Atuagagdliutit - 02.03.1992, Side 3

NR. 26 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
frimærkilerivik
Ammassalimmi frimærkilerivik nunatsinni nunap
immikkoortuinik ineriartortitsinermi ingerlatat
annersaraat, allaffimmi frimærkilerivimmilu pisortaq
oqarpoq

AMMASSALIKCLRH) - Ad-
ressinik nalunaarsuifilmmi
aqqit allattorsimasut
50.000-it, suliassarpassuit
kaajulakkaartisassatullu 19
millioner koruunit missin-
giussat eqqarsaatigigaanni
KNI-p frimærkilerinermut
immikkoortortaqarfiani
Ammassalimmiittumi suli-
sut 32-it ullullu affaa suliso-
qartoq ataaseq naammat-
torsuarnik suliassaqarput.
Tassanilu kikkulluunniit
sulisorineqarsinnaapput.
Frimærkilerinermut im-
mikkoortortaqar fimmi
ukioq manna 1. januarimiit
Danmarkimi immikkoortor-
taqarfeeruttumi innarluuti-
linnut allaat sulisorineqar-
sinnaapput. Suliat frimær-
kinut tunngasut tam arm ik
Ammassalimmi suliarine-
qartalerput.
- Isumaqarpunga frimær-
kilerinermi immikkoortor-
taqarfik taanna nunatsinni
tam armi nunap immikkoor-
tuini ineriartortitsiniarluni
ingerlanneqartut annerpaat
ilagigaat. Kommuni manna
suliffissaaleqifiiusorujus-
suuvoq, massakulli arlalis-
suit aningaasarsiorfeqamis-
saminnut periarfissaqaler-
put. Naak suliffissaaleqiga-
luarluni inuuneq naamma-
ginakkannersumik ingerla-
galuartoq soorunami amer-
lanersaat suliffeqarusuttar-
put, taamaalillutik nammi-
neerlutik aningaasarsior-
sinnaajumallutik, Ammas-
salimmi allakkerivimmi fri-
mærkilerivimmilu pisortaq
Hans G. Bischoff oqarpoq.
Frimærkillu aqqutigalu-
git nunatta nunani allami
Uisimaneqarnerulernissaa
siunertaralugu suliniutissa-
nik pilersaaruteqarpassua-
qarpoq. Nunani allani saq-
qummersitsoqartassaaq.
Danmarkiinnaanngitsumi,
aammali soorlu assersuuti-
galugu USA-mi.
- Nutaamik ussassaareri-
aaseq atortariaqalerparput,
aningaasaliinissarlu ersi-
giunnaarlugu. Aningaasa-
liiumatuujumasariaqaralu-
arpugummi. Iluaqutissartai
kiungusinnerusukkut tak-
kussulissaqqaarput, Hans
G. Bischoff oqarpoq.
Maanl
ingerlalluarneruvoq
Frimærkilerinermut im-
mikkoortortaqarfik illoqar-
Ammassalimmi allakkeri-
vimmi frim ær kiler i vim m u -
lu pisortaq Hans G. Bi-
schoff: - Nutaamik ussas-
saareriaaseqalertariaqarpu-
gut, aningaasaliinissatsin-
nullu ersiunnaarluta. Anin-
gaasaliiumatuujuasariaqar-
pu gummi.
Hans G. Bischoff, post- og
filatilichef i Ammassalik: -
Vi må satse på moderne
markedsføring og ikke være
bange for at investere. Fak-
tisk skal vi være investe-
ringsløstne.
fiup qeqqani illorujussuar-
mi 600 kvardratmeteritut
angitigisumiippoq. Illoqar-
fimmi sila pissutigalugu
ilaanneeriarluni nunarsuup
sinneranut avammut atta-
veerutivissinnaasartumi.
- Sunut tam anu t taama
ungasitsigisumi inissisima-
tilluta soorunami ajornar-
torsiuteqalersinnaasarpu-
gut. Ulluni makkunai sap.
akunnerini pingasuni Am-
massalimmut Ammassalim-
millu allagaqarsimanngilaq.
