Atuagagdliutit - 26.05.1989, Blaðsíða 28

Hjemmestyrets første pionerer
Man skal ikke mange årtier tilbage, før tanker om hjemmestyre var chokerende og ikke burde offentliggøres
Philip Lauritzen har bladret i gamle numre af AG
I dag har alle vænnet sig
til, at Grønlands »selv-
følgelig« har hjemmesty-
re, og debatten handler
mest om, hvordan hjem-
mestyret skal bruges.
For 10 år siden var der
ganske vist uenighed om
hjemmestyret, men ue-
nigheden gik udelukken-
de på, om det var vidtgå-
ende nok, og det officiel-
le Danmark ønskede
Grønland tillykke med
det hjemmestyre, der
blev indført.
For 20 år siden, da kra-
vet om hjemmestyre blev
formuleret også på
dansk, var det en politisk
bombe både i Grønland
og i Danmark.
For 30 år siden var det
ganske enkelt kættersk, når
enkelte grønlændere turde
formulere krav om øget
grønlandsk selvbestemmel-
se.
Så hurtigt er udviklingen
gået. Hurtigere end selv
hjemmestyrets pionerer -
Jørgen C. F. Olsen, Apollo-
raq Mogensen og flere an-
dre, der fik deres samtids
åndelige prygl for »urealisti-
ske«, »chokerende« og di-
rekte »farlige« tanker - kun-
ne forestille sig.
Kolonitiden
Den 5. august 1959 havde
Landsrådet under forsæde
af sin fødte formand, Lands-
høvdingen over Grønland,
en længere og til tider ophid-
set debat om nogle udtalel-
ser fra landsrådsmedlem-
met fra Sisimiut, Jørgen C.
F. Olsen.
Det var på den tid, hvor
Mau-Mau-bevægelsen gjor-
de oprør mod engelsk kolo-
nistyre i Kenya i Østafrika,
og Jørgen C. F. Olsen fik til-
navnet »Grønlands Lu-
mumba« efter Mau-Mau-be-
vægelsen s leder.
Opstandelsen i Landsrå-
det skyldtes, at Radioavisen
havde citeret ham for at ha-
ve udtalt til dagbladet Infor-
mation i København: »Jeg
mener, at Grønlands Lands-
råd må have de samme befø-
jelser som det færøske
landsstyre«, »Landsrådet
må selv vælge sin formand«,
og »Sidste år forslog jeg i
Landsrådet nedsættelse af
en kommission til revision
af landsrådsloven med hen-
blik på formandsvalget og
en udvidet bestemmelsesret
for Landsrådet«.
Jørgen Olsens forslag var
ikke blevet vedtaget. Kun
Jørgen Olsen selv stemte for
det, de resterende ti lands-
rådsmedlemmer stemte
imod, og på et spørgsmål i
Information om, hvorfor det
gik sådan, svarede Jørgen
Olsen:
- Det daværende landsråd
bestod for en stor del af æl-
dre mennesker, som ikke
havde eller har mod til at
modsige landshøvdingen.
De har det meste af tiden
levet under kolonitidens
diktatur. Deres indstilling
er så præget af fortiden, at
de ikke kan frigøre sig. Da-
gen efter, udtalelserne hav-
de været citeret i Radioavi-
sen, tog daværende lands-
rådsmedlem Erling Høegh
dem op i Landsrådet. Han
krævede en undskyldning af
hensyn til de landsrådsmed-
lemmer, der ikke var blevet
genvalgt ved det netop over-
ståede landsrådsvalg. Han
kaldte Jørgen Olsens kom-
missionsforslag for »billigt
valgflæsk«, og han under-
stregede, at medlemmerne
af det forrige landsråd var
»overbeviste om, at vi i poli-
tisk henseende ikke var nået
så vidt, at vi kunne tage selv-
styret op«.
Intet dementi
Jørgen Olsen svarede, at
hans udtalelser fremstod be-
tydelig skarpere i Informa-
tion, end han havde fremsat
dem, da han var blevet inter-
viewet om sommeren. Men
han afviste at komme med
en undskyldning eller et de-
menti. Han svarede i Lands-
rådet:
- Jeg har sagt fra starten,
at jeg ikke vil give en und-
skyldning for disse udtalel-
ser, jeg er fremkommet
med. Jeg vil sige, at artiklen
i og for sig indeholder mine
synspunkter - mine udtalel-
sers ånd - netop fra den-
gang, men det er bare gjort
mere direkte, kraftigere,
end jeg gerne ville give ud-
tryk for. Og eftersom jeg sta-
dig har samme mening som
dengang, jeg fremkom med
udtalelser, så kan jeg ikke
fremkomme med nogen
skriftlig erklæring.
Debatten fyldte to sider i
AG for 30 år siden.
Danmarks
forbrydelser
Fire år senere - i oktober
1963 - offentliggjorde AG på
grønlandsk og dansk et ra-
dioforedrag, som den unge
grønlandske lærer Apollo-
raq Mogensen havde holdt
kun på grønlandsk i Grøn-
lands Radio. Forsiden blev
ryddet med overskriften:
»Danmarks forbrydelser
mod Grønland«.
- Det er en forbrydelse fra
danskernes side, at de har
ødelagt den grønlandske
kultur uden at give os grøn-
lændere noget andet, indled-
te Apolloraq Mogensen.
- Vi grønlændere er ikke
rigtig kloge. I stedet for at
kritisere danskerne, nærer
vi den dybeste taknemme-
lighed over for dem, og vi
hejser danskere flag stolt
om søndagen, sagde han. -
Hvorfor importerer staten
den dyre arbejdskraft?
