Atuagagdliutit - 17.04.1991, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 43 1991
i;™:;™™;
Kangerlussuaq nutaaq
KANGERLUSSUAQ amerikamiut qimagup-
pata sumut atussavarput? Apeqqut taanna
maannakkorpiaq oqallisaaqaaq. Massa aat-
saat oktoberip aallaqqaataani 1992-mi ameri-
kamiut Kangerlussuaq qimattussaagaluaraat
qaammaterpassuunngitsut qaangiuppata
namminersomerusut sakkutooqarfitoqqa-
mut »isaassapput« suliffiillu assigiinngitsut
tulleriiaarlugit tigooralerlugit. Tamannattaaq
pissutigalugu Inatsisartut aningaasaliissuti-
nut ilassutissatut inatsimmi nutaami 13 milli-
oner koruuniit aningaasaliissutigeqqammer-
paat.
BERLINIMI NUNALLU KANGILLIIT Eu-
ropamit avissaarutaattut qarmarsuaq 1989-
imi ukiaagaa qannguluttorsuarmik uppiti-
taammalli amerikamiut Kangerlussuaq qi-
mannialersimavaat, tamannalu piaamerpaa-
mik perusuppaat. Namminersomerusut isu-
maqatiginninniartitaat, namminersomerusut
Danmarkimi allaffeqarfianni ittuusumit Lars
Vesterbirkimit siuttullit naapeqatigiiffissaq
iluatsippaat, tamatumalu kinguneraa ameri-
kamiut suli ukiuni marlunni tassaniittussan-
ngomerat, taamaalillunilu Kalaallit Nunaat
periarfissaqalerluni danskit naalagaaffiannik
aningaasaliissuteqamissamut isumaqatigiin-
niamissamut, aammalu periarfissillugu Ka-
ngerlussuup qanoq pinissaanik isumaliuter-
sornissamut.
Naalagaaffimmik isumaqatiginninniarnerit
maanna naammassereerput, Namminersor-
nemsullut Kangerlussuup ingerlatsivigine-
qarneranut ukiumut 60 millioner koruuninik
tapiissutinik pissarsillutik. Massalu amerika-
miut suli ukioq ataaseq qaangilaarlugu tassa-
niittussaagaluarlutik suliffiit assigiinngitsut
sapinngisamik piaamerpaamik qimakkusup-
paat, qaammatialunnguillu qaangiuppata as-
sersuutigalugu sakkutooqarfimmi illusisarfik
namminersomerusut tigusassaavaat.
KANGERLUSSUARMI sakkutuujunngitso-
qarfimmi - Ulersomissamut ministereqarfiup
akunnittarfimmik ingerlatsiviani - maanna
ulapputtunnguaqalerpoq. Manna tikillugu
oqaatigineqartuartarsimavoq soorlu asser-
suutigalugu akunnittarfittut hotelip ingerlat-
sivigineqamerata namminersornerusunit ti-
guneqamissaa danskit naalagaaffiata akerle-
rigaa, taannagooq sakkutooqarfimmiimmat,
aammagooq sakkutooqarfiit amerikamiunit
ingerlatsivigineqarmata, aammalugooq nuna-
nut allanut tunngasut naalagaaffiup oqaasis-
saqarfigimmagit namminersomemsut akule-
runniartariaqanngitsut. Taamaattumik akun-
nittarfittut hoteli, Kalaallit Nunaannut mini-
stereqarfik atomnnaarmat, Ulersomissamut
ministereqarfimmit tiguneqarpoq, atorfillillu
tamakkerlutik Ulersomissamut ministere-
qarfimmut nuunneqarlutik. Taakku akunnit-
tarfimmik ingerlatsinermik misilittagaqan-
ngillat, naalagaaffilli malartitassaanngilaq,
massa namminersomemsut arlaleriarlutik
takomariartitsinermik allarpassuarnillu ine-
riartortitsinissamut kajumissuseqarnermin-
nik ersersitsisarsimagaluartut.
Ullumikkulli nipi allanngorluinnarpoq.
Maanna ajomamnnaariataarpoq namminer-
sornerusut akunnittarfik hotelimik ingerlat-
sisinnaanerat, massa Kangerlussuaq suli
sakkutooqarfiugaluartoq, sulilu amerikamiu-
nit ingerlatsivigineqarluni. Sooq? Illersomis-
samummi ministereqarfiup annilaanngatigi-
lersimammagu namminersomerusut sakku-
tooqarfimmi akunnittarfimmik tigusinerati-
gut atorfilittani oqarfigisinnaammagit nam-
minersomerusut akunnittarfianni unnuisaq-
qullugit, taamaalisoqarpallu sakkutooqarfiun-
ngitsortaani Ulersomissamut ministereqar-
fik isertitassanik annaasaqartussaavoq. Tun-
ngaviusumik isummiussat akilersinnaajun-
naarnissartik tikillugu taamaalillutik sanioq-
qunneqarsinnaaneq ajorput! Taamaattumik
ukiaru namminersomerusut aamma akunnit-
tarfittut hoteli tigussavaat, taamaattumillu
piffissanngorsimavoq isummerfigissallugu
inuiaqatigiit kalaallit Kangerlussuaq sumut
atussaneraat.
