Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Page 14

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Page 14
14 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 27 1987 Det er Eril Lyberth — en af Jørgen Fleischers mange gamle venner — der har skrevet den artikel. (Foto: Lil) Erik Lyberth — Jørgen Fleischerip ikinnguterpassuisa ilaat — al laaser i sa- mik allattuuvoq. Isummersinnaaneq Jørgen Fleischerip ukiuni 25-ini pingaarnerutitalut allaaserisarsimasaanik tigulaarineq Ukiuni 25-ini aaqqissuisuusimasoq malunnaatissinniassallugu ajor- naatsuinnaanngilaq. Aaqqissuisor- li suliarpassuarmi allat saniatigut aammattaaq sapaatit akunncri ta- maasa pingaarnerutitamik allaase- risaqartartussaavoq. Imaappoq sa- paatip akunncri tamaasa arlaal- luunniit pillugu isummaminik saq- qummiussisartussavoq. Oqaluin- narani ileqqulersuinnaranilu, kisi- annili isuma pitsaanerpaasorisani illersorlugu allaaserisaqartassal- luni. Kinguliini atuarneqarsinnaapput Jørgen Fleischerip ukiuni 25-ini AG-mi aaqqissuisuunermini pi- ngaarnerutitat allaaserisarsimasai 25-it katersorneqarsimasut. Pingaarnerutitatut allaaserisat torrallataassusiat takuneqarsin- naavoq ilarpassui ullumikkut allaat — ilaatigut annikikkaluamik al- lanngortitsiaannartarlugit — oqal- linnermi suli tunngavigineqarluar- sinnaammata. Tamannalumi im- maqa aamma inuiaqatigiit, taama- tuliu aamma aaqqissuisup, pissusii- nut ilisarnaataavoq. Pingaarnerutitatut allaaserisa- qartarsimavortaaq allanik pisima- sunut qaangiutereersimasunut tunngasunik. Allaaserisalli taa- maattut pitsaaliuinnartut inuup al- iaaserinnittup kinaassusianik erser- sitsiinnaratik aammali inuiaqati- giinni pissutsinik ersersitsisuusar- put. Jørgen Fleischerip suleqatitoqa- risimasaa ikinngutaalu, tusagas- siortoq Ulrik Rosing Atuagagdliu- titoqqanik qupperaasuusimavoq Jørgen Fleisherip allaaserisarsima- saanik katersuilluni. Nuannisaarluarisi! At have en mening Spredte glimt af Jørgen Fleischers virksomhed som lederskribent gennem de sidste 25 år Det er ikke nemt at skulle sætte et minde over 25 års virke som redak- tør. Men ud over mange andre funktioner, som redaktøren har, skal han hver uge skrive AG’s leder. Det vil sige, at han hver uge skal have en mening. Ikke blot en, som han lufter i ord og armbevægelser, men en mening, som han sætter på papiret og argumenterer fornuftigt for. 1 det følgende er der samlet 25 le- derartikler fra Jørgen Fleischers hånd gennem de 25 år, han har vir- ket som redaktør på AG. Hvor alment gyldige lederne er, kan man se af den kendsgerning, at mange af dem — med små og få ændringer — faktisk den dag i dag kunne gå for at være et fuldgyldigt argument i tidens debat. Men det si- ger måske mindst lige så meget om vort samfund, som om lederskri- benten. Andre — OK — markerer afslut- tede kapitler, hvor det sidste punk- tum er sat. Og som med avisskrive- ri, når det er bedst, giver disse lede- re heller ikke blot et billede af per- sonen bag skrivemaskinen, men også i høj grad af samfundet. Det er en af Jørgen Fleischers gamle kolleger, journalist Ulrik Jørgen Fleischerip suliai pillugit kingumut qiviarnermi tusagassior- toq Ulrik Rosing pingaarnerutita- tut allaaserisaanik 25-inik katersui- suusimavoq. Det er journalist Ulrik Rosing, der har plukket 25 ledere ud