Atuagagdliutit - 26.05.1989, Blaðsíða 36

Kalaallit Nunaata
tamar ni i kaffia.
Hele Grønlands Kaffe
Kalaallit Nunaanni
kaffit iluarineqarner-
saat maanna pineqar-
sinnaalerpoq pitsam-
mik 500 gramminut
kartonimik taavalu 250
gramminut puus-
siamik pooqarluni.
Grønlands mest popu-
lære kaffe fås nu i prak-
tisk 500 gr. karton samt
250 gr. pose.
LUXUS
KACCr
Frafesteni Godthåb Hallen, der blev holdt i anledning af udmeldelsen af EF.
en tilnærmelsesvis så god
aftale i hus som den, der
blev resultatet af »salget af
Alle mod alle
Det allervigtigste i udtræ-
delsen af EF er imidlertid
det faktum, at Grønland har
fået rådighedsret over fiske-
rigdommene i grønlandske
farvande. Det er nu Hjem-
mestyret i Nuuk og ikke
kommissionen i Bruxelles,
der fastsætter, hvad der må
fiskes ved Grønland.
Lad os se en gang på kon-
sekvenserne, hvis Grønland
fortsat havde været medlem
af EF:
Ja, så ville en stribe vand
på 200 sømils bredde rundt
om landet fortsat være EF-
hav. Og det er nok ikke for
meget at regne med, at kam-
pen om kvoterne ville have
været alles kamp mod alle.
Grønland ville med andre
ord selv have været med i en
konstant krig om at rage til
sig af fangstmuligheder på
lige vilkår med øvrige EF-
fiskerinationer. De fleste er i
dag enige om, at en sådan
model ville have været kata-
strofal for Grønlands hove-
derhverv.
Grønlands ret til selv at
bestemme over fisk og rejer
betyder i dag, at vore politi-
kere og erhvervsudøvere i
samarbejde kan sikre, at der
ikke drives rovdrift på be-
standene. Vi kan selv fast-
sætte de nødvendige be-
grænsninger, samtidig med
at vi styrer udviklingen i vo-
res egen flåde. Med andre
ord: Vi er selv ansvarlige for
udviklingen. Det er Hjem-
mestyre, hvor det er helt re-
alistisk at betragte tiden før
februar 1985 som Ampute-
ret Hjemmestyre.
Amputeret Hjemmestyre
Først med EF-afstemningen og udtrædelsen af EF fik Grønlands
Hjemmestyre de reelle muligheder for at udfolde sig
Hjemmestyret blev ind-
ført den L maj 1979, men
et reelt Hjemmestyre
blev der først tale om i
februar 1985, da Grøn-
land sagde farvel til EF.
En stærk påstand, men i
hvert fald en sandhed,
som måske også kan om-
skrives således: Ind til
udmeldelsen af EF var
der tale om et »ampute-
ret Hjemmestyre«, som
først fik alle sine udfol-
delsesmuligheder, da for
eksempel kompetencen
over havets levende res-
sourcer flyttede den
lange vej fra Bruxelles til
Nuuk.
Grønland var så at sige
blevet slæbt med Danmark
ind i De europæiske Fælles-
skaber. Ganske vist var der i
Grønland ikke flertal for
EF-medlemsskab i 1972,
men uden Hjemmestyret
var Grønland prisgivet den
flertalsbeslutning, som blev
resultatet af den samlede af-
stemning i Grønland og
Danmark.
Det var på Sulisartut Høj-
skoliat i 1981, at modstands-
bevægelsen mod EF blev
grundlagt under navnet
»Anisa« - lad os komme ud.
Lars Emil Johansen blev
formand for kampagnen, og
som fiskeriminister blev det
også ham, der måtte lægge
ryg til et stempel som nær-
mest værende landsforræd-
der, da han vendte hjem fra
Bruxelles efter udmeldelses-
forhandlingerne med en EF-
aftale, som lovede Fælles-
skabet »tilfredsstillende fis-
kerivilkår« i farvandene om
Grønland, og som fastsatte
et millionbeløb som kom-
pensation til Grønland for
disse fiskerirettigheder.
På’en Igen
Nu er der næsten gået fem
år efter indgåelsen af denne
første fiskeriprotokol, og de
første forhandlinger om en
ny er allerede startet. Den
mellemliggende periode har
vist, at Lars Emil Johansen
og hans forhandlingsdelega-
tion ikke »solgte Grønland«,
sådan som de ellers blev be-
skyldt for.
Vore politikere og em-
bedsmænd skal nok være
mere end heldige, hvis de får
Grønland« for nu snart fem
år siden.
Vi fik de fordele, der var
forbundet med at komme ud
af EF. Den dag i dag ser vi
eksempelvis de lave priser
på mejeriprodukter i vore
butikker, for Grønland er i
kraft af udmeldelsen blevet
»verdensmarked« for blandt
andet dansk smør og mælk.
Vore fiskeeksportører op-
lever det, når de sender de-
res produkter til Europa.
Der er ingen told på de grøn-
landske produkter, der sæl-
ges i EF, og det betyder me-
get i konkurrencemæssig
henseende. Og mange er
enige om, at man for eksem-
pel næppe ville kunne op-
kræve rejeafgiften her i lan-
det, hvis rejserne til Europa
skulle fortoldes. Toldfrihe-
den i forhold til EF er altså
langtfra en biting i EF-afta-
len.
A A
A Tillykke A
A med de første 10 år! A
A Æ A
A jA A
A Nuna Air A/S A Æ
A inuuk LUTinavn . dox ouu . jyuu inuuk Tlf. + 299 2 54 11. Telefax + 299 2 12 44 Å
A Nuna Air -er med på fremtiden A