PERIARFISSAT AMERLAQAAT. Oqartus-
saaffiit assigiinngitsut Danmarkimilu nammi-
nersomemsut allaffeqarfiat Kangerlussuar-
mut, angallanneq eqqarsaatigalugu inuiaqati-
giinnut kalaallinut »matumut«, nuunneqarlu-
arsinnaapput. Soorlu assersuutigalugu tullu-
assaaq Kalaallit Nunaanni ujarassiortut Mis-
issuiviata Kangerlussuarmut nuunneqamis-
saa, tassanimi pissusissamisoortumik aatsi-
tassanik misissuivik qiterisamik tunioraavit-
taarsinnaammat, taassumami maanna aatsi-
tassarsiorneq pillugu inatsit nutaaq akueri-
tinniartussanngormagu, taannalumi Inatsi-
sartunit isumaqatigiittunit tapersersomeqar-
luni, aammalu Platinova Nuna Oililu Nuummi
allaffittaalerlutik.
AAMMA PISSUSISSAMISUUSSAAQ Ka-
laallit Nunaannut Allakkerisartoqarfiup Kø-
benhavnimiit Kangerlussuarmut nuunneqar-
nissaa. Oqaluttuarisaaneq qiviaraanni imaan-
nemsimassaaq Handelimi danskit atorfillit
Danmarkimi najugaqarumanerusarsimam-
mata, massa kalaallinit akissarsiaqartitaaga-
luarlutik; isumatusaarnemnngilarli Kalaallit
Nunaata Allakkerisartoqarfiata allaffeqarfis-
sua Københavnimiimmat, mumittuatummi
ittariaqarpoq. Savalimmiormiut qituttillutik
toqussagaluarput allakkatik illoqarfinnukar-
tussat nunaqarfinnukkartussallu Køben-
havnimi immikkoorsitemeqartaleraluarpata.
Kalaallit Nunaanni Allakkerisartoqarfiup Kø-
benhavnimi allaffii sivitsorsaataannaallutillu
akitsorsaataannaapput. Kangerlussuarmiik-
kaluarpata allakkat danskit allakkeriviiniit
timmisartunut Kalaallit Nunaannukartunut
sukkanerpaamik ikineqartassagaluarput, al-
lakkallu Kangerlussuarmi immikkoorsiter-
neqamerat Grønlandsflyp timmisartuussi-
sarnerpassuinut akunnaattunngortinneqar-
sinnaassagaluarput. Taamaaliorneq sunniu-
teqamerujussuullunilu sukkanemjussuussa-
galuarpoq, Kalaallillu Nunaat atorfillit akile-
raamtaannik isaatitsissagaluarluni. Allakke-
risoqarfillu 20 millioningajannik amigartoo-
mteqartarmat nukiit tamaasa atorlugit anni-
killilerisoqarsinnaagaluarpoq sipaagaqarto-
qarsinnaagaluarlunilu - frimærkit akitsor-
saannarnagit.
KANGERLUSSUARTAAQ allakkaniinnaan-
ngitsoq siamarterivinngortitassaqqissuuvoq.
Takornariartitsinermut qiterisassanngorti-
tassaqqilluarpoq. Kangerlussuarmi misigi-
sassarsiorfissarpassuaqarpoq, sinerissallu
sinnerani takusassanut alutomartunut angal-
lanikkut pitsaanerpaamik attaveqaateqarfiul-
luni. Taamaaliortoqassappalli akunnittarfittut
hoteli sullissivittut aaqqissuulluameqameru-
jussuusariaqarpoq, init pitsaasut amerline-
qartariaqarlutik aammalu misigisassarsiorfis-
sat aaqqissuussivigisariaqarlutik.
