Atuagagdliutit - 13.01.1992, Blaðsíða 5

NR. 5 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Privat gav kredit
NUUKCJTH) - En læser fra
Alluitsup Paa ringer til AG’s
direkte linie. Han er stødt
over MIO’s kreditgivning til
sine kunder. MIO er en pri-
vatejet dagligvareforret-
ning. Udover MIO KNI for-
retning i Alluitsup Paa. Læ-
seren siger:
- Der sker profitmageri i
den eneste privatejede for-
retning i Alluitsup Paa med
spiritusbevilling. Enhver,
der mangler varer, kan jo gå
til forretningen og få varer
på kredit. Og det selv om eje-
ren er medlem af kommu-
nalbestyrelsen, og i den for-
bindelse er han også med-
lem af den lokale butiksud-
valg.
- Kan det accepteres? Kan
det være rigtigt? Borgme-
steren i Nanortalik har fået
det at vide, men har ikke
gjordt noget ved det, siger
læseren fra Alluitsup Paa.
Medlidenhed
Fra AG har vi spurgt MIO’S
ejer Bebiane Nielsen, hvor-
for hun giver kredit:
- Jeg har aldrig nogensin-
de været profitmager. Hvor-
for skulle jeg også være det?
Jeg gav kredit til de mest
trængte familier op til jul af
medlidenhed.
Folk har næsten ikke pen-
ge idag. Derfor er der nogen,
der henvender sig til mig for
at lå varer på kredit. Når no-
gen er meget trængte, hjæl-
per jeg dem, siger Bebiane
Nielsen. Hun er medlem af
kommunalbestyrelsen i Na-
nortalik:
- Måske henvender folk
sig til mig, fordi jeg er med-
lem af socialudvalget. Men
jeg bliver også kritiseret me-
get lokalt, for jeg giver kre-
dit. Man er gået så vidt til
tage det i en af kommunal-
bestyrelsesmøderne.
AG: - Kritikeren siger og-
så, du er medlem af butiks-
udvalget?
- Jeg er trådt tilbage fra
udvalget. I 1989 blev jeg
medlem af butiksudvalget,
men i sommeren 1990 trådte
jeg tilbage, fordi jeg blev kri-
tiseret. Kritikken gik på, at
jeg er medlem af udvalgetm
selv om jeg selv har en for-
retning.
Hvad synes læserne. Skal
de private kunne give kredit,
er det acceptabelt?
Atuartartut aviisiannut
toqqaannartumiksianerfiusinnaasoq
til læsernes avis
HVAD MENER DU?
Aamma
isumaqarpunga:
- AG-mut oqaasinnaarisari-
aqaraluartoq »Plidder Plad-
der Slidder Sladder« (asuli
oqaluttorsuit).
Soo runa Martha Laban-
senip soraamera imminii-
ginnanngilisiuk. Imalt. ara-
jutsiumanngeqigussi
Namm. Oqartussat akissar-
sialeriffiani suli inissisima-
nersoq misissorsinnaavarsi.
Suli tassaniikkuni taava so-
raarsitaasimassanngilaq al-
lamulli nuutinneqarsimas-
salluni.
Kiisalu atuartup toqqaan-
nartumik sianerfigineqar-
tartumut sianertinnanili eq-
qarsaatigisimasariaqaralu-
arpaa »politikeritut ajorner-
paatut« taallugit inissinne-
qarsimanerakkani taamani
isumaginninnermi pisorta-
qarfik ineqarnermut pisor-
taqarfillu ataatsimoorallar-
mata, tamannalu pissutiga-
lugu politikerit pis innaasar-
tik sinnerlugu suliassaqar-
tarsimasunngooq. Isuma-
qarpungali Agnethe David-
sen aamma Aqqaluk Lynge
politikerinut nalusunut
ilaanngitsut. Qujanartumil-
li uanga taassumatut arna-
tut atuartartutut isumaqar-
tariaqanngilanga.
Inuk Sonne
Aasiaat
løvrigt mener jeg:
- at sloganet for AG burde
have været Plidder Pladder
Slidder Sladder.
Hvorfor lader I ikke Mart-
ha Labansens afgang være i
fred. Eller hvis I er så nys-
gerrige, kan I jo undersøge,
om hun stadig figurerer på
Grl. Hjemmestyres løn-
ningsliste! Gør hun det, kan
hun vel næppe være blevet
fyret, men sat til andet ar-
bejde.
I øvrigt burde læseren,
der har ringet ind på den di-
rekte linie, tænke sig om in-
den udtalelsen om, at man
har placeret »de dårligste
politikere«, idet at socialdi-
rektoratet og boligdirekto-
ratet har hørt sammen,
hvorfor at politikerne har
haft mere end rigeligt at se
til. Jeg synes da ikke, at Ag-
nethe Davidsen og Aqqaluk
Lynge har hørt til de dårlige
politikere. Men jeg behøver
heldigvis heller ikke at have
samme holdning/opfattelse
som den kvindelige læser.
