Atuagagdliutit - 01.07.1987, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1987
Det er Eril Lyberth — en af Jørgen Fleischers mange gamle venner — der
har skrevet den artikel. (Foto: Lil)
Erik Lyberth — Jørgen Fleischerip ikinnguterpassuisa ilaat — al laaser i sa-
mik allattuuvoq.
Isummersinnaaneq
Jørgen Fleischerip ukiuni 25-ini pingaarnerutitalut
allaaserisarsimasaanik tigulaarineq
Ukiuni 25-ini aaqqissuisuusimasoq
malunnaatissinniassallugu ajor-
naatsuinnaanngilaq. Aaqqissuisor-
li suliarpassuarmi allat saniatigut
aammattaaq sapaatit akunncri ta-
maasa pingaarnerutitamik allaase-
risaqartartussaavoq. Imaappoq sa-
paatip akunncri tamaasa arlaal-
luunniit pillugu isummaminik saq-
qummiussisartussavoq. Oqaluin-
narani ileqqulersuinnaranilu, kisi-
annili isuma pitsaanerpaasorisani
illersorlugu allaaserisaqartassal-
luni.
Kinguliini atuarneqarsinnaapput
Jørgen Fleischerip ukiuni 25-ini
AG-mi aaqqissuisuunermini pi-
ngaarnerutitat allaaserisarsimasai
25-it katersorneqarsimasut.
Pingaarnerutitatut allaaserisat
torrallataassusiat takuneqarsin-
naavoq ilarpassui ullumikkut allaat
— ilaatigut annikikkaluamik al-
lanngortitsiaannartarlugit — oqal-
linnermi suli tunngavigineqarluar-
sinnaammata. Tamannalumi im-
maqa aamma inuiaqatigiit, taama-
tuliu aamma aaqqissuisup, pissusii-
nut ilisarnaataavoq.
Pingaarnerutitatut allaaserisa-
qartarsimavortaaq allanik pisima-
sunut qaangiutereersimasunut
tunngasunik. Allaaserisalli taa-
maattut pitsaaliuinnartut inuup al-
iaaserinnittup kinaassusianik erser-
sitsiinnaratik aammali inuiaqati-
giinni pissutsinik ersersitsisuusar-
put.
Jørgen Fleischerip suleqatitoqa-
risimasaa ikinngutaalu, tusagas-
siortoq Ulrik Rosing Atuagagdliu-
titoqqanik qupperaasuusimavoq
Jørgen Fleisherip allaaserisarsima-
saanik katersuilluni.
Nuannisaarluarisi!
At have en mening
Spredte glimt af Jørgen Fleischers virksomhed som
lederskribent gennem de sidste 25 år
Det er ikke nemt at skulle sætte et
minde over 25 års virke som redak-
tør. Men ud over mange andre
funktioner, som redaktøren har,
skal han hver uge skrive AG’s leder.
Det vil sige, at han hver uge skal
have en mening. Ikke blot en, som
han lufter i ord og armbevægelser,
men en mening, som han sætter på
papiret og argumenterer fornuftigt
for.
1 det følgende er der samlet 25 le-
derartikler fra Jørgen Fleischers
hånd gennem de 25 år, han har vir-
ket som redaktør på AG.
Hvor alment gyldige lederne er,
kan man se af den kendsgerning, at
mange af dem — med små og få
ændringer — faktisk den dag i dag
kunne gå for at være et fuldgyldigt
argument i tidens debat. Men det si-
ger måske mindst lige så meget om
vort samfund, som om lederskri-
benten.
Andre — OK — markerer afslut-
tede kapitler, hvor det sidste punk-
tum er sat. Og som med avisskrive-
ri, når det er bedst, giver disse lede-
re heller ikke blot et billede af per-
sonen bag skrivemaskinen, men
også i høj grad af samfundet.
Det er en af Jørgen Fleischers
gamle kolleger, journalist Ulrik
Jørgen Fleischerip suliai pillugit
kingumut qiviarnermi tusagassior-
toq Ulrik Rosing pingaarnerutita-
tut allaaserisaanik 25-inik katersui-
suusimavoq.
Det er journalist Ulrik Rosing, der
har plukket 25 ledere ud af aviserne
ti! denne kavalkade over Jørgen
Fleischers virkesom kommentator.
