Atuagagdliutit - 29.08.1990, Síða 11

NR. 99 1990
ATUAGAGPLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Sooq meeqqat
toqusarpat?
Kalaallit meerartaasa akomanni toqusarneq
annertoqaaq, taamaattumillu danslat kalaallillu
nakorsaasa tamanna misissuiffiginiarpaat.

Tunumiut kulturiannut atalluinnartuupput inngemerit kiinappaaUu. Tasiilami katersu-
gaasivittaap siuaasat pigisarisimasaat katersorniarpai. (Titartaasoq: KåraleAndreassen).
Den østgrønlandske kulturhistorie tæller blandt andet trommedanserne og deres masker.
Den nye m useum i Tasiilaq arbejder på at samle minderne fra fortiden.
(Tegning: KåraleAndreassen).
Vi skal værne om
forfædrenes arv
Tasiilaqs nye museum vil prøve at fa udførte genstande
tilbage
TASIILAQ - Fredag den
31. august bliver en hi-
storisk dag for Tasiilaq.
Ammasalik Museum/Ta-
siilap Katersugaasivia
bliver officielt indviet
med mange udefra kom-
mende gæster. Jan Vejle
er ansat som museumsle-
der.
Den fysiske ramme for
museet er den gamle kirke
fra 1908. Sidste gang blev
der holdt en gudstjeneste i
kirken den 22. september
1985. Mange års forberedel-
ser for at få kirken som mu-
seum bliver nu en realitet.
Ved indvielsen vil man for
første gang holde en udstil-
ling om distriktets historie.
Mon ikke vi alle kender
historier fra Østgrønland?
Polarforskeren Knud Ras-
mussen har været i Ammas-
salik, kaptajn Ejnar Mikkel-
sen, polarforsker Eigil
Knuth, præst Gustav Holm
for at nævne nogle personer
i spredt rækkefølge, som har
været med til at beskrive
Østgrønland, og dermed
danne forestillinger om den-
ne afsides liggende del af
verden.
Museet i Ammassalik har
til opgave at beskrive, regi-
strere og formidle en så stor
del af områdets historie som
overhovedet muligt. Der le-
ver stadig mennesker, som
kan huske langt tilbage, og
for hvem fortiden endnu er
tæt på. I en tid, hvor mange
har tendens til at koncentre-
re sig om mest om fremti-
den, er det vigtigt at man
ikke glemmer sine rødder.
Genstande tilbage
Museumsleder Jan Vejle,
der blev ansat for to måne-
der siden, siger, at Ammas-
saliks venskabsby i Dan-
mark, Gentofte, gennem
årene har indsamlet en lang
række genstande med til-
knytning til områdets histo-
rie.
- Denne samling, samt en
del litteratur, er nu overført
til museet. Eigil Knuth har
ligeledes skænket museet en
meget flot samling, og disse
to samlinger danner danner
tilsammen grundstammen i
Ammassalik Museums egen
samling.
Videnskabsfolk, ekspedi-
tioner og private personer
har i årenes løb udført en
mængde genstande fra Am-
massalik området. Det er
selvsagt et udbredt ønske
fra lokal side om, at få man-
ge af disse genstande tilba-
ge.
- Et af museets første op-
gaver vil være at undersøge
muligheden for at genstan-
de, som i dag findes rundt
om på alverdens museer,
kan overføres til Ammassa-
lik Museum. Desuden vil der
blive foretaget indsamlinger
i Ammassalik-området, si-
ger den nye museumsleder
Jan Vejle.