Inuk Sonne
Aasiaat
Kalaallit Nunaat
Guutilu
NUUK(SS) - AG’p atuartar-
tuisa ilaat Nuummiittoq,
Jan Petersen, AG-mut toq-
qaannartumik attaveqarfit-
sigut, 2 5850-kut, sianerluni
naalakkersuisut siulittaasu-
ata Lars Emil Johansenip
ukiortaami oqalugiaataani
maqaasisaqamerarluni
oqarpoq:
- IlisimavaraPeqqinnissa-
qarfiup tiguneqameranut
atatillugu naalagiartoqar-
toq. Naalakkersuisut siulit-
taasuata oqalugiaataani ma-
qaasisakka oqaatsit ukuup-
put »Guutip Kalaallit Nu-
naat pilluaqquliuk«, Jan Pe-
tersen taama oqarpoq.
Gud velsigne
Grønland
NUUK(SS) - Én af vore læ-
sere i Nuuk, Jan Petersen,
har på AG’s direkte linje, 2
5850, ringet ind i forbindel-
se med landsstyreformand
Lars Emil Johansens nyt-
årstale:
- Da jeg ved, at der blev
alholdt festgudstjeneste i
forbindelse med overtagel-
sen af sundhedsvæsenet,
savnede jeg disse ord i for-
mandens nytårstale: Gud
velsigne Grønland, siger Jan
Petersen.
Eqqunngitsumik
tips-imik
kiffartuussineq
(JJ) - Toqqaannartumik at-
taveqarfitsinnut 2 5850-
imut arsamermik tipserner-
millu soqutigisalik sianer-
poq. Kurt-imik atilik qanoq
kinguliaqaraluarnersoq, tu-
saaneq ajornarami.
Oqarporli: - Tipsimik kif-
fartuussineq AG-p ilanngut-
tagaa ilaannikkut eqqunn-
gitsortaqarsinnaasarpoq.
Soorlu ass. AG-p taavaa hol-
dit ataatsit allerpaat pinga-
juannut inissinneqarsima-
sut, uffa divisionip qeqqar-
piaanut inissinneqarsima-
galuartut.
Aaqqissuisoqarfiup oqaase-
qaataa: Ilumoortortaqarpoq
ilaannikkut eqqunngitsu-
mik ilisimatitsissutit tak-
kussinnaasarmata. Taman-
na pissuteqarpoq tipsimik
kiffartuussineq pingasunn-
gornikkut/sisamanngornik-
kut allanneqareertarmat
inissisimaneq maannakkor-
piaq pisoq pineqartillugu,
tassalu sap. akunnerata
naanerani unamminerni
naammassisat ilannguttar-
lugit. Taamaalillunilu akun-
nerup naanerani unammi-
nerni inissisimanerit illuar-
tarlutik.
Misvisende
tips-service
(JJ) - På vor direkte linie, 2
5850, har en fodbold- og
tipsinteresseret ringet. Det
er en Kurt, et eller andet, vi
kan ikke høre hans efter-
navn.
Men han siger: - Den
tips-service AG bringer kan
ind i mellem godt være no-
get misvisende. For eksem-
pel nævner AG, at et hold er
placeret i nederste tredjedel,
mens det i stillingen faktisk
er placeret midt i divisionen.
Redaktionel kommentar:
Det er ganske rigtigt, at der
ind i mellem er kommet den
slags misvisende oplysnin-
ger. Det skyldes, at tips-ser-
vicen bliver skrevet allerede
onsdag/torsdag i ugen før
tipskampene, mens stillin-
gen er højaktuel og har re-
sultaterne med fra week-
endens kampe. Ud fra de
spillede kampe i weekenden
sker der jo forskydninger i
stillingen.
Nerisassanik
tillinneq
QAQORTOQ(SS) - Juul-
lip ulluani aappaanilu
Qaqortumi nerisassat
containerimi qerititsi-
vimmiittut ilinniarner-
tuunngorniartut pigi-
saat tillinneqarsimap-
put.
26. december contai-
nerimut marloriarluni
nerisassanik aallertoqar-
simavoq, politiit oqalut-
tuarput, tillinniartulli
suli nanineqanngillat.
Stjal mad
QAQORTOQ(SS) - 1. og
2. juledag blev der stjålet
mad fra en frysecontai-
ner der tilhører den gym-
nasiale uddannelse i Qa-
qortoq.
Den 26. december blev
der hentet mad fra con-
taineren to gange, for-
tæller politiet, som end-
nu står uden gernings-
mænd til indbruddene.
Stift selv dit
eget ApS
og spar mellem 4 og 10.000
kr. i omk også uden penge
til åbningsballance.
Få fordel allerede i 1992,
(35 % skat).
Samtlige papirer til myn-
dighederne. - lige til at ud-
fylde og indsende. Og meget
mere information.
Hele pakken koster kun
875,00 kr. og kan bestilles
hos:
MANIITSOQ TRADING
Box 306.3912 Maniitsoq
tlflfax 1 21 13
vedlæg venligst 875,00 kr. i
check, pakken leveres fragt-
frit. Fuld tilfredshed, eller få
pengene tilbage inden 10
dage.
