Atuagagdliutit - 07.01.1991, Blaðsíða 8

Før så vi ti år frem
- nu nøjes vi med ét
Bankdirektør venter ikke økonomisk opgang foreløbigt
vuuttissarsMtif nrnmimrsoriut §111:111:11
- Aningaasartuutivit isertitakinnerulerninnut naleqqussarnk
Åningaasaqarniarnikkut pissutsit ukiuni qaninninnerni allai
nielsen oqarpoq.
-1991 vil blive året, hvor du må indse, at du må indrette udg
Den økonomiske situation vender ikke inden for de nærme,
(Foto: Knud Josefsen)
Qanittumu
Aningaaseriviup pisortaa isumaqarpoc
NUUK(KR) - Årsskifte er
tiden, hvor der bagklogt
kigges i bakspejlet og
forventningsfuldt skues
i krystalkuglerne: Hvor-
dan vil fremtiden blive?
AG bad bankdirektør
Svend Erik Danielsen
fra Grønlandsbanken
A/S i Nuuk fortælle, om
sine forventninger til
økonomien i den nærme-
ste fremtid.
Set fra Svend Erik Daniel-
sens skrivebord er der her
omkring nytår to markante
træk ved den grønlandske
økonomi: Julegaver, der
blev købt på forventet efter-
bevilling, og et privat er-
hvervsliv, som kun bidrager
til samfundets indtægter
med én milliard kroner ud af
en samlet indtægt på 5,6
milliarder kroner.
Julegaver og -godter blev
ikke købt på klods, men på
økonomisk forskud. Grøn-
landsbanken har ikke ople-
vet køer af lånehungrende
kunder op til jul, men op til
højtiden blev der hævet sto-
re summer på lønkonti, hvor
de offentlige lønninger var
blevet indbetalt før jul. Der-
for kan de handlende også
melde om en udmærket jule-
handel den sidste uge op til
juleaften.
- For mange vil januar bli-
ve en lang måned, og fra vo-
res filialer på kysten er bille-
det det samme, hvor lønnin-
gerne er blevet udbetalt før
jul, siger Svend Erik Daniel-
sen.
Lavere forbrug
Svend Erik Danielsen slår
fast, at den økonomiske af-
matning, der tales så meget
om, er en kendsgerning:
- Det offentlige lægger be-
slag på en større og større
del af folks penge, - skatter-
ne stiger, højere afgifter og
husleje og højere betalinger
for institutionspladser. Den
enkeltes disponible ind-
komst falder, og dermed ser
vi automatisk et lavere for-
brug.
- Hvordan er det så at væ-
re bankmand nu?
- Lige så spændende det
var at være bankmand, da
der var fremgang, lige så
spændende er det, at være
med nu, hvor det går nedad.
Vi må se i øjnene, at de næ-
ste tre til fire år, hvor økono-
mien stagnerer, må Grøn-
land indrette sin økonomi
herefter.
- 1991 vil blive året, hvor
du må indse, at du må ind-
rette udgifterne efter de fal-
dende indtægter. Den øko-
nomiske situation vender
ikke inden for de nærmeste
år. Fremover vil vi se flere
sammenlægninger, samar-
bejder mellem firmaer, og en
stigende arbejdsløshed.
- Er det ensbetydende
med, at der vil komme man-
ge lukninger af private fir-
maer?
- Jeg kan selvfølgelig kun
tale for Grønlandsbankens
vedkommende, men jeg tror
ikke, at de store konkurser
lurer lige om hjørnet, men
som sagt vil der komme fu-
sioner og sammenlægnin-
ger, og det kan du godt kalde
en lukning af den ene part.
Tilpasning af
aktiviteter
- Er det blevet sværere at
drive bank?
- Vi har måttet tilpasse vo-
Pisortartaarput
NUUK(KR) - Royal Green-
land International Aalborgi-
miittoq nutaamik pisortar-
taarpoq. Tassaavorlu 50-
inik ukiulik Otto Eliasen.
