Atuagagdliutit - 13.01.1992, Blaðsíða 11

NR. 5 1992
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
mmimmmmmmMmmmmmmmmmmmmmmmMmmmMmmmmmmmmmMmmmmmmmMmmmtMmamtmmmtmitsitmmmmiamM
Knud Rasmussen-ip aqqutaani
Qaanaarmiut marluk januari naalerpat Akilinermut qimussimik Knud
Rasmussen-ip, Mitip Arnarulunnguullu aqqutaat atuarlugu angalalersut
NUUKCJTH) - Ono Flei-
scher, Qaanaami ilinniartit-
sisoq, piniartorlu Jens Dani-
elsen januari naalerpat qi-
mussimik Akiliniliarnialer-
put. Sapaatit akunnerisa
14-it missaanni qimusser-
nerminni Knud Rasmusse-
nip, Mitip Arnarulunnguul-
lu 5. Thule ekspedition-imik
taaneqartartumi angalaga-
mik aqqutaat atuassavaat.
Ukiut 70-it qaangiussi-
malerput Knud Rasmussen
ilagisaalu Miteq Arnaru-
lunnguarlu, Akiliniliarma-
ta. 1921-miit 1924-mut taak-
ku pingasut kilometerit tu-
sintit arlallit Akilerngup
avannaarpiaatigut inger-
laarput. Akiliniliarneq
Knud Rasmussen-ip angala-
nerisaa annersaiaat.
1992-imi januarip naaler-
nerani angutit marluk qi-
mussimik Kunuunnguak-
kut aqqutaat atuassavaat.
Kilometerini 3-4000-it mis-
saanniittuni angalanermin-
ni Ono Fleischer-ip Jens Da-
nielsen-illu inoqarfiit angi-
nerit arfineq pingasut tikis-
savaat.
Aallalerpata KNR-TV-
miik radiomiillu tusagas-
siortut teknikerillu katUlu-
tit sisamaasut aallakaati-
taassioriartussapput.
KNR-TV-mi pisortaq H. P.
Møller Andersen oqarpoq,
aatsaat qanittumi pisussaq
tusaramikku Qaanaaliarni-
samut suli billetsinik inni-
minniisimanatik. Kisianni
pilersaarutigaat, tusagas-
siortunik Qaanaamiitsita-
qarnertik iluatsillugu aam-
ma radiokkut ullaap tun-
gaani aallakaatitassiorniar-
lutik.
Aningaasalerneqarput
Qimussimik angalaniat
marluk aningaasartuutissa-
minnut matussutisaqalere-
erput. Aningaasaateqarfiit
Aage W. Jensens Fonde-p,
Skandinaviami aningaasaa-
teqarfiit annerpaartaasa
ilaata, aningaasartuutissat
aannersaat, tassalu 500.000
kroninit, tunniuppaat. Ono
Fleischer issaq Danmark-
imiit fondimit tapiiffigine-
qamerminnik nalunaarfigi-
neqarpoq.
Taassuma saniatigut
Namminersornerullutik
Oqartussat aamma tapiissu-
teqarput. Taakku ukioq
manna piareeersarnermi
aningaasartuutinut 70.000
kroninik tapiissuteqarput
1992-imilu atugassanik
aamma 140.000 kroninik
immikkoortitsisimallutik.
Qaanaamiit Ono Flei-
scher oqaluttuarpoq, Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussat avatagiisinut immik-
koortortaqarfiata pappialar-
sorluni suliassat suliarigai:
- Namminersornerullutik
Oqartussat avatagiisinut
alllaffianni sulisut aningaa-
sateqarfinnut allanullu qin-
nuteqamissat isumagaat.
Uagut qimmitta peqqinnis-
saat isumagissavagut, Ono
Fleischer oqarpoq.
Taanna aamma oqaluttu-
arpoq, Aage W. Jensens
Fonde-p piumasarisimagaa,
qimussimik angalaniat
Namminersornerullutik
Oqartussat saniartigut an-
ingaasaateqarflnnit allanit
tapiiffigineqassanngitsut.
