Atuagagdliutit - 27.07.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUT1T/GRØNLANDSP0STEN
NR. 85 1992
mwmmmimmmmmmgøsmwwiM
mMmmmmmmmmmmMmmmæmmmmmMMmmmmmwmmmmmmmmmrnmtmiiæiitmmammmimæmxtm

Uddannelse er vejen frem
Farmoderen tvang Ezekias Therkildsen til at tage en uddannelse
- Ataataga pingasunik ukioqartunga toqummat ataatannik
aanama IUmanami perorsarpaanga. Aalisarnermik ima-
luunniit piniarnermik sungiusaasussaqannginnama aana-
ma oqarfigaanga atuagarsorlunga ilinniagaqarniaqqullun-
ga. (LIL-FOTO/Vivi Møller-Rosing).
- Min far døde, da jeg var tre år, så jeg voksede op hos min
farmoder i Ilimanaq. Der var ikke nogen til at lære mig
fiskeri eller fangst, så derfor sagde min farmoder, at jeg
skulle have en uddannelse. (LIL-FOTO/Vivi Møller-Rosing)
NUUK(KR) - For ti år siden
var Ezekias Therkildsen i
AG. På det tidspunkt var
han sammen med tre andre
unge fyre på vej til Norge for
at studere fiskeri. Men hi-
storien om den 25-årige Eze-
kias Therkildsens vej til
Tromsø i Norge begyndte
mange år tidligere i bygden
Ilimanaq.
- Min far døde, da jeg var
tre år, så jeg voksede op hos
min farmoder i Ilimanaq.
Der var ikke nogen til at læ-
re mig fiskeri eller fangst, så
derfor sagde min farmoder,
at jeg skulle have en uddan-
nelse. Da jeg var fjorten,
blev jeg sendt på skole i Dan-
mark. De første dage græd
jeg hele tiden. Jeg kunne
kun lidt dansk, for vi havde
en dansk lærer i Ilimanaq.
Vi kom op til en lille prøve,
som vi skulle bestå. Dem,
der bestod, kom til Dan-
mark. Jeg kan huske, at vi
gjorde alt for ikke at bestå.
Det endte med, at jeg bestod
prøven. Det var den danske
lærer og min farmoder, der
tog mig i nakken, og det kan
jeg kun takke dem for. Det
har også været hårdt for
min farmoder, men jeg tror,
hun så fordelene, siger Eze-
kias Therkildsen.
Seminariet eneste
mulighed
- Da jeg kom hjem fra Dan-
mark i 1975, havde jeg lyst
til en højere uddannelse, og
den eneste mulighed den-
gang var seminariet. Det
gjorde jeg så uden egentlig
at ville være lærer. Da jeg
var færdig, tog jeg et år fri og
fiskede. Da mødte jeg Egede
Mathiassen, som havde pla-
ner om en uddannelse inden
for fiskerisektoren. Vi havde
tanker om at gå på merko-
nomkurser samtidigt med,
at vi arbejdede nede på GFI.
Egede havde fået at vide, at
der var en uddannelse i Nor-
ge, som kunne have vores
interesse. På det tidspunkt
var hjemmestyret også in-
teresseret i at uddanne folk
inden for fiskeriet. Vi blev
opfordret til at søge optagel-
se i Norge, og om efteråret
begyndte vi på Bodø. Da vi
var færdige med det første
år, havde vi mulighed for at
komme videre til fiskeriøko-
nomistudiet. Der fortsatte
Hans og Egede, og Jørgen
Peter og jeg kom til Tromsø
og begyndte på fiskerikandi-
datstudiet. Det var norme-
ret til fem år. Jeg rejste af
familiemæssige årsager
hjem i slutningen af 1987.
Jeg havde ellers kun ni må-
neders studier tilbage, siger
Ezekias Therkildsen.
Da Ezekias kom tilbage til
Grønland, blev han skilt og
tog sig af sine to børn.
