Atuagagdliutit - 13.01.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 5 1992
Q-DATA, PAATSIVEERUNNERSUARLUUNNIIT
Q-DATA PAATSIVEERUNNERSUARLUU-
NIIT - Sulisut allanik suliffissarsioqquneqar-
put - Sulisut allanut suliffissarsiomissartik
sioorasaarutigaat - Q-datap namminersortu-
nut tunniunneqamissaa aningaasaqamermut
ataatsimiititamut ilisimatitsissutigineqarsi-
manngilaq....
Q-DATA PILLUGU radioavisikkut innuttaa-
sut iliisimatinneqarmata oqaatsinaasit sipaar-
neqanngeqaat. Qarasaasiaqarfik suliffittut ni-
pituuliorfiunngitsoq pillugu ullaakkut, ullup
qeqqanut unnukkullu tusartinneqartualerpu-
gut.
MEEQQERIV1MMIK MATUSINEQ tusa-
gassiortut alutorisaqisaat massuminnga ma-
tusinermit soorluunna soqutiginarneroqisoq.
NUNATSINNI EDB-KKUT paatsiveerun-
nissarsuarput siulittuutigineqarpoq, oqarto-
qaranili qaqugu sukkullu tamanna piumaar-
nersoq.
Q-DATANNGOOQ SULISUI allanik suliffis-
sarsiomiarlik. Soorunalimi qisuariaraluaqilit.
Toqqissisimajunnaarlutillu. Tamarminngooq
Q-data nunarpullu qimalerpaat. Oqartoqara-
nili qaqugu. Isumaqatigiissutit tunngavigalu-
git soraamiuteqarsinnaanneq, sulinermi atu-
gassarititaasut il.il. ataatsimilluunniit eqqaa-
neqanngillat. Sioorasaarerpaluttumilli taa-
maallaat qatimaalaarpaluttoqarami.
RADIOAVIISIP TAAMARSUAQ pissanga-
tinnata eqqortunik ilisimatittariaqarsimaga-
luarpaatigut.
ERSEQQISSUMIK PAASITILLUTA. Q-da-
tammi piginnittui suli tassa Namminersorne-
rullutik Oqartussat, taakkuluaasiit nipaanni-
arsimanngillat.
DIREKTØR BJARNE Gantzhom Godthåb
Elektronikservice ApS-imiik piginnittoq naa-
lakkersuisut siulittaasuannik Lars Emil Jo-
hansenimik naalakkersuisunilu ilaasortamik
Emil Abelsenimik ataatsimeeqateqareerluni
isumaqalerpoq Q-data immaqa iluamik inger-
lanngitsoq namminersortunut ingerlatas-
sanngorlugu tunniunneqarsinnaasoq.
ISUMMANI NAALAKKERSUISUNUT saq-
qummiuppaa, akuersaarneqarlunilu. Ulap-
puttunnguaqalerporlu. Q-datap siulersuisui
pillugit isumaqatigiinniartoqarpoq, sulisut
Københavnimiittut ilisimatinneqarput, Nam-
minersomerullutillu Oqartussat inatsisileri-
tuui pikkorissut tunniussinissaq pillugu pap-
pialat pisariaqartut pillugit akuliutsinneqar-
put.
ILLUATUNGERIIT ISUMAQATIGIISSU-
TIGIKANNIGAAT tunngavigalugit isumaqa-
tigiissutissat alla'nneqarput, taavali suna ta-
marmi unittoorpoq. Tassa decemberip inger-
lanerani. Tamanna pisortatigoortumik nas-
suiarneqanngilaq - inatsilerituunngooq
Nuummiittup misissussammagu.
UKIORTAARLU AALLARTERIANNGU-
ALLARTOQ uissuummisinneqarpugut. Q-
data Godthåb Elektronik Servicep pisiarisin-
naanngilaa. Suliffeqarfik tamanut suliariu-
mannittussarsiuunneqassaaq, mannalu tikil-
lugu isumaqatiigiiinniutaasimasunit allaane-
rusunik tunngaveqarluni tiguneqassalluni.
