Atuagagdliutit - 27.07.1992, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 85 1992
mmmmmmmmmmmsmim
27. juli - 2. august 1992
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Tiingakujunneq asanninni-
vimmut paarlaattoorniaqi-
nagu. Eqqarsariaqqqaarani
iliuuseqarneq naatsorsuuti-
gisannit annertunerusumik
ajoqusiisarpoq.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Pas på ikke at forveksle en
flirt med ægte kærlighed.
Ubetænksomhed kan skade
mere, end du regner med.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Ilaqutariinni susoqarnersoq
tunuaamiarlutit isiginnaa-
rallaak. Ulluni makkunani
piumassutsivit suliannut
atornissaa pitsaanerugallar-
poq.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Se på, hvad der foregår i fa-
milien med en vis afstand og
ironi. For tiden er det bedre
at bruge entusiasmen på ar-
bejdet.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Eqqumiitsuliorsinnaassut-
sit angalanertalerukku an-
ingaasarsissutigalugulu
inuunermi inissisimafligi-
sat nutaamik isigilissavat.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Hvis du kombinerer dine
kunstneriske evner med rej-
seaktivitet, kommer der bå-
de en indtægt og et nyt syn
på din plads i livet ud af det.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Takorluuisinnaassutsivit
ulluinnarsuaq aliortorsori-
tittalerpaatit. Ikinngutigil-
luakkat oqaloqatigalugu
suut tamaasa nassuiaatis-
sarsiorniakkit.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Din fantasi far dig til at se
spøgelser ved højlys dag. Tal
med en god ven, så kan du få
en forklaring på det hele.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Ikinngutinnit nalusannit
siunnersorneqarnerit illit
isumaqarnittut sianiippa-
lutsiginngilaq. Aallartinnia-
rit naammassillugulu.
LØVEN
(23. juh - 22. aug.):
Et råd fra en ukendt ven er
slet ikke så dumt, som du
troede. Du må bare se at
komme i gang og få det gen-
nemført.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Pilerivallaarnerup tukkor-
pallaarnerullu kukkuluttor-
tilaarpaatsit. Qujanartumil-
U paasilluarneqarsinnaavu-
tit.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Ivrighed og gavmildhed får
dig til at foretage noget min-
dre heldigt. Men heldigvis
har man forståelse for dig.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Oqallorippallaannginnertik
pissutigalugu imminnut il-
lersorluarsinnaanngitsut
naapertuilluarnermik misi-
gissuseqarluarnerpit ikiu-
lersippai.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Din retfærdighedssans får
dig til at gribe ind og hjælpe
dem, som ikke taler deres
egen sag så godt.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Iluarinngisatoqqannit sun-
nigaasimavutit, suleqatitit
sussaanngitsumik takorlo-
orsimasaraluatit allarluin-
naasut paasilissavatit.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Du har været påvirket af
fordomme, men finder nu
helt andre mennesker bag
de vrangbilleder, du har haft
af dine kolleger.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Suleqatigiinnermi illit nam-
mineq pingaaruteqassutsit
ingasattajaartumik isigivat.
Arlallit pakatsissapput.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Du overdriver din egen be-
tydning for det, som i virke-
ligheden var et samarbejde.
Nogle bliver skuffede.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Siunissamut soqutigisaqar-
nerpit misigittaassutsimik
ilaqartup ikinngutitit anni-
laartippai. Ulapippallaarun-
naarlutit avatangiisitit pi-
viusorsiorpalaartumik isigi-
lerniakkit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Din interesse for fremskridt
kombineret med manglende
følsomhed skræmmer dine
venner. Sænk farten og se
realistisk på omverdenen.
EMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Sumiluunniit ingerlatseqa-
tigiiffiusinnaasut ajarutsisi-
manngilatit, tamannalu al-
lanit siusinnerussutigaat.
Kisianni ilaannasa t amanna
paasisinnaavaat.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Du ser samkøringsfordele
alle vegne, hvilket giver dig
et forspring. Men det er ikke
alle, der kan se fordelene.
AALIS AKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Aappavit suleqativilluunniit
suleriaassii naammaginn-
gikkukkit tamanna oqaati-
giniaruk, taava peqatigiillu-
si aaqqiiniarsinnaavusi.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Hvis du ikke er tilfreds med,
hvordan din partner eller di-
ne kolleger griber tingene
an, så sig til, så I kan finde
en løsning sammen.
Imippassuit pilatsinnerminni qileqqutik kanngugisarpaat,
pilatsinnermili qileqqut kusanaallisimasut kusassarneqar-
sinnaalluarput, nakorsaq Erik Milnster allappoq. (Modelfo-
to: Jørgen Sperling).
Mange mennesker skjuler deres operationsar, men der er
gode muligheder for at fjerne de mest skæmmende virknin-
ger af et kirurgisk indgreb, skriver læge Erik Miinster. (Mo-
delfoto: Jørgen Sperling).
Qileroq
kusanaatsoq
Pilatsinnerup kingorna qile-
runnguuttoq kusassarne-
qarsinnaava? Nakorsat
namminersortut suliassa-
raat, qanorlu akeqarpa? Pif-
fissaq aalajangersim asoq
qaangiuteereerpat aatsaat
suliarineqarsinnaava?
mvh
Pilatsinnerup kingorna qile-
runnguuttoq ukiup ataatsip
sivisunerulaartulluunniit
ingerlanerani nammineer-
luni kusatsikkiartorsinnaa-
sarpoq. Pilatsinnerup kin-
gorna qaammatit marlus-
suit qaangiunnerini qileroq
pullattutut illuni aappilaru-
jutsikkaluarpalluuniit isu-
matsassimanissamut pissu-
tissaqanngilaq, naammagit-
tarlunili utaqqigallartaria-
qarluni.