Aningaasanik taperne-
qarnermik saniatigut aam-
ma angalasussat atortussa-
minnik ikiorsinneqarsimap-
put. Danmark-imi akuutis-
sanik (kemiimik) tunisas-
siorfut ilaannit qimminut
nerukkaatissanik 4 tonsinik
tunisipput. Tunup avannaa-
ni qimussimik nakkutillii-
sut, Siriusikkut toqqinik ko-
ruunit 10.000-it missaannik
malilinnik tunniussaqar-
put. KNI-p qimmit Uum-
mannamiit Qaanaamut an-
gallanneri isumagissavaat
kiisalu Danmark-imi qara-
saasiahorfiit ilaat qarasaasi-
anik angallattakkanik tun-
niusaqarsimalluni, taanna-
Ono Fleischer Jens Danielsenilu januarip naalernerani Akiliniliarniarput. Qaammatit pin-
gasnt missaanni Knud Rasmussenip. Mitip Arnarilunngguullu ukiut 70-it matuma siorna-
tigut aqqutigisimasaat atuassavaat.
Ono Fleischer og Jens Danialsen skal køre med hundeslæde gennem det nordligste Canada
fra januar. I tre måneder skal de følge Knud Rasmussens, Niteqs og Arnarulunnguaqs spor,
da de for 70 år siden gennemførte 5. Thuleekspedition.
I Knud Rasmussens slædespor
To mænd fra Qaanaaq vil i slutningen af januar følge i Knud Rasmussens,
Miteq’s og Arnarulunnguaq’s spor og besøge inuit i Canada og Alaska
NUUK(JTH) - Ono Flei-
scher, lærer i Qaanaaq, og
Jens Danielsen, fanger i Qa-
naaq, vil i slutningen af ja-
nuar køre med hundslæde
til Canada og Alaska. De
skal i cirka 14 uger følge
Knud Rasmussens, Miteq’s
og Arnarulunnguaq’s vej,
som den forløb på den 5.
Thuleekspedition.
70 år er nu gået, siden
Knud Rasmussen sammen
Thule-boerne Miteq og Ar-
narulunnguaq drog over til
stammefrænderne i Canada
og Alaska. Fra 19921 til 1924
rejste de tre fæller over
3.000 kilometer gennem det
nordligste af Canada og Ala-
ska. Denne rejse var Knud
Rasmussen’s største.
Når de to mænd rejser
med hundeslæde fra januar
1992, følger de den histori-
ske rute. I løbet af deres rej-
se på 3-4000 kilometer vil
Ono Fleischer og Jens Dani-
elsen besøge otte større bo-
steder.
De to slædekørere er alle-
rede økonomisk dækket ind.
Aage W. Jensens Fond, en af
de største fonde i Skandina-
vian, er den største sponsor
med 500.000 kroner.
Også hjemmestyret har
givet tilskud. For 1991 gav
hjemmestyret 70.000 kro-
ner, som blev brugt til forbe-
redelser, og der er også afsat
140.000 kroner på 1992-bud-
gettet til formålet.
Fra Qaanaaq fortæller
Ono Fleischer, at hjemme-
styrets miljøforvaltning står
for papirarbejdet:
- Miljøforvaltningens folk
søgte penge hos fondene for
os. Vi to skal kun sørge for,
at vores hunde er raske og
sunde, siger Ono Fleischer.
Udover de økonomiske til-
skud er Ono Fleischer og
Jens Danilesen også sponso-
reret på anden måde. Fra et
dansk kemisk firma har de
fået 4 tons hundefoder. Fra
Siriuspatruljen har fået tel-
te til en værdi af 10.000 kro-
ner. KNI sørgede for fragt
hunde fra Uummannaq til
Qaanaaq og endelig har et
dansk elektronikfirma leve-
ret et transpotabelt compu-
ter, som Ono Fleischer og
Jens Danielsen vil bruge
som kommunikationsmid-
del.
