Atuagagdliutit - 13.01.1992, Blaðsíða 9

wmfowsktitr vKtmintrsortut
Masser af byggeri
Der har været en del an-
lægsarbejder i Ammassalik i
1991, hvoraf enkelte endnu
ikke er afsluttet. En del er
helt eller delvist betalt af
hjemmestyre- eller statskro-
ner. Det drejer sig blandt an-
det om en udvidelse af syge-
huset i Ammassalik, 10 boli-
ger og seks selvbyggerhuse.
Elværket i en af kommu-
nens bygder Tiniteqilaaq er
ved at blive udbygget, og der
skal opføres en vandtank,
.der kan forsyne bygdens be-
boere med vand gennem en
hel vinter. Samme sted er
man ved at bygge et service-
hus, hvor beboerne kan va-
ske tøj og skind, og tage bad.
I Isortoq er man ved at byg-
ge et elværk og en vandtank,
og endelig er kirken og bu-
tikken i Kulusuk blevet ud-
videt.
Tasiilaq Kommune står
også selv for en del byggeri.
For tre år siden begyndte
man at lave en vej, der skal
gå gennem Ammassalik.
Vejarbejdet indebærer
blandt andet, at en stor klip-
pe ved havnen skal spræn-
ges i stykker. Dermed bliver
der bedre plads på havnen til
de varer, skibene skal læsse
af. De sten, der sprænges
Tasiilap kommuniani sanaartortoqarluaipoq. Nunaqarfiit imilersorneqassapput. Aajuku
Ku ununiun ut n unneqqammersut.
Der er stor aktivitet i Tasiilaq ’s bygder. Blandt andet skal der flere steder lægges vand ind.
Her er der netop ankommet byggematerialer til Kuummiut.
Vi har altid
været fattige
Aqqusinniaq aasaru inissaaq. Umiarsuliviiup eqqaani qaar-
titerisoqarpoq, ukiuni pingasuni allanut ujaqqersuutaasin-
naasunik, ilaatigut kuup sapuusernissaanut.
Til sommer kan indbyggerne i Ammassalik køre gennem
byen. Vejprojektet bar stået på i tre år. Blandt andet er der
bortsprængt en klippe ved havnen, og der skal bygges en
dæmning tværs over elven, der løber gennem byen.
Knudsen, byggeleder i
Grønlands Byggevæsen.
Halvdelen af Ammassa-
lik’s skattegrundlag - 3000
mennesker i alt - tjener un-
der 20.000 kroner om året.
Bygderne mangler el
og vand
I Ammassalik findes der et
stort entreprenørfirma, Sø-
rensen & Gudbergsens Eftf.
Det står for en meget stor
del af det byggeri, der bliver
udført i Ammassalik. Det er
dog ikke Sørensen og Gud-
bergsens, der står for vej-
byggeriet, men derimod en-
treprenørselskabet Permag-
reen fra Sisimiut.
- Det skyldes dels, at vi ik-
ke er gode til den slags
sprængningsopgaver, som
projektet kræver, men også
at vi ikke var de billigste, da
det blev udbudt til licitation,
siger ingeniør Jørgen Hede-
lund i Sørensen og Gudberg-
sens Eftf.
Jørgen Hedelund giver
kommunaldirektør Laurits
Bloch ret i, at Ammassalik
ikke har mærket den samme
afmatning, som de store by-
er på vestkysten.
- Men det har noget at gø-
re med, at Hjemmestyret
stadig holder fast i, at hvis
bygderne skal bevares, skal
der også gøres noget ved
dem. Det vil blandt andet si-
ge, at der skal lægges vand
og el ind, så indbyggerne for
eksempel ikke skal smelte
vand.
gol5M5l5l515M5lSl5l5l5M5l5l5M5l5l5l5M5l5lSl5l5l5M5l5l5M5l5M5M
☆ ☆ ☆
DENNE UGES MENE
RESTAURANT
Pebersteak
med grøntsager, grøntsagsterin
og pebersauce
Jordbærfromage
med flødeskum, frugt og pynt
Kr. 85.-
llygge i Restaurant Larsens Plads
Ugens suppe med brød
Kr. 25.-
HUSK BLÅ MANDAG ER HVER MANDAG
God mad - Show - God underholdning
LYKKEHJULET
sponsoreret af Faxe, Grønlandsfly,
Hotel Hvide Falk, Nuuk Rengøring,
Handelsselskabet Poul Erik Jørgensen, Aagaards
bilvask og Restaurant Kristinemut
»gr lazz-Swing lime
HeMuuruul hiisilneniiir
Stedet Ihw alle modes
Bordbestilling på Tlf: 212 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Husk Kristinemut’s Diner Transportable.
<si p rm
Krisen kradser overalt. Men alligevel
er der forskel. På Østkysten mærker
byggeriet ikke den afmatning, som
flere byer på vestkysten gør
AMMASSALIK(EH) - Her
er der ikke noget erhvervs-
liv, der kan gå tilbage. Der-
for mærker vi ikke krisen på
samme måde, som resten af
Grønland, for vi var fattige i
forvejen. Sådan siger kom-
munaldirektør i Tasiilaq
kommune, Laurits Bloch.
- Men efter vores forhold
har vi bygget stabilt gennem
de sidste fire år uden store
drastiske nedskæringer. Det
har blandt andet noget at
gøre med, at vi allerede i be-
gyndelsen af 1980’erne var
nødt til at køre vores budget
meget stramt og planlægge
meget langsigtet. Allerede
på det tidspunkt kunne vi
nemlig mærke, at vi havde
færre penge til rådighed.
Laurits Bloch er ikke helt
sikker på, hvad der vil ske i
1992.
- Vi skal nok regne med en
lille nedgang. I år har vi fået
fem millioner kroner min-
dre i udligningsskat fra de
øvrige kommuner i forhold
til sidste år, og det bliver vi
nødt til at tage højde for, når
vi skal tage stilling til om der
skal bygges mere.
Når de penge skattevæse-
net kan indkræve hos borge-
re i alle Grønlands kommu-
ner bliver færre, kan det
selvfølgelig også mærkes
hos de kommuner, der har
haft en rimelig stor indtægt
der. Blot registreres de fær-
re penge med forsinket virk-
ning. Derfor ved man heller
ikke i Tasiilaq kommune,
hvor mange penge man kan
vente at få i kassen på den
konto de kommende år.
løs, skal bruges til at fylde
vejen op. I forbindelse med
vejen skal der også bygges
en dæmning over elven, der
løber gennem byen. Projek-
tet kommer til at koste 6-7
millioner kroner og skal væ-
re færdigt til sommer.
En kort byggesæson
En andet kommunalt pro-
jekt er en udvidelse af po-
stens filateli-afdeling i Am-
massalik. Det koster kom-
munen syv millioner, men
er en god investering, fordi
den skaffer arbejdspladser
til byen. Arbejdspladser er
der hårdt brug for i Ammas-
salik. Der er mange hånd-
værkere, men byggesæso-
nen er meget kort, så der er
kun lidt arbejde indenfor
branchen. Resten af året må
indbyggerne klare sig så
godt, som de nu kan, eventu-
elt ved selv at fange noget af
det, der skal bruges i hus-
holdningen.
- Ammassalik er ikke en
decideret fangerby, for ek-
sempel er der ikke noget
indhandlingssted. Til gen-
gæld har vi netop fået et
brædt, hvor man eventuelt
kan sælge noget af sin
fangst. Men det er ikke man-
ge penge folk har mellem
hænderne her, siger Jan