Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.05.1989, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 26.05.1989, Blaðsíða 3
Nalliuttorsiornermi Aviisi Jubilæumsavisen Saqqumersitsisoq: Atuagassiivik - Eskimo Press Namminersornerusut Nalliuttorsiornermut Aqutsisoqarfiat sinnerlugu. Udgives af Atuagassiivik - Eskimo Press for Grønlands Hjemmestyres Jubilæumspræsidium. Aqqissuisut/ Redaktion : Juaaka Lyberth (akissusaasoq - ansvarshavende), Philip Lauritzen aamma/og Peder Munk Pedersen. Ilusilersuisut/Layout: Kunuk Holm aamma/ogMiki Larsen. Naqinneqarfia/Sats: Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Siaruaannera/ Distribution: AG aamma/og Sermitsiaq. Naqiterneqarpoq/Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri. Pilluaritsi Namminersorneruneq ukiuni qulini ingerlareerpoq, pissutissaqarporlu ki- ngumut qiviarnikkut ullut ukiullu ulapaarfiusimasut, pissanganarsimaqisut khsalu nuannersorpassuamik aporfissanillu atugaqarfigisimasat nalilemias- sallugit. Namminersomerulernissarput piffissami eqqortumi eqqussimavarput. Soorunalimi nalomisoortoqarsimavoq, kisiannili nalomisoorsimasut allaat isumaqatigissavaannga oqassaguma ilimagisamit pitsaanerusumik ingerlasi- masugut. Tamatumunnga tunngaviuvoq inuiaat kalaallit namminersomerulemertik aallarnerneqarnerani pissanganartumi taqiallaatiginagu - ilami nalornissuti- ginagu - tapersersorsimammassuk. Inuiaat kalaallit namminersomerulernissatsinnik taasisinneqarmata amerlanerussuteqarluartut tapersersuisimapput, taakkulu tapersersuinertik timitalemiarsimavaat, taamaaliortuarlutillumi, ingerlatsinitsinni taperser- suiuamermikkut, tamatumanilu siuttuusunik qiimmassaajuarnermikkut. Tamanna suliat ingerlaqqinnissaanni pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Tamannalu nammineq aammalu ilakka sinnerlugit qujassutiginiarpara. Ukiut qulit ingerlaneranni sanaartugassatigut annertuumik piorsaaneqar- simavoq, taamatullu aamma tunisassiorfeqarnikkut, ilinniartitaanikkut illo- qamikkullu annertuumik ineriartortitsisoqarsimalluni. Naalagaaffiup ukior- passuarni nunatsinni ingerlatsinera qiviassagaanni oqaatiginngitsuugas- saanngilaq annertoqisumik siuariameqarsimasoq. Aammalu oqaatigineqassaaq ukiuni taakkunani innuttaasut piumasari- saat, ukiorpassuamilu ilaatigut utaqqisaat tamakkerlugit naammassisinnaa- simanngikkivut. Tamanna erseqqissumik oqaatigisariaqarpoq, imaanngilar- mi Naalakkersuisut, Inatsisartut kommunalbestyrelselluunniit naammattu- mik piumassuseqanngitsut, naamerluinnaq! Tamarmik piumassuseqarluar- put, kisiannili aamma aningaasatigut killiffigisavut najoqqutarisariaqarsi- mapput. Nunattami nammineerluni ineriartornermini oqartussaalernerani malunnarluarsimavoq aamma aningaasatigut nammineerluni ingerlaniarnis- saata qulamaamiamissaa qanoq pisariaqartigisoq. Ukiut tulliuttut ingerlaqqinnissatsinni inuusuttortavut peqatigisariaqar- pavut! Ukiut qulit qaangiuttut ingerlanerini uagut angajoqqaavullu nammi- nersomerulemissatsinnut tamaviaarluta atorsimavavut. Nunarput inuilu namminneq saniliminnut avatangiisiminnullu allanik sinniisoqaratik, nam- minerli qinikkatik sinniisoralugit, danskit naalakkersuisui nunallu allat qul- lersaat suleqatigilersimavaat. Tamanna takuarput EF-imut isumaqatiginninniartalernemi, nunani avan- narlemi suleqatigiinnemi, USA-mut, Canadamut nunanullu allanut attave- qalemitsinni. Takusimasarpummi tassa nunarput allatulli nunatut kisimiil- luni silarsuarmiissinnaanngitsoq, kisiannili suleqatigiinnikkut aamma siu- nissaminik aaqqissuussisariaqartoq. Atorfissaqartippavut inuusuttut namminersomerulemerput akerlerisa- mittut isiginagu piviusunilli tunngaveqarlutik uatsitulli matuminnga nalilii- sussat: Suna nunatsinnut inuinullu pitsaanerpaava? Kiserliorluni silarsuar- mi inuunissaq , imaluunniit suleqateqarluni ullumikkut atukkatta pitsan- ngorsameqamissaat, nunatsinnut inuinullu pitsaanerpaasussat qimerloorlu- git atortillugillu. Naggataatigut kikkut tamaasa nunatsinni Danmarkimi, nunani avannar- lemi, Europami, USA-mi, Japanimi, Canadami allanilu inuiaat pisortaallu qamannga pisumik qutsaviginiarpakka nunatsinnut inuinullu soqutiginnin- neri pillugit. Sumi tamani ikinnguteqarluni misigisimaneq assorsuaq uatsin- nut nuannersuujuarpoq. Suleqatigiinnerlu tamaniittoq ukiuni aggersuni nangeqqissavarput. Immikkut qutsaviginiarpakka inuiaqatikka qasukkanngisaannarlutik namminersornerulernermik tapersersuiuartut, nunaqarfippassuarni, illoqar- finni sullivinnilu sumiluunniit ittuni. Kommunalbestyrelset, bygderådit, ila- giit sinniisaat, ilagiit, atuarfiit, ilinniarfiit angerlar- simaffiillu tamassi qutsa- vigaassi tapersersuinersi pillugu, tamassi