Ruten
De to slædekørere, der skal
følge Knud Rasmussens ru-
te for 70 år siden, har brug
for tilskuddene. Turen varer
cirka 14 uger, det vil sige tre
måneder. I al den tid skal
hundene have foder og de to
mænd mad. De to hunde-
slæder skal til den lande rej-
se også have gode og solide
materialer.
Ono Fleischer og Jens Da-
nielsen skal først flyve til
Grise Fjord eller Resolute
Bay. I disse dage finder de
ud af, hvem der kan flyve
dem over til Canada. Når de
er fløjet til en af de to byer,
skal de køre i hundeslæde til
otte større bopladser. Ono
Fleischer siger til AG, at de
om muligt vil besøge flere
bopladser.
Ono Fleischer siger:
- Vi inuit er således, hvor
vi kommer til nye steder, bli-
ver vi hilst velkommen. Vi
regner med at blive i længe-
re tid på nogle af bopladser.
Erfarne slædekørere
De to mænde er begge erfar-
ne slædekørere. Begge er
vant til at køre lange stræk-
ninger. Ono Fleischer er læ-
rer i Qaanaaq. Han blev født
i Aasiaat og vokset op i Ili-
manaq. i 1975 kørte han
hundeslæde alene fra Ilulis-
sat til Qaanaaq.
Jens Danielsen er storfan-
ger i Qaanaaq. Om somme-
ren er han kendtmand for
videnskabsfolk, der forsker i
omkring Qaanaaq. Han har
i flere år kørt for turister.
Han er medlem af kommu-
nalbestyrelsen i Qaanaaq.
lu Ono Fleischerip Jens Da-
nielsenillu avammut attave-
qaatitut atorniarpaat.
Angalaffissaat
Ukiut 70-i qaangiunneranni
Knud Rasmussenip aqqu-
taatigut qimussimik angala-
sussat aningaasat taapiissu-
taasut atorfissaqartilluar-
paat. Ono Fleischer Jens
Danielsen-ilu sapaatit akun-
neri 14-it, tassa qaammatit
pingasut, missaanni angala-
sussaapput. Piffissap taas-
suma ingerlanerani qimmit
nerisaqartussaapput, inuit
marluk nerisaqartussaap-
put. Qimussit marluk issit-
tumi sivisuumik ingerlaar-
nerminni aamma pitsaasu-
nik atortoqartariaqarput.
Angalaniat Qaanaamiit
januarip naalernerani
1992-imi timmisartumik
Grise Fjord-imut imaluun-
niit Resolute Bay-imut in-
gerlaqqaassapput. Ulluni
makkunani timmisartumik
attartugassarsiorput. Tim-
misartumik illoqarfiit taak-
kua arlaannut ikaariarlutik
qimussimik inoqarfiit angi-
nerusut arfineq pingasut or-
nissavaat. Ono Fleischer-ilu
AG-mut oqaluttuarpoq,
ajornassanngippat inoqar-
fiit amerlanerusut tikinni-
arniarlugit.
Sapaatit akunnerisa 14-it
ingerlanerini kilometerit 3-
4000-it anguniartussaavaat.
Ono Fleischer oqarpoq:
- Uagut Inuit imaakkatta,
sumut tikikkutta tikilluaq-
quneqartarluta. Ilimagaar-
put inoqarfiit ilaannut tikik-
kaagatta sivisunerusumik
uninngasassalluta, Ono
Fleischer oqarpoq.
Angutit qimussimik angala-
nissamut ajukkunnanngit-
suinnaapput. Tamarmik
ungasissumut qimussimik
angalanissamut misilittaga-
liupput. Ono Fleischer Qaa-
naami ilinniartitsisuuvoq.
Aasianni inunngorpoq ili-
manamilu alhartorluni.
Inuusuttuunerminiit qi-
mussertuartuuvoq. 1975-
imi kisimiilluni Ilulissaniit
Qaanaamut qimusserpoq.
Jens Danielsen Qaanaami
piniartorsuuvoq. Qaanaap
qanittuani aasakkut ukiuk-
kullu ilisimasassarsiornemi
ilisimasortaasarsimavoq.
