Atuagagdliutit - 26.05.1989, Blaðsíða 14

- Pifftssaagallartill ugu killiliisarnissaq ilikkartariaqarparput amerlavalaartunik pilersitsi- - Vi må lære at sige stop, mens legen er god og ikke skabe overkapacitet, sådan som tilfældet
sassannginnatta, soorlumi kinguppanniutut tungaatigut taamaaliorsimasugut, Kaj Egede har været i rejenåden, mener KejEgede.
oqarpoq.
De næste 10 år vil kræve tænkning
i alternative erhvervsmuligheder
...og Landsstyreområdet for Fiskeri og Industri vil fortsat have behov for meget store bevillinger, mener Kaj Egede, der
håber på, at man kan lære af fortidens misforståelser og blandt andet »sige stop, mens legen er god.«
Audi
Grønland er
godt kørende
med
Nord-Auto
Audi og VW vil bare fremad.
Det vil vi også.
Nord-Auto
Rørdalsvej 198A • DK-9220 Aalborg 0 • Danmark
Telefon +4598157766 • Telefax +4598157676
Telex 69759 nordau
Om landsstyremedlem-
met nu har heddet Lars
Emil Johansen, Moses
Olsen, Emil Abeisen eller
Kaj Egede, s& har Lands-
styreområdet for Fiskeri
og Industri - eller Er-
hvervsmæssige Anlig-
gender, som det en gang
hed - altid været god for
overskrifter i de svære
skriftgrader. De første 10
år af Grønlands Hjem-
mestyre har været så
prægede af edrhvervsin-
vesteringer, at disse - tit
kontroversielle • tal helt
eller delvist har stillet
andre investeringer i
skyggen. Og sådan bliver
det også ved med at væ-
re, siger landsstyremed-
lem Kaj Egede, som vi
har interviewet i anled-
ning af Hjemmestyrets
10-års jubilæum.
- Det er helt klart, at vi
også i de kommende 10 år vil
have behov for at bruge
mange penge til udviklingen
af erhvervssektoren. Men
det er også mit håb, at vi i de
kommende år bliver i stand
til at lære af fortidens fejl og
misforståelser. Blandt an-
det skal vi lære »at sige stop,
mens legen er god.« Det har
vi i de første 10 år ikke altid
været gode nok til, siger Kaj
Egede.
Alternativt
- Hvad vil komme til at præ-
ge de kommende 10 år i
Grønlands Hjemmestyre på
den erhvervspolitiske front?
Således spurgte vi Kaj Ege-
de. Han siger:
- Jeg tror, at vi vil opleve
en tid, hvor der satses meget
på alternative erhvervsmu-
ligheder. Vi har oplevet en
så kraftig udbygning af så-
vel rejeflåden som rejefa-
brikkerne, at vi kapacitets-
mæssigt har overhalet de to-
talt til rådighed stående
kvoter. Dette uheldige for-
hold skyldes, at vi ikke har
haft modet til at sige stop,
mens det gik godt. For blot
få år siden troede/ønskede/
håbede man, at alt kunne
lade sig gøre inden for rejer-
ne, men eftertiden har vist
os, at vi skulle have slået
bremsen i noget tidligere.
- Som en alternativ er-
hvervsmulighed kan jeg
nævne et forsøg med opdræt
af fjeldørreder, der i øjeblik-
ket startes op i Sydgrøn-
land. Alle ekspertudtalelser
går på, at forsøget kan blive
en succes, hvis vi frem til
1991 investerer cirka 20 mil-
lioner kroner. Derefter er
der mulighed for at firdoble
projektet, og der er yderlige-
re fire steder, hvor man kan
forestille sig lignende pro-
jekter gennemført. Det er al-
ternativ erhvervsplanlæg-
ning.
- Kan du forestille dig ud-
nyttelse af alternative fiske-
arter i forbindelse med det
egen tlige Pisker i?
- Ja, sagtens. Jeg er over-
bevist om, at vi i løbet af
kort tid skal i gang med at
investere i en flåde, der kan
fange lodde ved Østgrøn-
land. Ligeledes må vi nok se
i øjnene, at det torskeeven-
tyr, der nu er i opstartfasen,
er problematisk, fordi tor-
sken næppe bliver her læn-
gere end til omkring 1993.
Men så håber jeg til gengæld
også, at vi kan komme i gang
med fiskeri efter rødfisk.
- Men, mener Kaj Egede
videre, - alt dette er ting,
som koster penge i opstart-
fasen, og derfor skal vi også i
fremtiden regne med, at er-
hvervsudvikling kommer til
at figurere med betragtelige
millionbeløb på hvert års fi-
nanslov.
Turismen
- Er det kun inden for fiske-
risektoren og beslægtede er-
hverv, du regner med at se
en udvikling?
- Nej, bestemt ikke. Jeg
tror ikke, vi skal så forfær-
deligt langt ud i fremtiden,
inden turismen bliver at be-
tragte som en egentlig er-
hvervsgren.
- Der vil efter min mening
blive tale om, at forskellige
steder i Grønland vil kunne
nyde ganske betragtelig
gavn af en styret form for
turisme, hvor vi sørger for
at beskytte os mod at blive
overrendt, men hvor vi også
udnytter de mange oplagte
muligheder.
- En lignende udvikling
ser jeg mulighed for inden
for småindustrien. Vi kan
forestille os mange ting, som
kan laves i Grønland. Lige
fra industrisæbe i flydende
form til arbejdsbeklædning,
som man jo allerede er godt i
gang med nogle steder.
Penge nok?
- Har Grønland penge nok
til hele denne udvikling, der
vel kommer til at koste man-
gepenge?
- Det er rigtigt, at udvik-
ling er dyr. Men vi skal være
mere selektive, når vi yder
støtte, og vi skal sigte mere
direkte på virksomheder,
der i løbet af en forholdsvis
kort tid kan være økono-
misk selvbærende. Når den
situation så er en realitet, at
den pågældende virksom-
hed hviler i sig selv, kan be-
villingerne flyttes til andre
projekter, der har brug for
start-ly ælp.
- Vil det sige, at du plan-
lægger at skille projekter ud
inden for en bestemt ram-
me, ellerhånden som pro-
jekterne »modnes«?
- Ja, men der er et områ-
de, hvor vi ikke kommer
uden om, at der hele tiden
skal skydes penge ind. Jeg
tænker på Grønlands Fiske-
riundersøgelser, der har ført
en noget stedbameagtig til-
værelse i statsligt regi.
- Lad mig sige det så
stærkt, som jeg overhovedet
kan: Vi har brug for at vide
langt mere om fiskene i vore
farvande, end tilfældet er i
øjeblikket. Jeg kan blive helt
bange, når jeg ser på, hvor
lidt vi eksempelvis ved om
rejerne. Denne sektor - fis-
keriundersøgelserne - kan
faktisk ikke overvurderes.
Heller ikke i de næste 10 år.