Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Blaðsíða 27
NR. 27 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 27 Nr. 1, 1985: Nr 51, 1986: Ukioq pissanganartoq J.F. 1985 qularnanngitsumik tassaa- voq ukioq pissanganarnerpaaq nammi- nersornerulernerup eqqunneqarnerata kingorna. Ukioq oqaluttuarisaanermi pingaaruteqarpoq EF-imik inuulluaq- qusiffik suliassamillu nutaamik tikillu- aqqusiffik, tassa KGH-ip nioqqutissior- nermik avammullu nioqquteqarnermik immikkoortoqarfianik tigusiffik. Taan- na suliassat namminersornerullutik o- qartussat maannamut tigusimasaasa pingaarnerpaartaasa ilagaat. Namminersornerullutik Oqartussa- nut nuannissanngilaq ulloq EF-imit a- niffissarput januarip 1-iat 1985 qulak- keerluinnarsimasaraluarput eqqortin- neqanngimmat. Franskit piuminaallior- put utaqqiisaasumillu aqqissuussinissaq iluatsinngitsoorpoq. Naalakkersuisu- vulli maanna siunnersuuteqarput nu- natsinni namminermi utaqqiisaasumik aaqqissuussineqassasoq landskassip matugallassallugit nioqqutissat akiinik appartitsinissami aningaasartuutissat. Naalakkersuisutta aamma siunnersuu- tigaat innaallagissamik, kiassarnermik nioqqutissallu nassiunnerannik akitsui- nissaagaluit unitsinneqassasut. Danmarkimi naalakkersuisut nunat- sinnut paasinninnerminnik annertuu- mik takutitsisimapput qanittukkut EF- imit aniniarnermut tunngatillugu. Dan- markimi naalakkersuisut iluatsittumik illersorsimavaat nunatta soqutigisai. Taamaammat ilimagaarput Danmarki- mi naalakkersuisut kingumut takutitsis- sasut nunatsinnut paasinninnermik a- kueralugillu naalakkersuisutta kissaati- gisaat. Nunattami pisuussutiginngilaa aniniarnermi piffissaq eqqortinneqan- ngimmat. Januarip 1-iat 1985 nunatta oqaluttu- arisaanerani angusaavoq pingaarute- qartoq. Ulloq taanna tassa KGH-ip ni- oqqutissiornerata avammullu nioqqute- qarnerata kiisami kalaallinit tiguneqar- fia, ukiut 210-it atareersimalluni. Tigu- sineq tamanna namminersornerullutik oqartussanut assut unamminartortalik isumalluarfigineqarlunilu neriulluarfi- gineqarpoq. KGH nunatsinni ingerlat- siviit pisoqaanersaat ukiut ingerlane- ranni uatsinnut pingaaruteqangaarsi- mavoq. Handeli usornarpallaanngitsu- mik pineqartarsimavoq tassa sunut assi- giinngitsunut ajutoortunut pisuutinne- qartaannarami. KGH-ip taamatut pineqartarnera aamma tigusinermut ilaassaaq. Nammi- nersornerullutimmi oqartussat naatsor- suutigisinnaanngilaat pisuutinneqarta- rani pinissaq, Handelip nioqqutissior- nikkut avammullu nioqquteqarnikkut immikkoortoqarfia maanna allamik najugaqartaarmat. Ukioq pissanganartoq siunitsinni aa- laterivoq, ukioq mannimersornerullu- tik oqartussat pimoorullugu takutitsif- fissaaat qanoq atorsinnaatiginermin- nik. Nr. 1, 1985: Et spændende år J.F. 1985 bliver uden tvivl det mest spændende år siden hjemmestyrets ind- førelse. Det bliver et historisk år, hvor man siger farvel til EF og siger god dag til en ny opgave, nemlig overtagelsen af KGH’s produktionsog eksportsektor. Det er en af de allervigtigste opgaver, som hjemmestyret hidtil har overtaget. Det er synd for hjemmestyret, at da- toen for udmeldelsen af EF, den 1. ja- nuar 1985, som man ellers var helt sik- ker på, ikke blev overholdt. Fra- nskmændene stejlede, og en overgangs- ordning kom ikke i hus. Men landsstyret har nu foreslået