Ukiuni arlalinni takornaria-
nik qimussimik angallassi-
sarsimavoq. Jens Qaanaap
kommunalbestyrelsiani
ilaasortaavoq.
Pinngitsaaliinikkut
tuniniaaneq
illuummik B 1181, Aasiaat illoqarfianni koord.
521/247, Joh. Dorfsvej 10 A, 3950 Aasiaat
Kalaallit Nunaata landsdommeriata advokat Henrik
Svanholm, postbox 249, 3900 Nuuk, tigusaqarfigisi-
mavaa akiligassanik qulamaveeqqusiisimasoq sinner-
lugu piumasaqaataanik illu B-nr. 1181 Aasiaat, pin-
ngitsaaliinikkut tuniniarneqassasoq.
Pinngitsaaliinikkut tuniniaaneq pissaaq nalunaarum-
mi nr. 201, majip 3-ni 1978-meersumi aalajangersak-
kat tunngavigalugit.
Nalunaarummi § 3, 2 tunngavigalugu kikkulluunniit
nalunaarsorneqarsimanngitsunik illuummi pineqar-
tumi pisassaqarsorisut kajumissaameqarput pinngit-
saaliissummik tuniniaanissaq pisinnagu Kalaallit Nu-
naata Eqqartuussivianut nalunaaruteqaqqullugit. Pi-
sassarisimasinnaasat pinngitsaaliissummik tuniniaa-
nissaq pisinnagu nalunaarutigineqarsimanngitsut an-
naaneqassapput.
Landsdommerip matumuuna illumik pisinissamut so-
qutiginnissinnaasut kajumissaarpai neqerooruteqaq-
qullugit tuniniaasoqarnissaanik piumasaqaateqartup
advokatiata pinngitsaaliissummik tuniniaanerup i-
ngerlanneqarnerat qanoq iluseqarnissaanik suliarisi-
massaa tunngavigalugu, taannalu piumasaqaateqar-
toqarneratigut tunniunneqarsinnaalluni.
Illu ilaqutariinnut inissiatut sanaajuvoq qisuusoq qa-
lia pappiararsualersugaavoq, Illu 90 kvm-tut angissu-
seqarpoq. Imatut aggugaalluni ini, ineeqqat pingasut,
igaffik innaallagissamoortumik iganermut krssarsuu-
tilik, nillataartitsivilik, uffarfik badekarilik asaffilillu,
naqqalu kiassagaalluni. Immikkoortumik perusuer-
sartarfeqarpoq. Illup ilua tamarmi qisuaqqanik kati-
tikkanik natilersugaavoq. Kiassaateqarpoq oliamik
aamarsuarnillu atuisinnaasutut iluarsisamik. Ukioq
kaajallallugu imermut atassusigaalluni, kuuffilersu-
gaallunilu.
Allakkatigut neqeroorutit Kalaallit Nunaanni lands-
dommerimut nassiunneqarsinnaapput, postbox 1040,
3900 Nuuk, advokat Henrik Svanholm, postbox 249,
3900 Nuuk, aqqutigalugu, neqeroorutillu tassannga
tiguneqareersimassallutik kingusinnerpaarnik janua-
rip 27-ni 1992 nal. 16.00.
Allakkatigut neqeroorutit annertunerusumik akiliiu-
manermik ilaneqarsimassanngillat, aningaasalli aala-
jangcrsimasuussallutik.
Pinngitsaaliissummik tuniniaanermi allakkatigut ne-
qeroorutigineqarsimasut saqqummiunneqassapput,
najuuttullu periarfissaqassallutik annertunerusumik
neqerooruteqarsinnaanissaminnut.
Pinngitsaaliinikkut tuniniaanivissaq ingerlanneqas-
saaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfesvej 1,
3900 Nuuk, januarip 28-ni 1992 nal. 09.00.
Kalaallit Nunaanni landsdommen
Box 1040 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 42 00 • Fax 2 39 75
Nuuk, december 10-ni 1991.