Taamaammat ajornartor-
siulersinnaasarpugut, ta-
makkuliuku aaqqinniagas-
sanngorlutik saqqummer-
tartut.
- Frimærkileriviup nuna-
mi maani inissinneqamera-
tigut ajornerusumik inger-
lalernissaanik siulittuiniar-
tarsimasut iluumminngil-
luinnarnerarsinnaallugit
isumaqavippunga. Dan-
markimimi ingerlanneqar-
nerminit allaat pitsaaneru-
sumik maani ingerlasima-
voq. Soqutiginnittut mas-
sakkut aatsaat malugisima-
lerpaat piumasatik nunami
nammineq suliarineqarfim-
minniit pisalerlugit, Hans
G. Bischoff oqarpoq.
- Nunanik avannarlernik
allanik suleqateqarneq aam-
ma aallartissimavarput.
Isumaqavippungalu suleqa-
tigiinneq taanna annertu-
sartariaqartoq. Taamaalior-
nitsigut nukittunerulissaa-
gut, ussassaarutiginninner-
pullu aamma pitsaanerulis-
salluni.
Frlmærkl 100
koruunilik
Nunatsinni allakkerisarfe-
qarflup frimærkit arfinilin-
niit qulinut assigiinngitsu-
nik assiliartallit ukiut ta-
maasa saqqummersittarpai.
Taakku saniatigut mappit
ukiumoortumik saqqum-
mertartut kiisalu mappit
aalajangersimasunik assili-
artallit, soorlu timissanik,
aamma saqqummersinne-
qartarput. Kalaallit frimær-
kiinik amerlavallaanik saq-
qummersitsiortornikkut
kalaallit frimærkiisa akikil-
liartulersimaneragaanerat
allakkerisarfimmi frimær-
kilerivimmilu pisortap ilu-
muunnginnerarpaa.
- Naqitertittakkagut sa-
pinngisamik amerlanaarna-
veersaarniartarpagut, fri-
mærkinik pisiortornikkut
iluanaarniapiluttoqalernis-
saa pinaveersimatinniarlu-
gu. Frimærki 100 koruuni-
lik ukioq manna saqqum-
mersinniarparput. Qanorlu
ilassilluartigineqassanersoq
assut pissanngatigaarput.
Taanna atorfissaqarpoq,
nunamimi maani allakkati-
gut nassitsisarneq akiso-
qimmat.
Matumanilu aallaqqaa-
taani akisuallaarnera pissu-
tigalugu pisiarivallaarne-
qannginnissaa ilimagine-
qarluarsinnaavoq, taavali
arlaatigut nalinga qaffaria-
taarsinnaavoq. Frimærkillu
nalingi qaffakkaangata
piummanneqalersarput.
Taamaalillutalu amerlane-
rusut kingusinnerusukkut
tunisinnaalisssavagut,
Hans G. Bischoff oqarpoq.
Kalaallit frimærkiinut im-
mikkoortortaqariik Dan-
markimiittoq atorunnaar-
sillugu Ammassalimmut
nuunneqarpoq. Immikkoor-
tortaqarfik illoqarfiup qeq-
qani illorsuarmi 600 kvar-
dratmeteritut angitigisumi
inissisimavoq, 32-nillu suli-
soqarluni.
Grønlands filatiliafdeling i
Danmark er nedlagt og flyt-
tet til Ammassalik. Filatili-
afdelingen er beliggende i et
600 kvadratmeter stort hus
i bymidten og har 32 ansat-
te.
Adressinik nalunatursuiffimmi aqqit allattorsimasut 50.000-it, suliassarpassuit kaajulak-
kaartisassatullu 19 millioner koruunit missingiussat eqqarsaatigigaanni KNI-p frimærkile-
rinermut immikkoortortaqarfiani Ammassalimmiittumi sulisut 32-it naammattorsuarnik
suliassaqarput.