Ammassalik-området har
en enestående historie, og
også i nutiden er der forskel-
le mellem Ammassalik-om-
rådet og det øvrige Grønæ-
land. Men hvad vil fremti-
den bringe? - Vil en eventuel
udnyttelse af mineralfore-
komsten ved Kangerlussuaq
i den nordlige del af distrik-
tet betyde, at fangererhver-
vet vil gå tilbage? - Fangsten
som stadig har stor betyd-
ning for området - også kul-
turelt. Der kan stilles mange
spørgsmål, og selv om Am-
massalik i dag er et moderne
samfund, der kan sammen-
lignes med tilsvarende sted-
er på Vestkysten, så er der
god grund til at værne om
den fortid og den kultur,
som gennem århundreder
har karakteriseret Ammas-
salik-området.
NUUK - Kalaallit mee-
rartaasa akornan ni to-
qusartut danskit mee-
rartaasa akomanni to-
qus artunit amerlaneru-
jussuupput. Meeqqat 14-
it tikillugit ukiullit akor-
nanni Kalaallit Nunaan-
ni toqusartut Danmarki-
mi toqusartunit tallima-
riaammik amerlanerup-
put, taamaattumik na-
korsat Danmarkimeer-
sut Kalaallit Nunaanne-
ersullu ilisimatuujussut-
sikkut misissuinermi nu-
taami nunatsinni toqu-
sarnerit misissuiffigissa-
vaat, neriuutigalugu
manna tikillugu patsi-
saasut malugineqarsi-
manngitsut paasisaqar-
figinissaat.
Ukiuni qaninnerpaani
naatsorsuutigineqarpoq ka-
laallit meerartaat katillugit
40-niit 50-inut amerlassu-
sillit toqujumaartut, toqu-
sussallu affaat tassaassallu-
tik meeraaqqat.
- Neriuutigaarput toqu-
samernut pissutaasut paa-
sisaqarfigisinnaallugit, to-
qusamerimmi amerlasuuju-
sut ilaat immikkut ittunik
patsiseqarsimassammata.
Nunatsinnimi toqusarneq
assigiimmik amerlassuse-
qanngilaq. Nuummi toqu-
sartut sinerissami illoqar-
finni toqusartutut amerlati-
geqqajanngillat, taakkuna-
nilu toqusartut nunaqarfin-
ni toqusartutut amerlati-
geqqajaratik, taamatut
oqarpoq inuit atugarisaan-
nut tunngasumik nakorsaq
Peter Bjerregaard, Dansk
Institut for Klinisk Epide-
miologiimeersoq, pilersaa-
rummik aqutsisuusoq.
Kalaallit Nunaanni lands-
læge, Jens Chr. Misfeldt, pe-
qatigalugu Peter Bjerre-
gaard saafTiginnittarfiuvoq,
aam malu tassani peqataal-
lutik meeqqanut nakorsaq
Inge-Merete Nielsen, nakor-
saanerlu Peder Kern Han-
sen, meeraaqqanut tunnga-
sumik immikkut ittumik ili-
simasalik.
Maannamuugallartoq
1968-imiit 1988-imut toqu-
simasut tamarmik katersor-
neqassapput, nalunaarsor-
niarlugu meeqqat suna toq-
qutigisimaneraat. Tamatu-
ma kingorna suleqatigiit to-
qusut nalunaarsorneqarsi-
maneri, meeqqallu 1987-
imiit ullumimut toqusima-
sut pappiaraat, misissortus-
saavaat. Naggataagullu na-
korsat paasissutissanik ta-
manik meeqqat 1993 tikillu-
gu toqusussat pillugit kater-
sissapput, suliarmi taanna
taamanikkussamut pisorta-
tigoortumik naammassisus-
saammat, paasissutissallu
meeqqat nakkutilliivigine-
qartut uumasut pillugit
paasissutissanut sanilliutis-
sallugit.
- Ataatsimoorluta oqaluu-
serisassavarput sooq mee-
raq toqusimanersoq, toqu-
soqanngitsoorsimasinnaa-
galuarnersorlu peqqinnissa-
mik sullissivik pitsaasumik
ingerlasimagaluarpat, ima-
luunniit pissutsit maannak-
kut atorneqartut aallaaviga-
lugit pinngitsoortitsisoqar-
sinnaasimagaluarnersoq,
Peter Bjerregaard oqarpoq,
suliarlu taanna tassaane-
rarlugu kalaallit meerartaa-
sa toqusarnerpassuinik
iternga tikillugu misissuif-
fiusussatut.