Rosing, der har bladet i de gamle år-
gange af avisen og sammenstykket
denne mosaik omkring skribenten
Jørgen Fleischer.
Rigtig god fornøjelse!
Jørgen Fleischer aaqqissuisutut
Nalunngilarput atuagassiatoqaq A-
tuagagdliutit/Grønlandsposten
nuna tamakkerlugu saqqummer-
sartutut kalaallit ulluinnarni inuu-
nitsinnut akuliutivissimasoq, al-
laammi immaqa suliffitoqqanut al-
lanut, soorlu ilagiinni atuarfinnilu
pisortaqarfinnut taakkulu kalaallit
inuunitsinnut sunniutigisimasaan-
nut assersuunneqarsinnaalersimal-
luni. Atuagagdliutit allaassutigiin-
narunarpaat inatsisinik isummanil-
luunniit killilersuutaasunik
qulangersimaneqannginnertik.
A/G paasissutissanik amigaataa-
juartunillu »tusaruminassasunik«
pilersuisutut kalaallillu isumaliuin-
naratik eqqarsaatiminnilli allaase-
rinnikkusunnerulersimanerannut
Atuagagdliutit ukiorparujussuarni
angisuumik pingaaruteqarsimap-
put. llami qularnartorujussuuvoq
kalaallit naalakkersuinikkut inoo-
qatigiissutsikkullu ima piaartigisu-
mik eqeeriartorsimassagaluarner-
sut, taamalu ima pilertortigisumik
imminnut tatiginerulersimassaga-
luarnersut Atuagagdliutit pigisi-
manngikkaluarutsigik.
Atuagassiamik taamatut sunniu-
teqarsinnaatigisumik akisussaallu-
ni aaqqissuisuuneq soorunami i-
maannaanavianngimmat amerla-
suut paasilluarsimassagaat qula-
rinngilara. Ajornartorsiutaasartut
ilaanneeriarlunilu »naveersittarne-
rit« A/G-mi aaqqissuisup misigi-
sartagai, immaqa A/G-mut taa-
maallaat tunnganngikkaluarput, i-
limanarmammi aammami ilaatigut
misigereersimagatsigu tamakku a-
tuagassiamik marlunnik oqaasilim-
mik, marluinnillu assigiinngitsoru-
jussuarnik tunulequteqarlutillu
paasinnittaasilinnik atuartartulim-
mik aaqqissuisup ulluinnarni naa-
pittagaasa ilagivikkaat.
Atuagagdliutilli eqqarsaatigalu-
git aaqqissuisuata ajornartorsiuti-
gisartagaanut pissutaasinnaasut i-
lagaat isumaga malillugu nunatta
siamasinnerujussua, taamalu nu-
naqqatitta siamaseqisumik anger-
larsimaffeqartitertut A/G-p inoo-
qatigiissutsitsinni inissisimanera-
nik paasinninnerisa assigiinngissu-
siat. Kallaallit Nunarujussuatta sia-
maseqisup assigiinngeqisunittaaq
inuunikkut atugassaqarfiusartup
tamakku kingunerisa ilagaat. O-
qartarpugummi »Kalaallit Nunaat
silarsuarmi qeqertat annersari-
gaat«, tupigineqassanngilarlu nuna
taama angitigisoq assigiinngeqisu-
nittaaq isummersorfiusarmat.
Jørgen Fleischerip aaqqissuisuu-
nerata nalaani A/G annertuutigut
allanngorsaateqartarsimavoq, isik-
kuatiguttaaq malugisinnaasatsin-
nik, tassami ukiut nutaat piuma-
saannut malinnaajumanerup ta-
makku ilagisimavai. Nalugaluarpa-
ra Jørgen Fleischer nutartereqataa-
jumanermini isummani naammat-
sillugu angusaqarsimanersoq.
Nalunngiinnarparali atuagassia-
toqqap taassuma ukiut kingulliit
25-30-it ingerlanerini allannguuti-
gisimasai takussutissaasut aaqqis-
suisup ilumoorluni ajunnginner-
paamillu siunertaqarluni atuartar-
torpassuani aalajaatsut kiffartuun-
niarsimagai.