en speciel grønlandsk overgangsordning, hvor landskassen midlertidigt dækker udgiften til nedsæt- telserne i varepriserne. Landsstyret foreslår også, at regeringen stopper de bebudede takstforhøjelser og stigninger i fragtraterne. Regeringen har vist stor forståelse for Grønland nu på det sidste i forbindelse med udmeldelsesbestræbelserne. Rege- ringen har med et godt resultat varetaget Grønlands interesser. Og derfor forven- ter vi, at regeringen atter viser forståelse for Grønland og efterkommer de to nævnte ønsker fra landsstyrets side. Grønland er jo uden skyld i, at fristen for udmeldelse ikke blev overholdt. Den 1. januar 1985 blev en vigtig mile- pæl i Grønlands historie. Det var dagen, hvor KGH’s produktions- og eksport- sektor efter 210 års eksistens endelig kom på grønlandske hænder. Mange forventninger og forhåbninger knytter sig til denne overtagelse, som er en ud- fordring for hjemmestyret. KGH, det ældste foretagende i Grønland, har gen- nem årene været en livsnerve for landet. Handelen har fistet en lidet misundelses- værdig tilværelse og har tålmodigt fun- det sig i, at man gjorde den til en synde- buk, når noget gik galt. Dette »privilegium« følger med over- tagelsen. Hjemmestyret skal nemlig ikke regne med at blive fri for syndebuk- rollen, nu da handelens produktions- og eksportsektor har skiftet adresse. Et spændende år vinker forude, et år, hvor hjemmestyret rigtigt skal vise, hvad det duer til. Juullimi ajunngisaarneq J.F. Naalakkersuisut itigartippaat Aasianni kommunalbestyrelsip inassu- taa arfininngornikkut imigassamik ma- tusisarnerup sivitsorneqarnissaanik. 1- migassamik siunnersuisartut akuerso- rumanngilaat Aasianniit inassutaasoq, tassagooq imigassamik ajornartorsiutit killilersuinerinnakkut aaqqinneqarsin- naanngimmata. Maanna juullilernerani taamatut iti- gartitsisoqarmat eqqaanngitsuugas- saanngillat juullimut tunngasunik oqa- luttuatoqqat imaqartut kikkut tamar- mik ajunngisaarfigisariaqarnerannik nuannaarsaqatigiittariaqarnerannillu. Takorloornarporlu kalaallit ilaata quia- saarutitut titartarsimasaa angut aqqusi- nikkut saniportarniarluni ingerlaartoq puiaasarsuit immiamik kivisitamik i- mallit illuttorlugit ima tussiataarutiga- luni: tipaatsuut akornuteqassanani. Imigassamik siunnersuisartut isu- maat eqqorunaraluarpoq, naammagit- tarluni utaqqisinnaagaanni. Utaqqiuar- simagaluarpugummi 1954-ip kingorna imigassamik atornerluinermik paasisit- siniaaneq kinguneqarumaartoq. Maan- namulli tamanna malunnaateqangaar- simanngilaq. Amerlaqisutsinnut maani nunatsinnermiuusunut imigassaq ima ussernartoqartigaaq ajoqutai paasitin- neqarsinnaanatik imigassamik siunner- suisartut sulinerinnaatigut. llami aqqu- narluta iloqianngorutta immaqa aatsaat paasiumaarparput imigassaq ajoqutaa- soq. Taamatut sunniuteqartigisumik i- migassamik siunnersuisartut paasisitsi- niaasinnaanngillat ukiumulluunniit 100 mio. kruuninik atugassinneqaraluaru- nik. Ukiuni makkunani namminersorne- rulernerup nalaani aallunneqarpoq qi- tiusumik aqutsineq. Eqqaamassavar- pulli sineriassuarput ungasissorujus- suunngitsoq tikillugu immikkuullaris- sunik inoqarfeqarsimammat allanut a- tassuteqanngingajattuni. Maannali nuna tamakkerlugu inooqatigeeqarfit- tut ataatsitut aqunneqalerpoq. Allan- ngortitsineq tamanna malunnarsivoq pitsaanngequteqaqisoq, tamakkununn- galu ilaasoq naalakkersuisut arsaarine- rat kommunit imigassamik killilersui- sinnaanerannik. Imigassamik siunnersuisartut san- ngiitsut, paasisitsiniaanersuarnik puttu- viginnissinnaasut pinnatik, kommunilli ilisimaneruaat imigassaq pillugu sukkut ajornartorsiuteqartoq. T aamaammat KAKUKOKA piumasaqartariaqarpoq killilersuisinnaanermik aaliangiisarneq kommuninut utertinneqassasoq. Naammagiinnarsinnaajunnaarparput i- migassamik siunnersuisartut male- ruaannarmassuk maanna imigassamik naalakkersuinikkut ingerlatsineq. Qaammarsaanerinnarmi naammanngi- laq kommunini assigiinngitsuni imigas- samik ajornartorsiutit pisariaqalivissi- masut aaqqissallugit. Taamaammat aaliangiisinnaaneq kommuninut utertittariaqarpoq, imi- gassamillu siunnersuisartut atorunnaar- sittariaqarput taarserneqarlutillu illo- qarfikkuutaartumik udvalginik. Nr. 51, 1986: En rigtig julehistorie J.F. Landsstyret har næget at efter- komme henstillingen fra Aasiaat kom- munalbestyrelse om at forlænge ordnin- gen med spiritusstop om lørdagen. Al- koholrådet har ikke haft til sinds at an- befale henstillingen fra Aasiaat med den begrundelse, at man ikke løser spiritus- problemet ved restriktioner alene. Afslaget nu op mod jul leder tankerne hen på de traditionelle julehistorier, hvor alle skal være gode ved hinanden og glæde hinanden. Og uvilkårligt duk- ker der i erindringen en grønlandsk vit- tighedstegning op, hvor en mand raver af sted hen ad vejen med store flasker hjemmebryg under armen, syngen af fuld hals julesangen om, at glæden ikke må bremses! Alkoholrådets begrundelse er nok rigtig, hvis man har tålmodighed til at vente. Nu har vi siden 1954 ventet på, at oplysning og spiritusmisbrug skal bære frugt. Men den har ikke haft synderlige virkninger ind til nu. For mange af os heroppe har spiritus nemlig en sådan dragende magt, at vi ikke kan blive over- bevist om dens skadelige virkninger ved alkoholrådets arbejde alene. Vi skal jo først være slået til invalider, før det dæmrer op for os, at misbrug er skade- lig. En sådan effektiv oplysning magter alkoholrådet ikke, om det så har et års- budget på 100 mio. kr. I disse hjemmestyretider er det mo- derne med en centralstyring. Men vi skal huske på, at vores umådeligt langt kyst- strækning for ind til ikke så forfærdeligt mange år side bestod af lutter lokalsam- fund i isolerede bebyggelser. Nu skal det hele styres centralt som et samfund. Denne omlægning har vist sig at have mange ulemper, og det gælder også landsstyrets overtagelse af kommuner- nes kompetance til at indføre restrik- tioner. Det er ikke det vege alkoholråd, der har stirret sig blind på oplysningskam- pagnen, men kommunerne, der bedst ved, hvor skoen trykker. Derfor må KA- NUKOKA forlange, at kommunerne får kompetancen tilbage til at indføre og ophæve restriktioner. Vi kan ikke læn- gere tolerere, at alkoholrådet slavisk følger efter den officielle spirituspolitik. Oplysning alene er nemlig ikke nok til at løse de aktuelle spiritusproblemer i de forskellige kommuner. Derfor må kompetancen tilbage til kommunerne, og alkoholrådet må oplø- ses og erstattes af lokale spiritusudvalg. neKeroruteKarit ATUAGAGDLIUTINE ... akilersmauvoK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.