Inuiattut atisat nutaat
NUUK - Atuartartut
ilaat aterminik taasinn-
gitsoq AG-p toqqaannar-
tumik sianertarfiannut
sianerpoq, naalakkersui-
sunut siulittaasoq Dor-
the Christensen-ilu ka-
timmata nuliartaajusut
atisai isoralugit. Ima
oqarpoq:
- Inuiattut arnat nu-
taamik atisartaarnerlu-
tik?
- Naalakkersuisunut
siulittaasuata katinnera-
ni nuliartaavata atisai
takullugit eqqarsariar-
narpoq.
- Tassaanerlutik siu-
nissami arnat inuiattut
atisassaat? Qallunaat ka-
laallillu katinniarunik
qinertariaqarpaat qallu-
naatut imaluunniit ka-
laallisut atisaqassanerlu-
tik. Imaanngilaq inuiaat
akuugaangatta aamma
inuiattut atisagut akoor-
tassagivut. Uanga isu-
maqarpunga kusanann-
gitsuusoq. Kisianni qula-
ringilara naalakkersui-
sut siulittaasuata ta-
manna akissutissaqar-
tissagaa. Inuit allaqartut
isumaat tusartareerlugu
sianerpunga. Amerla-
qaat ima oqartut: »Kusa-
nanngilaq!«
Nye nationaldragter
Nuuk - En anonym læser
ringer til AG’s direkte li-
nie og brokker sig over
Dorthe Christensens tøj,
da landstyreformanden
og Dorthe Christensen
holdt bryllup.
- Har kvinder fået nye
nationaldragter? spørger
han og fortsætter:
- Da landstyreforman-
den holdt bryllup, så jeg
brudens tøj. Det jeg så,
var betænkeligt.
- Er det kvindens frem-
tidige nationaldragt?
Når danskere og grøn-
lændere vil giftes, må de
overveje, om de vil have
danske eller grønlandske
nationaldragter på. Vi
skal ikke blande natio-
naldragter sammen, blot
fordi vi er et blandet
samfund. Jeg synes, det
er usmageligt. Men jeg er
ikke i tvivl om, at lands-
tyreformanden har et
kommentar til det. Jeg
ringer nu efter at have
talt med flere menne-
sker. Der er mange, der
siger: »Det er usmage-
ligt«.
Aallakaatitassat
kalaallisut
- AG ullumi saqqummer-
sumi, AG normu 3, TV-
kkut aallakaatitassat
qallunaatuinnaq allan-
neqarsimanerat akueriu-
minaatsilluinnaaqqis-
saarparput maanngaa-
niit suleqatigiittuusu-
gut. Tassami una aviisi
kalaallit nunatsinni avii-
sit pisoqaanerpaarta-
raat, kalaallinullu atua-
gassiaalluni. Akuerine-
qarsinnaanngilaq, ka-
laallisununa allatassat.
Qallunaat nunaannissa-
gussi qallunaat nunaan-
ni taamatut allakku-
maarpusi. Kalaallit nu-
natsinni kalaallit oqaa-
sii najoqqutaralugit TV-
kkut aallakaatitassat al-
latariaqarpasi. Qujanaq
Aaqqiss uis uniiit:
Hallo, hallo. Eqqqar-
sarlualaarlutit. AG-p
TV-mi radiomilu atorne-
qartussat tunngavigalu-
git aallakaatitassat allat-
torsimaffii ilannguttar-
pai: Qallunaatoortussat
qallunaatut, kalaalliso-
ortussat kalaallisut.
KNR-ip qallunaatoorni-
arnersua AG-p aalajan-
gersinnaanngilaa, anin-
gaasalers uiffigin agidu.
AG-p allaat uparuartar-
simagaluarpaa aallakaa-
titassat qallunaatuinnaq
oqassertallit aallakkaa-
tinneqartarnerat illua-
tungaannarsiortuune-
rarlugu.
TV-programmer
på grønlandsk
På vores arbejdsplads
kan vi slet ikke accepte-
re, at TV-programmerne
i AG nummer 3 kun står
på dansk. Denne avis er
jo Grønlands allerældste
avis, og er læsestof for
grønlændere. Det er uac-
ceptabelt, de skal skrives
på grønlandsk. Hvis I
skal være Danmark, kan
I skrive sådan. I Grøn-
land skal I skrive TV
programmerne på grøn-
landsk. Tak.
Redaktionel kommentar:
Hallo, hallo. Brug lige
indersiden af hovedet.
Selvfølgelig bringer AG
TV-programmet (og ra-
dioprogrammet) på det
sprog, som bruges i de
enkelte udsendelsei':
Danske udsendelser på
dansk, grønlandske på
grønlandsk. Og det er ik-
ke AG, der bestemmer, at
KNR satser så meget på
dansk TV, og at hjemme-
styrets KNI ligefrem
sponsorerer udsendelse
af TV-2. Tværtimod, vi
flere gange peget på det
dobbeltmoralske i, at
man officielt vil grøn-
landisere men bruger en
masse skattekroner på et
rent dansk TV.