Ukiut 25-it matuma siornagut
Nuummi tusagassiorfinni suleqa-
taatillunga Jørgen Fleischer catali-
natoqannguamut ilaalluni umiar-
sualiviup paanut mimmat aallersu-
nut ilaasimavunga aaqqissuisun-
ngornerani tikilluaqqujartorlugu.
Nalunngilara taamani uanga inut-
taalu nammineq isumaqanngikka-
luaratta ukiut ima amerlatigisut su-
liffik taanna attakkumaaraa. Kisi-
anni tassa taamaasiorsimavoq!
Ukiut kingulliit 30-it ingerlaneri-
ni nunatsinni ineriartorsimaneq
ima uisakajaarnartigisimasoq eq-
qarsaatigalugu A/G-mi ukiuni 25-
ni aaqqissuisuuneq sivisoorujussu-
uvoq. Qujanartumilli Jørgen Fleis-
cher manngertumik ameqarpoq, a-
tugarliuutit ilaanneeriarlunilu oq-
qatitittarnerit imaannaq sapilersi-
tassarinngisaat, ilami qiimasuullu-
nilu illarsarumatussusianik arsaar-
sinnaanaguluunniit. Jørgen Fleis-
cherip soqutigalugit malittariuarsi-
masaii amerlagaluaqisut marluk
aalajangiulluarsimavakka, tassalu
aalisartutut inuutissarsiutinut aali-
sartullu namminneq atugaannut
malinnaajuarsimanera aammalu i-
migassap ajornartorsiutaaneranut
qasusuilluni nikallujuillunilu sor-
soqataajuarsimanera aqqutaasin-
naasorisaminillu innersuussiuarsi-
manera, kingullermi taanna ajor-
nartorsiutitoqaavoq inuit qinigaasa
naalagaaffimmilu akilersugaallu-
tik ataatsimiititaliarpassuit ullut ta-
maasa »oqallisigisaat, ajoraluartu-
milli pitsanngorsaataasinnaasunik
siunnersuutissaqarfiginngisaat«,
soorlumi Mark Twain sila pillugu
taamatut oqarsimanerartaraat.
A/G-p ukiunik 120-ngortorsior-
nerani Jørgen Fleischerip atuagaa-
rannguaq kusanartoq naqitertippa
ilaatigut oqaluttuaralugu aaqqissu-
isutoqaasimasoq, Arqaluk Møller,
utoqqaq aasit imaannaq sapilersi-
tassaanngitsoq. Jørgen oqaluttuar-
poq marriamik assinga allaffimmi-
ni nivingatitani arlaanni uummar-
tuussanasugalugu ilimagisarini, o-
qassagunarmammigooq: — Illika-
sik maani sussagavit!
Qularnanngilarmi Arqaluk i-
laanneeriarluni ilivermini assallat-
tarsimassasoq Atuagagdliutit oqal-
lisigineqarpallaaleriartut. Kisianni
piumaguni Arqaluk assakaajuar-
sinnaavoq.
Asasara Kiki, isumaqarpunga
maanna tunuartussanngorninni is-
siavitoqaq Arqaluk Møllerip illillu
nammineq eqqortumik issiavigisi-
masarsi ajunnginnerpaamik na-
lunngeqatiginnissuteqarlutit qi-
massinnaagit. Pissutissaqarsi-
manngisaannarputit siulerisima-
sannut ataqqisariaqalersimasatsin-
nut ajukkutissallutit. Eskimootut
oqaasitoqqavut kusanartut pitsaa-
nerpaamik pissusissaviatullu ator-
simavatit, oqariartaatsitillu isuma-
tuut kusanartullu maqaasisassari-
lerpagut.
Erik Lyberth.
Jørgen Fleischer som redaktør
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
som landsdækkende tidsskrift er
indgroet i den grønlandske bevidst-
hed i en grad, som tåler sammenlig-
ning med landets ældste institutio-
ner som kirken og skolevæsnet.
Forskellen ligger måske bare i, at
AG nødvendigvis må være alsidig
og ikke er bundet af vedtagne nor-
mer eller ideologier.
Som leverandør af oplysende in-
formationer og andet kærkomment
læsestof, som talerør for den våg-
nende grønlandske meningstilken-
degivelse og stigende skrivelyst hav-
de AG haft enorm betydning for
den grønlandske hverdag i en meget
lang periode. Det er således yderst
tvivlsomt, hvorvidt grønlændernes
politiske og sociale bevidsthed og
dermed genskabelsen af befolknin-
gens selvrespekt havde kunnet an-
spores på et så tidligt tidspunkt,
som tilfældet blev, dersom vi ikke
havde haft AG.