- Toqunerit ilarpassui pis-
suteqarunanngillat peqqin-
nissamik sullissiviup ajoqu-
teqarneranik amigaateqar-
neranilluunniit, patsisaane-
rugunarlutilh inuit inuuni-
arnikkut ineqamikkullu
atugarisaat, meeqqat pero-
riartorfigisaat, Peter Bjerre-
gaard oqarpoq. Oqaatigaa
meeqqamik nakorsiuttaria-
qartoqartillugu nunaqar-
fiup illoqarfimmut ungasip-
pallaarnera pissutigalugu
piffissaq sivisooq atorlugu
angallassisoqartariaqartar-
toq.
Hvorfor dør børnene?
Dødeligheden er høj blandt grønlandske børn og
årsagen til dette vil danske og grønlandske læger nu se
nærmere på.
NUUK - Dødeligheden
blandt grønlandske
børn er betydeligt hø-
jere end blandt danske
børn. I aldersgruppen
op til 14 år dør for-
holdsvis fem gange så
mange børn i Grøn-
land som i Danmark,
og derfor vil læger fra
Danmark og Grønland
i et nyt forskningspro-
jekt undersøge de
grønlandske dødsfald
nærmere i håb om at
afdække årsager, der
hidtil ikke er blevet be-
mærket.
Totalt ventes det, at
mellem 40 og 50 grøn-
landske børn vil dø årligt i
de nærmeste år, og heraf
vil halvdelen af dødsfalde-
ne ramme spædbørn.
- Vi håber at kunne se
nogle mønstre, for der må
ligge særlige årsager bag
en del af de mange døds-
fald. Således er dødelighe-
den ikke den samme i hele
Grønland. I Nuuk er den
ikke nær så høj som i byer-
ne ved kysten, og her er
den ikke nær så høj som i
bygderne, siger læge i so-
cialmedicin Peter Bjerre-
gaard, Dansk Institut for
Klinisk Epidemiologi, der
leder projektet.
Sammen med Grøn-
lands landslæge, Jens
Chr. Misfeldt, danner Pe-
ter Bjerregaard en refe-
rencegruppe, der også ind-
befatter børnelægen Inge-
Merete Nielsen og overlæ-
ge Peder Kern Hansen,
der er specialist i spæd-
børn.
Foreløbig skal oplysnin-
gerne om samtlige døds-
fald fra 1968 til 1988 sam-
les for at registrere, hvad
de grønlandske børn er
døde af. Derefter vil grup-
pen se nærmere på døds-
attester og journaler for
de børn, der er døde mel-
lem 1987 og i dag. Endelig
vil lægerne indsamle alle
oplysninger om de børn,
der dør frem til 1993, hvor
projektet officielt slutter,
og sammenholde oplys-
ningerne med overlevende
kontrolbørn.
- Sammen vil vi diskute-
re, hvorfor barnet døde,
om dødsfaldet kunne væ-
re undgået, hvis sund-
hedsvæsenet fungerede
perfekt, eller om det rent
faktisk burde være und-
gået under de nuværende
forhold, siger Peter Bjer-
regaard, der betegner pro-
jektet som det første for-
søg på at gå virkelig i dyb-
den med de mange døds-
fald blandt grønlandske
børn.
- Mange af dødsfaldene
skyldes formentlig ikke
mangler i sundhedsvæse-
net, men snarere de socia-
le forhold og boligforhold,
som de grønlandske børn
vokser op i, siger Peter
Bjerregaard. Han peger
på, at livet i bygder ofte
medfører store afstande
og lang transporttid, hvis
et barn skal under lægelig
behandling.