Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Qupperneq 15
NR. 27 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 15 Nr. 14, 1962: Nunatsinni akissaatit J.F. Siunissami nunatsinni akissaati- tigut ingerlatsinissamik grønlandsud- valgimi ataatsiraiinnerit aamma tama- tumuunakkut kinguneqanngitsoorput. Kalaallinik ataatsimiittoqartalermalli siullermeerluni politikikkut annertuu- mik aporaattoqarpoq. Taraannalumi a- jorlunilu ajunngilaq, soorlu udvalgip si- ulittaasuata folketingimut ilaasortap Victor Gramip oqaatigigaa. Kingumut erseqqissarneqarpoq nu- natsinni akissaatinut tunngasut ukiuni ikaarsaalerfinni ajornakusooqisuni pi- sariunerpaat ilagigaat. Akissaatinik a- jornartorsiut nalitsinni nunatsinni aa- lassassaarisinnaasut annerpaartarigu- narpaat, tamannalumi kalaallit danskil- lu akunnerminni pissusiannut attuu- massuteqarluinnarpoq. Grønlandsud- valgimi ataatsimiinnerit pissangalluta i- sumalluarlutalu utaqqisimavavut. Suli aammaloorluta paasivarput qanoq i- maannaanngitsigisoq nunatsinni pissut- sit immikkut ittut najoqqutaralugit sivi- suumik atasussamik akissaatitigut i- ngerlatsinissamik aalajangiiniarnissaq, ukiut pissutsinut nutaanut ikaarsaarfiu- sut suli atuukkallartillugit. Nunarput naligititaasutut Danmarki- mut ilannguneqarmalli akissaatit pillu- git naligiisitsinissaq oqallisigineqalersi- mavoq. Uagummi inuit imaakkajuppu- gut ajornartorsiummut annertoorsuar- mut tunngasut paasiuminaatsittarlugit, pingaartumik akissaatit pineqaraanga- ta. Nunatsinni naluneqanngikkaluar- poq naleqqunnavianngitsoq Danmarki- rnisut akissaateqalernissaq, nunatta si- laannartaa inuutissarsiornermullu tunngasut naatsorsuutigissagaanni, paasisinnaanngilarpulli suna pillugu a- kissaatit assigiinngittariaqartut. Maannakkut ilimanarsisimavoq akis- saatit pillugit annikilliutit isumapiluu- tillu suli ukiut arlaqaqisut atagallassa- sut. Nr. 14, 1962: Assigiimmik akissaateqarnissaq aa- lajangiulluinnassagaanni, suna pillugu tamanna atulersinneqassanngila, peqa- tigalugu kalaallit Danmarkimisut an- nertutigisumik akileraartartunngorlu- git? Kalaallit ilinniarsimasut danskisut a- kissaateqarnissannik siunnersuutip tu- nulequtaa erseqqarilluarpoq. Isertuun- neqarsinnaanngilaq kalaallit ilinniarsi- masut pisariaqartinneqaqimmata. II- lua’tungaatigulli puigortariaqanngilaq, aalisarneq nunatsinni inuutissarsiutit pingaarnersarimmassuk taamaattuas- sallunilu. Eqqarsaatigineq ajornanngi- laq qanoq pisoqarumaartoq kalaallit i- nuusuttut piukkunnartut tamarmik an- nerusumik ilinniagaqarnialissappata danskisut akissaateqarumallutik. Sooq naalagaaffik kalaallinut aali- sartunut tapiissuteqarsinnaanngila, ni- oqqutissiornermi atortorisat naammat- tumik piorsaaffigineqanngikkallarne- ranni? Ullumikkut naapertuunnavian- ngilaq isumaqassagaanni sulisartut aali- sartullu aningaasarsiaat nioqqutissior- nerup pisinnaatitsinera akimorlugu qul- larneqarsinnaanngitsut. Taamaassap- pat assigiinngisitsineq nipputaaleru- maarporaasiit. Danskisut akissaateqalerniarta peqa- tigalugulu danskisut akileraartartun- ngorluta. Mianersuutigisariaqarpoq ta- matumuuna utaqqiisaagallartussamik aaqqiiniarnissaq, uagut kalaallit dan- skinit nikanarnerusutut misigeqqajaa- saratta ajuallaatigisarlugulu akissaatit tungaasigut aamma immikkoortinne- qarnerput. Silatusaarnerunavianngilaq aningaa- sat annerusumik akimmiffiusutut eq- qarsaatigalugit akissaatinut tunngasut iluarsiniassagaanni, allanit