TAMANUT SULIARIUMANNITTUSSAR-
SIUUSSISARNEQ immini ajunngikkalua-
qaaq. Taamaattoqassappalli sooq aallaqqaa-
taaniit taamaaliortoqarniarsimanngila, taa-
mani Bjarne Gantzhornip pisiniarnini saq-
qummiummaguli.
QAAMMATIT ARLALLIT aningaasartuu-
terpassuillu qaangiuteriannguallartut sulia-
riumannittussarsiuussinermi atugassat saq-
qummiunneqalerput.
ILA AJORPOQ. Aallaqqaataaniillii taamaa-
liortoqartariaqarsimagaluarpoq. Bjarne
Gantzhornip isumaqatiginninniamermini an-
ingaasartuutigisimasani Namminersomerul-
lutuik Oqartussanit utertittariaqaraluarpai.
ILLUATUNGAALU - Q-DATAMI sulisut al-
lamik suliffissarsioqquneqamerat. Nammi-
nersornerullutik Oqartussat direktøriat Pe-
ter Beck kukkuluttutsiaqaaq. Soorlumigooq
pujorsuup iluaniittoq.
Q-DATAP PITSAASUMIK ingerlanneqar-
nissaanik kissaatigisaqarneq oqaatiginiann-
guatsiaraluarpaa. Pitsaasumik ingerlatsissa-
gaanni sulisut ikinnerusut atorneqartussaap-
put. Tamatumani eqqaannerusumik pissusi-
lersorsimasinnaagaluarpoq, oqarluni sulisut
qassit sinnerunnissaat naatsorsuutigineqar-
sinnaasoq. Taamaaliunngilarli, sapaatillu
akunnersua radioaviisi paatsiveqanngivissoq
tusamaartaqattaarparput.
Q-DATAMI SULISUT suliffimminnik qulak-
keerisimanissaq soorumani pisinnatitaaffi-
gaat. Piaamerpaamillu paasitinneqartariaqar-
lutik. Tamatumunnga peqattigitillugu naalak-
kersuisut pisussaaffigigunaraluarpaat inatsi-
sartuni ilaasortaq aningaasarqanermullu
ataatsimiititami ilaasortaq Peter Ostermann
namminersortunut nussuinissamik pilersaa-
rutinik ilisimatissallugu. Allat tamarmik tu-
sareermassuk soorluuna aatsaat paasileraat
taamatut politikkeqartoqartoq, aningaasaqar-
nermulli ataatsimiititamut saqqummiunne-
qanngiinnartumik.
ALLAFFIMMIORPALAARTUMIK INGER-
LAANNARNISSAQ allaffimmiorpassuit kis-
saatigialuarpassulluunniit namminersortu-
nut nuussuinermi pilersaarutit taanna piin-
narlugu aserornissaat sianiitsorpallanneru-
sussaavoq.
Q-DATA ELLER KAOS
Q-DATA ELLER KAOS - Medarbejderne op-
fordret til at søge andre jobs - Medarbejderne
truer ledelsen med at søge andre stillinger -
Finansudvalget ikke orienteret om privatise-
ring af Q-data...
DER BLEV IKKE sparet på det verbale
krudt, da radioavisen i ugen, der gik, satte sig
for at bibringe os - befolkningen - den højere
oplysning om virksomheden Q-data. Vi blev
løbende - morgen, middag og aften - holdt
orienteret om situationen på den ellers så
stilfærdige virksomher, der frit oversat fra
grønlandsk går under navnet »Det, der ligner
hjerner«.
LUKNINGEN AF EN børnehave, der ellers
plejer at kunne pirre det journalistiske in-
stikt, ville næppe have påkladt sig større op-
mærksomhed.
VI FIK BESKED på, at Grønland stod overfor
EDB-kaos, men desværre var der ikke nogen
melding om, hvornår eller på hvilke områder.
VI BLEV UNDERRETTET om, at Q-data’s
medarbejdere havde fået besked på-at se sig
om efter andet arbejdet, hvad der naturligvis
affødte en spontan reaktion. I næste afsnit af
radioføljetonen var de samme medarbejdere
- naturligvis - utrygge. Nu ville de allesamme
forlade både Q-data og Grønland. Men stadig
ikke et ord om hvornår. Ikke et ord om opsi-
gelsesvarsler, aftaleforhold eller overens-
komstmæssige vilkår. Kun lurende trusler
om forestående kaos på samfundsfunktioner,
som vi aldrig fik beskrevet.