Sunami tamaat atorlugu nutaaliorsinnaa-
nermik eqqarsaatersorsinnaaneq aalluttaria-
qarpoq. Soormi Kangerlussuarmi aningaasa-
noortarfimmik casinolioraanni? Danmarkimi
taamaaliorneq nuannarineqangaarami oqaati-
ginerluunniit ajomaqaaq. Inuit ualikkut nalu-
naaqutaq marluniit aningaasanaamiarlutik
tulleriiaattartorsuupput, aningaasanoomer-
milu akiliutigineqartartut angisuujuppata Ka-
ngerlussuarmi aningaasanoortarfik casino
nunarsuarmit tamarmit omigarluameqalis-
saaq - apeqqutaatinnagu Københavnimiit
timmisartumut ilaasartaammut, namminer-
luunniit timmisartorisamut ilaaneq. Taman-
na inuiaqatigiinnut kalaallinut millionilikkaa-
nik isaatitsissutaalersinnaavoq, massalu Ka-
ngerlussuaq qitiusumik inissisimagaluarluni
inuiaqatigiit kalaallit illoqarfiinit nunaqarfii-
nillu alisissumi inissisimavoq, taamaalillunilu
casino ulluinnami inuunitsinnik kalluisuu-
sussaanani. Sanilitta aningaasanoommatuu-
juneranut mianersoqqusiniartartunut taman-
na tuppallersaataassaaq.
AAMMALUMI PISSUSISSAMISOORTUU-
SUSSAAVOQ Grønlandsflyp SAS’ip timmi-
sartuussivigisartagaannik tigusinissaa. Eq-
qumiikajaaqaarmi Grønlandsflyp timmisar-
tuussisarfiit »ajortut« tamaasa pisussaaffi-
gimmagit, illuatungaagullu SAS’ip Kalaallit
Nunaannut timmisartukkut »isaariaq« ta-
maat tigummillugu, timmisartuussivillumi
taanna SAS’imut iluanaarutaasimaqaaq. Nu-
narsuaq timmisartunik atoriaannarnik ulik-
kaarpoq, Atlantikorlu pitsarlugu timmisar-
tuussisalemikkut Grønlandsfly pissanganar-
tunik nutaarluinnamik periarfissaqalissaaq.
Kangerlussuup ineriartortinneqamera iluat-
sikkiartuaameqarpat taava Danmarkimiit
Danmarkimullu angallanneq annemleriar-
tussaaq, Danmarkimullu timmisartuussiviup
isertittagai amerliartuinnassallutik.
Periarfissat atorluameqarpata Kangerlus-
suaq pingaamtilimmik ineriartortitsivinngor-
tinneqarsinnaavoq.
Vækstcentret Kangerlussuaq
HVAD SKAL VI STILLE op med Kangerlus-
suaq, når amerikanerne forsvinder? Spørgs-
målet er meget aktuelt. Selv om det først
formelt er den 1. oktober 1992, at amerika-
nerne forlader Kangerlussuaq, så varer det
ikke mange måneder, før hjemmestyret ryk-
ker ind i den gamle baseby og overtager den
ene funktion efter den anden. Derfor er der
også i Landstinget netop afsat 13 millioner
kroner på den nye tillægsbevillingslov.
Postvæsen
og hasard
LIGE SIDEN MUREN gennem Berlin og
Jerntæppet gennem Europa faldt med et brag
i efteråret 1989, har amerikanerne villet for-
lade Kangerlussuaq, og det kunne faktisk ik-
ke gå hurtigt nok. Det lykkedes hjemmesty-
rets forhandlere med direktøren for Dan-
marks-kontoret, Lars Vesterbirk, i spidsen at
få et kompromis halet i land, og det blev til,
at amerikanerne blev endnu to år, så Grøn-
land kunne forhandle en finansiering med
den danske stat og finde ud af, hvad der
skulle ske med Kangerlussuaq.
Forhandlingerne med staten er nu på
plads, og Grønlands Hjemmestyre har fået et
tilskud på 60 millioner kroner årligt til at
drive Kangerlussuaq for. Men selv om ameri-
kanerne formelt bliver lidt over et år endnu,
så vil de stadig gerne hurtigst muligt ud af de
forskellige funktioner, og om få måneder
overtager hjememstyret således for eksem-
pel basehotellet Arctic Hotel.
PÅ DEN CIVILE SIDE i Kangerlussuaq - og
det vil sige i Forsvarsministeriet, der driver
transithotellet - har man derfor pludselig fået
travlt. Hidtil har det altid heddet sig, at den
danske stat var imod, at hjemmestyret over-
tog for eksempel driften af transithotellet,
fordi det ligger i et baseområde, og da det er
amerikanerne, der driver baserne, og da
udenrigsforhold er et rigsanliggende, så måt-
te hjemmestyret holde sig væk. Derfor over-
gik transithotellet til Forsvarsministeriet, da
Grønlandsministeriet blev nedlagt, og alle de
ansatte blev overført til Forsvarsministeriet.
Det har oplagt ingen erfaring i hoteldrift, men
staten var ubøjelig, selv om hjemmestyret
flere gang har villet ind for at udvikle turisme
og meget andet.