pingaarne- rummat tamatuma inuit isumaannut tunngasortaa. Lønninger i Grønland J.F. Drøftelserne i Grønlandsudval- get om den fremtidige lønpolitik i Grøn- land gav heller ikke noget resultat i den- ne omgang. For første gang i historien har grønlænderne haft et større politisk sammenstød. Og det er både godt og ondt, som udvalgets formand, Victor Gram, udtrykte det. Det blev atter understreget, at løn- problemet i Grønland er et af de mest komplicerede problemer, som Grøn- land har at slås med i disse vanskelige overgangsår. Lønproblemet er uden tvivl det mest kildne spørgsmål i nuti- dens Grønland, og det angår i høj grad forholdet mellem danske og grønlænde- re. Man har heroppe med spænding og forventning imødeset drøftelserne i Grønlandsudvalget. Endnu en gang har man måttet se den kendsgerning i øjne- ne, at det ikke er så ligetil at fastlægge en langsigtet, efter forholdene afpasset lønpolitik for Grønland, så længe lan- det er i støbeskeen. Man er skuffet. Men den mulighed har man alligevel regnet med. Man har i Grønland talt om en lige- stilling i lønmæssig henseende, siden Grønland blev indlemmet i det danske rige som en ligeberettiget del. Det er jo sådan, at vi mennesker har svært ved at forstå alle de vanskeligheder, der knyt- ter sig til et altoverskyggende problem, ikke mindst når det gælder lønnen. Man er i Grønland ganske vist klar over, at det ville være urealistisk at tale om dan- ske lønninger i Grønland, når man tager de geografiske og erhvervsøkonomiske forhold med i betragtning. Men man kan ikke forstå, hvorfor lønningerne ikke skal være ens. Det ser ud til, at kvalerne og gnidnin- gerne, som lønforskellen forårsager, vil fortsætte endnu i en årrække. Hvis man absolut vil holde på ligeløn- sprincippet, hvorfor så ikke indføre det og samtidig gøre grønlænderne til skat- teborgere med samme ligningsprocent som i Danmark? Baggrunden for forslaget om danske lønninger til de uddannede grønlændere er ganske indlysende. Man kan ikke skjule, at der er et enormt behov for ud- dannede grønlændere. Men på den an- den side må man ikke glemme, at fiske- riet er og bliver Grønlands hoveder- hverv. Man kan udmærket forestille sig den situation, der vil opstå, hvis alle duelige unge grønlændere vil søge høiere uddannelse for at opnå en dansk løn. Hvorfor kan staten ikke yde tilskud til de grønlandske fiskere, så længe pro- duktionsapparatet heroppe ikke er fuldt udbygget? I dag er det urealistisk at tale om, at arbejder- og fiskerlønninger ikke kan løsrives fra, hvad produktionen kan bære i Grønland. Hvis det er tilfældet, vil der straks rejse sig røster om forskels- behandling. Lad os få danske lønninger og samti- dig blive danske skatteborgere. Man skal være varsom med midlertidige løs- ninger, når vi grønlændere er plaget af mindreværdskomplekser og er sårbare over for den forskelsbehandling, der også finder sted på det lønmæssige om- råde. Endelig må man ikke glemme, at løn- problemet har to sider, det økonomiske og det menneskelige. Det vil på mange måder blive for dyrt for begge parter, hvis man undlader at gennemføre lige- lønsprincippet. — Qallunaat kalaallillu sulisartut illuatungeriillutik — assigiinngitsunik akissarsiaqarlutik. Maarmorilik pileq- qajanngikkallarmalli ajornartorsiut taanna Jørgen Fleischerip saqqummiuttareersimavaa. — Danske og grønlandske arbejdere side om side — tilforskellig løn. Jørgen Fleischer havde en