Atuagagdliutit - 17.04.1991, Blaðsíða 13

NR. 43 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Jeg skulle ikke have
stolet på boligkontoret
Af Henny Bruun, boligløs, Nuuk
Henny Bruun, med sine tre børn: - Hvem i dette samfund kan hjælpe mig, når kommunen
Ikke kan? (Foto: Knud Josefsen)
Jeg er 31 år, født og opvokset
i Nuuk, og min jævnaldren-
de mand og jeg har tre børn.
Fra i mandags stod vi uden
bolig, og kommunen har ik-
ke kunnet hjælpe os. Nu bli-
ver vi boende i vores lejlig-
hed, som vi har lejet hos en
privat, indtil vi korporligt
bliver smidt ud.
Da jeg var færdig i folke-
skolen tog jeg i 1977 til Dan-
mark for at uddanne mig.
Før jeg tog afsted var jeg på
boligkontoret i Nuuk og ud-
fyldte et boligansøgnings-
skema. Efter ét år i Dan-
mark ringede jeg til bolig-
kontoret for at få bekræftet,
at jeg stadigvæk var på ven-
telisten. Det fik jeg at vide,
at jeg gjorde, og at jeg ikke
skulle være nervøs for at bli-
ve slettet. Jeg ville automa-
tisk få besked, hvis der blev
indført en ny boliglov, mens
jeg boede i Danmark. Det be-
roligede mig, og jeg kunne
uddanne mig i fred og ro.
Jeg skulle ikke have stolet
på dem. Der kom aldrig et
brev til mig om, at der var
kommet en ny boliglov. Da
jeg kom tilbage til min by,
Nuuk, i 1987, viste det sig
nemlig at der var indført en
»lov« som siger, at alle bolig-
ansøgninger skal genbe-
kræftes, hvis man ikke vil
slettes af ventelisten. Ved
min første henvendelse på
boligkontoret efter ankom-
sten til Nuuk fik jeg da også
den besked, at jeg ikke læn-
gere står på boligventelisten
fordi jeg ikke havde genbe-
kræftet min ansøgning. Jeg
måtte søge på ny, sagde de.
Ét år efter, i 1988, opsøgte
jeg igen boligforvaltningen.
Da fik jeg at vide af Hans
Chr. Lynge, at de ikke kun-
ne finde mig i deres karto-
tek, hvorfor han bad mig om
at skrive til boligudvalget
om min boligsituation og om
min ansøgning fra 1977. Det
gjorde jeg så, men inden mit
brev nåede frem til boligud-
valget, forsvandt det i bolig-
forvaltningen. Hans Chr.
Lynge bad mig derfor om
endnu en gang at skrive til
udvalget. Dette sidste brev
forsvandt ligesom det forri-
ge i boligforvaltningen, selv
om Lynge havde lovet at
sende det videre til boligud-
valget. Dette skete i maj
1988.
I juni 1988 var jeg igen på
boligkontoret for at få en tid
hos Hans Chr. Lynge. Det
fik jeg i august 1988, hvor
han kunne fortælle mig om
det sidste brevs forsvinden,
og for tredje gang bad han
mig skrive et brev til bolig-
udvalget. Samtidig bad han
mig kontakte socialforvalt-
ningen, da jeg ad den vej
hurtigere ville kunne få en
bolig.
I sept./okt. ’88 henvendte
jeg mig så på socialforvalt-
ningen og snakkede med en
dansk socialrådgiver, hvis
navn jeg ikke kan huske.
Han ville gå med til at skrive
mig op på akut-ventelisten,
og han sagde, at jeg bare
skulle vente, til jeg hørte fra
boligforvaltningen. Når de
havde en bolig til mig.
Derefter ventede jeg i to
år, uden at henvende mig i
boligforvaltningen, for jeg
stolede på socialrådgiveren.
Først den 5. oktober 1990
tog jeg til boligforvaltningen
for at høre, hvor jeg stod på
boligventelisten. Jeg fik at
vide, at jeg stod som nr. 718.