DET HAVDE NOK været på sin plads, om
radioavisen havde sparet på det løse krudt og
givet os et par skarpe orienteringer om situa-
tionen.
OG DEN HAR fortjent at få et par ord med på
vejen. Der er ingen tvivl om, at Q-data’s ejer,
hjemmestyret, har optrådt som den berømte
elefant i den lige så berømte glasbutik.
DIREKTØR BJARNE GANTZHORN fra
Godthåb Elektronikservice ApS. får efter et
orienterende møde med landsstyreformand
Lars Emil Johansen og landsstyremedlem
Emil Abeisen om EDB-branchens problemer
og landstyrets privatiserings-tanker den idé,
at Q-data, der angiveligt ikke fungerer effek-
tivt nok, kan privatiseres.
HAN PRÆSENTERER IDEEN for landssty-
ret, der siger god for den. Og så går det ellers
stærkt. Der forhandles med Q-data’s ledelse,
virksomhedens medarbejdere orienteres,
der holdes møder i København, og der invol-
veres hjemmestyrejurister og erfarne er-
hvervsadvokater til at udarbejde de nødven-
dige overtagelsespapirer.
PAPIRERNE BLIVER RENT faktisk udar-
bejdet på det aftalegrundlag, parterne er ble-
vet enige om, men så går sagen i stå. Vi
skriver nu begyndelsen af december. Der
gives i første omgang ingen offentlig forkla-
ring - Ud over, at man ønsker en lokal jurist
til at se på hele sagen.
OG SÅ LIGE i begyndelsen af det nye år
kommer overraskelsen. Godthåb Elektro-
nikservice ApS. kan ikke overtage Q-data.
Virksomheden skal udbydes i offentlig licita-
tion, og den skal udbydes på andre betingel-
ser end dem, man hidtil har forhandlet ud fra.
HERTIL KAN MAN selvfølgelig sige, at det
offentlige licitationsprincip er helt udmær-
ket. Men det kunne man have fastholdt fra
første øjeblik, da Bjarne Gantzhom fremsatte
sin idé.
OG NU KAN han så adskillige måneder og
store udgifter til advokater og revisorer se-
nere se det færdigforhandlede resultat blive
brugt helt eller delvis i forbindelse med ud-
budsmaterialet til en offentlig licitation.
DET VIRKER IKKE rimeligt. Det offentlige
liciationsprincip burde have været fastholdt
fra begyndelsen. Nu burde Bjarne Gantzhom
have sine forhandlingsomkostninger dækket
ind af hjemmestyret.
SÅ ER DER den anden side af sagen - Dén
med opfordringen til Q-data’s medarbejdere
om at søge andet arbejde. Her skal hjemme-
styrets administrerende direktør Peter Bech
ikke just have skyld for at have optrådt særlig
behændigt. Man kan sige, at han som så man-
ge andre moderne diplomater har nærmet sig
problemet med åben mund.
HAN HAR FORMENTLIG blot villet udtryk-
ke, at hensigten med at privatisere Q-data er
at få virksomheden til at fungere mere effek-
tivt. Og effektivitet betyder normalt færre
medarbejdere. Derfor kunne han have op-
trådt lidt mere smidigt og lidt mere konkret
have forklaret, hvor mange medarbejdere,
der kan forventes at blive overflødige og spe-
cielt hvornår. Men det gjorde han ikke, og så
fik vi en uges forvirring i radioavisen ud af
sagen.
NATURLIGVIS HAR Q-DATA’S medarbej-
dere krav på at vide, om de er købt eller solgt.
Og den besked har de krav på hurtigt. Samti-
dig var det nok en god idé, om landsstyret
samtidig orienterede landstings- og finansud-
valgsmedlem Peter Ostermann om privatise-
ringsplanerne. Han har nu efter, at de har
været fremme i offentligheden opdaget, at de
findes, men ikke har været forelagt finansud-
valget.
DET VILLE VÆRE dumt om privatiserings-
planerne skulle falde på et procedurespørgs-
mål, selv om der er masse af gode bureaukra-
ter, der gerne ser den velorganiserede inef-
fektivitet holdt i gang.