af aviserne ti! denne kavalkade over Jørgen Fleischers virkesom kommentator. Rosing, der har bladet i de gamle år- gange af avisen og sammenstykket denne mosaik omkring skribenten Jørgen Fleischer. Rigtig god fornøjelse! Jørgen Fleischer aaqqissuisutut Nalunngilarput atuagassiatoqaq A- tuagagdliutit/Grønlandsposten nuna tamakkerlugu saqqummer- sartutut kalaallit ulluinnarni inuu- nitsinnut akuliutivissimasoq, al- laammi immaqa suliffitoqqanut al- lanut, soorlu ilagiinni atuarfinnilu pisortaqarfinnut taakkulu kalaallit inuunitsinnut sunniutigisimasaan- nut assersuunneqarsinnaalersimal- luni. Atuagagdliutit allaassutigiin- narunarpaat inatsisinik isummanil- luunniit killilersuutaasunik qulangersimaneqannginnertik. A/G paasissutissanik amigaataa- juartunillu »tusaruminassasunik« pilersuisutut kalaallillu isumaliuin- naratik eqqarsaatiminnilli allaase- rinnikkusunnerulersimanerannut Atuagagdliutit ukiorparujussuarni angisuumik pingaaruteqarsimap- put. llami qularnartorujussuuvoq kalaallit naalakkersuinikkut inoo- qatigiissutsikkullu ima piaartigisu- mik eqeeriartorsimassagaluarner- sut, taamalu ima pilertortigisumik imminnut tatiginerulersimassaga- luarnersut Atuagagdliutit pigisi- manngikkaluarutsigik. Atuagassiamik taamatut sunniu- teqarsinnaatigisumik akisussaallu- ni aaqqissuisuuneq soorunami i- maannaanavianngimmat amerla- suut paasilluarsimassagaat qula- rinngilara. Ajornartorsiutaasartut ilaanneeriarlunilu »naveersittarne- rit« A/G-mi aaqqissuisup misigi- sartagai, immaqa A/G-mut taa- maallaat tunnganngikkaluarput, i- limanarmammi aammami ilaatigut misigereersimagatsigu tamakku a- tuagassiamik marlunnik oqaasilim- mik, marluinnillu assigiinngitsoru- jussuarnik tunulequteqarlutillu paasinnittaasilinnik atuartartulim- mik aaqqissuisup ulluinnarni naa- pittagaasa ilagivikkaat. Atuagagdliutilli eqqarsaatigalu- git aaqqissuisuata ajornartorsiuti- gisartagaanut pissutaasinnaasut i- lagaat isumaga malillugu nunatta siamasinnerujussua, taamalu nu- naqqatitta siamaseqisumik anger- larsimaffeqartitertut A/G-p inoo- qatigiissutsitsinni inissisimanera- nik paasinninnerisa assigiinngissu- siat. Kallaallit Nunarujussuatta sia- maseqisup assigiinngeqisunittaaq inuunikkut atugassaqarfiusartup tamakku kingunerisa ilagaat. O- qartarpugummi »Kalaallit Nunaat silarsuarmi qeqertat annersari- gaat«, tupigineqassanngilarlu nuna taama angitigisoq assigiinngeqisu- nittaaq isummersorfiusarmat. Jørgen Fleischerip aaqqissuisuu- nerata nalaani A/G annertuutigut allanngorsaateqartarsimavoq, isik- kuatiguttaaq malugisinnaasatsin- nik, tassami ukiut nutaat piuma- saannut malinnaajumanerup ta- makku ilagisimavai. Nalugaluarpa- ra Jørgen Fleischer nutartereqataa- jumanermini isummani naammat- sillugu angusaqarsimanersoq. Nalunngiinnarparali atuagassia- toqqap taassuma ukiut kingulliit 25-30-it ingerlanerini allannguuti- gisimasai takussutissaasut aaqqis- suisup ilumoorluni ajunnginner- paamillu siunertaqarluni atuartar- torpassuani aalajaatsut kiffartuun- niarsimagai. Ukiut 25-it matuma siornagut Nuummi tusagassiorfinni suleqa- taatillunga Jørgen Fleischer catali- natoqannguamut ilaalluni umiar- sualiviup paanut mimmat aallersu- nut ilaasimavunga aaqqissuisun- ngornerani tikilluaqqujartorlugu. Nalunngilara taamani uanga inut- taalu nammineq