Med 50.000 navne i adresseregistret, et stort antal produkter og med en budgetteret
omsætning på 19 millioner kroner har de 32 medarbejdere i KNI’s lilatiliafdeling i Ammas-
salik nok at se til.
Grønlandske frimærker •
en succes i Ammassalik
Filatiliafdelingen i Ammassalik er et af de største egnsudviklingsprojekter i
Grønland, mener post- og filatilichef
AMMASSALIK(LRH) - Med
50.000 navne i adresseregi-
stret, et stort antal produk-
ter og med budgetteret om-
sætning på 19 millioner kro-
ner har de 32 en halv medar-
bejdere i KNI’s filatiliafde-
ling i Ammassalik nok at se
til. Og her kan alle arbejde.
En handicappet er ikke dår-
ligere til arbejdet med flr-
rnærker end andre i filateli-
afdelingen, som fra 1. januar
i år ikke længere har nogen
afdeling i Danmark. Det he-
le foregår i Ammassalik.
- Jeg mener at filateliafde-
lingen er et af de største
egnsudviklingsprojekter i
Grønland. Der er stor ar-
bejdsløshed her i kommu-
nen, men nu er der mulig-
hed for nogle at have en ind-
tjening. Selvom der er vel-
færd, trods arbejdsløshed,
så vil folk gerne have arbej-
de, så de kan tjene deres eg-
ne penge, siger chefen for
post- og filateliafdelingen i
Ammassalik, Hans G. Bi-
schoff.
Og der er mange planer
for at gøre Grønland mere
kendt med sine frimærker.
Der vil blive udstillinger i
andre lande. Ikke bare i
Danmark, men for eksempel
også i USA.
- Vi må satse på moderne
markedsføring og ikke være
bange for at investere. Fak-
tisk skal vi være investe-
ringsløstne. Afkastet vil
komme på længere sigt, si-
ger Hans G. Bischoff.
Går bedre her
Filateliafdelingen er belig-
gende i et 600 kvadratmeter
stort hus i bymidten. I en by,
som i perioder kan være iso-
leret fra resten af omverden
på grund af vejret.
- Selvfølgelig kan der op-
stå problemer, når man er
placeret et isoleret sted. I
den sidste tid har der ikke
været post til og fra Ammas-
salik i tre uger. Det er klart
det giver udfordringer, men
de er der jo for at løses.
- Og så mener jeg helt
klart at vi kan afvise røster,
som har været fremme om,
at det ville gå dårligt med at
placere filateliafdelingen
her i landet. Det er faktisk
gået bedre end, det gjorde i
Danmark. Nu har folk en fø-
lelse af, at det produkt de
har bestilt kommer fra det
land, de har ønsket at få det
fra, siger Hans G. Bischoff.
- Desuden er vi gået igang
med at samarbejde med an-
dre nordiske lande. Og jeg
mener helt klart, at det nor-
diske samarbejde skal ud-
bygges. På den måde kom-
mer vi til at stå stærkere, og
markedsføringen vil også
blive bedre.
100 kroner frimærke
Postvæsenet i Grønland ud-
giver omkring 6-10 forskelli-
ge motiver på frimærker
hvert år. Derudover udkom-
mer der årsmapper og tema-
mapper, hvoraf det første er
med fuglemotiver. Men at
der bliver trykt for mange
grønlandske frimærker, så
værdien på mærkerner for
samlerne falder, afviser
post- og filatilichefen.
- Vi forsøger hele tiden at
holde oplagstallet nede, så
der ikke er mulighed for at
spekulere i investeringer i
frimærkerne. Men i år vil vi
udgive et 100 kroners fir-
mærke. Og vi er meget
spændte på, hvordan det vil
blive modtaget. Men det er
nødvendigt, når det er så
dyrt at sende med post her i
landet.
Her kan det da sagtens
tænkes, at der i første om-
gang ikke vil blive købt så
mange af dem, fordi de er for
dyre, og så stiger de i pris på
et tidspunkt. Og når fir-
mærker stiger, så bliver de
efterspurgt. Og så får vi må-
ske senere solgt nogle flere,
siger Hans G. Bischoff.