Atuagagdliutit - 26.05.1989, Blaðsíða 10

mm
Den første valgkamp om magten
Klip fra en reportagerejse under valgkampen forud for hjemmestyrets indførelse for 10 år siden
Tekst Philip Lauritzen og foto Emst Nielsen
Jens Lyberth 1979-imi SIK-ip allaffiani.
JensLyberth på SIK’s kontor1979.
Der var tæt af røg. Der
var stuvende fuldt af
folk. Udelukkende grøn-
lændere. Vi så i hvert
fald ikke andre danskere
end os selv. Stemningen
var trykket. Måske ikke
lige frem aggressiv men
vi havde en fornemmelse
at være trådt ind i et pri-
vat selskab, hvor der ik-
ke skulle mange gnister
til, at det hele eksplode-
rede, og vi ville blive
smidt ud. Vi holdt os me-
get tæt til vore to lokal-
kendte IA’ere, Jens Geis-
ler og Aqqaluk Lynge,
som massede sig gennem
lokalet for at bane en vej
ud fra restaurant »Dis-
ko«.
Det var første gang, foto-
grafen var i Grønland. En-
delig var en gammel drøm
gået i opfyldelse for ham ef-
ter i årevis at have fotografe-
ret folk fra Grønland for-
skellige steder i Danmark.
Men Uge dengang, vi gik ud
gennem diskoteket fra »Dis-
ko« i Aasiaat, var han Udt
betænkelig.
- Tror du ikke, vi skal se at
komme ud, Lauritzen?
Spurgte han.
Bagefter sagde arbejder-
dreng Nielsen fra det indre
København: - Man kan jo
egentlig godt forstå dem,
men det er sgu’ ikke behage-
Ugt sådan at stå midt i.
Der skete ikke spor, men
eposiden er karakteristisk
for den danske usikkerhed,
som udviklede sig i Grøn-
land gennem 70’erne i takt
med udviklingen af den poli-
tiske debat - og voldsomt
øget grønlandsk selvbevidst-
hed.
Det er 10 år siden. Det var
sidst i marts 1979. Folketin-
get havde forlængst vedta-
get hjemmestyrelaven efter
små 10 års grønlandsk kritik
af dansk dominans i Grøn-
land. Loven havde også i ja-
nuar været til folkeafstem-
ning, hvor den blev sikkert
vedtaget, men hvor Inuit
Ataqatigiit havde opfordret
folk til at stemme nej. Deref-
ter var valgkampen til det
nye Grønlands Landsting
startet, og set udefra var det
nærUggende at starte dæk-
ningen af valgkampen i IA’s
hovedby, Aasiaat, og intervi-
ewe Aqqaluk Lynge og Jens
Geisler - begge kandidater
til Landstinget.
Kolonial situation
Det store spørgsmål var na-
turUgvis, hvorfor gik IA
imod hjemmestyret, når
partiet - eUer den »partifor-
beredende gruppe«, som IA
kaldte sig dengang - var arge
kritikere af dansk indflydel-
se i Grønland. Jens Geisler
forklarede:
- Sådan et skridt bUver ta-
get af ethvert koloniland på
et eUer andet tidspunkt. Når
forudsætningerne er tU
stede, er det logisk, at kolo-
nimagten overdrager en del
af sin administration tU den
lokale befolkning eUer rette-
re til det lokale, indfødte
borgerskab. Det betyder
imidlertid ikke, at vi skal ak-
ceptere en sådan ny kolonial
situation, tværtimod. Det
bUver vores opgave at be-
kæmpe den i alle dens frem-
trædelsesformer, hvad en-
ten den er pakket ind i
landsråd eUer landsting.
Hans afvisning af lyem-
mestyret var imidlertid ikke
total og firkantet:
- Det er for eksempel posi-
tivt, at Grønland overtager
skolevæsenet, radioen, soci-
alvæsenet og arbejdsmarke-
det. Selvfølgelig går vi i
Inuit Ateqatigiit ind for, at
så mange led i samfunds-
strukturen som muligt over-
går tU grønlandsk styring.
Men selv om disse led over-
tages af hjemmestyret, bety-
der det ikke, at hjemmesty-
ret sikrer, at den grønlands-
ke arbejderklasses interes-
ser, småfiskernes og fanger-
nes interesser bUver tilgode-
set.