isumaqanngikka- luaratta ukiut ima amerlatigisut su- liffik taanna attakkumaaraa. Kisi- anni tassa taamaasiorsimavoq! Ukiut kingulliit 30-it ingerlaneri- ni nunatsinni ineriartorsimaneq ima uisakajaarnartigisimasoq eq- qarsaatigalugu A/G-mi ukiuni 25- ni aaqqissuisuuneq sivisoorujussu- uvoq. Qujanartumilli Jørgen Fleis- cher manngertumik ameqarpoq, a- tugarliuutit ilaanneeriarlunilu oq- qatitittarnerit imaannaq sapilersi- tassarinngisaat, ilami qiimasuullu- nilu illarsarumatussusianik arsaar- sinnaanaguluunniit. Jørgen Fleis- cherip soqutigalugit malittariuarsi- masaii amerlagaluaqisut marluk aalajangiulluarsimavakka, tassalu aalisartutut inuutissarsiutinut aali- sartullu namminneq atugaannut malinnaajuarsimanera aammalu i- migassap ajornartorsiutaaneranut qasusuilluni nikallujuillunilu sor- soqataajuarsimanera aqqutaasin- naasorisaminillu innersuussiuarsi- manera, kingullermi taanna ajor- nartorsiutitoqaavoq inuit qinigaasa naalagaaffimmilu akilersugaallu- tik ataatsimiititaliarpassuit ullut ta- maasa »oqallisigisaat, ajoraluartu- milli pitsanngorsaataasinnaasunik siunnersuutissaqarfiginngisaat«, soorlumi Mark Twain sila pillugu taamatut oqarsimanerartaraat. A/G-p ukiunik 120-ngortorsior- nerani Jørgen Fleischerip atuagaa- rannguaq kusanartoq naqitertippa ilaatigut oqaluttuaralugu aaqqissu- isutoqaasimasoq, Arqaluk Møller, utoqqaq aasit imaannaq sapilersi- tassaanngitsoq. Jørgen oqaluttuar- poq marriamik assinga allaffimmi- ni nivingatitani arlaanni uummar- tuussanasugalugu ilimagisarini, o- qassagunarmammigooq: — Illika- sik maani sussagavit! Qularnanngilarmi Arqaluk i- laanneeriarluni ilivermini assallat- tarsimassasoq Atuagagdliutit oqal- lisigineqarpallaaleriartut. Kisianni piumaguni Arqaluk assakaajuar- sinnaavoq. Asasara Kiki, isumaqarpunga maanna tunuartussanngorninni is- siavitoqaq Arqaluk Møllerip illillu nammineq eqqortumik issiavigisi- masarsi ajunnginnerpaamik na- lunngeqatiginnissuteqarlutit qi- massinnaagit. Pissutissaqarsi- manngisaannarputit siulerisima- sannut ataqqisariaqalersimasatsin- nut ajukkutissallutit. Eskimootut oqaasitoqqavut kusanartut pitsaa- nerpaamik pissusissaviatullu ator- simavatit, oqariartaatsitillu isuma- tuut kusanartullu maqaasisassari- lerpagut. Erik Lyberth. Jørgen Fleischer som redaktør Atuagagdliutit/Grønlandsposten som landsdækkende tidsskrift er indgroet i den grønlandske bevidst- hed i en grad, som tåler sammenlig- ning med landets ældste institutio- ner som kirken og skolevæsnet. Forskellen ligger måske bare i, at AG nødvendigvis må være alsidig og ikke er bundet af vedtagne nor- mer eller ideologier. Som leverandør af oplysende in- formationer og andet kærkomment læsestof, som talerør for den våg- nende grønlandske meningstilken- degivelse og stigende skrivelyst hav- de AG haft enorm betydning for den grønlandske hverdag i en meget lang periode. Det er således yderst tvivlsomt, hvorvidt grønlændernes politiske og sociale bevidsthed og dermed genskabelsen af befolknin- gens selvrespekt havde kunnet an- spores på et så tidligt tidspunkt, som tilfældet blev, dersom vi ikke havde haft AG. At lede og redigere sådan en avis må i sandhed have været et utak- nemmeligt job. De uundgåelige genvordigheder og periodevise »slagsmål«, som redaktøren af AG har måttet leve med, var måske ikke specielle