Hvorfor skal en stor del af
de penge, som bevilliges til
Grønland, tilfalde danske
håndværkere? Spørger han -
og fortsætter:
- Rektor Chr. Stærmose,
Godthåb, gjorde fornylig i
»Folkeskolen« gældende, at
Danmark yder 35.000 kr. pr.
familie i Grønland om året.
Men det er en kendsgerning,
at en stor part af de mange
penge kommer tilbage til
Danmark, hjemført af dan-
ske arbejdere.
Apolloraq Mogensen an-
greb også fødestedskriteriet
før det var endeligt indført:
- Jeg kan ikke forstå, at de
folkevalgte grønlændere
overhovedet kan gå med til
den påtænkte lov om føde-
stedskriterium. Min ærbø-
dighed over for Landsrådet,
hvis fornemste opgave er at
vare tage landets interesser,
er dermed forvandlet til for-
dømmelse af dette råd.
Han slutter sit foredrag
med en fordømmelse af
Hans Egede - kun H.J. Rink
har efter hans mening gjort
noget godt:
- Han sørgede for, at grøn-
lænderne fik adgang til at
tage del i deres egne anlig-
gender.
Chokerede
Set med nutidens øjne er
Apolloraq Mogensens syns-
punkter alt andet end over-
raskende - uanset om man
er enig eller ej. For hans
samtid var de ildte blot over-
raskende men ligefrem cho-
kerende, og chefredaktør
Jørgen Fleischer fik også be-
ske reaktioner, fordi han of-
fentliggjorde Apolloraq Mo-
gens foredrag og i en leder
skrev, at »der er nok mange,
der føler sig truffet over
hans udtalelser, men der lig-
ger en god portion sandhed i
hans synspunkter«.
Den danske provst, Svend
Erik Rasmussen, aflyste
straks at skrive juleprædi-
ken i AG’s julenummer og
konstaterede i et læserind-
læg: »Kære Jørgen Flei-
scher! Jeg lægger kortene på
bordet og indrømmer
blankt: Jeg er chokeret, sim-
pelt hen chokeret.«
- En sådan indstilling,
fortsatte provsten, - hvis
den altså er eller bliver al-
mindelig - vil drive os ud af
det land, vi ellers har været
glade for at være i, bort fra
den befolkning, vi ellers ger-
ne ville være knyttet til. Ik-
ke mindst er et sådant ånde-
ligt klima usundt for vore
børn at vokse op i.
Læge P. Raymond Jacob-
sen, Nanortalik, efterlyste
fornuftige indlæg fra unge
grønlændere fremfor »hade-
fulde påstande«.
- En sådan samling postu-
later er kun med til at skabe
ond vilje, hvis de ikke kan
begrundes. Og det tvivler jeg
unægtelig på, at Apolloraq
Mogens er i stand til - selv-
om han er tilsyneladende er
klogere end Landsrådet,
grønlandsministeren og G-
60 tilsammen.
Ytringsfriheden
Debatten blev meget omfat-
tende, og efter de første pro-
tester kom der også indlæg,
som støttede Apolloraq Mo-
gensen. Det blev en debat på
to fronter. Den ene front var
Apolloraq Mogensens syns-
punkter. Den anden front
var, hvorvidt hans syns-
punkter overhovedet burde
være blevet offentliggjort af
Grønlands Radio og AG.
Peter Nielsen var en af
dem, der forsvarede syns-
punkterne: - Under G-60’s
arbejde, under hvilket vi
grønlændere efterhånden
har følelsen af af at blive ført
til vijesløshed, er Apolloraq
Mogensens foredrag et nød-
vendigt indslag. Jeg ved da
også, at foredraget er blevet
modtaget med glæde blandt
mange grønlændere, ikke
som udfordring, men som
udslag af en tankegang, som
ikke længere kan holdes til-
bage.
Ado Lynge var en af dem,
THYBORØN
TRAWLSKOVLE
SPIL
BLOKKE
THYBORØN
ri li I =1 »J

Sydhalevej 8 . Thyborøn . Tlf. 07831922 . Fax 07832313
Jørgen Fleischer.
der forsvarede offentliggø-
relsen: - Grønlands bedste
politikere skulle have nøje-
des med at imødegå Apollo-
raq Mogensens synspunkter
og havde ikke behøvet at be-
klage, at en mand har ret til
at fremkomme med egne
meninger.
Chefredaktør Jørgen Flei-
scher forsvarede også
ytringsfriheden: - Grøn-
landspostens fornemste op-
gave må være at uddybe for-
ståelsen mellem danske og
grønlændere og hindre, at
der opstår en danskfjendt-
ligt stemning i Grønland.
Hvis man ikke bringer
skævhederne frem til åben
debat, kan man risikere at
bomben springer en dag.
Kritikken folkevalgt
Offentliggørelse eller ej. Der
var en folkelig kritik af den
danske grønlandspolitik i
dele af den grønlandske be-
folkning, og »bomben«
sprang igen, da en ny gene-
ration af politikere insiste-
rede på at offentliggøre kri-
tikken. Få år efter hetzen
mod Apolloraq Mogensen
kom Inuit-partiet med sin
kritik af fødestedskriteriet,
Unge grønlænderes Råd be-
gyndte at kritisere G-60-po-
litikken i Danmark, og i 1971
- for 18 år siden - blev kritik-
ken endelig folkevalgt, da
Jonathan Motzfeldt og Lars
Emil Johansen blev valgt
ind i Landsrådet, og Moses
Olsen blev valgt ind i Folke-
tinget.
Grønlandsadministratio-
nen og den danske offentlig-
hed var på ny chokeret, og
der skulle gå flere år, før
tanken om et grønlandsk
hjemmestyre var alminde-
ligt akcepteret.