Atuagagdliutit - 10.07.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 78 1992
3,6 SORSUFFIGILERPAAT
TATITSINIAQATIGIIT NUTAARLUIN-
NAAT uissuummisitsisullu pilersimapput.
Sanningasoq Tungujortup nunatsinni ho-
tellit sutomiartarfiillu imigassamik aalakoor-
nartulimmik sassaallertameri pillugit nuan-
narinngittaqai, ukiualunnguaannaalluni ma-
tuma siorna Sanningasup Tungujortup hotel-
iutillit sutomiartarfiutillillu »toqup niuertui-
nik« taassallugit nangaassuteqarsimanngilaq.
Soorunami hoteliutillit sutorniartarfiutillil-
lu tamanna sakkortoorujussuarmik qisuariar-
figaat.
Massakkulli Sanningasoq Tungujortoq kii-
salu Kalaallit Nunaanni hoteliutillit sutomiar-
tarfiutillillu kattuffippiannguat imigassaq pil-
lugu politikkikkut ataatsimuut piumasaqar-
nermi isumaqatigiileriasaarput. Ineriartor-
nertut nutaarluinnartut uissuumminartutullu
tamanna taasariaqarluinnarpoq.
TAANNAANNAANNGILARLI. Hotelit su-
tomiaartarfiillu kisiisa Sanngisup Tungujor-
tup uissuumminartumik isumaqatissarsiari-
simanngilai. Sulisitsisut Peqattigiiffiat nuna-
mi maani iminngemaveersaaqatigiiffimmik
aamma tapersersuilersimavoq.
Allaammi tatisiniaqatigiiffiinnartut taane-
qarsinnaanngilaq. Inuiaqatigiinni sorsoqati-
giit nutaat pilersimapput, sorsoqatigiit tas-
saasut iminngernaveerssaqatigiit tamarmiu-
sut, hotelit tamarmiusut, sutomiartarfiit ta-
marmiusut, sulisitsisut tamarmiusut kiisalu
niuertut namminersortut allat tamarmiusut.
Sorsoqatigiiffik tupinnaannartumik nukit-
tooq, arlalippassuamit nukinnik atueqatigiif-
fiusinnaasutut takorloorneqarsimanngisaan-
nartoq.
SANNINGASOQ TUNGUJORTOQ matusi-
nisssamut isumaqataavoq. Sapinngisamik an-
nerpaamik matusinissamut, allaallu tamak-
kiisumik matusilluinnamissamut isumaqa-
taasoq. Hotelit sutomiartarfiillu taakku aker-
lerluinnaannik kissaateqeartuupput, Sulisit-
sisullu Peqatigiiffiannit tamatigut taperser-
sorneqartarlutik. Imaanngitsoq imigassap
ajornartorsiutaanerujussua soqutiginngit-
suusaarniarlugu, kisianni imigassamut politi-
kkeqamermi ammasumik akisussaassuse-
qartumillu kiffaanngissuseqameq inuit ataa-
siakaat illersorneqarsinnaasumik imigassa-
mik atuilemissaannut aqqutissat pitsaaner-
saattut isigineqarmat.
Inuttut inuunermi isiginneriaatsit assi-
giinngilluinnartut marluk. Siulliup inerteqqu-
teqameq upperaa. Aappaatalu kiffaanngis-
susseqameq upperalugu. Massakkut iner-
teqquteqarnissamut politikerinut piumasa-
qarnermi ataatsimuuleriasaarput. Inuusuttut
18-it inorlugit ukiullit immiaaqqanik nutaanik
3,6 procentimik aalakoornartortalinnik niu-
ertarfimmi pisisineqartarnissaannut inerteq-
qummik piumasaqarlutik.
INUUSUTTUT AKORNANNI atornerluiso-
qarpallaarpat inerteqquteqarnissaq pisaria-
qarsinnaavoq. Kisianni taamaattoqarnera kia
ilisimavaa? Inuusuttut immiaaqqap nutaap
takkunneratigut ilumut aalakkuttalersima-
nersut arlaatigulluunniit ilisimasaqarfigaar-
put? Meeqqat 3,6-itorniaannarlutik børneha-
vilianngitsoortarpat? Imaluunniit meeqqat
atuartut taamaaliortarpat? Meeraaqqerivinni
pilikkanneqartarpa? Inuusuttut nammineq
qanoq isumaqarpat? Killisssaa sumiissava?
