigassaq pillugu sukkut
ajornartorsiuteqartoq. T aamaammat
KAKUKOKA piumasaqartariaqarpoq
killilersuisinnaanermik aaliangiisarneq
kommuninut utertinneqassasoq.
Naammagiinnarsinnaajunnaarparput i-
migassamik siunnersuisartut male-
ruaannarmassuk maanna imigassamik
naalakkersuinikkut ingerlatsineq.
Qaammarsaanerinnarmi naammanngi-
laq kommunini assigiinngitsuni imigas-
samik ajornartorsiutit pisariaqalivissi-
masut aaqqissallugit.
Taamaammat aaliangiisinnaaneq
kommuninut utertittariaqarpoq, imi-
gassamillu siunnersuisartut atorunnaar-
sittariaqarput taarserneqarlutillu illo-
qarfikkuutaartumik udvalginik.
Nr. 51, 1986:
En rigtig julehistorie
J.F. Landsstyret har næget at efter-
komme henstillingen fra Aasiaat kom-
munalbestyrelse om at forlænge ordnin-
gen med spiritusstop om lørdagen. Al-
koholrådet har ikke haft til sinds at an-
befale henstillingen fra Aasiaat med den
begrundelse, at man ikke løser spiritus-
problemet ved restriktioner alene.
Afslaget nu op mod jul leder tankerne
hen på de traditionelle julehistorier,
hvor alle skal være gode ved hinanden
og glæde hinanden. Og uvilkårligt duk-
ker der i erindringen en grønlandsk vit-
tighedstegning op, hvor en mand raver
af sted hen ad vejen med store flasker
hjemmebryg under armen, syngen af
fuld hals julesangen om, at glæden ikke
må bremses!
Alkoholrådets begrundelse er nok
rigtig, hvis man har tålmodighed til at
vente. Nu har vi siden 1954 ventet på, at
oplysning og spiritusmisbrug skal bære
frugt. Men den har ikke haft synderlige
virkninger ind til nu. For mange af os
heroppe har spiritus nemlig en sådan
dragende magt, at vi ikke kan blive over-
bevist om dens skadelige virkninger ved
alkoholrådets arbejde alene. Vi skal jo
først være slået til invalider, før det
dæmrer op for os, at misbrug er skade-
lig. En sådan effektiv oplysning magter
alkoholrådet ikke, om det så har et års-
budget på 100 mio. kr.
I disse hjemmestyretider er det mo-
derne med en centralstyring. Men vi skal
huske på, at vores umådeligt langt kyst-
strækning for ind til ikke så forfærdeligt
mange år side bestod af lutter lokalsam-
fund i isolerede bebyggelser. Nu skal det
hele styres centralt som et samfund.
Denne omlægning har vist sig at have
mange ulemper, og det gælder også
landsstyrets overtagelse af kommuner-
nes kompetance til at indføre restrik-
tioner.
Det er ikke det vege alkoholråd, der
har stirret sig blind på oplysningskam-
pagnen, men kommunerne, der bedst
ved, hvor skoen trykker. Derfor må KA-
NUKOKA forlange, at kommunerne
får kompetancen tilbage til at indføre og
ophæve restriktioner. Vi kan ikke læn-
gere tolerere, at alkoholrådet slavisk
følger efter den officielle spirituspolitik.
Oplysning alene er nemlig ikke nok til at
løse de aktuelle spiritusproblemer i de
forskellige kommuner.
Derfor må kompetancen tilbage til
kommunerne, og alkoholrådet må oplø-
ses og erstattes af lokale spiritusudvalg.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK