Atuagagdliutit - 01.07.1987, Blaðsíða 26

26
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1987

Jonathan Motzfeldt Jørgen Fleischerip nersorpaa, naalagaaffeqatigiit a-
taatsimeeqatigiittalersimmagit. Uani Poul Schliiter Nuup timmisartunut
mittarfiani ilassivaa.
Jonathan Motzfeldt fik roser af Jørgen Fleischer, da han indførte traditio-
nen med rigsmøderne. Her hilser han på Poul Schliiter i lufthavnen i Nuuk.
Nr. 8, 1984:
Vi er bestyrtede
J.F. Med undren og bestyrtelse mod-
tog vi i Grønland udfaldet af EF-
forhandlingerne i Bruxelles, for Anisa-
folkene, som med deres nej vil sikre fuld
bestemmelsesret over egne Fisk, virkede
det som at få et stød under bæltestedet,
at vort landsstyre har accepteret, at EF
nu skal have en endnu større kvote end
det oprindelige krav på 85.000 tons år-
ligt. Nu må EF hente 93.450 tons fisk
årligt i vore farvande i de kommende 5
år moden betaling af 216 mili. kr. årligt.
Er det at gøre sig fri fra EF’s indfly-
delse? Til hvilken nytte har vi sagt nej til
EF? Skal vi først og fremmest tænke på,
at vi skal have kompensation for EF-
tilskuddet, som nu bortfalder? Og skal
det ske på bekostning af vore fisk? Nu
har »de sølle penge« pludselig fået afgø-
rende betydning.
Men så enkelt er det bare ikke!
Retfærdig harme har grebet os, der
har haft en hel anden forestilling om ud-
faldet af udmeldelsen end dette forlig.
Lad gå, at vi går glip af, at smørret bliver
billigere, og at vi alle sammen bliver ri-
gere, som vi ellers har garanti på. Men vi
vil ikke finde os i, at vi skal komme kry-
bende til EF og sige ja og amen til alt,
hvad det forlanger.
Nu må Anisa-folkene vise os, hvad de
duer til. Men hvis de tier, så skal disse
stene råbe det ud!
Nr. 31, 1983:
Statsministerip
tikeraareerneratigut
Den unge Fleischer på reportage.
Nr. 8, 1984:
Quarsaarpugut
J.F. Statsministerip tikeraarnerata er-
sittortaraa aalajangerneq udvalgimik
sulinasuartussamik pilersitsinissamik
nunatsinni inuutissarsiutit ajornartorsi-
ortut pillugit, Udvalgip siulittaasorissa-
vaa naalagaaffiup sinniisua Torben
Hede Petersen, siunnersuuteqarnias-
saarlu aaqqiissutaasinnaasunik. Massa-
lu qanoq inerneqarnissaa eqqoriarumi-
naakkaluartoq ullut sipaarfiusut mak-
ku nalaanni, taamaattoq aalajangerneq
ersersitsineuvoq Danmarkimi naalak-
kersuisut ilumoortumik piumassuseqar-
nerannik qanoq iliuuseqarfiginiarlugit
nunatsinni aalisarneq savaateqarnerlu
tulleriiginnarnik marlunnik ukiorluttar-
neratigut naalagaaffimmut annertuu-
nik akiligassaqalersimasut.
Nr. 31, 1983:
J.F. Det synlige resultat af statsmini-
sterbesøget er beslutningen om at ned-
sætte et hurtigt arbejdende udvalg ved-
rørende det betrængte hovederhverv.
Udvalget har rigsombudsmand Torben
Hede Pedersen som formand og skal
komme med forslag til løsninger. Og
selv om man ikke kan spå om udfaldet af
udvalgets arbejde i disse sparetider, så er
beslutningen dog et udtryk for en ærlig
vilje fra regeringens side for at gøre no-
get for det grønlandske fiskeri og fåre-
avl, som ganske uforvarende er kommet
i stor gæld til statskassen efter to på hin-
anden følgende meget strenge vintre.
Makku allanneqarmata suli tutsiussi-
manngilaq statsiministerip naalakker-
suisuttalu qullersaata ataatsimut oqaa-
seqaatigiumasaat. Tupigissanngilarpul-
li taanna neriorsuutaappat suli tatigeqa-
tigiikkumanermik suleqatigiikkuma-
nermillu. Jonathan Motzfeldtip oqaase-
risaa statsiministerip aamma Savalim-
miuni nunatsinnilu namminersornerul-
lutik oqartussat siulittaasuisa naapillat-
taarnerunissaannik tapersersornarluin-
narpoq. Atlantikup avannaani Dan-
markimut atasuni najugallit amerlane-
rit kissaatigigunarpaat naalagaaffeqati-
giinnerup ataannarnissaa. llumoorluta-
lumi neriorsuisassanngilagut aatsaat
aningaasameeraangatta ikiortariaqa-
raangattalu.
Da disse linier skrives, forelå der end-
nu ikke den fælles udtalelse, som stats-
ministeren og landsstyreformanden har
bebudet at komme med. Men det skulle
ikke undre os, hvis den er en erklæring
om fortsat gensidig tillid og samarbejde.
Jonathan Motzfeldts udtalelse under
dette besøg om, at statsministeren og de
to hjemmestyreformand i Grønland og
på Færøerne bør mødes oftere, er al
støtte værd. Flertallet i den nordatlanti-
ske del af riget nærer uden tvivl ønske
om at bevare fællesskabet. Og vi skal
ikke komme med troskabserklæring,
kun når vi fattes penge og trænger til
Tikeraarnerup tamatuma nalaani
malugisimavavut Jonathan Motzfeldtip
oqaasii silatuut isumaliutigilluagaasul-
lu. llumoorpormi soorlu oqartoq nu-
natta kissaatiginngikkaa akuliuffigis-
sallugit Danmarkimi naalakkersuisut
folketingiluunniit. Nunatta suliassa-
rinngilaa Danmarkimi naalakkersuisu-
nik uppititsinissaq. Akerlianilli nunatta
kissaatiginngilaa Danmarkip akuliun-
nissaa namminersornerulernermi inatsi-
sip pisinnaatitsiviata iluani.
Tamanna naalagaaffeqatigiinnermut
tunngavissaavoq qajannaatsoq. Tatige-
qatigiinneq nukittorsassavarput oqaat-
sit silatuut taakku malinniarutsigik.
hjælp.
Under dette besøg har vi lagt mærke
til Jonathan Motzfeldts kloge og vel-
overvejede ord. Det er rigtigt, som han
siger, at Grønland ikke har ønske om at
diktere hverken regeringen eller Folke-
tinget . Det er ikke Grønlands sag at væl-
te regeringen. Til gengæld er det Grøn-
lands ønske, at Danmark ikke blander
sig inden for de muligheder, som hjem-
mestyreloven giver adgang til.
Dette er et sundt grundlag for rigsfæl-
lesskabet. Vi kan befæste tillidsforhol-
det mellem Grønland og Danmark, hvis
vi efterlever disse kloge ord.
J.F. Tupigusulluta quarsaarlutalu tu-
sarparput EF-imik ataatsimeeqatigin-
ninnerit Bruxellesimi inernerat. Anisak-
kormiunut naaggaarnermikkut nam-
minneq aalisagaatitsinnik aalajangiisa-
lernissamik isumannaallisaaniarsima-
sunut sakkortuumik isatsinertut ippoq
naalakkersuisutta akuersinerat EF-ip si-
ullermik piumasarisaminit ukiumut
85.000 tonsiusunit suli amerlanernik aa-
lisagartassinneqarnissaanik. Maanna
EF-ermiut imartatsinni ukiuni tulliuttu-
ni tallimani ukiumut aalisagartassinne-
qarput 93.450 tonsinik, ukiumullu aki-
liisassallutik 216 mili. kruuninik.
Tamanna EF-ip sunniuteqarneranit
qimagunneruva? Sumut iluaqutaanerpa
naaggaarsimanerput? Tamanit salliul-
lugu eqqarsaatigissanerparput EF-ip ta-
piissutigisartagaasa annaasussannguk-
katta taarsertinneqarnissaat? Taman-
nalu piva aalisagaativut tukkuutigalu-
git? Maanna »aningaasakasiit« tas-
sanngaannaq pingaaruteqaleqaat.
Kisianni EF-imit aninissaq taamatut
pisariitsiginngilaq 1
Narrutsannerup ilumoortup aqqu-
saarpaatigut uagut EF-imit aninissaq
pillugu allatorluinnaq eqqarsarsimaga-
luartugut, maanna isumaqatigiissute-
qarnerminngarnit. Soqutaavami pun-
neq akikinnerulissagaluarpat tamattalu
pisuunerulissagaluarutta, soorlu taa-
matut uppernarsaaffigineqarsimasu-
gut. Kisiannili akuersorsinnaanngilar-
put paarmorluta EF-imut ornigunnis-
sarput piumasallu tamaasa akuersaar-
lugit.
Maanna Anisakkormiut takutittaria-
qalerpaat qanoq pisinnaatiginertik.
Taakkuli nipangissagaluarpata ujaqqat
makku nillissapput.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Efter ministerbesøget