Sanningasumi Tungujortumi ilaasortarpas-
suit nalunngilaat »naalattup quua« 2,2 pro-
centimik aalakoornartulik malugisimaaruti-
gineqarsinnaasoq, taannali ukiorpassuann-
gortuni inerteqqutigineqarsimanngilaq. As-
sersuutigalugu meeqqat atuartut 3,6-isisar-
pata - angajoqqaat atuarfillu tassaannginner-
pat meeqqanik taamaaliorunnaaqqusinissa-
mut akisussaasut? Ajomartorsiut inerteqqu-
tip aaqqissinnavaa?
QAAMMATIT ARLALIALUNNGUAAN-
NAAT qaangiupput naalakkersuisut inatsi-
sartullu imigassaq pillugu inatsit nutaaq atu-
lersimmassuk ammasarfiit sivitsorlugit, mi-
nibarit inerteqqutaajunnaarsillugit, akitsuutit
ikilisillugit il.il. Tamanna hoteliutilinnit su-
tomiartarfiutilinnillu nersualaarneqaqaaq,
inuillu taakkorpiaat inatsisissap oqaluuseri-
neqamerani inuttut kiffaanngissuseqameq,
inuiaqatigiit peqqissuunissaat, takornariartit-
sinerup siunissaa namminerlu aningaasatigut
ajornartorsiornertik neqitsiullugit suaartaati-
galugillu inatsisip atulersinneqarnissaata
akuerineqamissaanut sunniiniarsimasut. Ilu-
atattoqaqaaq (nerrivinni tamani imermik si-
kulimmik akeqanngitsumillu saqqumisitsiso-
qarnissaanik inatsisip piumasaa eqqaassann-
gikkaanni, taannami amerlanersaasa »puigo-
reersimavaat«, kaaviiaartitanut akomutaam-
mat, tassa taamaalilluni inuiaqatigiit peqqis-
suunissaat puigomeqareerpoq!)
Inatsimmi nutaami imigassat aalakoomar-
tulittut taaneqartut tassaatinneqarput imi-
gassat suuulluunniit 4 procent sinnerlugu aa-
lakoomartortallit. Tamatuma kinguninngua
immiorfiit immiaaraq nutaaq 3,6-ilik saqqum-
miuppaat, immiaararlu nalinginnaasoq 4,6-
iulluni.
NIUERTARFIIT TAMARMIK - imigassaar-
niamissamulluunniit akuersissummik pigi-
saqanngikkaluit tuniniarsinnaavaat. Immaqa
niuertarfinnut imigassaarniarnissamut aku-
ersissummik pigisaqartunut immiaaqanikk
nalinginnaasunik ikinnerulaartunik tunisa-
qartalernermik kinguneqarsimassaaq, kisi-
anni 3,6-ip nuannarineqarnera qularutis-
saanngilaq (akikinnerullunilu 4,6-imut naleq-
qiullugu peqqinnarneruvoq!). Imigassat allat
aalakoornartullit tuniniameqartarfiisa ava-
taatigut aamma tuniniameqarsinnaavoq,
taanna inatsisip imigassanik aalakoornartu-
linnik taasaanut ilaanngimmat. Tamanna nu-
taarluinnarmik kiffaanngitsilerpoq.
Niuertarfiit ilaasa kiffaanngissuseq nutaaq
taanna nuannarinngilluinnarsimavaat. Niuer-
tut ilaat isumaqarput 3,6 inuusuttunut tunini-
assallugu torersumik pissusilersornissaq eq-
qarsaatigalugu tulluanngitsuusoq. Sooruna-
mi taamatut eqqarsarneq kusanaraluarpoq,
kisianni singunninganartortaqarluni. 3,6-i
niuertarfinni tamani tuniniameqarsinnaavoq,
niuerniallu sunik pisitinneqassanersut niuer-
tut akisussaaffiginngilaat. Karsimi issiasut
tamavimmik niuerniat ataasiakkaat sunik pi-
sitinneqassanersut aalajangiisalissappata pis-
sutsit nuanniilluinnartut atuutilissapput.
Apeqqullu aalajangiisutuaasoq massakkut
saqqummiunneqartoq kiserngomppoq, niu-
ertarfinniunngitsoq, sorsoqatigiiffimmilli nu-
taamit saqqummiunneqartoq: 3,6 inatsisinik
unioqqutitsinani 18-it inorlugit ukiulinnut tu-
niniarneqarsinnaassava?