Otto Eliasen maskinaleri-
sutut ilinniaqqaarsimasoq
F.L.Schmidt-ikkunni ikkus-
suisartuulluni silarsuaq ta-
makkerlugu angallavigere-
ersimallugu kingusinneru-
sukkut ilinniaqqissimavoq
cand. polit-inngorluni. Ilin-
niagaq taanna atorlugu qal-
lunaat suliffeqarfiutaanni
arlalippassuarni atorfeqar-
tarsimavoq aallartissutiga-
lugu maskinaliorfimmi Se-
cura A/S-imi Randersimiit-
tumi pisortaasimalluni.
De Danske Sukkerfabrik-
ker-it, Pasilac-imi piginne-
qataassutit amerlanersaan-
nik piginnittuusut 1980-imi
Otto Eliasen Silkeborgimi
atorfinitsippaat tassani an-
ingaasaqarnermut pisor-
tanngortillugu, 1982-imilu
Pasilacimi ingerlatsinermi
pisortanngorpoq.
Tamatuma kingorna Otto
Eliasen nammineerluni
siunnersuisarfiuteqarsima-
voq, 1990-illi aallartisima-
lernerani Priess & Co-mi
Glyngørimiittumi qullersa-
tut pisortaaninngorsimallu-
ni.
Otto Eliasen inuutissar-
siornikkut suliffeqarfiit ar-
lallit siulersuisuini ilaasor-
taasarsimasoq Dansk Arbej-
des InitiativdiplomimUc
Thorshammerimillu nersor-
naaserneqarsimavoq.
re aktiviteter. Ved udgangen
af 1988 havde Grønlands-
banken 135 ansatte og nu
ved overgangen til 1991 har
vi 105 medarbejdere. Det er
selvfølgelig udtryk for en
mindre aktivitet. Vi har ikke
sat nogen på gaden, men
indskrænket ved naturlig
afgang. Så har vi udnyttet
den moderne teknologi ved
for eksempel at opstille pen-
geautomater. Det er billige-
re, og kunderne får, hvad de
vil have og er fri for at spilde
en middagspause på et besøg
i banken.
- Har Grønlandsbanken
planer om at lukke afdelin-
ger, som Nuna Bank gør det
med deres afdeling i Nussu-
aq?
- Nej, vi har ikke tænkt at
lukke nogen afdelinger. Vi
tager 1991 med og ser, hvor-
dan året går. Tidligere så vi
ti år frem i tiden, nu tager vi
ét år ad gangen. Den eneste
chance for at overleve er, at
du lynhurtigt kan indstille
dig på de nye forhold. Det er
vigtigt for alle, at vi ikke går
i koma over den økonomiske
situation.
- Er konkurrencen mel-
lem bankerne hård?
- Vi piver ikke over kon-
kurrencen, det er kun
sundt. For eksempel har Jy-
ske Bank rejst meget herop-
pe, og det er godt for kun-
derne. Vi er nødt til at være
med på det nyeste. Store
virksomheder kan tilkoble
sig de store danske bankers
erhvervssystemer, men vi er
medejere af Bankernes
EDB-Central, og kunderne
forventer det samme niveau
for betjening og tekniske
muligheder fra os, og det
kan vi så også tilbyde.
- Stiller I større krav til
jeres kunder?
- De private kunder skal
dokumentere, at de kan kla-
re de aftaler, de indgår. Det
er for så vidt ikke anderledes
for erhvervskunderne. De
skal dokumentere, at de er i
stand til at tjene penge. Det,
der af dem opfattes som hår-
de krav, kan være en hjælp
til selvhjælp.
- Er kravene større, end
for fem eller ti år siden?