mening om denne problematik, længe før den blev aktuel i Maarmorilik. Nr. 20, 1963: Naqisimaneqanngit- sumik oqallinneq J.F. Inooqatigiinni pissutsinik misis- suisut nalunaarutaat maanna saqqum- merpoq, tamatumani sammineqarluni maanna nunatsinni apeqqutit eqqortia- narnersaat: kalaallit danskillu akornan- ni pissutsit. Nalunaarut oqallisaanngit- soorunnanngilaq, Otto Hansenillu atu- akkiaanit Scoresbysundimi pissutsinik oqaluppalaartumit qanittukkut saq- qummersumit soqutigineqarnerusus- saalluni. Inooqatigiinni pissutsinik misissuisut nalunaarutaat kingulleq aalassaatissar- passuarnik imaqarpoq. Isummat oqaa- serisallu maannamut isertuussatut issi- magaluartut, tamanut nittarneqarsi- mapput oqallisissanngorlugit. Nalunaarut taamaattoq nunatsinni maanna pisariaqarsimanerluni? Qular- nanngilaq aperiumasoqassasoq. Dan- skit kalaallillu suleqatigiinnerannut ajo- qutaaginnassannginnerluni? Immitsin- nut akaareqatigiilluta inuuniakasittu- gut, sooq aamma eqqissiveerutissarsior- neqassaagut, aaligooq oqartoqartarnis- saat nunatsinni kanngisaaruteqanngit- sumik isumalluarnartumillu ineriartor- nissamut apeqqutaasoq? Tassaana paasinerluinerit pinngit- soorniarlugit pitsaasumillu ineriartor- nissaq isumannaallisarniarlugu nalu- naarut taanna saqqummersimasoq. Nu- annaarutigiinnartariaqarparput nalu- naarut tamanut tusarliunneqarsimam- mat piffissaagallartillugu. Nalunaaru- tip siunertaa tassa danskit kalaallillu a- kornanni maanna pissusiusunik oqalli- seqarnissaq, saqqumisumik oqallinnik- Nr. 20, 1963: Ukiuni 25-ini allaaserisaqartartuu- simasoq. 25 års virke som forvalter af det frie ord. kut paasinerluinerit aaqqinniarneqar- sinnaaqqullugit suleqatigiinnermilu a- jornartorsiutit oqilisarniarneqarsin- naaqqullugit. Inooqatigiinni pissutsit mamianar- nerpaalluunniit naqisimaneqanngitsu- mik oqallisigineqarnissaat pitsaasumik ineriartornissamut apeqqutaasut ila- gaat, dr. jur. Verner Goldschmidt A/G- Brugen af det frie ord J.F. Der er nu udkommet en rapport fra samfundsforskningsudvalget. Rap- porten beskæftiger sig med det mest øm- findtlige problem i det nye Grønland: Forholdet mellem danske og grønlæn- dere. Rapporten vil skabe diskussion, og den vil blive læst med større interesse end Otto Hansens for nyligt udkomne bog om forholdene i Scoresbysund. Der er meget sprængstof i samfunds- forskningsudvalgets sidste rapport. Me- ninger og udtalelser, som man hidtil er gået stille med dørene med herhjemme, er nu fremdraget til offentlig debat. Har en sådan rapport overhovedet nogen berettigelse i vore dages Grøn- land?, vil nogen måske spørge. Vil den ikke skade samarbejdet mellem danske Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN mi normorumi uani apersorneqarluni o- qarpoq. Nuannersuinnaanngitsoruna toqqartaarisumik pineqarluni, apeqqul- li taama pingaartigisoq danskit kalaal- lillu akornanni pissutsinut tunngasoq pineqartillugu, pingaarluinnarpoq ilu- moortup saqqummernissaa. Suli nalitsinni maani qanganit puttas- sanit kimissimaneqarneq malunnartar- poq apeqqutit tusassallugit kamanaat- sut taqissunniaarnartarlugit. Taamaak- kaluartorli ukiuni kingullerpaani avam- mut siaruanngitsumik inuit katisimaale- riarlutik oqallittarsimapput, danskit kalaalersatik, kalaallillu danskertatik kusakkeersuisumik eqqartorlugit, dan- skilli kalaallillu katerisimaartillutik saq- qumisumik tamakkuninnga eqqartuisi- manngisaannarput. Maanna piffissan- ngorsimavoq