Pifilssaq sivisunerusoq
qaangiuppat qileroq kusa-
naagigaanni nakorsamut
takutittariaqarpoq. Kusas-
sartariaqartoq isumaqaruni
pilatsiffigisimasannut inne-
ersuussinnaavaatit.
Taamaattumik nakorsa-
mut namminersortumut
saaffiginninnissaq pisaria-
qanngilaq. Qileqqup qanoq
suliarineqarnissaa apeqqu-
taatillugu akit assigiinngisi-
taarput.
Imaassinnaavoq pilallugu
peeriarlugu kusanarnerusu-
mik mersoqqittariaqartoq.
Kisianni aamma qileroq
kortisonimik kapillugu aaq-
qinneqarsinnaasarpoq,
kortisonimmi quleqqup alli-
ar torner a unitsittarmagu.
Mit ar er grimt
Kan man pynte på et opera-
tionsar? Skal det foregå på
en privatklinik, og hvad er
prisen? Skal der gå et be-
stemt stykke tid, før det kan
gøres?
mvh
I almindelighed kan et ar
blive pænere af sig selv in-
den for 1-1 Vi år efter opera-
tionen. Man skal altså ikke
fortvivle, fordi det f.eks. er
rødt og tykt et par måneder
efter, men tålmodigt se ti-
den an.
Er man efter en passende
tid utilfreds med arret, skal
man lade sin almenlæge se
på det. Finder han, at det er
nødvendigt at pynte på det,
kan han henvise til den afde-
ling, hvor operationen er fo-
regået, eller til en plastikki-
rurgisk afdeling.
Der er altså ingen grund
til at søge privatklinik. Pri-
serne her varierer en del,
bl.a. afhængig af, hvad der
skal gøres ved arret.
Måske skal det fjernes
operativt og sys pænt sam-
men igen. Men det er også
muligt, at man kan klare sa-
gen ved at indsprøjte korti-
son i arret, idet dette stof
hæmmer dannelsen af ar-
væv.
Kinin nissunillu
noqartoortarneq
Nissunnik noqartoortarama
iisartagaq Kinin iisimagalu-
arpara, Kininili saperlugu.
Massakku t nissukka aap
iluamik kaaviiarfiginngim-
magit eqaarsaartittarlugit
misilinniarpara.
70-ilik
Taamaassaaq, peqqiillior-
nermi nakorsaasersornagu
timersornikkut qaangernia-
raanni peqqinnarnerummat
- taamaaliomissamut peri-
arfissaqaraanni. Nakorsaa-
NAKORSAQ
timmi tamarmik allatigut
aamma kingunerlutsinne-
qarsinnaasaramata.
Kinin nunani kiattuni
nappaataarsartumut mala-
riamut nakorsaatit pisoqaa-
nersaraat; kisianni aamma
nissut unnuakkut noqartar-
nerannut iluaqutaasartoq
paasineqarsimavoq. Inna-
lernermi kinin 100-200 mg
iineqartassaaq, ullullu qulit
ingerlanneqarsinnaalluni.
Kinin 100 mg-itut iisarta-
ganngorlugu niuertarfinni
pisiarineqarsinnaavoq.
Annikingaarami qaquti-
guinnaq kingunerlutsinne-
qartarpoq. Kisianni siutinik
siorsuttoornermik, meri-
anngunermik, meriarner-
mik, isigisat allanngorneri-
nik aammilu sukkukillior-
nermik kingunerlutsinne-
qarsinnaavoq.
Nissut sivitsoriartortu-
mik pisuttuartarnikkut pu-
jortarunnaavinnikkullu
sungiusarneqarnissaat pit-
saanerpaavoq, aallu nissuti-
gut kaaviiaarluamerulerne-
ranik kinguneqarluni. Un-
nuakkut nis6unik noqarto-
ortarneq aap kaaviiaarni-
kinnerinnaanik pissuteqar-
neq ajorpoq.
Kinin mod
ben-kramper
Jeg tog en Kinin-tablet mod
kramperi benene, man kun-
ne ikke tåle den. Nu vil jeg i
stedet prøve at træne bene-
ne med gymnastik, fordi der
er dårligt blodomløb i dem.
70-årig
Det lyder fornuftigt, for det
er altid sundere at klare et
helbredsproblem med træ-
ning end medicin - hvis det
er muligt. Al medicin kan jo
give bivirkninger, hvis man
er uheldig.
Kinin er det ældste mid-
del mod malaria; men det
har vist sig at kunne hjælpe
mange med natlige lægge-
kramper. Der skal tages
100-200 mg Kinin ved sove-
tid, eventuelt som en 10-da-
ges kur. Midlet fås i hånd-
køb i 100 mg’s tabletter.
Det er en så beskeden do-
sis, at der sjældent kommer
bevirkninger. Men der er
dog en lille risiko for bl.a.
øresusen, kvalme, opkast-
ning, synsforstyrrelser og
nedsat blodsukker.
Optræning af benene,
f.eks. ved at gå længere og
længere ture, er sammen
med totalt rygestop den bed-
ste behandling af nedsat
blodforsyning til benene.
Læggekramperne om nat-
ten i sengen behøver dog ik-
ke at skyldes blodforsynin-
gen.