-1 år er jeg gået i gang med
mit speciale. Nu er ungerne
blevet så voksne, at de kan
passe sig selv, og jeg vil ger-
ne være færdig med studier-
ne. Det har jeg haft dårlig
samvittighed over siden, for
jeg har taget alle mine delek-
saminer og er godt på vej
med specialet og min kandi-
dateksamen.
Siden blevet bidt
- Da jeg kom til Tromsø,
havde jeg på Bodø haft et
fag, der hedder personalead-
ministration og organisa-
tionsformer, som optog mig
meget. Siden har jeg været
bidt af det. Men det er svært
at få disse organisationstan-
ker ind i det grønlandske er-
hvervsliv. Vi har ikke nogen
tradition for at forske i den
grønlandske udvikling. Vi
har måske haft tankerne,
men det er ikke noget, der er
samlet sammen til en struk-
tureret information, der er
tilgængelig for befolknin-
gen, siger Ezekias Therkild-
sen.
Han er netop nu ved at
samle materiale for at skrive
en bog om organisation og
personaleadministration på
grønlandsk.
- Det er vigtigt, at organi-
sationerne fungerer. Jeg
tror på, at vi har en ungdom
og en arbejdskraft her i
Grønland, som meget gerne
vil deltage i udformningen
af vores hjemmestyre, siger
Ezekias.
Oplevelser og lærdom
hentet i udlandet er meget
vigtigt for de unge i Grøn-
land, mener Ezekias Ther-
kildsen.
- Jeg rejste til Danmark,
da jeg var 14 år, og jeg har
kun været glad for det, selv
om det var hårdt i starten at
komme til en fremmed kul-
tur og et fremmed land. Men
når jeg i dag tænker tilbage,
så har jeg kun haft fordele af
det. Vi skal ikke lukke os in-
de og tro, at vi er os selv nok.
Man skal ud og møde andre
kulturer og andre folkeslag
og hente inspiration. Det er
en meget vigtig del af en per-
sons udvikling, at man også
kender noget til andre kul-
turer. Det har været en stor
udfordring at møde nord-
mænd, islændinge og færin-
ger på universitetet i Norge.
Der var også nogle fra Sri
Lanka og Tyrkiet, fortæller
Ezekias Therkildsen.
Terpe pensum
- Da jeg kom til Tromsø, var
der ikke andet at gøre end
sætte sig ned og læse. De
første to år vart meget hår-
de, men det er noget, man
må komme igennem for at
kunne klare sig senere i stu-
diet. Jeg tror de første to år
er meget kritiske. Man skal
tage sig sammen og terpe
pensum igennem. Man sid-
der med en ordbog ved siden
af, når man læser faglittera-
tur, og det er kedeligt for
mange, og det er nok derfor,
mange springer fra. De folk
herfra, der gennemfører ud-
dannelser, kan kun takke
sig selv for det, mener Eze-
kias.
- Vi har jo ikke tradition
for uddannelse, og det er en
af de væsentligste grunde til
at mange ikke klarer en ud-
dannelse. Men også at man
ikke sætter sig som mål, at
man vil gennemføre studiet.
Nogen siger også, at de har
hjemve, men det synes jeg
ikke er noget, man skal bru-
ge som undskyldning. Men
jeg er optimist, for der er fle-
re og flere, der gennemfører
en uddannelse og kommer
hjem og udfylder en plads i
samfundet?, siger Ezekias.
- Vi må passe vores arbej-
de, og så må vi bruge vores
fritid til rensdyijagt, fiskeri
og fangst. Vi må tage konse-
kvensen af. Generationen
før os har levet tæt på den
tidligere kultur med fangst
og fiskeri, og de kan ikke rig-
tigt løsrive sig. Men vores
generation kan bedre løsgø-
re os fra afhængigheden af
fangst og fiskeri, for vi har
muligheden for at have et
arbejde og få løn for det. Vi
kan sikre vores eksistens
ved at have et arbejde. Når
vi vil have et hjemmestyre,
må vi tage konsekvensen af
det og tage det arbejde, der
er inden for både den offent-
lige og private sektor for at
samfundet kan fungere, si-
ger Ezekias.