tamakku saqqumisumik naqisimaneqanngitsumillu oqallisigine- qarnissaannut. Tamanna kisimi pin- ngitsoortitsiniarsinnaavoq siunissami nunatsinni danskinut akerliusoqalin- nginnissaanut. Pinerlunnermik inatsisit landsrådimi oqallisigineqareermata dr. Goldsch- midt apeqquteqarpoq, landsrådip ' maanna piffissanngorsorineraa piner- lunnermik inatsisit allanngortinneqar- nissaannut, uggornaraluartumilli ta- manna oqallisigineqanngitsoorpoq. Landsrådimi isumaqatigiinneqaraluar- poq pineqaatissat sakkortunerulernis- saat sulissutigisariaqartoq, pinerlunni- artarnerit annertusiartuinnarnerat a- kerlilerniarlugu, ilaasortalli arlaannaal- luunniit sapiiserniarsimagunanngilaq dr. Goldschmidtip apeqqutaa toqqarlu- gu akissallugu. Ullutsinni nunatsinni atorfissaqar- tinngilarput saqqumisumillu oqarniara- ni terlinganiit pinnerusaarneq. Inooqa- tigiinni pissutsinik misissuisut nalunaa- rutaat maani inuit akornanni aalassaa- taanngitsoorunnanngilaq, neriuutigisa- riaqarporli siunertarisani naapertorlu- gu sunniuteqarumaartoq, paasinerlus- sagutsigumi immitsinnut mikinngitsu- mik kukkuuttussaavugut. og grønlændere? Herre Gud, vi har det jo godt heroppe. Hvorfor skal man for- søge at skabe ufred mellem de to befolk- ningsgrupper, hvis samarbejde er en be- tingelse for en lykkelig og harmonisk udvikling i Grønland. Det er netop for at undgå misforståel- ser og for at sikre en sund udvikling her- oppe, at rapporten er udkommet. Vi kan kun være glade for, at rapporten blev offentlig tilgængelig, mens der er tid. Meningen med rapporten er at ska- be diskussion om det bestående forhold mellem de to befolkningsgrupper i Grønland, så man ved åben debat kan prøve at rette misforståelserne. Brugen af det frie ord til at diskutere selv de mest ubehagelige samfundspro- blemer er en af forudsætningerne for en sund udvikling, udtaler lederen af sam- fundsforskningsudvalget, dr. jur. Ver- ner Goldschmidt i en samtale med AG i dette nummer. Det er ikke altid rart at høre sandheden om sig selv, men når det drejer sig om et så vigtigt emne som for- holdet mellem de to befolkningsgrupper heroppe, er det af yderste vigtighed, at netop sandheden kommer frem. Der hersker i Grønland endnu en vis tradition for at være tilbageholdende, når det gælder ubehagelige spørgsmål. Ikke desto mindre har der i de seneste år udfoldet sig en ikke helt gunstig diskus- sion vendt imod den ene gruppe, men der har aldrig været tale om en åben de- bat. Nu er det på tide, at vi får en åben og fri debat, som dr. Goldschmidt efterly- ser. Det er det eneste, som kan sikre, at der ikke med tiden opstår en dansk- fjendtlig stemning i Grønland. Efter diskussionen om kriminalloven i landsrådet spurgte dr. Goldschmidt , om medlemmerne anser tiden for mo- den til en ændring af kriminalloven. Be- klageligvis kom der ingen diskussion ud af det. Der var ganske vist i landsrådet enighed om, at man burde sørge for mere indgribende foranstaltninger for at modvirke den stigende kriminalitet, men det så ud til, at ingen af medlem- merne turde stå op og svare direkte på dr. Goldschmidts forespørgsel. 1 dagens Grønland er der ikke brug for en »gåen stille med dørene«-men- talitet. Rapporten fra samfundsforsk- ningsudvalget vil uden tvivl skabe røre i befolkningen heroppe, men man må håbe, at den vil virke efter hensigten. Vi kommer til at betale dyrt, hvis vi misfor- står den.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.