- Det ved jeg ikke, men du
kan sige, at vi er blevet en
række erfaringer rigere end
for fem eller ti år siden. Hvis
nogen kommer og vil låne til
at købe et hus til halvanden
million, og kun selv har
100.000 kroner, så siger vo-
res erfaringer, at vi skal sige
nej. For erhvervskunderne
er det nok sådan i dag, at vi
finansierer mere i dag uden
»realsikkerhed« end tidlige-
re, sikkerhed i fast ejendom
har ikke helt den samme
værdi i dag. Hverken private
kunder eller erhvervsvirk-
somheder får lån uden bud-
getlægning. I det lange løb
er det sundt at stille krav til
kunderne, for der går ikke
så mange penge til spilde på
projekter, som aldrig burde
være født.
NUUK(KR) - Ukiut nikin-
neranni pereersut ki-
ngumut qiviarneqartar-
put siunis8arlu eqqar-
saatigineqartarluni: qa-
noq ikkumaarpa? Grøn-
landsbankip direktøria
Svend Erik Danielsen
AGip qinnuigivisunavaa,
siunissami qaninnerusu-
mi aningaasatigut qanoq
ingerlanissarput pillugu
isummaminik saqqum-
miusseqqullugu.
Svend Erik Danielsenip
ukiortaap missaani malugi-
sariaqartut marluk eqqaa-
vai: akissaqartinnissaat ne-
riuutigalugu juullimi tunis-
sutissarsiarisimasat, nam-
minersortutullu inuutissar-
siuteqarneq katillugit 5,6
milliardinik isertitaqaataa-
saraluarluni taamaattoq
inuiaqatigiinnut 1 milliar-
diinnarnik isertitaqaataa-
sartoq.
Juullimi tunissutissat
ajunngitsorsiassallu akissa-
qartinnagit, siumoornikkul-
li pisiarineqarsimapput.
Grønlandsbank! juullilerne-
rani taarsigassarsiniuffigi-
neqarsimanngilaq, kontolli
pisortatigoortumik akis sar-
siassat juullilernerani nak-
karfigisartagaat aningaa-
sarpassuarnik tigutsivigine-
qarsimapput. Taamaattu-
mik niuertut juullilivinne-
rani aatsaat pisiniuffigine-
qarluarsimapput.
- Amerlaqisut januari tak-
inaarujussuarumaarpaat,
sinerissamilu immikkoorto-
qarfigut tam arm ik aamma
akissar siassanik j uullilerne-
rani tigooraafflgineqarluar-
simapput, Svend Erik Dani-
elsen oqarpoq.
Atulniklnnerusut
Svend Erik Danielsen oqar-
poq aningaasassakilliuler-
neq makkuninnga ersiute-
qartoq:
- Pisortat akiliisitsiuma-
nerulerput, akileraarutit
qaffapput, akitsuutit qaf-
fapput aammalu ineqarner-
mut paaqqinnittarfinnullu
akiliutit qaffapput. Inuit
ataasiakkaat akissarsiamin-
nik atuisinnaanerat annikil-
liuvoq, taamalu atuinerput
tam armi isumamineersu-
mik annikilleriarpoq.
Aningaaserivimmiit-
tuullunimi maannakkorpi-
aq qanoq ippa?
- Siumukarneqartillugu
aningaaserivimmiittuulluni
pissanganartuusarpoq,
maannali aningaasassakilli-
ulernerup nalaani aningaa-
serivimmiittuuneq aamma
pissanganartuuvoq. PaasU-
luartariaqarparput ukiuni
tullittuni pingasuni sisama-
niluunniit, aningaasakilliar-
tortoruarnerup nalaani, Ka-
laallit Nunaata aningaasa-
Restaurant
»KRISTINEMUT«
- siden 1954
□□□
i ■■■
Jr ir
UGENS TILBUD
Fra Mandag - Søndag
Forret: Graved laks med asparges
& rævedressing
Hovedret: Svinekotelet med sauce Robert
grøntsager & smørristede kartofler.
Kr. 85.-
eller frit fra menukortet
* * *
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemning og god musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
Ny musik Midstream
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud, tlf. 2 12 40