for AG og var måske nor- male for et dobbeltsproget tids- skrift, hvori to vidt forskellige pu- blikum og læserkredse, hver med sin egen kulturelle og sociale bag- grund, måtte lufte deres meninger. For AG’s vedkommende må re- daktørens tilbagevendende proble- mer efter min mening ses på bag- grund af Grønlands store udstræk- ning og som følge heraf befolknin- gens ofte modstridende opfattelse og vurdering af AG’s position i det grønlandske samfund. Et forhold, som er en naturlig følge af landets både klimatiske og erhvervsmæssi- ge opdeling. Grønland er jo trods alt »verdens største ø« med tilsva- rende gevaldige meningsforskelle. AG har i Jørgen Fleischers perio- de som chefredaktør gennemgået drastiske ansigtsløftninger og ind- ført dristige nyskabelser, altsam- men i et forsøg på at tilpasse sig ti- dens stigende krav om alsidighed og konkurrenceevne. Jeg ved ikke, om Jørgen Fleischer har nået målet for sine bestræbelser til sin egen til- fredshed. Jeg ved blot, at alle de ændringer og forsøg herpå med det gamle, ærværdige blad i løbet af de sidste 25 til 30 år har været udtryk for redaktørens ærlige og gode vilje til at tilfredsstille bladets mange og trofaste læsere. Da jeg i sin tid som medarbejder ved nyhedstjenesten i Godthåb var med til at hente Jørgen Fleischer, som netop var landet med catalina- en i Nuuks havneindløb, for at byde ham velkommen til redaktørstolen, mente hverken han selv eller jeg, at han skulle blive siddende i så mange år. Men det gjorde han jo! Set på baggrund af den hektiske udvikling, der er sket i Grønland i løbet af de sidste 30 år, er 25 år som chefredaktør for AG en lang perio- de. Heldigvis er Jørgen Fleischer en hårdhudet fyr, som alene modgang og periodevis skældsord ikke kan slå ud. Ja, end ikke fratage ham hans gode og smittende humør. Af Jørgen Fleischers mange interesse- felter vil jeg altid vurdere to ting højt, nemlig hans aldrig svigtende interesse for fiskeriet og fiskernes kår samt hans utrættelige kamp og aktive engagement i spiritus- problemet. For det sidstes vedkom- mende er det jo et problem, som alle folkevalgte forsamlinger og statsfi- nansierede kommissioner »taler om, men som desværre ingen har patent på at løse!« Jeg græder med dig, Jørgen! I forbindelse med AG’s 120-års jubilæum i 1981 udgav Jørgen Fleischer en lille publikation, hvori han blandt andet fortalte om AG’s mangeårige redaktør, Arqaluk Møller. En gammel knark, hvis di- verse meritter der går store frasagn af den dag i dag. Jørgen Fleischer fortalte, at han ofte var bange for, at Arqaluks relief i gips, som han har hængende på sit kontor, skulle blive levende og sige: — Hvad laver du her, dit lille skarn...? Det er da meget muligt, at gamle Arqaluk nu og da har vendt sig i sin grav, når diskussionen om AG og bladets fremtid er blevet for heftig. Det bliver så hans egen sag. Du, Jørgen. Jeg tror, du kan trække dig tilbage fra Arqaluk Møllers og din egen retmæssige re- daktørstol med god, ja, med aller- bedste samvittighed. Du har i alle tilfælde ingen grund til at skamme dig over for dine gamle forgængere, i hvert fald ikke hvad dit brug af vort gamle og smukke eskimoiske sprog angår. Din sprogbrug er ori- ginal og absolut klassisk. Erik Lyberth.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.