SUTORNIARTARFIUTILIPPASSUIT imer-
niartarfiutiminniit sassaalleraangamik inuu-
suttut qassinik ukioqarneri naliliiffigiumi-
naatsittarpaat. Politiinit allaat ikiorneqartari-
aqartarsimapput. Inuusuttut diskotekeni
isertukulullutik colalerlugu rommisorunik
pitsaanerua niuertarfinni 3,6-imik inatsisinik
unioqqutitsinatik pisiaminnik imemissaan-
ninngarnit? Taamaattumik kaaviaartitat mas-
sakkut ernummatigineqartorujussuanngor-
put, inuusuttut peqqissusiat pinngilluinnar-
lugu. Ulorianarnema inuusuttut nammineq
pisisinnaappata isertorlutik allanut pisissut-
sittamerannit? Nassuerluaannarta: Qassiu-
vugummita immiaaqqamik ooqataaqqaarnis-
satsinni 18-iliinissatsinnut utaqqisimasut?
Inuiaqatigiit peqqissuunissaannut pitsaane-
russanngila immiaaqqqat 3,6 sinnerlugu ki-
mittussusillit tamarmik inerteqqutaalerpata?
Hoteliutillit, sutomiartarfiutillit sulisitsisullu
taamaaliortitsinissamik piumasaqassagunik
Sanningasoq Tungujortoq ajornannginaavil-
lugu tapersersortigisinnaaqqooqaat!
OQAATIGINEQAREERSUTUT inerteqqu-
teqameq aqqutaasinnaavoq, aqqutissaq kin-
gullerpaaq. Kisianni miserratigineqarsin-
naanngilaq hoteliutillit, sutomiartarfiutillit
sulisitsisullu suliassami tassani Sanningasoq
Tungujortoq pissuserissaamissaq/torersuu-
nisssaq pillugu isumaqatigileriataarmassuk
eqqumiiginalaarsinnaammat. Imigassaq su-
naluunniit nutaaq, malugisimaarniut suna-
luunniit nutaaq saqqummeqqaraangami alu-
torineqartarpoq, ilaasali aallaqqaataaniit
aqussinnaanngereertarpaat. Nuummi Brug-
senip saani isertuanngivilluni hasheerniarne-
mjussuaq isiginnaaraanni malugisimaar-
niummut aalajangersimasumut inerteqqune-
qarnerup ilumut sunniuteqarluamissaa qula-
mtilaanngitsoorneq ajornaqaaq.
Inuusuttut angajoqqaavilu periarfissinniar-
sigit. 3,6-inik aalakoorniarnerunngitsumut,
kisianni akisussaaffeqarluni kiffaanngissuse-
qarnissamik kissaateqarnermut eqquutsitsi-
sinnaallutik takutitsinissaannut.
FRONTEN MOD 3,6
EN HELT NY og overraskende pressionsgrup-
pe har set dagens lys.
Normalt har Blå Kors ikke meget sympati for
landets hoteller og restaurationer, fordi der ser-
veres alkohol, og det er ikke mange år siden, at
Blå Kors gik så langt som til at kalde hotel- og
restaurationsejere for »dødens købmænd«.
Det reagerede hotel- og restaurationsbran-
chen naturligvis meget hårdt imod.
Nu står Blå Kors og netop Centralforeningen
af Hoteller og Restaurationer i Grønland imid-
lertid pludselig sammen side ved side i et fælles
alkoholpolitisk krav. Det må virkelig kaldes en
overraskende, ny udvikling.
OG IKKE NOK med det. Hotellerne og restau-
rationerne er ikke den eneste nye, overrasken-
de forbundsfælde, som Blå Kors har fået. Også
selve Grønlands Arbejdsgiverforening står nu
bag landets afholdsforening.
Det er faktisk meget mere end blot en pres-
sionsgruppe. Der er opstået en helt ny front i
samfundet, en front, der tæller alle afholdsfol-
kene, alle hotellerne, alle restaurationerne, alle
håndværksmestrene og alle de andre private
næringsdrivende.
En utrolig stærk front, der pludselig forener
nogle kræfter, som mange nok har troet var
uforenelige.
BLÅ KORS har altid gået ind for lukning. Mest
mulig lukning og helst totallukning. Hotellerne
og restaurationerne har altid ønsket det stik
modsatte, og Grønlands Arbejdsgiverforening
har altid bakket dem op. Ikke fordi man under-
kendte, at alkoholmisbrug er et enormt pro-
blem, men fordi man mente, at en liberal, det vil
sige åben, alkoholpolitik med frihed under an-
svar var den bedste vej frem mod en ansvarlig
omgang med alkohol for det enkelte menneske.
To vidt forskellige livssyn. Et, der tror på
forbud. Og et andet, der tror på frihed. Nu står
de pludselig sammen i et fælles krav til politi-
kerne om et forbud. Et forbud mod at unge
under 18 år kan købe den nye øl med alkohol-
procenten 3,6 i butikkerne.