De sagde ikke til en hvor
mange rums lejlighed jeg
stod på ventelisten som, kun
at jeg stod som nr. 8 til en
fem-rums.
Den 21. november 1990
var jeg der igen. Da stod jeg
på ventelisten som nr. 580
og nr. 7 til en fem-rums. Den
21. januar 1991: Uændret.
Den 8. april 1991 stod jeg
som nr. 588, og nr. 7 til en
fem-rums.
Nu har jeg og min familie
stået uden bolig siden i man-
dags, den 15. april 1991, da
vores udlejer har solgt sit
hus. Det fik vi at vide den 13.
marts og den 15. marts
skrev vi til boligudvalget om
vores boligsituation.
Den 25. marts tog jeg til
boligforvaltningen for at hø-
re om vort brev ville blive
behandlet på boligudvalgs-
mødet den 27. marts. Jeg fik
at vide, at det ville det ikke,
fordi mit brev ikke var over-
sat til grønlandsk. Det ville i
stedet blive behandlet på et
udvalgsmøde den 10. april.
To dage før mødet forhørte
jeg mig, om mit brev nu ville
komme med på mødet den
10. april, og det lovede man
mig.
Samme dag, den 8. april,
var jeg på posthuset for at
hente post, og sandelig om
ikke der lå et brev til mig fra
boligforvaltningen, dateret
22. marts. Der stod at jeg
skulle vente 8-10 år på en
bolig. Det var et stort chok
for mig. Hvorfor siger bolig-
forvaltningen at mit brev af
27. marts skal med på bolig-
udvalgsmødet den 10. april,
når de samtidig skriver, at
jeg skal vente 8-10 år på at få
noget at bo i. Den 9. april
henvendte jeg mig på bolig-
kontoret, som henviste mig
til boligudvalgsformanden.
Jeg fik en tid til den 10. april.
Samme dag, den 9. april,
var jeg hos borgmester Ku-
nuk Lynge for at bede om
hjælp. Han ville gerne hjæl-
pe mig, fordi han mente,
man ikke kunne »smide« tre
børn på gaden. Men han
kunne ikke alene tage be-
slutninger om min situa-
tion, hvorfor han bad mig
skrive til boligudvalget igen
og beskrive alt, hvad der var
sket siden 1977 og frem til i
dag. Han bad mig yderligere
om at tale med socialchef
Kjeld Stigsen samme dag
klokken 13.30. Jeg talte ikke
med Stigsen, men blev hen-
vist til afdelingsleder Amdi
Pedersen. Han kunne ikke
hjælpe mig, som han sagde:
- Vi har ingen boliger.
Han henviste mig dog til
sagsbehandler OLtooraq
Heilmann, og jeg fik en tid
11. april.
Den 10. april snakkede jeg
med fungerende boligud-
valgsformand Lorithe Hen-
riksen. Hun hørte om alt,
hvad der var sket siden ’77,
og gav mig ret i, at kommu-
nen burde have skrevet til
mig i 1987, da genbekræftel-
sesordningen trådte i kraft.
Hvis altså kommunen havde
haft min adresse.
Kommunen havde min
adresse. Som bevis har jeg
slutopgørelser og adresse-
udskrifter fra Nuuk kom-
munes folkeregister. Lorit-
he Henriksen bad mig end-
nu en gang om at skrive til
boligudvalget.
Den 11. april var jeg så hos
sagsbehandler på socialkon-
toret Ottooraq Heilmann.
Det viste sig, at jeg ikke
skulle have fået en tid hos
ham, fordi min mands cpr-
nummer ikke var hans om-
råde, som han sagde. Han
ville give mig en ny tid den
15. april hos en anden sags-
behandler. Det ville jeg ikke,
for dén dag ville jeg og min
familie stå uden tag over ho-
vedet. Men han sagde, at
han ikke kunne hjælpe mig.
Jeg forstår ikke, hvorfor jeg
skal bede om tid hos en sags-
behandler, når de alligevel
ikke kan hjælpe mig. Nu har
været på socialforvaltnin-
gen for at bede om hjælp.