Ældste på vej til
Danmark
- Nu skal den ældste et år til
Danmark på skole. Hun har
ikke så gode danskkundska-
ber, så jeg vil gerne have, at
hun tager et åir til Danmark
og at udvider sit ordforråd.
Hun kan så meget grøn-
landsk, at det kommer hun
ikke til at miste, og det vil
kun være en fordel at kunne
snakke bedre dansk, end
hun kan i dag. Og det vil og-
så være en fordel, når hun
sital have en højere uddan-
nelse, hvor dansk er meget
vigtigt. Når man skal have
en uddannelse, er det helt
afgørende, at man kan be-
herske det danske sprog.
Derved får man bedre ud-
bytte af undervisningen.
Min datter ved endnu ikke,
hvad hun vil være, men jeg
vil være glad, hvis hun får
en uddannelse, som hun kan
bruge. Jeg stiller ikke nogen
krav til hende, det skal hun
selv afgøre, men hun må ha-
ve kundskaber og viden for
at kunne klare sig.
Pilerissaarutit
W. W 1 Iå Titartakkat
[\. Hly kJ X Piseqqusaarutit Paasisitsiniutit

jft - fi!.'. .IC L A M E Reklame
Grafisk design
t iC®ÉÆMU\ICATION Annoncer
Kampagner
Nuuk Box 929, 3900 Nuuk, Tlf. 21083,
Fax. 23147
UP København
Vestergade 24,
Hf1*-' 1456 Kbh. K. Tlf. 33 33 96 51 Fax. 33 32 86 74
GRÆNSEPLADEBI LER
fil owqå&jé/
— levering
TaxFree
Cars Einer Hansen
°-~-ma,vore9røniai
iSSaStpr
Ring el. skriv efter
et tilbud
55£s»
.^taSSSfWp-KB.
opforer...
3911
39ni"^Wsen 7‘>"111-’4150
39!3^%^so
c lok. 113
Postboks 141, Jonkopingvej 5, DK-5700 Svendborg
Tlf.: + 45 62 21 64 00/ + 45 62 21 64 66 - Telefax: + 45 62 22 94 64 - Telex: 58171 TAXFRC
Lokalplan 3.07
Lokalplan 3.07 Ny Kirkegård og Byplantillæg 14
annonceres hermed som endeligt gældende.
Lokalplan 3.07 og Byplantillæg 14 er endeligt vedta-
get af Kommunalbestyrelsen og Hjemmestyret i juni
1992.
Lokalplan og Byplantillæg kan afhentes ved henven-
delse til Forvaltningen for Teknik og Miljø.
NUUK KOMMUNE
TEKNIK OG MILJØ
llloqarfiup
immikkoortuanut
pilersaarut 3.07
llloqarfiup ilaanut pilersaarut 3.07 Diveqarfis-
saq aamma llloqarfiup pilersaarusiomeranut
tapissaq 14 atuutilhissutut matumuuna nalu-
naarutigineqarput.
llloqarfiup ilaanut pilersaarut 3.07 aamma llloqar-
fiup pilersaarusiomeranut tapissaq 14 juunimi 1992
Kommunalbestyrelsimit Namminersornerullutillu
Oqartussanit inaarutaasumik akuersissutigineqar-
put.
llloqarfiup ilaanut pilersaarut llloqarfiullu pilersaaru-
siorneranut tapissaq 14 pineqarsinnaapput Teknik-
kimut Avatangiisinullu Suliaqarfik saaffigalugu.
NUUK KOMMUNE
TEKNIKK1MUT
M1NGUTS1TSINAVEERSAARNERMULLU ALLAFF1K