HVIS DER VISER sig at være et stort ung-
domsmisbrug, så kan et forbud være nødven-
digt. Men ved nogen noget om det? Ved vi
noget som helst om, at mange unge drikker sig
fulde på grund af den nye øl? Skulker børn fra
børnehaven for at få sig en 3,6? Eller skolebør-
nene? Er der ballade i vuggestuen? Hvad mener
de unge selv? Og hvor skal grænsen gå? Selv
mange Blå Kors-folk ved, at man kan blive beru-
set af den »gamle« lyse øl med 2,2 procent
alkohol, og den har været legal for alle i årevis.
Og selvom for eksempel nogle skolebørn køber
3,6 - er det så ikke forældrenes og skolernes
ansvar at få dem til at lade være? Vil et forbud
løse problemet?
DET ER IKKE mere end nogle få måneder
siden, at landsstyret og Landstinget gennem-
førte en ny alkohollovgivning og længere åb-
ningstider, minibarer, færre afgifter m.m. Det
blev rost til skyerne af hotel- og restaurations-
folket, der havde været flittige lobbyister med
henvisning til alt fra personlig frihed, folkesund-
hed, turismens fremtid og egne lommesmerter.
Man var yderst tilfreds (lige med undtagelse af
lovens krav om, at der skal stå isvand gratis på
alle bordene, det har de fleste »glemt«, fordi det
går ud over omsætningen, så her stoppede hen-
synet til folkesundheden!)
I den nye lov blev alkoholiske drikke i lovens
forstand defineret som drikke med mere end 4
procent alkohol. Kort efter lancerede byggeri-
erne den ny letøl på 3,6, mens almindelig pils-
ner er på 4,6.
ALLE BUTIKKER - og ikke kun dem med spi-
ritusbevilling - kan sælge den. Det betyder må-
ske mindre ølindtægter for netop butikker med
spiritusbevilling, og der er ingen tvivl om, at
3,6’eren er populær (den er også billigere og
sundere end 4,6’eren!). Og den kan sælges
uden for de almindelige åbningstider for alko-
hol, fordi den i lovens forstand ikke er alkohol.
Det giver en helt ny frihed.
Nogle butikker har været alt andet end glade
for denne nye frihed. Nogle købmænd mener
ikke, de moralsk kan forsvare at sælge 3,6 øl til
unge. Det er selvfølgelig pænt tænkt, men det
er alligevel et skråplan. 3,6’eren er lovlig i en-
hver butik, og det er ikke de handlendes ansvar,
hvad kunderne køber. Hvis hver eneste ved
kassen skal bestemme, hvad hun eller han me-
ner, den og den kunde må købe, så ender vi i
ulidelige forhold.
Tilbage er altså det eneste afgørende spørgs-
mål, som nu rejses, ikke af butikkerne, men af
den nye front: Skal 3,6 lovligt kunne sælges til
de unge under 18?
DER ER MANGE restauratører, der har meget
svært ved at vurdere de unges alder, når der
udskænkes fra deres barer. Ofte har politiet
måtte hjælpe dem. Er det bedre, at unge sniger
sig til en dobbelt rom og cola på diskoteket, end
at de legalt måske drikker en 3,6 fra butikken?
Det er det for omsætningen, men ikke for de
unges sundhed, som man nu er så bekymret for.
Er det farligere, at de unge selv kan købe, end
at de får andre til at købe for sig? Hånden på
hjertet: Hvor mange af os fik først en øl, da vi
var fyldt 18 år? Ville det egentlig ikke for hele
folkesundheden være bedre, hvis alt øl over 3,6
blev forbudt? Det vil hotellerne, restauratører
og arbejdsgivere givetvis også kunne få Blå
Kors’ støtte til!
FORBUD kan som nævnt være en udvej, en
sidste udvej. Men det er unægtelig pudsigt
pludselig at se hotel- og restaurations- og ar-
bejdsgiverfolket moralisere med Blå Kors i den-
ne sag. Enhver ny drik, ethvert nyt rusmiddel,
har nyhedens interesse, og nogle kan ikke ad-
ministrere den i starten. Men når man kikker
foran Brugsen i Nuuk og ser den helt åbenlyse,
uhæmmede og omfattende hash-handel, så må
man blive lidt skeptisk over, hvor effektivt et
forbud mod et rusmiddel overhovedet vil være.
Giv de unge og deres forældre en chance.
Ikke til at drikke sig fulde i 3,6, men til at vise
at de kan leve op til ønskerne om frihed under
ansvar.