Det kunne man ikke give
mig.
Hvem i dette samfund
kan hjælpe mig? Hvor kan
Qangarsuarli manna tikillu-
gu umiarsuarni atortuutit
pingaarnersaat tassa sam-
mivissiut, maannamut taa-
gugarput pujorsiut.
Taaguut pujorsiut uanga
imatut paasisarakku pujor-
tumi aatsaat atugassaq. Si-
lagissuarmi seqinnarissumi
imarsuarmi angalaarnermi
sammivissiut, ilami imapin-
gaartigisarpoq aquttut
paarlaatilemerini pinngit-
soorani sammivissiummut
toraagaq kisitsisinngorlugu
nipituumik taaneqaqqusaa-
voq, paarlaasullu aamma ni-
pituumik taaqqittariaqar-
tarlugu tamanna piumasa-
jeg som almindelig skatte-
borger hente hjælp?
I dag står jeg altså uden
bolig. Kommunen har fået
beskrevet hele min situa-
tion. Med dette brev håber
jeg, at boligforvaltningen vil
undersøge det rigtige i det,
jeg siger om, at kommunen
hele tiden har haft min
adresse i Danmark. Det er
der hele problemet ligger.
Havde boligforvaltningen i
1987, da genbekræftelses-
ordningen blev indført,
sendt mig et sådant skema,
ville jeg have fået en bolig da
jeg kom tilbage til byen. For
da ville jeg ha’ stået på bolig-
ventelisten i 10 år, som det
forlanges af os.
rineqarmat.
Imarsuarmi ingerlaarner-
mi anorlilernera paasiumi-
nallaaraaq, sammivissiullu
alakkapallanneqartarpoq
anorip sumit aggernera na-
joqqutaralugu taaguuteqar-
tikkatsigu.
Matumuunalu siunner-
suutiginiarpara taaguut
»sammivissiuut« pujor-
siummut taaguutigilissagip-
put, tamannalu kalaallisut
oqaatsitsinnik naliliisartut
isummerfigisariaqaraat,
taamalu akuerineqarpat
umiarsuit naalagassaannut
atuarfinni atorneqalertaria-
qartoq.
GRØNLANDS HJEMMESTYRE søger
FRITIDSINSPEKTØR
Under Grønlands Hjemmestyre er en stilling som fritidsin-
spektør i Uummannaq kommune ledig til besættelse pr. 1.
august 1991 eller efter aftale.
Fritidsinspektøren forestår med ansvar overfor den ledende
skoleinspektør kommunens samlede foranstaltninger, der
kan afholdes i medfør af §4 i Landstingsforordning om folke-
skolen, Landstingsforordning om fritidsvirksomhed og
Landstingsforordning om kultur- og folkeoplysning.
Ansættelsen vil finde sted som tjenestemand i henhold til
Landstingsforordning nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands
Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Stillingen aflønnes for tiden efter den grønlandske lønram-
me 30 med et særligt tillæg på 4.190,- kr. årligt samt et årligt
rådighedstillæg på 11.180,- kr.
Det pligtige timetal fastsættes i henhold til aftale om tjene-
stetidsregler for folkeskolens tjenestemænd.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter de
for tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og boha-
veflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gæl-
dende overenskomst mellem de offentlige arbejdsgivere og
pågældende forhandlingsberettigede organisation.
I Danmark vil eventuel personlig henvendelse kunne ske til
Hjemmestyrets Danmarkskontor, Pilestræde 52, Postbox
2151,1016KøbenhavnK.,tlf. 331342 24.
Ansøgningen stiles til Grønlands Hjemmestyre og indsendes
til:
Uummannaq kommunalbestyrelse,
Box 70, 3961 Uummannaq.
Opslået den 15. april 1991.
Udløber den 10. maj 1991.
Ansøgninger bedes fremsendt med luftpost. Herom gælder
særlige regler til Grønland.
Sammivissiut (pujorsiut)
All.: Jens Olsvig, Nuuk