I dag har piben fået en helt anden lyd. Nu
er der ikke spor i vejen for at hjemmestyret
kan drive transithotellet, selv om Kangerlus-
susaq fortsat er baseområde og fortsat drives
af amerikanerne. Hvorfor? Fordi Forsvars-
ministeriet er blevet bange for, at hjemme-
styret med overtagelsen af basehotellet siger
til sine ansatte, at de skal overnatte på hjem-
mestyrets hotel, og så koster det Forsvars-
ministeriet indtægter på den civile siden. Så-
dan er principper hellige, indtil de ikke kan
betale sig mere! Til efteråret overtager
hjemmestyret derfor også transithotellet, og
derfor er det aktuelt at finde ud af, hvad det
grønlandske samfund kan bruge Kangerlus-
suaq til.
DER ER MANGE MULIGHEDER. Det er
oplagt at flytte en række institutioner og
hjemmestyrekontorer i Danmark til Kanger-
lussuaq, der ligger utrolig centralt rent trafi-
kalt som indgangen til det grønlandske sam-
fund. For eksempel vil det være en idé at
flytte Grønlands geologiske Undersøgelser
til Kangerlussuaq, som vil være den naturli-
ge forsyningsbase for den mineralske efter-
forskning, som nu skal i gang med vedtagel-
sen af en ny minelov, der netop er blevet
bakket op af et enigt landsting, og med Plati-
novas og Nunaoils etablering af kontorer i
Nuuk.
DET VIL OGSÅ være mere end nærliggende
at flytte Grønlands Postvæsen fra Køben-
havn til Kangerlussuaq. Historisk har det vel
været, fordi de danske embedsmænd i Kon-
gelig Grønlandske Handel helst ville bo i
Danmark, selv om de var på en grønlandsk
lønningsliste, men der er ingen logik i, at
Grønlands postvæsen har sit hovedkontor i
København, tværtimod. Færingene ville dø
af grin, hvis de skulle have deres post sorte-
ret til byer og bygder i København. Grøn-
lands Postvæsens kontorer i København er
kun forsinkende og fordyrende. Hvis de i
stedet lå i Kangerlussuaq kunne posten kom-
me hurtigst muligt fra de danske posthuse til
flyet til Grønland, og sorteringen kunne i
Kangerlussuaq koordineres med Grønlands-
flys mange afgange. Det ville være betydelig
mere effektivt og hurtigt, og så ville Grøn-
land også få skatteindtægterne fra de ansatte.
Og da postvæsenet giver et underskud på
små 20 millioner, så bør alt gøres for at ratio-
nalisere og spare - i stedet for bare at sætte
portoen op.
KANGERLUSSUAQ er også en oplagt forde-
lingscentral for andet end post. Den vil være
et indlysende center for turister. Dels er der
mange oplevelsesmuligheder i Kangerlussu-
aq, dels er der de bedste trafikforbindelser til
kystens mange seværdigheder. Det forud-
sætter blot, at hotellet bliver meget mere
serviceorienteret, får flere ordentlige værel-
ser og at oplevelsesmulighederne sættes i
system.
Fantasien skal i det hele taget sættes i
gang. Hvorfor ikke etablere et casino i Kan-
gerlussuaq? I Danmark er de blevet en
enorm succes. Folk står i kø fra klokken 14
for at spille hasard, og hvis indsatserne må
være store, kan et internationalt casino i
Kangerlussuaq tiltrække folk fra hele verden
- uanset om de kommer med rutefly fra Kø-
benhavn eller i private fly. Det kan give mil-
lioner til det grønlandske samfund, og selv
om Kangerlussuaq ligger centralt, så ligger
det samtidig isoleret fra de grønlandske by-
og bygdesamfund, hvorfor et casino ikke vil
påvirke vores dagligdag. Det må berolige alle
de formyndere, der er bange for naboens
spillelyst.
OG SÅ VIL DET i øvrigt også være nærlig-
gende, at Grønlandsfly overtager SAS-ruten.
Der er noget grotesk i, at Grønlandsfly har
alle forpligtelserne på de »dårlige« ruter,
mens SAS har selve navlestrengen til Grøn-
land, en rute, der har været en guldgrube for
SAS. Verden er fuld af ledige fly, og med
atlantfly vil Grønlandsfly få helt nye, spæn-
dende muligheder. Jo mere det lykkes at ud-
vikle Kangerlussuaq, desto mere trafik bliver
der fra og til Danmark, og desto mere indtje-
ning bliver der på Danmarksruten.
Kangerlussuaq kan kort sagt blive et vig-
tigt vækstcentrum, hvis mulighederne ud-
nyttes.