Danskerne
Et andet nærUggende
spørgsmål - måske specielt
fra to danske pressefolk, der
netop havde været på re-
staurant »Disko« - var også,
om IA var imod danskere -
eUer spurgt på en anden må-
de: Fik IA skyld for at skabe
aggressioner mod danskere?
Jens Geisler var ikke i
tJvivl:
- Hele tiden. Hver gang,
der sker noget i byen, så
hedder det sig, at det er også
Inuit Ataqatigiits skyld.
- Er det specielt fra dan-
skere?
- Det er både fra danskere
og grønlændere, og det er vel
ildte så mærkeligt. Følelses-
mæssigt føler mange dan-
skere sig truet af vores an-
greb på den danske stats ko-
lonipoUtik og på deres privi-
legier i det grønlandske
samfund. Samtidig er de en
minoritetsgruppe, og en mi-
noritetsgruppe udvikler let
en særUg stærk nationaU-
tetsfølelse. Det kender vi
selv fra vores ophold i Dan-
mark, hvor man som grøn-
lænder meget let opbygger
nogle forsvarsværker for at
klare sig. Man er langt mere
følsom over for kritik i den-
ne situation end eUers. Jeg
har stor forståelse for dan-
skernes situation i Grøn-
land i dag.
- Er det en svær situation?
- Den er meget svær.
Dengang - sidst i 70’erne -
handlede mange artikler i
dansk presse om »dansker-
hadet« i Grønland. Der skul-
le ikke meget tU. Hvis en
fuld reporter hørte en fuld
grønlænder råbe »dumme
dansker«, så var det nok til
at rydde forsiden af anden
sektion i søndagsudgaven.
Jens Geisler havde en lo-
gisk forklaring:
- Det er rigtigt, at der er
nogle grønlændere, som ik-
ke i en konkret situation hu-
sker, at det er den danske
stat og det danske sam-
fundssystem, vi er imod. De
oplever hver dag, hvordan
det er danskerne, der be-
stemmer, bor bedst, har det
bedst materielt, de går forbi
deres store parcelhuse på vej
hjem til en UUe lejlighed
o.s.v. SelvfølgeUg kan det fø-
re tU mere følelsesbetonede
reaktioner over for dem, der
»bare« er danskere. Jeg ken-
der det selv. Jeg har let ved
at reagere på den måde. Det
hele er jo i virkeUgheden
helt enkelt: Få har for meget
og mange for Udt. Det ska-
ber modsætninger.
Stod alene
Aqqaluk Lynge - formand
for IA siden starten - var ik-
ke i tvivl om, hvorfor det ik-
ke var lykkedes Inuit Ataqa-
tigut at forhindre indførel-
sen af hjemmestyre:
- Vi var en meget ung or-
ganisation, og vi stod helt
alene med en afvisning af
det hjemmestyre, som samt-
Uge folkevalgte poUtikere
propaganderede for. Derfor
havde vi ikke en chance, og
vi fik heUer ikke nogen. Da
vi endeUg brød igennem
over for befolkningen, var
toget kørt. Hjemmestyret
var en reaUtet, og det eneste
vi kunne gøre, var at stiUe
kritiske spørgsmål.
Men det fik ham ikke tU at
se pessimistisk på fremtiden
under hjemmestyre. Han
var langt fra indstiUet på at
stiUe sig uden for indflydelse
nu, hvor hjemmestyret var
en reaUtet:
- Hvis det efter valget bU-
ver muUgt at danne en ven-
strealliance i grønlandske
poUtik mellem Siumut, det
nye Sulissartut Partiat og
Inuit Ataqatigut, er der fine
muUgheder for en god ud-
vikling i Grønland.
- Tror du, I kan bUve eni-
ge?
- Ja, det er jeg overbevist
om. Med mit kendskab tU en
række personer i både Siu-
mut og SuUssartut Partiat
er jeg ikke i tvivl om, at man
kan se optimistisk på situa-
tionen.
- Så er indførelsen af
hjemmestyre vel ingen kata-
strofe?