At lede og redigere sådan en avis
må i sandhed have været et utak-
nemmeligt job. De uundgåelige
genvordigheder og periodevise
»slagsmål«, som redaktøren af AG
har måttet leve med, var måske ikke
specielle for AG og var måske nor-
male for et dobbeltsproget tids-
skrift, hvori to vidt forskellige pu-
blikum og læserkredse, hver med
sin egen kulturelle og sociale bag-
grund, måtte lufte deres meninger.
For AG’s vedkommende må re-
daktørens tilbagevendende proble-
mer efter min mening ses på bag-
grund af Grønlands store udstræk-
ning og som følge heraf befolknin-
gens ofte modstridende opfattelse
og vurdering af AG’s position i det
grønlandske samfund. Et forhold,
som er en naturlig følge af landets
både klimatiske og erhvervsmæssi-
ge opdeling. Grønland er jo trods
alt »verdens største ø« med tilsva-
rende gevaldige meningsforskelle.
AG har i Jørgen Fleischers perio-
de som chefredaktør gennemgået
drastiske ansigtsløftninger og ind-
ført dristige nyskabelser, altsam-
men i et forsøg på at tilpasse sig ti-
dens stigende krav om alsidighed og
konkurrenceevne. Jeg ved ikke, om
Jørgen Fleischer har nået målet for
sine bestræbelser til sin egen til-
fredshed. Jeg ved blot, at alle de
ændringer og forsøg herpå med det
gamle, ærværdige blad i løbet af de
sidste 25 til 30 år har været udtryk
for redaktørens ærlige og gode vilje
til at tilfredsstille bladets mange og
trofaste læsere.
Da jeg i sin tid som medarbejder
ved nyhedstjenesten i Godthåb var
med til at hente Jørgen Fleischer,
som netop var landet med catalina-
en i Nuuks havneindløb, for at byde
ham velkommen til redaktørstolen,
mente hverken han selv eller jeg, at
han skulle blive siddende i så mange
år.
Men det gjorde han jo!
Set på baggrund af den hektiske
udvikling, der er sket i Grønland i
løbet af de sidste 30 år, er 25 år som
chefredaktør for AG en lang perio-
de. Heldigvis er Jørgen Fleischer en
hårdhudet fyr, som alene modgang
og periodevis skældsord ikke kan
slå ud. Ja, end ikke fratage ham
hans gode og smittende humør. Af
Jørgen Fleischers mange interesse-
felter vil jeg altid vurdere to ting
højt, nemlig hans aldrig svigtende
interesse for fiskeriet og fiskernes
kår samt hans utrættelige kamp og
aktive engagement i spiritus-
problemet. For det sidstes vedkom-
mende er det jo et problem, som alle
folkevalgte forsamlinger og statsfi-
nansierede kommissioner »taler
om, men som desværre ingen har
patent på at løse!«
Jeg græder med dig, Jørgen!
I forbindelse med AG’s 120-års
jubilæum i 1981 udgav Jørgen
Fleischer en lille publikation, hvori
han blandt andet fortalte om AG’s
mangeårige redaktør, Arqaluk
Møller. En gammel knark, hvis di-
verse meritter der går store frasagn
af den dag i dag. Jørgen Fleischer
fortalte, at han ofte var bange for,
at Arqaluks relief i gips, som han
har hængende på sit kontor, skulle
blive levende og sige: — Hvad laver
du her, dit lille skarn...?
Det er da meget muligt, at gamle
Arqaluk nu og da har vendt sig i sin
grav, når diskussionen om AG og
bladets fremtid er blevet for heftig.
Det bliver så hans egen sag.
Du, Jørgen. Jeg tror, du kan
trække dig tilbage fra Arqaluk
Møllers og din egen retmæssige re-
daktørstol med god, ja, med aller-
bedste samvittighed. Du har i alle
tilfælde ingen grund til at skamme
dig over for dine gamle forgængere,
i hvert fald ikke hvad dit brug af
vort gamle og smukke eskimoiske
sprog angår. Din sprogbrug er ori-
ginal og absolut klassisk.
Erik Lyberth.