ukiuni qulini pilluaritsi! Siunissarput suleqatigiilluta, ikioqatigiilluta, nammaqatigiilluta assatsi- gullu eqissimalluta sanarfissallutigu kissaateqatigiissa! Naalakkersuisut Siulittaasuat Jonathan Motzfeldt. Tillykke Vi har nu haft hjemmestyre i ti år, og der er grund til at kigge tilbage for at danne sig et overblik over en travl og spændende tid med mange positive oplevelser, samt en tid, hvor vi har måttet løse mange problemer. Vi indførte hjemmestyre på det rigtige tidspunkt. Selvfølgelig var der nogle iblandt os, der havde deres betænkeligheder, men de, der stod tvivlende dengang, kan uden tvivl i dag give mig ret i, at det er gået langt bedre end, hvad selv de havde forestillet sig. Årsagen til det er, at det grønlandske samfund uden tøven og usikkerhed varmt gik ind for hjemmestyret lige fra starten af. Ved folkeafstemningen i sin tid var der et stort flertal, der gik ind for hjemmestyrets indførelse. De har fra starten vist deres støtte ved aktivt at medvirke i arbejdet, og det gør de stadig gennem positive holdninger og moralsk støtte til deres politiske ledere. Denne støtte har vi altid behov for i vores daglige arbejde. Jeg retter en hjertelig tak for denne støtte, også på vegne af mine kolleger. Der har gennem de ti år, der er gået, været en hektisk aktivitet med udbygning inden for produktionssektoren, uddannelsesområdet samt bolig- sektoren. Når vi ser på de daværende forhold med styring i statslig regi i en årrække, må vi sige, at der er sket enorme fremskridt. Når det er sagt, må det også erkendes, at vi ikke har kunnet realisere samtlige ønsker fra befolkningen, inclusiv ønsker, som befolkningen har måttet vente på i en årrække. Hertil må jeg svare, at det skyldes ikke manglen- de vilje fra landsstyre, Landstinget eller kommunalbestyrelserne. Tværtimod! Vi har alle viljen til at løse opgaverne. Men vi må erkende, at de økonomiske muligheder sætter begrænsninger. I vore bestræbelser på at at løse vore egne anliggender har vi samtidig måttet arbejde for større økonomisk selvhjulpet- hed. I vores videre arbejde de kommende år må vi inddrage ungdommen! I de forløbne 10 år har vi og vore forældre brugt tid og kræfter på at give hjemme- styret et indhold. Grønland og dets befolkning har gennem deres egne folke- valgte - og ikke repræsentanter uden for Grønland - formået at indgå et samarbejde med regeringen i Danmark og regeringer i andre lande. Dette har vi vist gennem vore forhandlinger med EF, vort samarbejde med de øvrige skandinaviske lande samt vore kontakter til USA og Canada. Vi har måttet erkende, at Grønland ikke kan isolere sig i forholdet til omverdenen, og at det er nødvendigt at sikre fremtiden gennem samarbejde. Vi har brug for en ungdom, som ikke modarbejder hjemmestyret, men som ligesom os kan spørge sig selv: Hvad tjener Grønland og dets befolkning bedst? At lade sig isolere fra omverdenen? Eller at forbedre forholdene gennem samarbejde med andre for at opnå det bedste for vort land og dets befolkning. Til sidst ønsker jeg at rette en hjertelig tak til befolkningen og regeringen i Danmark, de øvrige skandinaviske lande, Europa, USA, Japan, Canada og flere andre lande for den interesse, de har vist for vort land og dets befolkning. Følelsen af at have venner alle steder har givet os styrke. Og vi vil fortsætte det positive samarbejde i fremtiden. Jeg retter en speciel tak til mine medborgere i by og bygd samt på samtlige arbejdspladser for deres utrættelige støtte til hjemmestyret. Tak til kommu- nalbestyrelser, bygderåd, menighedsrepræsentationer, kirke, skolevæsen, ud- dannelsesinstitutioner samt familier for jeres støtte i vores arbejde, og tillykke med ti års jubilæet! Samtidig ønsker jeg jer held og lykke med tilrettelægnin- gen af vores fælles fremtid. Lad os give hinanden hånden på det. Landsstyreformand Jonathan Moztfeldt Nalliuttorsiornissamut Aqutsisoqarfik Jubilæumspræsidiet Jens Lyberth, Naalakkersuisunut ilaasortaq / landsstyremedlem. Jørgen Ulriksen, Nuna Bank. Svend-ErikDanielsen, Grønlandsbanken. Ole Oxholm, Timmisartortitseqatigiit / Grønlandsfly. Finn Gandel, KNL Peter Mathiussen, Sulisitsisut / Grønlands arbejdsgiverforening. Ane-Sofie Grødem, Sorlak. Jens Lennert. GIF. Hans A. Hansen, KNR. Nathan Biilmann, KNR-TV. Niels Holm, KANUKOKA. Daniel Skifte, Nuuk Kommune. Niels Vogensen, NAPA. Aqissiaq Møller, Namminersornerusut / Grønlands Hjemmestyre. Hugin S. Christiansen, Namminersornerusut / Grønlands Hjemmestyre. Thue Christiansen, Namminersornerusut / Grønlands Hjemmestyre. Juaaka Lyberth, Namminersornerusut / Grønlands Hjemmestyre.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.