- Det er ikke hjemmesty-
rets skyld, hvis de progressi-
ve kræfter finder sammen i
Grønland. Det vifte vi have
gjort under alle omstændig-
heder. Det var vi i fuld gang
med, og hjemmestyret re-
præsenterer nok så meget
en fare for spftttelse. Nu er
det imidlertid en reaUtet, og
så må vi gøre alt for at for-
hindre, at nogen bruger det
som sovepude. Ude i det
grønlandske samfund Ugger
der kæmpemæssige uløste
problemer, som der skal
sættes ind over for.
Kritikken af hy'emmesty-
ret? Aqqaluk Lynge formu-
lerede det sådan en marts-
aften i Aasiaat 1979:
- Problemet er jo, sagt
kort, at hjemmestyret bin-
der Grønland til Danmark.
Der er ikke, sådan som der
burde være, tale om en trak-
tat mellem to folk, hvoraf
det klart fremgår, at man er
to Ugestillede parter, der har
indgået et gensidigt samar-
bejde på ganske bestemte
områder.
En istuk
I Sisimiut var hotellet luk-
ket på grund af forbud mod
udskænkning af alkohol,
men når døren var låst, kun-
ne vi godt få en øl - eller to.
Vi kunne også godt invitere
et par gæster til en stille
middag, men værten fik et
chock, da han kom bærende
med vinen til maden og så,
hvem gæsten var. Det var
Moses Olsen, tidUgere med-
lem af Folketinget, nu vice-
kommunaldirektør i byen og
kandidat til Landstinget for
Siumut. Moses Olsen tog si-
tuationen roUgt og meddelte
den nervøse vært, at alko-
holforbuddet handlede om
salg.
- Det er ikke forbudt, at du
byder på en flaske vin.
Den måtte værten æde
med et lettet smil.
Moses Olsen var et langt
stykke ad vejen enig med
Inuit Ataqatigut, og han
havde fortrudt, at Siumut
havde akcepteret et kompro-
mis om ejendomsretten. Ik-
ke på grund af Inuit Ataqati-
gut, men:
- Jeg fortryder kun, fordi
det ærgrer mig, at at vi lod
os true af Anker Jørgensen.
Vi skulle have gået ind i den
kamp, han udfordrede til.
Når han tog kniven frem,
skulle vi også have gjort det,
men vi har altid været et
høfligt folk.
Skillelinien mellem IA og
Moses Olsen - eller IA og
Siumut, sådan som Moses
Olsen så den i valgkampen
umiddelbart før hjemmesty-
rets indførelse - var trods
enighed om mange forbe-
hold klar:
- Fordi ingen fornuftig
fanger vil drømme om at be-
give sig ud på nyisen uden at
have en istuk med, så han
kan prøve sig frem, om isen
nu også kan bære. Lige nu
ved vi imidlertid, at vi har
fået etableret et hjemmesty-
re, som kan bære. Så må vi
gå ud fra det. I Siumut har
vi aldrig sagt, at dermed er
vore mål nået. Hjemmesty-
ret er et enkelt skridt i en
lang udvikling. Men det er
ikke nok at vide, at der er
fisk ude i vandet. Enhver fi-
sker ser på vejret, inden han
sejler ud, og hvis det er me-
get dårligt, så venter han til
i morgen. Det betyder ikke,
at han pludselig er blevet
usikker på, om der overho-
vedet er fisk Det betyder
kun, at han gerne vil leven-
de i land.
Snævert samarbejde
Moses Olsen var dog ikke i
tvivl om, hvem Siumut kun-
ne arbejde sammen med ef-
ter valget:
- Jeg håber - og jeg mener,
det er en nødvendighed - at
der bliver et meget snævert
samarbejde mellem Inuit
Ataqatigiit, Sulissartut Par-
tiat og Siumut i det nye
landsting.
Atassut stod ikke på Mo-
ses Olsens eller Siumuts li-
ste dengang i 1979, men Mo-
ses Olsen havde en åbning:
- Atassut er en meget
blandet samling mennesker.
Jeg opfatter det hverken
som en organisation efter en
bevægelse, men mest af alt
som et mere eller mindre til-
fældigt sammenrend af alle
mulige slags mennesker
med meget forskellige me-
ninger. Derfor er det umu-
ligt at sige, om Siumut no-
gen sinde vil kunne samar-
Daniel Skifte Nuummi assilineqarsimavoq.
Daniel Skifte fotograferet i Nuuk.
Jens Geislerip qailunaattaaq ajornartorsiutaat paasivai.
Jens Geisler forstod også danskerne problem.